Redaktionen læser

Velkommen på DR

Her til aften blev Information retmæssigt hængt ud på DR
DR Detektor
Nyhedsbloggen
Her til aften blev Information retmæssigt hængt ud på DR

Da Dagbladet Information i 2003 bragte en historie om at den daværende pressemedarbejder for kirkeminister Tove Fergo (V), Henrik Gade Jensen, havde forbindelser til nazister, viste det sig ikke at holde stik. Denne beklagelige historie, og sagens efterspil, blev behandlet i aftenens femte og sidste afsnit af DR Detektors serie "Velkommen på forsiden".

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Jesper Jakobsen

Mangler en officiel nyhed fra information om denne skandale. Kommer den?

Nu er der ikke tale om en ny sag, men en sag, som er blevet dækket i forbindelse med en samtidshistorisk serie. Sigtet med dette blogindlæg var blot at oplyse de læsere, der ikke havde set Detektor, om programmet. Information bragte et svar til Henrik Gade Jensen i forbindelse med sagens afslutning i 2004:

http://www.information.dk/96777

Debatvært
Espen Fyhrie

Vibeke Svenningsen

Hvad var det lige sigtet med det blogindlæg var?!:-) en gang mere for Prins Knud!

Og selv den undskyldning undskyldte Informations Henrik Bo Nielsen for i aftenens udsendelse.

Som jeg ser det: Informations historie var manipulerende og nogle steder direkte løgnagtig. Avisen prøvede at skabe en god historie, på bekostning af sandheden.

DR-udsendelsen begår desværre samme fejl: For at lave en god historie der ikke udfordrer seeren med nuancer, bliver Henrik Gade Jensen castet som "den gode".

Den grå virkelighed: Henrik Gade Jensen er en højreekstremist, men Informations dækning havde grove fejl og var misvisende.

Jeg kan godt li' Informations måde at håndtere denne sag på. Her hedder det, at man beklager at være blevet misopfattet ... , og ikke som det retteligt burde have heddet:
Vi beklager at have bundet vore læsere en styg usandhed på ærmet.
Og på tilsvarende måde elsker jeg også Georg Metz for hans smukke prosa i samme anledning.

@Kasper Hviid

Du mener vel højreorienteret? Eller du kan måske dokumentere HGJ's ekstremisme?

Der var ikke bare tale om grove fejl og misvisende dækning, men om en løgnagtig udhængning af en debattør, man åbenbart ikke kunne hamle op med på anden måde.

Lars Villumsen

Her er en interessant klumme om sagen - set fra højre:

http://blogs.jp.dk/setfrahoejre/2012/10/29/den-inkarnerede-fejhed-david-...

Jesper Jakobsen

Espen, det var jo en nærmest pinlig beklagelse.

Det må du vel også kunne se. Man beklager ikke at historien overhovedet ikke har noget som helst journalistisk troværdighed, eller at man har begået et justitsmord. Nej nej, man beklager bare hvis det er blevet opfattet sådan...

Jeg synes det ville klæde information med en selvstændig analyse af hvordan man kunne agere så vanvittigt og sætte et ellers godt ry over styr. Jeg synes I er kommet alt for nemt om ved det, og nu er det så i andre medier sagen diskuteres.

Thorbjørn Pedersen

Det kræver en høj moral at være den der har en skarp pen. Og høj moral hos de redaktører der står i spidsen for en avis, læs Information. Jeg sigter til hvad der skete den 25. november 2003. Jeg husker godt den dag hvor Henrik G. Jensen kom i vridemaskinen. Nej hvor var jeg vred. Argumentationen nåede virkelig et lavpunkt i bevisførelse og argumentation. Som hr. Jensen, der elsker Wagners musik, og Hitler der elsker Wagners musik. Hitler er nazist, ergo så er hr. Jensen Nazist. Et frygtelig farligt trumfkort at spille. Og gør man det kan det sammenlignes med at fyre op indendørs uden for brændeovnen og kaste benzin på bålet. Den dag 25. nov. 2003, er mørk i dansk pressehistorie. Heldigvis er det en god dag i dag den 30. oktober 2012 for Henrik G. Jensen at vågne op til. Det var et sobert program, nr. 5 i rækken Hængt ud på forsiden. HGJ blev for mig rehabiliteret. Tak til DR for det. Og et håb om at pressen, Information, TV2 nyheder og andre medier har lært noget.

Ikke engang David Trads' ni år forsinkede undskyldning ser Information sig i stand til at bringe.
Pinligt, pinligt, pinligt!

"Mindst" skal vist erstattes af "Mest".

Og så til klummerhovedet (GM). Skulle der ikke have stået:
"Denne skammelige formulering var en utilgivelig fejl, ... ."

Problemet er, at journalister og deres redaktionschefer ikke kan nære sig for at spille nazi-kortet. En sikker trumf, der altid trækker læsere - men er ødelæggende for historien. Som hovedregel er påstanden forkert og baseret på bevidst fejllæsning og ønsketænkning fra journalistens side. Kun nogle ganske få tabere har i dag ikke lært, at positiv snak om Hitler skal undgås.

Den slags artikler cementerer myten om at højreekstremister kun er farlige, hvis de tager rødt armbind på og heiler. Og viser, at mange journalister også tror dette. Efter så mange år med DF er danskerne blevet blinde over for deres hetz, mens folk i andre lande stirrer målløse på os.

Tilsvarende idiotiske historier har fx ramt Anne Grete Holmsgaard og Søren Espersen, uden at der er noget "faktuelt korrekt" i dem andet end at kaste nok lort efter dem, så lugten er stort set umulig at slippe af med igen. Den slags er for nemt for dovne journalister, der i stedet burde gribe fat i fx netop en Henrik Gade Jensens mange dokumenterbare platheder, og tage en reel dialog med manden.

Lars Villumsen

Her er Davis Trads undskyldning:

http://epn.dk/medier/article4891030.ece

Jeg så udsendelsen og var ved at falde ned af stolen.

For at sige det rent ud: Enten var det manipulation, uvidenhed eller dovenskab...jeg ved ikke, hvad der var værst.

Der blev snakket om Franz Schönhuber, en stakkels tysker, der som 17-årig havde været med i SS.

NÅ!

Franz Schönhuber var fandeme ikke en forvirret knejt.

http://en.wikipedia.org/wiki/Franz_Sch%C3%B6nhuber

Han var i årevis formand for det tyske parti Republikanerne, som man kun kan kalde nationalkonservativt, hvis man strækker begrebet heeelt ud til højre.

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Republicans_%28Germany%29

Jeg kan huske, at jeg en gang i 90erne læste Gade Jensens anmeldelse i Danskeren....

http://www.dendanskeforening.dk/side53-aid-36-mid-1-params-1.html

Og var forbløffet. Faktisk var det netop samme Schönhuber, som - efter murens fald - krævede, at Tyskland nu tog sine gamle grænser tilbage. Og det gjaldt altså også den dansk-tyske grænse.

Han anerkendte ikke grænsedragningen fra 1920.

Og - det skal lige siges - da Gade skrev denne artikel var det OGSÅ almindeligt kendt, at Schönhuber og republikanerne blev "overvåget af Verfassungsschutz"! i forbundsrepublikken,

Hans anti-semitisme (og jeg bruger ordet i den rigtige, uforfalskede betydning) var også kendt....

http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-13689113.html

Jeg undrer mig virkelig over, at programmet lod Gade slippe med denne bagatellisering af Schönhubers brune sovs.,...

I øvrigt så jeg for en del år siden denne doku fra den store tyske station ARD.

http://www.youtube.com/watch?v=2gaABVzygY8

De har ikke noget imod at kalde Schönhuber for det, han var....

Steffen Gliese

Lige nøjagtig, Henrik Jensen. Jeg var selv ved at falde ned ad stolen, da vi indsatte Henrik Gade Jensen som præst ved ordination i Maribo Domkirke i søndags. Havde jeg vidst, det var ham, havde jeg ikke deltaget.

To hængepartier:
1: TV2 journalkisten som ureflekteret viderebragte Informations heksejagt er nu politsk reporter på denne avis.

2: Gade Jensens forcering af plankeværk fra ministeriet blev brugt som reklame for DRTV uden at have noget som helst med heksejakten at gøre. Gade var ikke længere ansat og havde afleveret sine nøgler, men var alligevel blevet på ministeriet efter lukketid.

Information retmæssigt hængt ud og chefredaktøren dengang David Trads har undskyldt på sin Facebook. Men Henrik Gade Jensen er vist også den eneste i de fem udsendelser, der har fået en sådan undskyldning, og han er endda en af dem, der ikke har været for fin i kanten selv med beskyldninger mod andre. Således husker jeg en heftig diskussion med manden i det hedengangne Det Fri Aktuelt 2001 kort før lukning, hvor Gade Jensen uden videre skøjtede fra marxisme over kommunisme til nazisme!
Så nu har Gade Jensen fået den undskyldning, som mange andre såmænd også kunne have behov for, og det er OK, og så slut herfra and over!
http://www.garps-verden.com/2001/03/den-kolde-krig.html
http://www.garps-verden.com/2001/03/koldkrigsretorik.html

Hele det smudsige forløb viser, hvordan ophaverne til velargumenterede og saglige argumenter, kritiske over for den ubegrænsede indvandring, blev (og bliver) nedgjort, lagt for had, og anses for frit bytte af de, som selv fattes argumenter, men som anser sig selv for værende verdenssamfundets og menneskehedens moralske vogtere.

Og så undrer de samme moralske vogtere sig over, at udlændingedebatten fik en så skinger tone i det årti som gik. Der er stadig ikke et øjebliks introspektion, ikke nogen antydning af, at de åbner øjnene for egne fejltagelser og fejlslutnninger.

Ikke engang en ordentlig undskyldning kan man komme med, når det står lysende klart at man har drevet ubeføjet heksejagt.

Artiklens forfatter Rasmus Lindboe er endda en sådan kujon, at vedkommende ikke selv vil stå frem med en undskyldning. I stedet lykkedes det ham at få job som journalist på TV2 og Pressechef hos Det Radikale Venstre ...