Nikolaj Houmann Mortensen

Nikolaj Houmann Mortensen

Journalist, Information
  • Nyhed
    23. december 2016

    I fagbevægelsen mærker man, at social uro bekymrer erhvervslivets top

    De danske fagforbund bemærker, at arbejdsgiverne ændrer retorik af frygt for populisme og ustabilitet. I 3F håber man, at ulighedskritik i erhvervslivet vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger, mens man i HK mener, at der er tale om ’slesk tale og billig portvin – bare uden portvin’
  • 22. december 2016

    DI: ’Det skaber en meget udbredt og dyb bekymring hos os’

    Populismens fremgang skaber frygt hos Dansk Industri og i europæisk erhvervsliv. DI’s underdirektør erkender, at erhvervslivet skal være bedre til at give svar på de udfordringer, som globaliseringen skaber. For eksempel kunne man have droppet dele af den omdiskuterede frihandelsaftale TTIP
    Demonstration mod TTIP i København tidligere i år.
  • Baggrund
    22. december 2016

    Populismen sejrer, fundamentet vakler – og nu lytter toppen af erhvervslivet til befolkningen

    Det er begyndt at gå op for banker og virksomheder, at den tiltagende populisme og globaliseringsskepsis kan udgøre en trussel mod deres eget fundament. Finans- og erhvervslivets ledere forsøger nu at imødekomme folks følelse af usikkerhed. Selv om de stadig mener, at befolkningen tager fejl
    Efter valget af Trump og sejren til Brexit-tilhængere er erhvervslivet begyndt at tale om, at det er på tide at begynde at lytte til befolkningen.
  • Baggrund
    16. december 2016

    Skal vi indskrænke menneske-rettighederne for at redde dem?

    Med populismens fremmarch er konventionerne i stadigt større krise. Blandt eksperter mener mange, at en saglig offentlig debat om menneskerettighederne kan være nødvendig for at redde deres eksistens. Men om det er en udhuling af den nationale lovgivning eller politikernes vildledning, der har skabt storm om konventionerne, vækker splittelse
    Protest mod populisterne på højrefløjen – som her i Østrig – har antændt debat om konventionerne. Derfor opfordrer jurister til at tage en saglig offentlig debat.
  • Baggrund
    13. december 2016

    Er velfærd en god forretning?

    Politikerne tænker for kortsigtet, når de skærer i velfærdsydelserne, for på den lange bane er den forebyggende indsats rentabel, hævder flere forskere. Andre er mindre sikre på, om velfærdsstaten udgør den bedste forretningsplan og peger på, at velfærd engang var mål nok i sig selv
    Offentlige børneinstitutioner er et kerneeksempel på velfærdens produktive værdi, for investeringerne har her historisk givet afkast i form af kvinders mulighed for at komme på arbejdsmarkedet i hurtigere og større omfang end i en række andre europæiske lande
  • 10. december 2016

    Der findes en regel, der kan give afviste asylansøgere ophold – men myndighederne er holdt helt op med at bruge den

    Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs, men skønt reglen blev anvendt hyppigt op til 2009, har den ikke givet én eneste opholdstilladelse i løbet af de sidste fire år. Politiets fortolkning af lovgivningen gør det for svært at bevise, at en udlænding samarbejder, og at udsendelsen er udsigtsløs, mener kritikere, mens udviklingen glæder ministeren
    Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs. Men der har ikke været givet en eneste opholdstilladelse efter den regel de seneste fire år, og det er kun godt, for det er ikke et mål for regeringen, at folk får denne type opholdstilladelser, siger Inger Støjberg (V).
  • Baggrund
    5. december 2016

    ’Der er ikke nogen stramning, som vi afviser på forhånd’

    For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold
    For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold
  • Nyhed
    5. december 2016

    Udlændingelovgivning ændres hyppigere end hver tredje måned

    Den nye regering lægger op til at ændre reglerne for familiesammenføring og indfødsret for 15. gang på 15 år. Siden 2002 er der blevet lavet væsentlige ændringer af udlændingelovgivningen i alt 68 gange. Det gør det umuligt for de berørte at finde hoved og hale i reglerne, mener kritikere
  • 30. november 2016

    Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere

Sider

  1. Nyhed
    6. februar 2017

    Socialdemokratiet stemmer oftere med de borgerlige end med oppositionen

    Siden valget i 2015 har Socialdemokratiet i markant højere grad stemt på linje med de blå partier end med de røde, viser ny opgørelse. Det er ikke set før i de seneste 15 år. Fra S lyder det, at det blot er en videreførelse af en socialdemokratisk tradition for konstruktiv politik
    Socialdemokraterne er slået ind på en markant ny kurs siden valgnederlaget og formandsskiftet i 2015. I dag stemmer Mette Frederiksen og partifæller oftere sammen med blå blok end med rød blok.
  2. 30. november 2016

    Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
  3. Nyhed
    13. januar 2017

    Fængselspræster: Fængselsbetjente medvirker til forråelse

    Mange fængselsbetjente gør et godt stykke arbejde, men andre er med dårlig og til tider brutal opførsel over for indsatte med til at skabe et voldeligt og råt klima i de danske fængsler, mener netop afgåede fængselspræster. Fængselsforbundet afviser kritikken
    Ifølge Kriminalforsorgens seneste brugerundersøgelse er hver fjerde indsat i danske fængsler blevet mobbet af fængselspersonale, mens 22 procent hævder at være blevet udsat for trusler
  4. Feature
    7. april 2018

    Reportage fra Gaza: »Det er forfærdeligt, men lige nu er martyrer prisen for opmærksomhed«

    Ved Gazas grænsehegn er demonstranterne opsatte på at få palæstinensernes sag tilbage på den globale dagsorden. Trods flere dræbte og hundredvis af sårede ved fredagens demonstration, forventer både de palæstinensiske initiativtagere og det israelske militær, at protesterne vil vokse
    At flere palæstinensere bliver dræbt og såret under protesterne, synes ikke at afskrække folk fra at møde op langs grænsen mellem Gaza og Israel.
  5. Leder
    21. juli 2016

    Dekolonisering?

    Det var en temlig overraskende besked, som Marokkos Kong Mohammed VI leverede til Den Afrikanske Unions (AU) topmøde i søndags
  6. Baggrund
    20. maj 2016

    ’Dickgirl knepper mig vitterligt. Og det er egentlig ikke særlig rart’

    Informations udsendte har deltaget i virtual reality-sex for at undersøge, hvordan virtual reality-porno kan bruges til at omgå biologiens normer for køn.
    Halvvejs igennem det virtuelle samleje skifter skribenten fra at være EVA med den lysende blå penis til at være den lerklump, som vitterligt bliver kneppet. Det er ikke særlig rart.
  7. Baggrund
    22. juli 2016

    ’Vi har lært, hvor ekskluderende vi er’

    Statens Museum for Kunst har succes med at lade udlændinge, der lærer dansk, formidle udstillinger og lave omvisninger. Kunstdiskussioner styrker sprogkundskaberne, og de udefrakommende perspektiver kan lære museet meget om dets indforståethed
    Kinesiske Qi Zhang tager i sin omvisning på SMK udgangspunkt i egne oplevelser med grænsekrydsende populærkultur, for Lilibeth Cuenca Rasmussens værk ‘Family Sha-la-la’ minder hende om, da hun skulle oversætte en kinesisk børnesang fra et kinesisk-produceret stykke legetøj til sin danske nabo og hendes barnebarn.
  8. Interview
    8. oktober 2016

    Hvis du er uenig med populisterne, er du ikke en del af folket

    Populismen kan hverken defineres ud fra politisk stil, ideologi eller en bestemt type vælgere. I stedet skal den kendes på en logik om at være den eneste legitime repræsentant for et forestillet ægte og homogent folk. Og det gør den grundlæggende farlig, mener idéhistoriker Jan-Werner Müller
    Masserne og folket taler ikke for sig selv. Nogen taler i deres navn og hævder at repræsentere dem, men resten af verden er for hurtige til at acceptere det krav, siger Jan-Werner Müller, idehistorikeren bag en ny bog om populisme