Nina Poulsen

  • Kommentar
    3. februar 2020

    Kunstnere vil blive ved at være fattige, så længe de ikke organiserer sig

    Tænk, hvis kunstnere var fastansat og fik månedsløn, pension og feriepenge. Hvis producenterne af kunst selv ejede produktionsmidlerne, i stedet for som individuelle underleverandører at gøre sig afhængige af flødeskummende forlag og gallerier, skriver Nina Poulsen i dette debatindlæg
  • Kronik
    21. december 2018

    Julen er en reklamefilm, som det kan være ensomt at leve sig ind i

    Julefrokosten er en ventil, der afgrænser løssluppen adfærd, så vi resten af året kan opretholde illusionen om det langtidsholdbare monogame parforhold
    Måske er det bare mig, der synes, monogami rimer på privat ejendomsret?
  • Kronik
    25. september 2012

    Indisk samtidskunst – global eller universel?

    Arken udstiller i øjeblikket indisk kunst. Men hvor den vestlige, ’universelle’ kunst står ufortalt, får indisk ’global’ kunst ikke lov til at tale for sig selv. Den skal nemlig forklares ud fra kastesystem og religion. Hvad fortæller det om vores kunstsyn?
    Arken udstiller i øjeblikket indisk kunst. Men hvor den vestlige, ’universelle’ kunst står ufortalt, får indisk ’global’ kunst ikke lov til at tale for sig selv. Den skal nemlig forklares ud fra kastesystem og religion. Hvad fortæller det om vores kunstsyn?
  • Læserbrev
    10. februar 2010

    Gode grunde til ikke at sælge (ud)

    Otte minutter tog det for Giacometti-skulpturen "L'homme qui marche" I at sætte rekord som det dyreste kunstværk nogensinde solgt på auktion. Solgt til en anonym køber
  • Kronik
    6. februar 2010

    Ingen arme - ingen kunst!

    Om kunstinstitutionernes legitimitetskrise i særdeleshed og censur i almindelighed. Og hvordan man overhovedet får adgang til de netværk, hvori kunst, kapital og viden udveksles og giver status
    Det er i samtaler mellem gallerister og kunstnere om, hvordan pressemeddelelsen skal formuleres, og om der skal serveres dåseøl eller champagne til åbningen, at kunstnerens synspunkter høres og anerkendes. Og jo mere indflydelse får man i forhold til at definere, hvad der er god kunst.
  • Kronik
    19. september 2009

    Gud, kunst og fædreland

    Vi må nuancere debatten om relationen mellem kunst og kapital, mellem værdi, smag og dannelse. Vi skal være skeptiske, når f.eks. politikere taler om kunstens anvendelighed, formål og funktion. Vi må se kritisk på, hvilke institutioner, der blåstempler og udvælger noget kunst som bedre end andet og sætter de værker i evigt kredsløb i den voksende museumsindustri
    Vi må nuancere debatten om relationen mellem kunst og kapital, mellem værdi, smag og dannelse. Vi skal være skeptiske, når f.eks. politikere taler om kunstens anvendelighed, formål og funktion. Vi må se kritisk på, hvilke institutioner, der blåstempler og udvælger noget kunst som bedre end andet og sætter de værker i evigt kredsløb i den voksende museumsindustri
  1. Kommentar
    3. februar 2020

    Kunstnere vil blive ved at være fattige, så længe de ikke organiserer sig

    Tænk, hvis kunstnere var fastansat og fik månedsløn, pension og feriepenge. Hvis producenterne af kunst selv ejede produktionsmidlerne, i stedet for som individuelle underleverandører at gøre sig afhængige af flødeskummende forlag og gallerier, skriver Nina Poulsen i dette debatindlæg
  2. Kronik
    19. september 2009

    Gud, kunst og fædreland

    Vi må nuancere debatten om relationen mellem kunst og kapital, mellem værdi, smag og dannelse. Vi skal være skeptiske, når f.eks. politikere taler om kunstens anvendelighed, formål og funktion. Vi må se kritisk på, hvilke institutioner, der blåstempler og udvælger noget kunst som bedre end andet og sætter de værker i evigt kredsløb i den voksende museumsindustri
    Vi må nuancere debatten om relationen mellem kunst og kapital, mellem værdi, smag og dannelse. Vi skal være skeptiske, når f.eks. politikere taler om kunstens anvendelighed, formål og funktion. Vi må se kritisk på, hvilke institutioner, der blåstempler og udvælger noget kunst som bedre end andet og sætter de værker i evigt kredsløb i den voksende museumsindustri
  3. Kronik
    21. december 2018

    Julen er en reklamefilm, som det kan være ensomt at leve sig ind i

    Julefrokosten er en ventil, der afgrænser løssluppen adfærd, så vi resten af året kan opretholde illusionen om det langtidsholdbare monogame parforhold
    Måske er det bare mig, der synes, monogami rimer på privat ejendomsret?