Niels Barfoed

Niels Barfoed

Litteraturkritiker og forfatter

Sider

  1. Essay
    18. januar 2019

    Niels Barfoed: Mine selvlysende ungdomsår i det forunderlige hereticanske kridthus

    Når jeg i dag tænker tilbage på hereticakredsen ved Nordsjællands guldrandede øresundskyst, slår det mig, hvilken helt uforlignelig boble i dansk litteraturhistorie, Knud W. Jensen og Ole Wivel som de primus motorer i fremstødet, de var, fik rejst for øjnene af os – mens det varede
    Når jeg i dag tænker tilbage på hereticakredsen ved Nordsjællands guldrandede øresundskyst, slår det mig, hvilken helt uforlignelig boble i dansk litteraturhistorie, Knud W. Jensen og Ole Wivel som de primus motorer i fremstødet, de var, fik rejst for øjnene af os – mens det varede
  2. 19. december 2014

    Diktatorens fald

    Uforglemmelige er de berømte sekunder, hvor diktatoren med pelshuen fornemmer, at der er ugler i mosen og måske aner, at det mareridt er begyndt, han har prøvet at besværge. Hans regeringsmagt vakler. Klokken er slået. Niels Barfoed skriver om et euforisk og morbidt skuespil, der udspillede sig nogle kolde juledage i 1989
    Uforglemmelige er de berømte sekunder, hvor diktatoren med pelshuen fornemmer, at der er ugler i mosen og måske aner, at det mareridt er begyndt, han har prøvet at besværge. Hans regeringsmagt vakler. Klokken er slået. Niels Barfoed skriver om et euforisk og morbidt skuespil, der udspillede sig nogle kolde juledage i 1989
  3. Anmeldelse
    12. august 2017

    Aarestrup er erotikeren, kort og godt

    Emil Aarestrups breve er aldrig søvnige, der er ingen kedsommelige bastioner, der skal forsvares, de er formidabelt nærværende og vitale. Få andre brevskrivere er mere berigende end ham. Nu er de alle samlet, og Niels Barfoed nyder gensynet med den erotiske digters og læges formidable breve
    Emil Aarestrups rejse til Tyskland som livlæge til den dødssyge komtesse Amalie Raben, gav anledning til forfatterskabets måske skønneste erotiske digte, og til gisninger om de to rejsefællers, den syge og den raskes, desperate affære. Digtet ’Angst’ er her skrevet på en mur i København i 2015.
  4. Anmeldelse
    24. maj 2019

    En historie uden resignation

    I tohundredåret for Theodor Fontanes fødsel genudgives hovedværket ’Effi Briest’. Et mesterværk tæt af iagttagelser i tidens livsforhold og en sensibel indsigt i personernes plads, problemer og indre som ydre drivkræfter
    Theodor Fontanes mesterværk blev i 1974 ligeså mesterligt filmatiseret af Rainer Werner Fassbinder. Effi Briest blev dengang spillet af Hanna Schygulla.
  5. Anmeldelse
    24. oktober 2015

    En desperat kærlighedsforbindelse

    Historien om de to tyske efterkrigsdigtere Paul Celan og Ingeborg Bachmanns kærlighed gennem deres overkommenterede breve
    Paul Celan var altid, hvor Bachmann var, om ikke i bogstavelig forstand så i form af breve, telegrammer,  problemer og  tanker. Fotos: Polfoto
  6. Klumme
    8. oktober 2018

    Niels Barfoed: Kim Larsen var ikke dansk, men ægte

    Kim Larsens arv har intet med danskhed, fællesskab eller Grundtvig at gøre. Kun uimodståelig ægthed
    »Kioskdamen nede på mit hjørne er ærlig berørt. Hun havde ligget og hørt Kim Larsen til midt om natten, da han var død. Men ikke fordi han hyldede fællesskabet, men fordi han sang til lige præcis hende.« På billedet spiller Kim Larsen til SmukFest den 8. august 2018.
  7. Baggrund
    10. december 2013

    Var bombningen af Shellhuset en tragedie eller en triumf?

    Ny dansk dokumentar stiller det centrale spørgsmål, som stadig rumler i bevidstheden og ikke kan besvares præcist
    I forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, i 1945  København, styrtede en britisk Mosquito- jager ned i Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende maskiner af samme gruppe kastede herefter deres bomber i den tro, at de er over militært mål. 86 børn og 13 voksne omkom.
  8. Kommentar
    19. marts 2021

    Det var en fejl, at Tove Ditlevsen ikke fik Det Danske Akademis store pris

    Niels Barfoed bidrager med nye oplysninger i sagen ’Tove Ditlevsen vs. modernisterne’
    Det var det modernistiske opbrud, der fandt sted i 60’ernes litteratur, som blæste Tove Ditlevsen omkuld, skriver Niels Barfoed. Og formentlig var det grunden til, at hun aldrig modtog Det Danske Akademis store pris, sådan som hun brændte efter.