Direktøreliten minder om en rockerklub, ingen tør udfordre

Så er det derfor at de opfører sig lige så ligegyldigt over for andre mennesker.

Underlig sammenligning, jeg synes de opfører sig som en junta der har taget magten.

I øvrigt er jeg helt enig med Peter.

Annette Vilhelmsen (SF) fik voldsom kritik over sin udtalelse til Kjerteminde Avis om, at danske virksomheder har en interesse i at modarbejde regeringens vækstinitiativer..
Massiv landsdækkende pressekritik over hele linien - ingen udersøgte sagen dybere: Hun havde dummet sig - hun havde som minister kritiseret landets magthavere.

Kom nu til pennen skriverkarle. Der må være nogle brescher: Store-små virksomheder. Brancherne imellem. Utilfredse aktionærer. Bestyrelseshajer. Utilfredse politikere:

Interessant vinkel. Nu er spørgsmålet så bare, om de to kætterske forskeres bidrag til folkeoplysningen resulterer i, at der bliver lagt "en torpedo under arken".

Eller om det går som det plejer van, og den gren, de to kættere sidder på, i al diskretion bliver savet over af nogen af dem fra "netværket", der sidder højere oppe i træet og donerer forskningsbevillinger fra de private fonde.

Politikerne er altså bare en lille underordnet gruppe af landets virkelige ledere. Nå-ja, men hvis de opfører sig "pænt og ordentligt", kan de jo altid få et jo af og hos dem....

Hvis man vil have en dialog med lederne af de private virksomheder bliver man nødt til at sætte sig grundigt ind i deres problemstillinger og ikke ty til overfladiske og ideologisk bestemte floskler a la Annette V. - hendes foragt og nedladende bemærkninger betyder jo ingen gider lytte til hende og dermed mister hun indflydelse.

Jeg er glad for, at det banale bliver hevet frem i lyset af sociologiske analyser. Det er bydende nødvendigt, at vi får kastet et blik på en forsamling, hvor tåber kan skjules i debattens manglende tilstedeværelse - til samfundet omkostning. Det er på tide at vi får løsnet op for den beskæmmende angst for at træde i debatgenres hundelort; den kritiske debat.

Gert, du udtrykker jo netop den underdanighed direktørjuntaen forventer. En minister har ret og pligt til at udtrykke hvad hun føler, og så har the establishment bare at levere information for at oplyse ministeren og dermed folket.

Ingen over og ingen ved siden af Folketinget.

@)Gert Sørensen:
"Hvis man vil have en dialog med lederne af de private virksomheder bliver man nødt til at sætte sig grundigt ind i deres problemstillinger"

Når der er noget chefen vil ha' sagt
og det er netop, hvad en chef må ville
så står forstanden straks i stram giv agt!
og derpå ganske usædvanligt stille.
(Eric Kästner:"Kennst du das Land" oversat af Arnulf Øverland)

Kom frit frem og fortæl, hvor du henter dine egne "ideologisk bestemte floskler" fra Gert Sørensen.

Det skulle vel aldrig være fra tænketanken Cepos' overskudslager?

Citat: 'Alligevel er der næsten ingen der interesserer sig for den, og de beslutninger den træffer'.

Så har de vist ikke fulgt med i Information!

Frygt for rockere skyldes at politiet ikke er effektivt nok til at beskytte imod repressalier.

De gyldne håndtryks klub af tjenester og gentjenester, er specielt usårlige her i Danmark grundet kontrollen over meningsdannelsen via pressen.

Pressen bekræfter dem i dygtigheds-myten, der bruges til gensidige forgyldninger.

Jeg undrede mig f.ex. over, hvorfor DR lige før nytår begyndte at interessere sig så voldsomt for socialbedrageri.

Så opdagede jeg, at en række store danske virksomheder ved årsskiftet aflagde regnskaber med rekordoverskud. Overskud der vil blive brugt til at accelerere udflytningen af arbejdspladser fra Danmark.

Det bemærker ingen, fordi de har travlt med at jagte socialbedragere.

Pressen er ikke den fjerde, men den eneste statsmagt.

TV2 sorterer direkte under Venstres pressetjeneste (Arnfeldt/Østergård) - DR var lidt mere midtsøgende frem til 2005, men efter fjern-Nissen kuppet har det også været en ren højrekanal.

God artikel som Politikken har fået skruet sammen der. Jeg kan også godt lidt termen mafia.
Der er, efter min mening, ingen tvivl om at artiklen har et par meget meget valide pointer. Jeg forstår dog ikke, at man siger, at der ikke er tale om nepotisme. Det er der i høj grad. Jeg har personlig set overklassens børn, stryge til tops med middelmådige resultater i bagagen, og overhale folk, der var langt dygtigere.
Jeg har set meget talentfulde ledere, komme 'hjem' efter lange ophold i udlandet, kun for at bliver kørt ud på et sidespor fordi de ikke lige var medlem af netværket.

Det giver en ledelsesmæssigt indavl, som ikke er god for dansk erhvervsliv.

Mth. demokratisk problem. Når vi snakker om det private erhvervsliv, der er selvfølgelig et problem for virksomhedsejerne, som tit er os alle sammen, gennem vores pensions formuer. Vi er ikke godt tjente med, at det er sådanne klikker.

Når det kommer til de offentlige virksomhedder, er det forkasteligt, det vi ser i DONG og DSB. Hva fanden sker der.

Det egentlige demokratiske problem er, at disse klikker direkte financierer politiske partier og har interessegrupper, der mænger sig med politikerne og bruger virksomhedens penge på at fremme deres egne.. i højere grad end ejernes, interesser.

Mht. til Annette Vilhelmsen, så opførte hun sig som en hund i et spil kegler. Undskyld, men floskler og beton kommer man ikke langt med.

// Jesper

Grete og Bill - det eneste jeg siger er, at hvis man vil debatere om et eller andet bliver man nødt til at skaffe sig lidt viden om emnet ellers er debatten ligeglydig. Så hvis man vil debattere om hvordan private virksomheder eller en skole skal drives bliver man nødt til at sætte sig ind i emnte. Annette V. udtalelser viser med al tydelighed at det har hun ikke gjort.

Gert,det vist dig der skal sætte dig ind i tingene - har du overhovedt læst den artikel du kommenterer under?

Der er åbenbart andre der har den samme fornemmelse som Annette Vilhjelmsen eksv. Christoph Ellersgaard, forfatteren til artiklen.
Og...
Private siger nej til job-rotation
Kun en tiendedel af de job-rotations-projekter,der kører i Region Syddanmark, er i private virksomheder.
http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2012/07/01/084825.htm

Sammenholdt med den opbakning der har været fra erhvervslivet, og erhvslivets repræsentanter på Christiansborg, til den aktionen på restaurant Vejlegården der er etableret mod det faglige system, så er der adskilligt der tyder på, at der er en ond stemning mellem direktørjuntaen og landets folkevalgte regering samt fagvevægelsen.

"Annette Vilhelmsen (SF) fik voldsom kritik over sin udtalelse til Kjerteminde Avis om, at danske virksomheder har en interesse i at modarbejde regeringens vækstinitiativer.."

Det ynkelige, som regeringen ikke vil vedkende sig, er at man beror sig på erhverslivet, når det gælder om at skaffe arbejdspladser til de ledige. Man appellerer, om de ikke vil være så venlige at skaffe nogle jobs, men lader det blive ved en uforpligtende hensigtserklæring. Og vupti, nu har vi løst problemet! Det kan man da ikke regne med, og direktørerne ser det på ingen måde som deres ansvar, hvad det heller ikke er. Det er regeringens ansvar, hvordan de ledige bliver behandlet, og det er uynkeligt, at man tørrer det af på erhvervslivet.

Erhvervslivet har udelukkende det mål, som bl.a. den åbenlyst socialdarwinistisk indstillede Asger Aamund gerne kundgør, at maksimere sin profit, og man er indstillet på at udskille de mennesker, man ikke har brug for, jvf. den stærkeres ret. Det er politikernes og lovgivningens ansvar at yde det for samfundet nødvendige modspil til erhvervslivets aktivitet. Det er således regeringens ansvar, at der tages hånd om de mennesker, som erhvervslivet ikke har plads til. Det foregår igennem den lovgivning, som sikrer borgernes rettigheder i form af forsørgelse, enten gennem retten til et arbejde, som regeringen kan sikre gennem tilskud, eller ved en ydelse, fordi der ikke er behov for den pågældendes arbejdskraft. Man lader de svagest stillede i stikken ved at henvise til, at erhvervslivet skal tage ansvaret. Hvad har man selv gjort i regeringen, og hvorfor er man ikke indstillet på at erkende, at erhvervslivet hverken kan eller vil løse dette problem?

Måske fordi det sammenblandes med et andet. Erhvervslivet vil gerne have lønningerne ned, og dertil gavner de ledige. De anbringes i såkaldt "aktivering", hvor reglerne på det øvrige arbejdsmarked ikke gælder, men den aktiverede opbruger sin dagpengeforsikring, alt imens man arbejder med løntilskud og saver sin egen og andres grene over, så man til sidst kan parkeres på bistandshjælp, hvor man først tvinges til at realisere alle sine værdier, hvorefter man atter "aktiveres", men nu med endnu færre rettigheder. En sådan politik sætter erhvervslivet pris på, omend man finder, at behandlingen bør være endnu mere ydmygende, så de lønmodtagere, som endnu har et "rigtigt arbejde" bliver så bange for at miste det, at de accepterer lavere løn og forringede arbejdsvilkår. I kraft af denne politik tør kun de færreste protestere mod noget som helst.

Hvis ikke politikerne og lovgivningen behandler de ringest stillede ordentligt, hvem skulle da gøre det? Regeringen bør tage ansvaret for den opgave, at de ledige får ordentlige vilkår. Deres arbejde bør give dem ret til lige vilkår med alle andre i lønarbejde, som fundamentalt set også får offentlige tilskud, så alle kan opretholde en tilværelse gennem retten til et reelt arbejde, og ingen arbejdsduelig behøver at frygte for at gå fra hus og hjem.

Regeringen har sat titusindvisd af borgere og familier på pinebænken ved at henvise til, at problemet bliver løst lige om lidt af erhvervslivet. Det gør det ikke, og nu må titusindvis af mennesker afhænde alle deres opsparede værdier, fordi regeringen ikke har villet sikre de basale rettigheder på arbejdsmarkedet, men overladt lønmodtagerne til erhvervslivets nådesløse udskilningsløb.

Regeringen holder stadig kikkerten for det blinde øje. Ansvarsforflygtigelse er det rette ord, idet det er den lovgivende magt, som skal sikre borgernes fundamentale rettigheder, og ikke erhvervslivet. Men regeringen lefler for dette erhversliv, og den ryster i bukserne for ikke at være det tilpas. Derfor bliver retslivet i stigende grad underlagt erhvervslivets diktat, hvilket medfører, at de basale menneskerettigheder bliver trådt under fode.

Regeringen bør vågne op til at påtage sig sit ansvar og finde en holdbar løsning på de eksistentielle problemer, som ledigheden medfører, og som kun vil blive værre i fremtiden, hvis ikke den enkelte borgers rettigheder sikres. Helle Thorning snakkede i sin nytårstale om fællesskabet, og uden dette fællsskab bryder samfundet ganske rigtigt sammen. Ved at ekskludere de mennesker, som ikke kan skaffe sig et arbejde, eller "aktivere" dem uden at give dem rettigheder, opnår man kun, at dette fællesskab smuldrer. Arbejdsmarkedet må indrettes på grundlag af solidaritet, som det tidligere var tilfældet. Den enkelte bør gives reele muligheder for at få et reelt arbejde, med eller uden løntilskud.

At det generelle lønniveau muligvis er for højt er et andet problem, som også bør løses i fællesskab igennem overenskomsterne. Men det er hverken rimeligt eller holdbart, at den svagest stillede gruppe anvendes som gidsler i denne proces. Problemet med ledighed bør løses særskilt af politikerne gennem lovgivning, så alle sikres de fundamentale rettigheder, mens det generelle lønniveau må findes gennem forhandlinger med erhvervslivet, hvor alle er inkluderet. Således vedligeholdes fællesskabet, mens den i øjeblikket førte politik er et beskæmmende udtryk for det lidet demokratiske princip om at dele og herske, hvad vi overhovedet ikke er tjent med i et civiliseret samfund.

Det er et spørgsmål om nådesløs konkurrence og forråelse kontra medmenneskelighed og fællesskab. Og det er helt igennem regeringens ansvar at modvirke det magtfulde erhverslivs forrående tendenser med en social politik. Desværre synes regeringen dog fuldstændig i lommen på dette erhvervsliv, så den samfundsnedbrydende opløsning af fællesskabet vil nok desværre fortsætte, medmindre de folkelige protester tager voldsomt til.

Erhvervslivet burde have interesse i at deltage i omstilling af arbejdsstyrken, aktivering af unge arbejdsløse, innovation af ny produktionsmetoder (pt. skattebegunstiget), igangsætning af nye initiativer, kort sagt at udvise samfundssind...

...det er da muligt at det er håbløst naivt at tro man kan lave en sådan aftale, men så burde erhvervslivet have sagt åbenlyt fra, istedet for, at liste uden om på på denne luskede facon, og så bruge deres mediemagt til at latterliggøre Annette Vilhelmsen i offentligheden.

Man kender erhvervstyperne på deres glatte egoisme

I stedet for at trækkes med den griske direktørjunta der satser på at bombe velfærdsstaten tilbage til før anden verdenskrig burde de socialistiske politkere og fagbevægelsen henvende sig til Kina og tilbyde, at i forbindelse med deres engagement i Grønland, kan de med fordeletablere sig - opkøbe oprette virksomheder - her i Syddanmark for på den måde at få et udstillingsvindue midt i EU - et europæisk Hongkong.

Men det skal være nu...

Jamen, selvfølgelig beskytter de sig selv - det samme sker i USA, hvor de Wallstreet kriminelle ikke bliver retsforfulgt.

Venstre advarer mod Kinas Arktis-drømme

»Gode relationer med Grønland og Danmark kan være nyttige og strategisk vigtige for Kina,« siger han og understreger, at Danmark ikke er eneste kort på hånden for Kina, der også plejer forbindelser med eksempelvis Island, hvor de har bygget en af verdens største ambassader« forklarer professor Xing Li i berlingeren.

Men Claus Hjort Frederiksen ønsker altså ikke en arctic high tech udvikling i Danmark og Grønland. Han vil hellere have lov at knække nakken på fagbevægelsen, og indføre minimalstaten, så de middelmådige sønner af det danske establishment kan iføre sig rollen som det faktiske lowtech erhvervsaristokrati her i det lille kongerige.

...hva fa'en forstår godejerlakajer sig på industriudvikling?