Nyhedsbloggen
18. januar 2012 kl. 14:57
Information kunne for nylig afsløre, at en række hedgefonde havde købt op af de trængte græske obligationerne. Nu blokerer fondene angiveligt for en gældsaftale, muligvis fordi de har spillet på at forhandlingerne kollapser.
Læs også New York Times' interview med den græske premierminister, Lucas Papademos, hvori det også bliver tilkendegivet, at mange af de private kreditorer ser en interesse i græsk konkurs, da deres investeringer er dækket af såkaldte 'Credit Default Swaps'
Informations artikel om emnet kan findes her
På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.
PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.
Jeg kan forstå på det hele, at verden egentlig ikke har brug for nogen politiske parlamenter længere. Hele lande ejes af fonde og det er dem, som bestemmer. Og parlamenterne selv synes, at det er helt i orden, bare de selv får en bid af kagen.
Jeg håber, at der er noget jeg har misforstået.
Ekstremt vigtigt arbejde Information. Hold ved, uanset hvor mange eller få der læser og kommenterer på dette. For dette handler om noget langt større. I er ved at få fingrene tættere på bistadet. Fortsæt, fortsæt. Det er SÅ vigtigt.
@Jens, nej du har forstået det 100% korrekt.
Prøv at gå ind på http://www.thrivemovement.com hvis du i sandhed ønsker at forstå mere. Langt, langt mere. Skidt med sektionen om ufoer.. se filmen alligevel, og et meget præcist billede af vores verdens egentlige tilstand, der er grundigt dokumenteret af filmens researchere, vil blive tydeligt.
Sitet tager 5 dollars for at se den 2 timer lange film, der vil ændre dit perspektiv på verden permanent.
Jeg håber virkelig du vil overveje det.
Alt godt.
Og det var på den måde, man byggede op til og fik startet finanskrisen.
Det er råddenskab, når der på den måde spekuleres i konkurser, om det er private eller stater. En grundprincip i kapitalismen er jo også gennemsigtighed . Det findes ingenlunde - derfor reguler, reguler og mere regulation, hvis man vil forhindre det svineri! Der er værre end insider-handel.
Er der nogen, der ved, hvad en "hedgefond" er?
Bør man vide det? Forudsættes det alment bekendt?
Ved journalisten det mon?
Fruen og jeg diskuterer mange emner over aftensmåltidet, især hvis hun har åbnet en flaskefuld rødvin, men sjovt nok har diskussionerne eller samtalen aldrig bevæget sig ind på lige netop hedgefonde.
Idag er wikipedia desværre lukket.
Hans Jørgen Lassen
Det er vist sådan nogle som denne fyr her:
"Time is on your side, since investors, until now, have received full repayment on Greek debt obligations,» said Kristian Flyvholm at asset manager Jyske Invest.
http://www.ekathimerini.com/4dcgi/_w_articles_wsite2_29778_10/01/2012_42...
Hvor usympatiske vi end måtte synes, at hedge fonde agerer, så tjener de et formål.
Formålet er at "hjælpe" markedet med at finde den rette pris, og denne nås hurtigere hvis det både er muligt at købe og sælge varen (også selv om man ikke ejer den).
En hedge fond er oftest kendetegnet med en kraftig belåning af egenkapitalen, fx 20-50 gange, hvilket giver et betydeligt gevinstpotentiale men gør dem også ekstremt sårbare.
Det er nok tvivlsomt, om regulering eller transaktionsskat vil have nogen reel virkning på denne type virksomhed, hvorimod højere finansieringsomkostninger eller sværere adgang til spekulative lån vil reducere omfanget væsentligt.
Fjern endelig hedge fondene, men sørg for, at der er nogen til at sætte den "rigtige pris".
Man kan jo også se det ud fra den vinkel, at hvis ikke der var nogen der gamblede på det markede, hvor græske statsobligationer reelt er de rene lotterisedler, ja så var markedet for disse gået helt istå, med yderligere nedgraderinger osv.
Det kunne meget vel have tvunget banker mfl til at nedskrive deres beholdning af græske statsobligationer til nær 0, og dermed have fremkaldt bankkriser i flere lande, incl frankrig og tyskland...
Det er da klart, at de private investorer foretrækker en officiel græsk statsbankarot, således at de forsikringer, de har betalt for at tegne, kommer til udbetaling. Frem for at de "frivilligt" skal give afkald på en del af deres tilgodehavende.
Det, som EU beder investorerne om, svarer sådan set til at bede en person, hvis hus er brændt ned, om at skrive under på, at der skam slet ikke har været brand i hans hus, således at brandforsikringen ikke kommer til udbetaling.
Hedgefonde var engang en meget ekslusiv måde for såkaldte "high-value individuals" at investere på, ofte med minimumindskud på over 1 million dollars.
Som Johannes så rigtigt påpeger, har hedgefonde ofte en meget varieret investeringsstil, som også kan skifte betydeligt med tiden. Der investeres ofte ud fra såkaldte makroøkonomiske betragtninger, men ikke altid. Ofte er der tale om længere låsningsperioder for investoren, dvs at indskuddet ikke kan trækkes ud når som helst, men er bundet, sommetider i årevis.
Det er desuden dyrt at investere i en hedgefond. Det er ikke ualmindeligt, at man betaler 2% i fast gebyr, og derudover op til 20% af et eventuelt overskud til bestyreren af fonden. Hedgefonde er uregulerede, og i modsætning til hvad mange tror, er ingen hedgefonde blevet reddet af hverken stater eller skatteydere. Det fulde tab står for investorernes regning.
I hedgefondenes storhedstid, var der et ret begrænset udbud af fonde. Disse bestyredes dog ofte af de absolut dygtigste finansfolk, som da også trak flotte overskud hjem til investorerne. I kraft af den øgede popularitet øgedes også udbuddet men folkene bag de nye hedgefonds var ikke nødvendigvis så dygtige som deres forgængere, og i den seneste periode, har hedgefonde - i gennemsnit - faktisk klaret sig dårligere end almindelige aktieindekser.
Se et interessant interview og få indsigt i deres arbejdsmetoder her med en af de mest ansete hedegfund managers Kyle Bass: http://www.youtube.com/watch?v=WWgtzwqWh60
Ja hedgefonde er bestemt kun for dem der har råd til at miste pengene.
Det er næsten lige så riscy som at være et Name hos Lloyds efter de gamle regler hvor du bogstaveligt indestod med ALT hvad du ejede.....
Det primære krav vi må have i forhold til hedgefonde og lign, er at de holdes væk fra almindelige mennesker, så de pludseligt bliver solgt som "Superobligationer" i din lokle bank eller hvad de nu kunne finde på.
EU's indsats i hele denne affære går tydeligvis kun ud på at udskyde tabene indtil der kommer bedre tider, så det ikke river tyske, franske osv banker med ned - grækenland er forlængst opgivet. Problemet er så at timeglasset er ved at løbe ud, derfor de stadig mere kreative "løsninger".
Deres nedskrivning af gælden, som endelig ikke må kaldes en statsbankerot, selvom det er nøjagtigt hvad det er, det er vist det mest kreative indlæg siden Gordon Brown's "løsning" på Icesave konkursen.
Icesave var underlagt EU regler om 70% refusion ved konkurs - op til 100.000 Euro, men da de krakkede valgte England (og Holland) at betale 100% uanset beløb, formodentligt fordi en række (Labour) councils havde meget store summer på spil i Icesave .....
Det må vist være hvad man kalder varm luft, casinoøkonomi, pyramidespil el. økonomisk Bonanza - kreeret af infantile galninge og accepteret af ligeså tossede politikere.
Tænk at folks/landes finanser gambles på denne måde - en megaalkoholprocent er vist en forudsætning for at deltage i dette.
@ Hanne,
Din beskrivelse er absolut ikke helt ved siden af. Blot den tanke, at gæld kan være forsikret for flere gange sin egen værdi, bør vække stor undren. Man kunne bare forestille sig, hvor sikkert det ville være at bo i et hus som hvemsomhelst kunne brandforsikre (og det endda uden at fortælle det til nogen).
På den anden side - for der er altid en anden side af sagen - politikere har godtaget den slags financiel kreativitet, fordi det har medført, at regeringer har kunnet lånefinanciere deres budgetunderskud til en betydelig lavere pris (rente) end det ellers havde været muligt. På den måde, har de kunnet øge statens udgifter til personale og velfærd og dermed vinde stemmer, vore stemmer.
Fordi der ikke længere er tilstrækkeligt mange, som vil forstætte med at låne regeringer penge, stiger renten i de mest forgældede. Hvis renten fortsætter med at være høj, vil de aldrig kunne tilbagebetale den gæld de har oparbejdet. Det er netop derfor Tyskland presser på for at få bindende aftaler i eurozonen, som sætter låg på landenes underskud, fordi jo længere de venter, desto større er risikoen for at alle økonomier spinner helt ud af kontrol, inklusive den tyske.
Desværre står dennne absolut tvingende nødvendighed i modsætning til en traditionel forventning om ekspansiv finanspolitik, der skal hjælpe med at sætte økonomien igang og skabe arbejdspladser. Det er i øjeblikket den største diskussion. Nogen siger vi skal blive ved med at gøre som vi plejer, andre siger, at vi er kommet til vejs ende, og hvis vi fortsætter (med stedse større underskud, selv med de bedste hensigter), bliver det lige ud over afgrunden.
Denne krise forstætter formodentlig endnu 5-10 år (og det er vel at mærke after manges mening hvis det kommer til at gå godt ...). Når den engang er overstået, vil vi komme til at stå med en meget mere gammeldags økonomi, hvor vi i højere grad end hidtil må sætte tæring efter næring.