Niels Kærgård

Seneste artikler af
Niels Kærgård
  • Dansk universitetspolitik er på slingrekurs

    De danske universiteter har været igennem en dramatisk udvikling. Fra autoritært professorvælde gik man over til et totaldemokrati, og da man mistede tilliden til det, fik bureaukraterne magten. I dag har man for stærke ledere og et for stærkt ministerium med for svingende signaler og uigennemtænkte incitamenter
  • Mit mønsterbrud kom så tidligt, at jeg nærmest ikke opdagede det

    En skæbnesvanger optagelsesprøve i 1954 banede vejen til gratis uddannelse og social opstigning for denne bondesøn – stort set uden, at jeg tænkte over det. Og hvad kan man så lære af det? Måske, at vores indsatser i dag for at modvirke social arv burde ligge meget tidligere
  • Fri folkekirken fra synlighedshungrende politikere

    Folkekirken har brug for beskyttelse mod den finansministerielle effektivitetslogik og moderne, rodløse politikere, der hele tiden skal være synlige og lave reformer for at blive genvalgt. Stabilitet er alfa og omega for en traditionsstyret institution, og det kan et rigtigt sammensat kirkeråd sikre
  • Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?

    Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  • Sørensen slår i bordet

    Når Christen Sørensen skingert kritiserer økonomernes rådgivning i 00’erne i stedet for at skyde på den daværende regerings politik, kommer han til at stå som en energisk forsvarer for regeringen Fogh Rasmussen. Er det det, han vil?
  • Vi tror for meget på de økonomiske modeller

    Økonomisk modelbygning blev i starten set på med stor skepsis, men i dag tror vi måske for meget på modellerne. Modellerne er nyttige redskaber, men det må aldrig glemmes, at de ikke er hele virkeligheden
  • Man laver jo ikke pølser på universitetet

    Reformer har de seneste år forsøgt at gøre universiteterne til effektive produktionshaller. Men ledelsesmetoder fra pølsefabrikken fremmer ikke epokegørende videnskabelige gennembrud. De begås nemlig af skæve eksistenser i konflikt med både tidsånden og deres overordnede
  • Hvordan måles økonomisk vækst?

    Hvis man ikke kan konkretisere, hvad der menes med økonomisk vækst, bliver diskussionen hurtigt til en ufrugtbar markering af holdninger til nulvækst og lignende begreber, som taler stærkt til følelser og holdninger, men som næppe får politikerne til at tænke mere langsigtet
  • Bliver homo oeconomicus fed?

    Fedme og livsstilssygdomme breder sig som en epidemi i den rige del af verden. Undergraver det ikke fuldstændig økonomernes modeller med deres rationelle og forudseende forbrugere? Kan man være rationel og forudseende og samtidig blive fed?

Sider

Mest læste
  1. Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  2. Hvis man ikke kan konkretisere, hvad der menes med økonomisk vækst, bliver diskussionen hurtigt til en ufrugtbar markering af holdninger til nulvækst og lignende begreber, som taler stærkt til følelser og holdninger, men som næppe får politikerne til at tænke mere langsigtet
  3. Økonomisk modelbygning blev i starten set på med stor skepsis, men i dag tror vi måske for meget på modellerne. Modellerne er nyttige redskaber, men det må aldrig glemmes, at de ikke er hele virkeligheden
  4. En skæbnesvanger optagelsesprøve i 1954 banede vejen til gratis uddannelse og social opstigning for denne bondesøn – stort set uden, at jeg tænkte over det. Og hvad kan man så lære af det? Måske, at vores indsatser i dag for at modvirke social arv burde ligge meget tidligere
  5. Fedme og livsstilssygdomme breder sig som en epidemi i den rige del af verden. Undergraver det ikke fuldstændig økonomernes modeller med deres rationelle og forudseende forbrugere? Kan man være rationel og forudseende og samtidig blive fed?
  6. De danske universiteter har været igennem en dramatisk udvikling. Fra autoritært professorvælde gik man over til et totaldemokrati, og da man mistede tilliden til det, fik bureaukraterne magten. I dag har man for stærke ledere og et for stærkt ministerium med for svingende signaler og uigennemtænkte incitamenter
  7. Reformer har de seneste år forsøgt at gøre universiteterne til effektive produktionshaller. Men ledelsesmetoder fra pølsefabrikken fremmer ikke epokegørende videnskabelige gennembrud. De begås nemlig af skæve eksistenser i konflikt med både tidsånden og deres overordnede
  8. Folkekirken har brug for beskyttelse mod den finansministerielle effektivitetslogik og moderne, rodløse politikere, der hele tiden skal være synlige og lave reformer for at blive genvalgt. Stabilitet er alfa og omega for en traditionsstyret institution, og det kan et rigtigt sammensat kirkeråd sikre