Redaktionen læser

Lektor advarer: Marxismen må ikke komme tilbage

Informations serie om kapitalismekritik har vakt debat i flere medier og fører nu til en advarsel i Berlingske: Realiseret marxisme fører til "massemord, der får Adolf Hitler til at ligne en søndagsskoledreng" og må ikke komme tilbage.
Berlingske.dk
Nyhedsbloggen
Informations serie om kapitalismekritik har vakt debat i flere medier og fører nu til en advarsel i Berlingske: Realiseret marxisme fører til "massemord, der får Adolf Hitler til at ligne en søndagsskoledreng" og må ikke komme tilbage.

Glemt var to ting. For det første, at marxismen var og er en helt igennem misforstået og løgnagtig politisk filosofi, hvis eksempel udelukkende tjener til at advare fremtidige generationer af mennesker og borgere om dens uhyggelige og monstrøse konsekvenser. Som den konservative østrigsk-amerikanske politiske filosof, Eric Voegelin, sagde, så var Karl Marx en intellektuel svindler. For det andet glemte man helt at anføre, at det altså er kapitalismen, der globalt set har løftet store dele af verdens befolkninger ud af fattigdom og sult. Det er ikke planøkonomi, demokratisk kontrol med produktionsmidler og alle andre marxistiske fantasterier, der har hjulpet noget som helst. Tværtimod. Problemet med krisen har været demokratiernes stadig futile indblanding i markedsøkonomien der har resulteret i de kriser vi nu står over for. Markedskræfterne skal have frit spil.

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

John Vedsegaard

Sikken dog en overraskelse - Berlingske det havde jeg aldrig troet lol.
Men, selvfølgelig skal vi ikke have marxisme "tilbage", skal der ændres på vores politiske system, vil det være helt sit eget og selvfølgelig opbygges så det passer det nutidens mennesker.

Heinrich R. Jørgensen

En cand.scient.pol., ph.d. udtaler sig, og resultatet er dummere end dumt.

Hvor mange års skolegang skal der til, for at en person aldeles mister evnen til at tænke med antydning af klarhed?

Nu hvor universitetsmarxismen igen stikker sit ondskabsfulde totalitære fjæs frem igen og truer med at sende os alle i arbejdslejre for at skrive diskursanalyser til vi segner, er det jo godt med lektorer som ham her, der jo er nuanceringens mester selv og elegant redegør for, at problemet er demokratiet. Markedet skal have frit spil og demokratiet må ikke blande sig. Hviid er det nye sort! ;-)

Det frie marked gælder ikke idé-markedet, her er der ingen frihed.

Man føler sig i trygge hænder hos lektor Hviid. Han er en sand forsvarer for demokratiet imod de fattige og andre besværlige typer:

"Måske det var på tide at overveje et par politiske reformer. En af dem kunne være at forstærke statsministerposten måske gennem direkte valg. Herigennem kunne man få en politisk leder, der har et direkte mandat fra folket og derfor har en langt større politisk legitimitet end de politiske partier, der alle repræsenterer særinteresser. Man skal i den forbindelse udstyre statsministerposten med yderligere beføjelser i relation til Folketinget, eksempelvis retten til at nedlægge veto mod politiske beslutningsforlag etc. Måske skulle man ligeledes reformere valgretten. Vi har i mange år haft en forestilling om, at fordi man er over 18 år er man automatisk berettiget til stemmeret. Måske man igen skulle overveje dette. Måske det var mere betimeligt at fundere over, hvilke forudsætninger man, som borger, skal have for at kunne have stemmeret. Måske man skulle indføre et forsørgelseskriterium, altså at man har et arbejde eller lignede og kan forsørge sig selv inden man får det privilegium at stemme og i princippet bestemme over andre mennesker og deres ressourcer og ejendom. Dette sikrer mod store vælgergrupper, der på ingen måde selv arbejder eller lever af at andre forsørger dem, vedtager nye tiltag og love, der bebyrder de mennesker, der arbejder og sørger for sig selv."

http://www.b.dk/kronikker/velstandens-forudsaetninger

Den almindelige stemmeret eksisterer ganske enkelt ikke i den sorte lektors univers:

http://www.b.dk/kronikker/velstandens-forudsaetninger?page=8

Man kan ikke realisere marxisme!
Alt hvad Marx gjorde var at give sit overvejede bud på en historisk udvikling bygget på analyse..
Forbryderne er/var dem, som med vold og magt vil forcere denne udvikling!
Så gamle Karl er ret uskyldig, hvilket ikke kan siges om mange af hans mere og mindre utålmodige disciple (som gerne kalder sig marxister i diverse stridende varianter)!

Grethe Preisler

Der går et spøgelse igennem Berlingskes Tidendes debatredaktion.

Heinrich,

Berlingske holder bare ytringsfriheden i hævd. ;-)

Avisen er nok misundelig over, at den i sin higen efter Ole Sohns fortid, har overset at følge med. Det er jo et par år siden man i udlandet begyndte at interessere sig for Marx, fordi han forudså den nuværende finanskrise. En interesse for Marx betyder ikke, at man ønsker, at Danmark skal blive et DDR.

Det tyske kulturinstitut, Goethe-instituttet i Bruxelles, kan f.eks. godt skrive om Marx på deres site: "I en periode præget af økonomisk ustabilitet vokser kritikken af det kapitalistiske system. Over for denne kritik, kan man se en øget interesse for Marx ." Goethe-Instituttet om Marx på engelsk.

Lars Henning Osvaldsen

Jajaja !!
Lad os alle (altså mandlige, hvide Jordbesiddere over 35 år) vælge en Landsfører der kan sætte det der pøbel-parlament på plads !
En krone, En stemme !!

Og den mand betaler vi løn til ?
Hvad producerer en cand.scient.pol på SDU ?

"Hvad producerer en cand.scient.pol på SDU ?"

Næppe mere end et medlem af pøbel-parlamentet, som vi også betaler løn til!? :-DDDD

Anne Marie Pedersen

Ufatteligt, at man kan læse en artiklen med udsagn som at "Realiseret marxisme fører til massemord, der får Adolf Hitler til at ligne en søndagsskoledreng" samtidig med, at "Venstre tager tilsløring af tortur med ro".

Der foregår massemord og tortur NU, så måske vi ikke skal frygte men håbe på forandringer..

Søren Hviid står jo som eksponent for det mest ekstreme højre, med hyldest til den mest ekstreme nazi leder Adolph Hitler, som ifølge Søren Hviid mener Hiltlers gerninger svare til en drengestreger (skoledreng). Her går Søren Hviid videre end Sørine Gotfredsen da hun ville forsvare massemorderen Breivik.

Søren Hviid er heller ikke tilhænger af demokratiet men skriver ” demokratiets impotens og krise foranlediget af dens manglende evne til at modstå vælgerkrav om indblanding og intervention i økonomien”. Søren Hviid har også tidligere skrevet at demokratiet skal begrænses ”Måske man skulle indføre et forsørgelseskriterium, altså at man har et arbejde eller lignede og kan forsørge sig selv inden man får det privilegium at stemme og i princippet bestemme over andre mennesker og deres ressourcer og ejendom”

http://www.b.dk/kronikker/velstandens-forudsaetninger
Der er ikke nogen tvivl om at vi de næste (mange) år vil høre mere af tilsvarende holdninger, der anser demokratiet for en hindring for andre typer af styrer som teknokrati og fascisme, hvor markedet utøjlet skal have lov at nedbryde demokratiet som det mere eller mindre er lykkedes i Italien og Grækenland.

Per Langholz

"Der er ikke nogen tvivl om at vi de næste (mange) år vil høre mere af tilsvarende holdninger, der anser demokratiet for en hindring for andre typer af styrer som teknokrati og fascisme, hvor markedet utøjlet skal have lov at nedbryde demokratiet som det mere eller mindre er lykkedes i Italien og Grækenland."

Utvivlsomt. Tag nu eksempelvis Asger Aamund, som tidligere på året åbent indtog en, diplomatisk formuleret, demokratikritisk position. Under valgkampen slog LA'eren Aamund på, at demokratiet ikke længere virker. Argumentationen var, at for mange mennesker modtager penge fra staten og angiveligt derfor stemmer for højere skatter og flere offentlige udgifter. Han udbygger d. 15. juli 2011 sin antidemokratiske tese i Berlingske Tidende i artiklen Kan demokratiet stadig betale sig?. Her er nogle udklip:

»Jeg vil ikke ofre dette lands folkelige velstand til fordel for et demokrati, der ikke fungerer. Hvis den udvikling fortsætter ... så vil jeg mene, at man skal tage demokratiet op til debat.«

"I Aamunds analyse er det danske og vestlige demokrati faretruende tæt på at stille sig i vejen for økonomisk vækst.

»Hidtil har vi haft et næsten helligt forhold til demokrati. Og det kan man jo godt forstå, når vi ser på vores historie, og indtil nu har de demokratiske lande også haft stor økonomisk fremgang ... I dag har folkestyret taget en grotesk drejning, hvor et flertal, der ikke laver noget, kan stemme sig til de penge, der tilhører det mindretal, som arbejder. Konsekvensen er den enorme offentlige sektor og det høje skattetryk, og det gør det svært at få ny vækst.«"

"Asger Aamund pointerer, at de autokratiske modeller er kommet for at blive."

"…Singapore har det, der hedder et ’guided democracy’ eller det, de kalder ’kontrakt-demokratiet’. Det er reelt et etparti-system, og kontrakt-demokratiet består i, at folket ikke blander sig i politik og til gengæld giver regeringen folket en flot levestandard, en retsstat og meget lidt korruption…”

“…folkestyre betyder ikke, at døgnets uansvarlige politikere besidder en uangribelig ret til at køre deres betroede samfund i sænk i demokratiets hellige navn. Vi skal ikke én gang for alle kappe forbindelsen til demokratiet eller have en enevældig konge, men i en nødsituation, ligesom under krigen, kan man have en slags elite-­regering i en periode, som bistår de folkevalgte - skal vi sige lidt håndfast…”
_________

Således er den økonomiske vækst og velstand ifølge Asger Aamund og vigtigere end demokrati. Er det mon tilfældigt, at det er en af topperne i erhvervslivet, der fremfører sådanne synspunkter?

Personligt må jeg sige, at jeg aldrig har hørt lignende synspunkter fremført rundt omkring i skurvognene i mine år som håndværker. Heller ikke blandt mine studerende bekendte florerer tanker som disse. Til gengæld kommer jeg til at tænke på diverse oligarker og landejere rundt omkring i verden, der gennem tiden har støttet autoritære højrekræfter, som tilgengæld har sikret disse en uudfordret position i samfundets top, trygt beskyttet mod demokratisk indblanding.

Set i det lys, er det ærlig talt noget svært at tage Lektor Hviids panik over læsning af Marx på universiteterne seriøst.

Beklager, at html'en fuckede op.

At påstå at Marx er skyld i massemordene i Sovjet er lige så hjernedødt som at påstå at Jesus er skyld i den Spanske inkvisition.

Fire marxister har Hviid siddet og hørt på, og så har han ikke et eneste modargument at fremføre - udelukkende påstande. Hviid er en ægte kapitalistlakaj - helt uden politisk substans. Mon Hviid har en bevillingsansøgning til bedømmelse.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, marxisterne skal man altid passe på. Det gjorde socialdemokraterne også i 1930-erne, og det gør de stadig ("klassekampem hører fortiden til", sagde Helle-Thorning under formandsopgøret mod Frank Jensen). De radikale er også på vagt, tror jeg. Men Enhedslisten da, de følger vel stadig den gamle mester i et og alt - eller hvordan er det nu?

Så længe man hiver gamle spøgelser frem, så slipper man for diskussionen om alternativer.

Mon ikke man skal tage følgende med i betragtning, når man skal vurdere Søren Hviid Pedersens demokratiske engagement?

”Måske det var på tide at overveje et par politiske reformer. …. Måske man skulle indføre et forsørgelseskriterium, altså at man har et arbejde eller lignede og kan forsørge sig selv inden man får det privilegium at stemme… Dette sikrer mod store vælgergrupper, der på ingen måde selv arbejder … vedtager nye .. love, der bebyrder de mennesker, der arbejder og sørger for sig selv.” (Lektor Søren Hviid Pedersen, 19. august 2011)

du milde hvad bliver den næste videnskab, som de borgerlige forsøger at kritisere:
darwininismen, og måske endog selve den naturhistoriske udviklingslære

tankevækkende i øvrigt at
det ofte mht. naturhistorisk udviklingslære eller darwinisme, som hvis teisme modstilles dem , så som oftest monoteisme.

p.t. synes der at være noget socialdemokratisme over de fleste rødbloktilhængere og rød blok,

ja enddog enhedslisten og enhedslistetilhængerne;
men forstiller de sig virkligt at astrologi virker bedre end kommunisme? næppe!

Jeg har det lige som Karl Marx selv - jeg er heller ikke marxist !

i 2002 var 51 af de 100 største økonomier i verden privatejede virksomeder, som udelukkende anvender planøkonomi til at sikre sig næste års afkast. I dag er tallet vist 54.
Manden er jo i sandhed en intellektuel svindler, hvis han tror der findes et frit marked.

Det kan da være vi skal til at sætte lighedstegn mellem den berygtede Chicago School of Economics og SDU, hvad angår uvederhæftig vildledene og dødsensfarlig propagandaævl.

@Studerende på SDU.
Hvis I vil lære om politisk og økonomi så er Hviid nok ikke sagen. Klag til jeres institutleder og kræv apolitisk videnskabelig lektorer.

http://www.corporations.org/system/top100.html

Iøvrigt,

Ha-Joon Chang, Bad Samaritans: The Myth of Free Trade and the Secret History of Capitalism, Bloomsbury Press, 2007

Noam Chomsky, Free Market Fantasies Capitalism in the Real World, 1999

Hans Jørgen Lassen

Realiseret socialdemokratisme og konservatisme så vi i 1941, hvor de burede deres politiske modstandere inde.

Jeg ved ikke, om man lærer det i skolen i dag.

Men det er faneme farligt.

Hans Jørgen Lassen

Denne historieløshed er uhyggelig.

Det til dato mest alvorlige anslag mod demokratiet stod jo gode borgerlige partier for, socialdemokratiet, venstre og konservative.

De har aldrig gået gået bodsgang. Aldrig bekendt deres synder.

Og så forlanger de gud hjælpe mig, at hr. Sohn skal piske sig selv i sin bare, fordi DKP, fuldstændig legalt, fik penge fra Sovjet!

Jamen dog! Hvor er proportionerne!

Disse hædersmænd, folkevalgte medlemmer af folketinget, bakket op af Højesterets kåbe- og slipseklædte noble mænd, smed sgu folk i fængsel!!!

Heinrich R. Jørgensen

Hvad der næsten er værre end de famøse 8 minutter de tre lovbehandlinger tog fra start til slut, og ulovligheden af den vedtagne lov i anledning af Antikominternpagten, og hvad der ellers skete rent juridisk, er det forhold at der svjv stadig foreligger en plausibel forklaring på denne skamplets tilblivelse.

For selvfølgelig viste de, hvad de gjorde, og hvorfor.

Desuden savnes en seriøs forklaring på den strukturelle udelukkelse af kommunister/marxister efter WWII. Også der er det vist ikke blevet til andet end plat og pjat.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

nej, en plausibel forklaring foreligger der ikke. Og det kan der jo i sagens natur ikke opdrives.

Men Højesterets præsident, Troels G. Jørgensen, forsvarede dette firkumdik, bl.a. med en artikel i Juristen, som du bør læse.

Derfor mistede han sine kollegers agtelse.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

der er givetvis flere grunde til at DK har Europas mest restriktive arkivlov (op til 250 år). Hvis denne blev lempet kunne det være, historikerne fandt noget der kunne ligne...

Ellers kan man jo gætte. Har man forstået den tyske historie 1933-1945, den danske ditto, og de historiske begivenheder i perioden, er der næppe mere end 2 eller 3 plausible teser.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg går ud fra, at de seneste indlæg handler om Danmarks Kommunistlov i 1941, efter at Tyskland havde angrebet Sovjetunionen, og hvor Danmarks socialdemokratiske statsminister Stauning personligt underskrev arrestordre mod ledende kommunister.
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_hist...

Socialdemokratiet havde atlid set kommunisterne som deres værste fjende. Klassesamarbejdet var socialdemokraternes vej. Derfor så de gerne kommunisterne hen hvor pebberet gror, og under besættelsen fik de så lejligheden til at eksekvere dommen. Kommunisterne blev ulovlige.

Jeg ved ikke, om der er taget et ordentligt opgør om dette nogen sinde. Måske er det på tide, at få det gjort. Det er mere interessant end Anders Fogh´s opgør med den manglende modstandsvilje mod Tyskland, et opgør han helt uden sammenhæng brugte til at legitimere Irakkrigen.

Niels Engelsted

Stakkels studerende ved statskundskab på syddansk universitet, hvis denne lektor er karakteristisk for det intellektuelle niveau.

Stephan Paul Schneeberger

det der kommer tilbage er meget være det er det det rene anarki!? Bakunin og Kropotkin og nu om dag Chomsky og Graeber har lagt op til en maget mere ofattende kritik ens en forsimpelt klasseanalyse!

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Jeg går ud fra, at de seneste indlæg handler om Danmarks Kommunistlov i 1941"

Bestemt.

At statsministeren efter lovens vedtagelse skrev under på en arrestordre er der intet odiøst i. Skulle han havde nægter at efterkomme hvad der var gjort til lov? Eller uddelegeret grifleriet til en syndebuk, som der siden kunne peges fingre af?

Det er muligt Socialdemokraterne havde horn dengang (også i siden på kommunisterne), men loven blev vedtaget ensstemmigt i Rigsdagen.

Mit ærinde var at påpege, at der er oplagte og vedkommende spørgsmål der burde stilles, og søges svar på. Men sker det? Ikke indtil videre, svjv.

Mage til tåbelig tåbe.

Lektor på universitetet... Mandens udtalelser er i al deres enkelthed en åbenbar skamplet for nutidens universiteter. Men desværre slet ikke ualmindeligt!

Ligeså forenklet og unuanceret som 'neomarxisterne' ville bruge Marx politisk til at omstyrte samfundet i halvfjerdserne.

Ligeså forenklet og unuanceret bliver Marx nu brugt som overskrift til alskens totalitære (fascistiske) samfundsmæssige katastrofer.

Forskellen er blot, at i halvfjerdserne var tåbelighedens enkle tænkning at finde i de studerendes rækker. Mens det i dag er ganske muligt at blive lektor med tåbelighedens enkle tænkning som karaktertræk.

Max Weber mente, at man kunne kende enhver intellektuels karakter på vedkommendes forhold til Karl Marx og Friedrich Nietzsche. Det kan kan man stadigvæk. Foucault og Bourdieu havde et meget stærkt forhold til begge.

Når en lektor på universitetet idag taler så enkelt og ringe om Marx, så siger det med andre ord alt om mandens ringe intellektuelle kapacitet.

Lektorens latterlige forenklinger burde ikke engang kunne få plads i den mest ydmyge studenteravis. Det er de simpelthen for ringe til.

Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1.

Alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger forbydes, og de bestaaende kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil straks være at opløse.

Kommunistisk Virksomhed eller Agitation af enhver Art er forbudt. Dette gælder, uanset om der foreligger Tilslutning til nogen Forening.

Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelser straffes med Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 8 Aar.

§ 2.

Personer, hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk Virksomhed eller Agitation, kan efter Justitsministerens Bestemmelse eller med hans Godkendelse tages i Forvaring, naar dette skønnes nødvendigt af Hen­syn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter.

Enhver, der tages i Forvaring i Medfør af 1ste Stykke, skal inden 24 Timer fremstilles for Københavns Byret, der ved Kendelse beslutter, om Forvaringen skal opret­holdes. Begæringen om Forvaringens Opretholdelse vil, naar Justitsministerens Bestem­melse eller hans Godkendelse foreligger, være at tage til Følge, medmindre der maa antages at foreligge en aabenbar Fejltagelse med Hensyn til vedkommendes Identitet eller hid­tidige Deltagelse i kommunistisk Virksomhed eller Agitation.

Saafremt det ikke kan naas inden 24 Timer at fremstille den, der er taget i For­varing, for Københavns Byret, vil han inden samme Frist være at fremstille for en anden Dommer ved Underret, der modtager hans Forklaring. Beslutning om Forvaringstagelse træffes ogsaa i dette Tilfælde snarest muligt af Københavns Byret.

Over for Byrettens Kendelse kan saavel den, der er taget i Forvaring, som det offentlige rejse Kæremaal til Højesteret. Kæremaal, der rejses af det offentlige, har op­sættende Virkning.

Forvaringen skal ophøre, saa snart den ikke længere skønnes nødvendig af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter. Bestemmelse herom træffes af Justitsministeren.

Justitsministeren giver hver 3die Maaned til et af Rigsdagens to Ting nedsat Udvalg Meddelelse om, hvilke Personer der er eller i den forløbne Periode har været taget i Forvaring i Medfør af foranstaaende Bestemmelser, med Angivelse af Grundlag for Forvaringstagelsen.

§ 3.

Den Formue, der maatte tilhøre de kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger, samt disse Foreningers og Sammenslutningers Arkiv, Protokoller o. lign. vil være at tage i Bevaring af det offentlige.

§ 4.

Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft straks.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 22. August 1941.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R. (L. S.)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich tager for øvrigt fejl. Eller måske ikke direkte fejl, men alligevel.

Loven blev ikke vedtaget enstemmigt, hvis det skal forstås som, at samtlige medlemmer stemte for. De kommunistiske medlemmer stemte ikke for loven.

De var forhindret i at møde op.

Michael Kongstad Nielsen

Det hører også med til historien, at interneringerne af kommunister startede allerede den 3. juni på tyskernes opfordring. Danske topembedsmænd blev kaldt til Dagmarhus, hvor tyskerne stille krav om, "at alle ledende danske kommunister, herunder også rigsdagsmænd, skulle interneres".
Departementchef Svenningsen ringede til Stauning og Scavenius, og begge gav ordre til at efterkomme tyskernes krav.

Tyskerne havde kun dårlige lister over, hvem kommunisterne var, men det kunne danskerne hjælpe med. Langt flere blev pågrebet end nødvendigt, og mange fejlagtigt.

Men alt dette skete altså inden loven blev vedtaget, der som Hans Jørgen Lassen siger ikke kunne være ensstemmigt, da kommunisterne manglede.

Man kan jo også læse statsminister Staunings tale om vigtigheden af et godt samarbejde med Tyskland:

http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/samarbejde/kilder...

"Forskellige Staters Ophævelse igennem svundne Aar og Udviklingen nu under Krigen viser, at Tyskland indtager Pladsen som den centrale Magt, og den vil ogsaa angive visse Hovedlinier baade af kulturel og økonomisk Art i Fremtiden. Dette er sagt ud fra det, der nu foreligger, og deri kan naturligvis ske Ændringer, men det er ikke til at regne med i Øjeblikket. Man gør vel i at regne med de faktiske Forhold, og disse viser os Tyskland som den Magt, der nu hersker over væsentlige Dele af Europa. Vi kan ikke vide, hvor langt denne Udvikling vil gaa, men jeg har ikke megen Tro til en Tilbagegangslinie, derimod haaber jeg naturligvis paa Genoprettelse af selvstændige Stater der, hvor der midlertidig er en Art Protektorater, men ogsaa om det er vi afskaaret fra nu at tale med fuld Sikkerhed.

Men hvordan end den nærmeste Fremtid vil forme sig, tror jeg, man bør regne med, at vi rykker ind i nye europæiske Forhold med udstrakt Vareudveksling imellem de Lande, der hører til den nævnte Central, og jeg tænker med temmelig ringe For­bindelse med den øvrige Del af Verden, i hvert Fald i den første Tid.

Det er mit Indtryk, at Tyskland har visse Planer, der ikke blot sigter efter øje­blikkelig Nyordning, men efter en blivende europæisk Nyordning, der skal være raa­dende ud i Fremtiden. Denne Nyordning vil kræve et Samarbejde indenfor Europa, og Linien vil være den fra Tyskland kendte Planøkonomi, der sikkert rummer betyde­lige Fordele fremfor den Planløshed, som har været raadende hidtil som Bestanddel af det liberalistiske Samfund, der i udpræget Grad bygger paa Egoismen - altsaa Erhvervs- og Samfundsegoisme.

Den tyske Planøkonomi kan tænkes praktiseret igennem Overenskomster mellem de enkelte Lande og Tyskland, rimeligvis langtrækkende Overenskomster, som bestem­mer, at man aftager tyske Raastoffer og Industriprodukter imod til Gengæld at levere Landbrugsprodukter og andre Varer, som det bliver muligt for enkelte Lande at producere. Der tænkes sikkert paa en Arbejdsdeling i Europa, og for saa vidt den bliver fornuftig og hensynsfuld, er der ikke deri Anledning til Indsigelser. Meningen vil være at give Tyskland og de med Tyskland samarbejdende Lande forøgede Pro­duktions- og Omsætningsmuligheder.

Arbejdsdelingen og en fornuftig ordnet Produk­tion og Omsætning vil gøre dette Europa meget stærkt over for Blokade og vil ogsaa kunne fremme en Højnelse af Levevilkaarene.

I denne Planøkonomi vil man sikkert kræve gennemført en moderne Produktions­ordning baade i Tyskland og de samarbejdende Lande, ligesom en Ensartethed med Hensyn til Prisniveau og Valutaforhold vil blive tilstræbt, og en fælles Kreditgivning imellem Landene vil sikkert ogsaa blive etableret. Naturligvis kan en saadan Udvikling nødvendiggøre Ændringer i de tilvante Forhold, men det kan ikke være afgørende, og jeg ser det i hvert Fald som Opgaver, vi stilles over for, og som skal løses.

Bedst vil det være, om man roligt og villigt medvirker til den Tilpasning, jeg her har antydet, naar Tiden dertil er inde, og den vil ikke være saa afskrækkende, som nogle maaske vil synes.

Det er usundt og uklogt at vende sig imod en Udvikling, som Tid og Forhold fører med sig. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af Tidens politiske Opgaver.

Denne Tilpasning til Livet i det nye Europa behøver ikke at berøre Landenes nationale Forhold, medens den muligvis kan nødvendiggøre visse Ændringer i de erhvervspolitiske Forhold. De enkelte Lande kan bestaa, Landenes Forfatninger kan blive bestaaende, Sprog og nationale Indretninger kan bestaa, og Folket skal ikke foretage nogen aandelig og politisk Omstilling, da dette ikke blot vil være ufornødent, men skadeligt for det Samarbejde, der vil være en Grundpille i det europæiske Samfund.

Samarbejdet imellem Tyskland og de øvrige Lande angaar de økonomiske Forhold, Produktion og Omsætning, og dertil kræves ikke en vis, bestemt politisk Overbevis­ning, men der kræves god Vilje til at udnytte den Styrke, som Samarbejde og Sam­menhold kan give. Maaske kræves der ogsaa Forstaaelse og Samvirken om visse, væsentlige politiske Enkeltheder, jeg tænker særlig paa Forstaaelse om Europas Uden­rigspolitik, som vil være af Vigtighed for de Stater, der gaar ind i et Samarbejde om de økonomiske Retningslinier og om Produktion og Omsætning, men heller ikke Tanken herom kan være afskrækkende, thi det gælder om, at dette Fremtidens Sam­arbejde kan forme sig saa godt som muligt, og at Gnidninger og Uoverensstemmelser kan undgaas.

Med det, jeg har sagt, har jeg givet visse Vink, som jeg mener kan passe for den Udvikling, jeg imødeser. Det er ikke Anvisninger fra Tyskland, og jeg tænker ikke, man kan faa saadanne, men det bør ikke udelukke Overvejelser og Forberedelser til den Tilpasning, som kan ventes at blive fornøden, men vi maa naturligvis holde fast ved de Tilsagn, der er givet vort Land.

Naturligvis kan Krigsbegivenhederne ventes udstrakt over lang Tid endnu, og det er vel ogsaa muligt, at Krigens Forløb kan ændre det Fremtidsbillede, som jeg har dannet mig, men personlig tror jeg altsaa ikke paa store Ændringer i det Europa, som er i Færd med at danne sig.

Derimod tror jeg paa Forsikringen om Frihed og Uafhængighed for Danmark, en af Europas ældste Nationer, jeg tror paa Bevarelsen af vort Sprog, af Konge, af Flag og Forfatning. Og det vil være en Styrke i Troen herpaa, naar vi til sin Tid frit indlader os i de Forhandlinger om Overenskomst, som Tiden vil kræve.

Vi har hidtil lykkeligt undgaaet saadanne Ulykker, som andre har maattet lide under, og det gælder da om at fastholde den Politik, som kan føre os uskadt igennem Tidens Brænding ind i den nye Tid, som venter os. Vi skal desværre nok igennem en lang og haard Tid, men holder det danske Folk sammen, vil Folket ogsaa komme igennem en saadan Tid - blot vi har Udsigten til at bevare dansk Selvstændighed.

Og saa er der endnu eet at bemærke. Det gælder om at bevare Ro og Orden i Landet, naar fremmede Tropper har besat Landet. Det kan medføre særdeles alvorlige og ubehagelige Følger, hvis alvorlige Forstyrrelser af Ro og Orden finder Sted.

Derfor udstedte vi tidligt et Forbud mod Afholdelse af offentlige Møder. Forhol­dene artede sig saadan, at vi for en Tid siden ændrede og mildnede dette Forbud, men det har ikke været uden Følger. Baade her i Byen og i Provinsen er der forefaldet alvorlige Tilløb til Uroligheder, men. Politiet har gjort sin Pligt, og det blev ved Tilløbene og nogle højst utiltalende Optøjer.

For den danske Befolkning vil det fremdeles være af afgørende Vigtighed, at Ro og Orden bevares.

Og saa haaber jeg iøvrigt, at vi vil komme igennem Tidens Vanskeligheder, og at vi igen oplever at se Danmark frit og selvstændigt. "

Tak, Steen Sohn. Intet glemt, intet tilgivet.

Måske er det overflødigt her på siderne, men det er min erfaring, at man i min generation ikke læser Scherfig. Så hermed anbefales 'Frydenholm', der i romanform beskriver kommunisternes indsats under besættelsen, og ikke mindst det politiske klima, der gødede jorden for tilblivelsen af Kommunistloven.

"I sin roman Frydenholm beskriver Hans Scherfig levende dagen, hvor kommunistloven fremlægges i Folketinget 20. august 1941. Tilhørerrækkerne er fyldt op med ansatte på Politigården, så ingen af de kvinder, hvis mænd var spærret inde i Vestre Fængsel, kunne påhøre debatten, og Scherfig tilføjer:

»Under disse omstændigheder fik justitsministeren så ordet for at forelægge loven om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed. Med krøllet hår og kunstnerslips stod han på tingets talerstol og smilede affabelt til den alvorlige forsamling. Under oplæsning af lovforslaget lagde han hovedet på siden og bevægede hænderne som en bordtaler, der siger behagelige ting til damerne.«

Med bidende ironi gennemgår han lovforslag og debat, og slutter med et citat fra Jyllands-Postens leder dagen efter vedtagelsen af loven: »Der har hele tiden i dansk lovgivning været grundlag for at forbyde et parti som det kommunistiske. Det beklagelige er kun, at det ikke er kommet for længst.«"

"Problemet med krisen har været demokratiernes stadig futile indblanding i markedsøkonomien der har resulteret i de kriser vi nu står over for. Markedskræfterne skal have frit spil."

Problemet med krisen? Sætningen er det rene vrøvl, ligesom dens konklusiion.

Kære Bo S. Nielsen

Og selvfølgelig kom Hans Scherfig ikke med i den borgerlige regerings kulturkanon. Men på omslaget af mit slidte eksemplar af Gyldendals Tranebogs-udgave af Hans Scherfigs ”Frydendal” skrev Jens Kruuse:

”Især anbefales den til alle de tilfredse,
Som tror at alt står godt til,
Til de borgerlige, som tror
På sig selv og deres fine ansvarlighed.”

Og Jørgen Knudsen skrev:

”Her står det – alt det vi har fortrængt så grundigt.
Der er en, der har husket det hele,
dampet det over en sagte ild. Med satanisk
vellyst pillet de allerlækreste og giftigste bidder op,
værsåartig, der er serveret.
Mildt og venligt fortalt, sagtmodigt og stilfærdigt fortalt
Og aldeles dræbende.”

Alle, der ikke har læst Scherfigs storværk, bør bruge de resterende dage af juleferien på at gøre det.

Frydenholm, altså.

Lige præcis den version har jeg stående her på hylden, godt slidt og arvet efter svigermor.

God læselyst!

Lassen og Jørgensen,

i min gymnasietid var Scherfig pligtlæsning, og det har sikkert også gjort mig kartokekshjemfalden hos visse paranoide statsinstitutioner. Jeg spurgte for et par år siden mine gymnasielever i 3.G, hvad de kendte til Scherfig - aldrig hørt om, var svaret.

Om ikke andet ses vi i Horserød til repremiere i tiden fylde ...

tænker på at omkostningerne ved at minere flypladser, fabrikker, mm. infrastruktur i danmark i 1939, ( vist a'la svenskerne )
formodentlig ville kunne havde været gjort med et budget endnu lavere end det forsvarsbudget som
( vist især pga. de radikale blev kritiseret for at være for lavt )

-----------

og for det lavere budget kunne nazisternes brug af bla.a flyvepladser til deres videre angreb mod norge, så havde været langt alvorligt forstyrret fra dansk side.

Se nu bare at få åbnet de arkiver, mens de stadig findes.

hvis det med mineringer ville havde virket fint, og det var let at indse at det ville virke fint, bør nogen vel komme med nogle (bort)forklaringer på hvorfor det så ikke blev gjort.

NU DE BANGE ...
Men vi skal længere ind, ind i samfundets maskinrum og omstrukturere godt og grundigt, hvor det er akut nødvendigt at stoppe finanskapitalens dominans over stater og regioner og alle almindeligt produktive verdensborgere, også selvstændige og småkapitalister.
Kald det bare sort, men jeg synes nu mere, at det er det nye rødt ...
vh CP

NU DE BANGE ...
Men vi skal længere ind, ind i samfundets maskinrum og omstrukturere godt og grundigt, hvor det er akut nødvendigt at stoppe finanskapitalens dominans over stater og regioner og alle almindeligt produktive verdensborgere, også selvstændige og småkapitalister.
Kald det bare sort, men jeg synes nu mere, at det er det nye rødt ...
vh CP

Sider