Nikolaj Houmann Mortensen

Nikolaj Houmann Mortensen

Journalist, Information
Artikler
  • Nyhed
    23. december 2016

    I fagbevægelsen mærker man, at social uro bekymrer erhvervslivets top

    De danske fagforbund bemærker, at arbejdsgiverne ændrer retorik af frygt for populisme og ustabilitet. I 3F håber man, at ulighedskritik i erhvervslivet vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger, mens man i HK mener, at der er tale om ’slesk tale og billig portvin – bare uden portvin’
  • 22. december 2016

    DI: ’Det skaber en meget udbredt og dyb bekymring hos os’

    Populismens fremgang skaber frygt hos Dansk Industri og i europæisk erhvervsliv. DI’s underdirektør erkender, at erhvervslivet skal være bedre til at give svar på de udfordringer, som globaliseringen skaber. For eksempel kunne man have droppet dele af den omdiskuterede frihandelsaftale TTIP
    Demonstration mod TTIP i København tidligere i år.
  • Baggrund
    22. december 2016

    Populismen sejrer, fundamentet vakler – og nu lytter toppen af erhvervslivet til befolkningen

    Det er begyndt at gå op for banker og virksomheder, at den tiltagende populisme og globaliseringsskepsis kan udgøre en trussel mod deres eget fundament. Finans- og erhvervslivets ledere forsøger nu at imødekomme folks følelse af usikkerhed. Selv om de stadig mener, at befolkningen tager fejl
    Efter valget af Trump og sejren til Brexit-tilhængere er erhvervslivet begyndt at tale om, at det er på tide at begynde at lytte til befolkningen.
  • Baggrund
    16. december 2016

    Skal vi indskrænke menneske-rettighederne for at redde dem?

    Med populismens fremmarch er konventionerne i stadigt større krise. Blandt eksperter mener mange, at en saglig offentlig debat om menneskerettighederne kan være nødvendig for at redde deres eksistens. Men om det er en udhuling af den nationale lovgivning eller politikernes vildledning, der har skabt storm om konventionerne, vækker splittelse
    Protest mod populisterne på højrefløjen – som her i Østrig – har antændt debat om konventionerne. Derfor opfordrer jurister til at tage en saglig offentlig debat.
  • Baggrund
    13. december 2016

    Er velfærd en god forretning?

    Politikerne tænker for kortsigtet, når de skærer i velfærdsydelserne, for på den lange bane er den forebyggende indsats rentabel, hævder flere forskere. Andre er mindre sikre på, om velfærdsstaten udgør den bedste forretningsplan og peger på, at velfærd engang var mål nok i sig selv
    Offentlige børneinstitutioner er et kerneeksempel på velfærdens produktive værdi, for investeringerne har her historisk givet afkast i form af kvinders mulighed for at komme på arbejdsmarkedet i hurtigere og større omfang end i en række andre europæiske lande
  • 10. december 2016

    Der findes en regel, der kan give afviste asylansøgere ophold – men myndighederne er holdt helt op med at bruge den

    Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs, men skønt reglen blev anvendt hyppigt op til 2009, har den ikke givet én eneste opholdstilladelse i løbet af de sidste fire år. Politiets fortolkning af lovgivningen gør det for svært at bevise, at en udlænding samarbejder, og at udsendelsen er udsigtsløs, mener kritikere, mens udviklingen glæder ministeren
    Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs. Men der har ikke været givet en eneste opholdstilladelse efter den regel de seneste fire år, og det er kun godt, for det er ikke et mål for regeringen, at folk får denne type opholdstilladelser, siger Inger Støjberg (V).
  • Baggrund
    5. december 2016

    ’Der er ikke nogen stramning, som vi afviser på forhånd’

    For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold
    For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold
  • Nyhed
    5. december 2016

    Udlændingelovgivning ændres hyppigere end hver tredje måned

    Den nye regering lægger op til at ændre reglerne for familiesammenføring og indfødsret for 15. gang på 15 år. Siden 2002 er der blevet lavet væsentlige ændringer af udlændingelovgivningen i alt 68 gange. Det gør det umuligt for de berørte at finde hoved og hale i reglerne, mener kritikere
  • 30. november 2016

    Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere

Sider