Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Trine Pertou Mach: Arbejderismen var en gøgeunge

- og de gode meningsmålinger en boble, der måtte briste.
- og de gode meningsmålinger en boble, der måtte briste.

Trine Pertou Mach (SF), der er medlem af partiets landsledelse og tidligere folketingsmedlem  skriver i Ræson.

Når udvandringen af dem, som i pressen bliver kaldt ’børnebanden’ eller ’arbejderisterne’, samtidig er en styrkelse af SF, så er det fordi, at deres politiske projekt i bund og grund var en gøgeunge i SF. Et fænomen, der dominerede SFs politiske linje i årene op til sidste folketingsvalg og frem til formandsvalget i oktober sidste år. Denne periode har været meget tæt på at udviske SF’s politiske DNA.

Pertou Mach argumenterer for at SF skal blive i regeringen, men forholde sig kritisk til magten. SF'S særlige opgave er at skabe progressiv forandring i en krisetid:

For mig har SF en nøglerolle, både på venstrefløjen og i regeringen, som vi netop kan varetage i kraft af partiets historiske bagage. Vedholdende at insistere på, at det enkelte menneskes frihed går hånd i hånd med stærke solidariske fællesskaber – at de er hinandens forudsætninger. Og konsekvent at afvise populistisk leflen for særinteresser og anti-sociale holdninger, hvad enten det er hos dele af erhvervslivet, dele af arbejderklassen eller andetsteds. 

Hvis ikke venstrefløjen, hvor SF blot er én af aktørerne, er i stand til at gøre klart, hvor den grundlæggende har et andet samfundsprojekt end de borgerlige partier, og hvis ikke venstrefløjen leverer klare svar på de tre store kriser i verden – klimakrise, fattigdomskrise og økonomisk krise – så er det jo ikke mærkeligt, at de borgerlige partier står til absolut flertal i meningsmålingerne.

Det er i balancen mellem det visionære og den praktiske politik – i fællesmængden mellem de store dagsordener om fred, frigørelse og favnende fællesskaber på den ene side og oprydning i en krisetid på den anden – at centrum-venstre kan skabe progressiv forandring.

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Steffen Gliese
  • Marianne Christensen
  • Michael Kongstad Nielsen
Brian Pietersen, Steffen Gliese, Marianne Christensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hvis ikke venstrefløjen, hvor SF blot er én af aktørerne, er i stand til at gøre klart, hvor den grundlæggende har et andet samfundsprojekt end de borgerlige partier,"

Det har I jo ikke formået siden Maj 1993, vel ?
Tror I virkelig at vi 'almindelige' mennesker ikke har bemærket nøjagtigt hvor langt mod 'højre' 'midten' i politik har bevæget sig ??

Hvor er 'Socialismen' i SF's politik nu om dage ?
Den optræder i jeres propaganda, og det er så det !

Dennis Laursen, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Det er høje tid at lade handling følge ordene!

Brian Pietersen, Anders Kristensen, Steffen Gliese, Dennis Laursen, Henning Pedersen, Lene Christensen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, og gøgeungen forældrer var blå.

SF må i samarbejde med EL kridte skoene og stå fast på, at regeringens parlamentariske flertal bæres af fire gange så mange "røde" mandater til S+SF+EL, som "blå" til R. Så R må give sig, eller vælte regeringen.

Toke Andersen, Steffen Gliese, Lene Christensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Fedt, endnu en af politisk korrekte moral high-ground kvindelig Djøffer, der har travlt med at forklare 'arbejderne', at de ikke er rigtige venstrefløjere.

Måske skulle de her moralske overlegne hellige Samfundsfaglige akademikere, se sig lidt i spejlet og forstå at de ikke er løsningen på vejstrefløjens problemer. De er en meget stor del af problemet.

// Jesper

Jesper Frandsen, Susse Hansen, Dennis Laursen, Carsten Munk, Malan Helge, ulrik mortensen, Inger Lis Ioannidis, Kylle Zimmermann, Per Torbensen, Emil A., Michael Madsen, Claus Jørgensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Rolig nu. Ikke alene er hun djøffer, hun er også kvindelig - hvor slemt kan det blive.
Arbejderne derimod, de er rigtige mandfolk, de forstår at sænke skatten for de rige, og lade de svage betale.

Lone Christensen, Henrik Stæhr, Peter Andersen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Lars Dahl, Olav Bo Hessellund, Dennis Laursen, Tommy Knudsen, Benny Larsen, Lene Christensen, Dana Hansen, Mette Hansen, lars abildgaard, Holger Madsen og Mona Jensen anbefalede denne kommentar

Jesper Frimann: Med "akademikere", tænker du der på Thor Möger Pedersen, stud.scient.pol., Københavns Universitet? Eller måske på tidligere formandskandidat Astrid Krag Kristensen, bachelorstuderende i statskundskab, København Universitet? Eller var det på tidligere politisk ordfører, nu Soc.dem., Jesper Petersen, BA i statskundskab, Københavns Universitet?

Vibeke Rasmussen, Lone Christensen, Jørn Sonny Chabert, Steffen Gliese, Dennis Laursen, Dana Hansen, Mona Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen

Ja, se hvor det går. SF 4.2% i seneste meningsmåling. Venstrefløjen i dansk politik er i en historisk krise.
Så længe venstrefløjen definere sig som den gør lige nu, så får den en tilslutning, der gør den stor set politisk irrelevant.

@Anders Feder
I det mindste så var de villige til at lave venstrefløjen rummelig nok til at kunne inkludere andre end elite Socialister.

// Jesper

Jesper Frandsen, Malan Helge og Kylle Zimmermann anbefalede denne kommentar

Tværtimod var deres projekt at udrense dem der ikke matchede deres fokusgruppeundersøgelser.

Troels Brøgger, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese, Lars Dahl, Dana Hansen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jesper Frimann - de dårlige meningsmålinger skyldes formentlig lige netop gøgeungerne. At de var Søvndals projekt, ændrer ikke noget. Han demonstrerer iøvrigt manglende dømmekraft også som udenrigsminister. Jeg kender flere SF-ere i kommunalpolitik, der har meldt sig ud at partiet på grund af SF´s ageren i regeringssamarbejdet - før formandsvalget.

Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese, Lars Dahl og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

"Hvis ikke venstrefløjen, hvor SF blot er én af aktørerne, er i stand til at gøre klart, hvor den grundlæggende har et andet samfundsprojekt end de borgerlige partier,......... så er det jo ikke mærkeligt, at de borgerlige partier står til absolut flertal i meningsmålingerne."
Rigtig set. Foreløbig griner vi bare af jeres forvirring, sammenlagt med EL`s teatertorden :-)) :-))
"klimakrise, fattigdomskrise og økonomisk krise" er alvorlige sager, som de borgerlige (og regeringen) ikke har noget seriøst bud på.
Budet er : Grundskyld, resurseafgift, basisydelse og finansregulering, som modsvarer Grundlæggende human uretfærdighed, spekulation i samfundsskabte værdistigninger, bureaukrati, klientgørelse og statstyrranni over for borgerne, boligbobler og finansspekulation.

Jesper Frimann Ljungberg

@Anders Feder
Ok, ja det har du da klar evidens for.
Lad os se på medlemstallet i SF, Holger går af i 2005

01.03.2004 7.026
16.02.2005 8.213
23.01.2006 8.601
01.03.2007 9.647
01.03.2008 15.630
13.02.2009 16.518
05.03.2010 17.883
01.03.2011 17.588
01.03.2012 15.633
01.03.2013 11.589

Det er først da Holger fløjen i SF begynder at skabe splid i partiet, og endelig tager magten, at det begynder at gå galt.

// Jesper

Jesper Frandsen, Malan Helge og Kylle Zimmermann anbefalede denne kommentar

Jesper Frimann: Dvs. så længe Holger-fløjen er ved magten vil medlemstallet fortsætte med at falde? Det bliver spændende at se om du får ret! - eller om din teori blot et statistiskisk talgejl.

Michael Kongstad Nielsen

Frimann - dine tal viser jo, af SF mistede ca. 2000 medlemmer efter folketingsvalget i september 2011, altså medførte SF´s regeringsdeltagelse dette tab af medlemmer. I 2012 indgik gøgeungen skatteforlig med højrefløjen, hvilket medførte yderligere voldsomme tab af SF-medlemmer. En gøgeunge skubber værtens unger ud af reden, hvis nogen skulle have glemt det.

Steffen Gliese, Henning Pedersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Frimann

Du er så optaget af magtkampe.

Lad os der vil en anden politik have muligheder - at gøgeunger fra højrefjøjen forsøger at ødelægge alternativer er da primitivt i et demokrati.

S og sf er blevet forsøgt korrumperet af mennesker, der ikke ejer social forståelselse og Gud være med jer - men er det ikke selv for dig som en ultraliberalist en grænse for hvor slyngelagtige metoder man bør bruge - når man begynder at kuppe partier er grænsen for moralsk integritet vel overskredet. Eller hvad? Målet helliger midlet??

Mona Jensen, Lars Dahl, Anders Feder, Lene Christensen, Mette Hansen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Personligt var det SF's brede appel, og trang til i sandhed at være et folkeparti - i både gavn som i navn - der fik mig til at melde mig ind i det tilbage i 2007.
Trangen til igen at fremstå som et akademisk skolelærerparti, samtidig med at man dog lader sig pule i røven af det Radikale Venstre, var noget af det der fik mig til at melde mig ud igen for en måneds tid siden.

Jesper Frandsen, Malan Helge, Kylle Zimmermann og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen

Eller også er SF på vej tilbage til Holger tiden. Hvis du ser på den sidste tids meningsmålinger, så har SF mistet cirka 2.5% af vælgertilslutningen, siden 'Gøgeungerne' begyndte at meldte sig ud af partiet. Eller cirka 33% af deres vælgere.

// Jesper

Marianne Christensen

Arneholt.

Kryptisk.

Hvad konkret fik dig til at melde dig ind og ud igen.

Man skal have gået på de højere læreanstalter for at gætte på begrundelserne.

Per Torbensen

I min optik har SF altid været et populistisk parti,pedanten til DF.

Selv fede og bedre vidende og belærende over for andre grupper i samfundet uden at yde en skid selv-lud dovne i 70-erne og 80-erne politisk.

De offentliges ansattes parti mod de ansatte i den private sektor.

Marianne Christensen

Frimann

Hvad er demokrati.

Magtkamp - eller man stemmer efter holdninger:-)

Hva ka de betål sig at sæj - er det din holdnin

Jesper Frimann Ljungberg

@Marianne Christensen

Du illustrer jo netop med dine udtalelser, hvorfor SF har problemer.

"der ikke ejer social forståelselse og Gud være med jer - men er det ikke selv for dig som en ultraliberalist en grænse for " Tolerancen og rummeligheden ... tja ja.
SF er ikke længere et Socialistisk Folkeparti.

"Gud fri os fra kansas klædte leverpostej spisende håndværkere".

// Jesper

Michael Kongstad Nielsen

Jesper Frimann - jeg ved ikke hvad du mener med Holger-tiden, men jeg kan se af dine tal, at fra marts 2012 til marts 2013 meldte ca. 4000 SF-ere sig ud af partiet. På det år er der bl.a. sket følgende:
- SF-skatteminister indgår skatteforlig med de borgerlige, efter at have smidt EL ud.
- Aage Frandsen skriver kronik i Politiken
- Søvndal giver op som formand
- Et overvældende flertal stemmer Annette Vilhelmsen ind som formand.

At meningsmålinger sende SF langt ned ad stigen kan efter min mening kun forklares med, at SF ikke har formået at bruge sine mandater til SF-politik, hvilket bl.a skyldes "gøgeungernes" politiske indflydelse.

"....favnende fællesskaber på den ene side og oprydning i en krisetid på den anden."

SF's favnende fællesskab valgte at rydde op hos dem der intet har, for at skrabe lidt håndører til dem der har...SF er et paradoks, der skal ud af Dansk politik.

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen.

Et overvældende flertal stemmer Annette Vilhelmsen ind som formand.

Du mener 39% ?

Jeg er sådan set enig med at Søvndal's Lene Espersen bærer sin del af skylden, hvorfor der har været uro i partiet.

Men hvis man skulle følge din tankegang så skulle tilslutningen til SF både mht. antallet af vælgere og medlemmer jo være i bedring med 7 måneder med Annette.

// Jesper

Kylle Zimmermann

"Pertou Mach argumenterer for, at SF skal blive i regering og forholde sig kritisk til magten. SF´s særlige opgave er at skabe progressiv forandring i en krisetid: ---"
Jamen er det ikke sort snak selv til et tidskrift som Ræson? Måske lidt mere abstrakt end formandens sorte snak!
"Gøgeungerne" talte i det mindste ikke sort, var fuld af energi og forsvarede både den linje, der var vedtaget, og den praktiske politik!
Det ser ud til, "Brokkehovederne" har dummet sig! Meningsløst at blive i regering, sådan med halv accept! og ministre, der nærmest må være en undskyldning for sig selv! Det giver jo slet ingen indflydelse! De skulle have haft is i maven, hvis de havde en tro på at kunne føre partiet tilbage til gamle dage, ha´ ventet og stillet med en troværdig kandidat!

Man og dermed Trine Pertou Mac overser helt fundamentalt, at SF's krise IKKE er opstået med Søvndal og heller ikke går væk med Søvndal.
Som bekendt fik SF 6% ved valget 2005 (mod 6,4 i 2001), så allerede siden før årtusindeskiftet var krisen begyndt at krasse alvorligt i SF. I den forstand har Trine Mac ret, der var en boble under Søvndal, men det var en boble på een lang nedtur.
Uden den indsigt kommer man aldrig ud af krisen, heller ikke selv om partiet ikke sidder i regering, hvad man jo heller ikke gjorde da krisen startede. Der var SF udenfor regering, men parlamentarisk grundlag for Nyrup regeringerne - helt som EL idag!
Kun en grundlæggende fornyelse af hele venstrefløjen kan skabe ny dynamik og politiske muligheder, men det er der for indeværende meget lidt håb om, fordi konservatismen som artig lillesøster til S sidder alt for massivt fast, som venstrefløjens identitet!
Desuden overser Trine Pertou Mac m.fl. helt og aldeles, i sin jagt på unge syndebukke, at der i SF er oseaner af gamle medlemmer som er mindst lige så reaktionære og regeringsliderlige som de unge, der nu er gået. Tag aktuelt den regionale Jane Findal samt hele partiets grønne Steen Gade fløj, nu igen aktuel med Margrethe Auken som intrigant fortrop. Disse adskiller sig IKKE en døjt fra de unge arbejderister, som de jo også allierede sig med ved partiets Landsmøde og formandsvalget sidste år inklusiv næstformand Mette Touborg. De hælder bare for de fleste mere til de fisefornemme i R i stedet for S. Men det har man hos Trine Mac & Co. åbenbart lykkeligt fortrængt!

Dennis Laursen

Er problemet for venstrefløjen ikke netop selvforskyldt? "Venstre"fløjens partier er helt og aldeles visionsløse, og det må tænkes, at det deler arbejderklassen op i flere grupper:
- De trofaste, der holder fast i venstrefløjspartierne, i håb om, at det bliver bedre i fremtiden
- De "illusionerede" (for nu at bruge et lidt frækt begreb), der søger mod DF og Venstre, jf. Blå Bjarne
- De "desillusionerede", der søger væk fra partierne, og som fortsat vil være partiløse, indtil der opstår et nyt, visionært parti. Alternativt, til at de etablerede partier begynder at finde visionerne frem igen

Selvom det ser dystert ud - ja, det syntes jeg - så tror jeg ikke, at arbejderne er så dumme, racistiske, dumme, intolerante, åndeligt fattige, som visse akademiske segmenter måske ønsker at få det til at se ud som. (og jeg har da som kronisk sortseer, heller ikke altid været for god)

Dennis Laursen

Det lyder måske ret banalt, men måske en vision for venstrefløjen kunne være en genopretning af den Skandinaviske velfærdsmodel. Afbureaukratisering, genansættelser, afcentralisering, genopretning samt lettere skatteforøgninger.
Og ikke mindst, et opgør med eufemismen "Rationaliseringer", og erstat det med det reelle ord: "Nedskæringer"!

Troels Brøgger, Janus Agerbo, Jørn Sonny Chabert, Steffen Gliese, Lars Dahl og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Kylle Zimmermann

Var alle de unge, der strømmede til SFU, gjorde SFU til den største polititiske ungdomsafdeling! og var aktive i valgkampene 07, 09 og 11, så gøgeunger og kupmagere?
Det er helt i demokratiet ånd at være politisk uenig med andre; men at betragte Astrid Krag, Emilie Turunen, Gry Möger Poulsen m. fl. som kupmagere eller vildledte af kupmagere giver ingen mening! Snød Mattias Tesfaye måske nogen for at få FTF´s støtte?
Mange takkede Thor Möger for valg til Folketinget i 07 eller mandater ved regions- og kommunevalget! i 09! Var de også kuppede?
Ja! Klap lige hesten!

Malan Helge, Jesper Frimann Ljungberg og Jørgen Garp anbefalede denne kommentar

Dennis Baggers Laursen
Vi kan tage alle med :
- De der stemmer, som de altid har gjort og måske er tilfredse.
- De der skifter, enten i protest eller håb.
- De der ikke gider mere, for det har alligevel ingen betydning.
- De der har helt andre ideer og må nøjes med det næstbedste eller blive væk.
Gallup burde lave en undersøgelse med de fire vælgergrupper.

Steffen Gliese

Det handler jo om, Kylie Zimmermann, at man får sine mandater på at føre partiets politik, ikke at ændre den, så man får mandater. Partiet skal overbevise, det skal ikke følge folkestemninger.
Det lader til, der er noget usikkerhed om, hvad venstrefløjens projekt er - men det er altså at afskaffe arbejderklassen (og alle andre klasser), ikke at støtte arbejderklassens magtovertagelse. Det har vis et rigelige eksempler på ulykken, der er mindst ligeså blodige, som når man lader liberalisterne kæmpe om den materielle verdens værdier.

Kylle Zimmermann

SF´s principprogram, som blev udarbejdet af Landsledelsen med Metha Fuglsang som tovholder og vedtaget sidste forår, indeholder ikke noget om nogens magtovertagelse af noget! (Den nye formand har i øvrigt sagt, at SF har et udmærket principprogram!)
SF havde inden valget allieret sig med progressive erhvervsledere og udarbejdet ideer til samarbejde offentlig-privat om grøn vækst og udvikling af velfærdsteknologi! Det var derfor helt i forlængelse heraf, at SF fik erhvervs-, miljø- og handels- og vækstministerposterne! Det er ikke rigtigt gået op for gammelSF´rne, vælgerne eller Information! "Folkestemningen" var ikke taget i ed! Og de borgerlige mediers reaktion fortalte, at de havde fanget det!
Jeg synes ellers projektet var både venstreorienteret og klart nok!

Malan Helge og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

SF blev, Kylie Zimmermann, offer for sin egen nye, mindre demokratiske organisation. Der findes ikke et begreb som progressive erhvervsledere, og der findes ingen måde, hvorpå offentligt-privat partnerskab kan foregå, sålænge det private erhvervsliv nægter at tage sit samfundsansvar på sig.

Kylle Zimmermann

Tænk! Jeg synes, det var så smukt!
Og jeg har da mødt både erhvervsledere og universitetsfolk, der var optaget af projektet!
Og jeg har ladet mig fortælle, at man i SF i al fald fra 80´rne har tænkt tanker om et højteknologisk lavenergisamfund! og var helt opløftet ved tanken om, at man ikke mere bare sad og ventede på revolutionen! eller kun havde ulighedskoefficienter i hovedet!
For demokratiet i SF må håbet være, at partiforeningerne nu finder ud af at sende repræsentative delegerede til Landsmødet!

Malan Helge og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Zimmermann

Hvad er din forklaring så på at vælgerne og medlemmerne forlader sf???

Er alle vi som har stemt på og argumenteret for sfs holdninger i masser af år så gøgeunger?

Hvorfor stiftede I ikke bare jeres eget parti - når i nu ville noget helt andet end os ægte sf,ere. Jeg har meldt mig ud af partiet - og begræder ikke partiets skæbne - man skulle have haft en organisation, der forhindrede børnebandens kup - og senere ødelæggelse af SF.

Kylle Zimmermann

Hvem er "de ægte SF´ere"? Hvordan er den organisation, der på mere demokratisk vis vedtager principprogram og lægger den politiske linje? I folketingsgruppen er alle gået til valg på den lagte linje! Er de alle forført af "børnebanden"?
Måske melder folk sig ud, fordi der er valgt en formand, der taler sort!

Malan Helge, Jesper Frandsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frandsen

"Arbejderisterne" var, i 70'erne, en betegnelse for den del af venstrefløjen, der tegnede et grotesk ikonisk glansbillede af idealarbejderen og den "rigtige" arbejderklasse (Industri- og Transportarbejderne).
"Arbejderisterne" i SF, er derimod en betegnelse "visse SF'ere" klistrede på dem der mente at SF skulle forblive et egentligt arbejderparti, med en stærk binding til Arbejderbevægelsen.
Trine Pertou Mach skuffer mig enormt i denne artikel - troede faktisk hun var klogere. Desuden er det faktisk lidt smerteligt at blive kaldt "gøgeunge" fordi man mener SF bør finde tilbage til sine rødder i forhold til Arbejdebevægelsen.
Med Annette Vilhelmsens "sejr" er SF blevet forankret i den danske middelklasse - så enkelt er det.

Kylle Zimmermann

"Gøgeungen" Villy Søvndal var enormt flittig! Derfor arbejdede andre som gale! Og han omgav sig med engagerede folk, der kunne noget! Jeg har tilmed hørt Holger K tale om SF´s kultur-, udenrigs- og forsvarspolitik som et nyt og gladere menneske! Steen Gades klimashow stod ikke tilbage for Al Gors, og Mattias Tesfaye var stærkt kort, når der var tale om social dumping og de arbejdende fattige! bare for at nævne nogle meget forskellige!
Annette Vilhelmsen, der selv fremstår som ganske uideologisk og uden politisk program, - hvorfor medlemmerne har kunnet læse i hende, hvad de ville, - omgiver sig tilsyneladende med ideologer, der viste deres engagement ved at forsyne Politiken med kritik af "gøgeungerne"!

Jesper Frandsen

Hvis jeg på denne 1. april må være lidt fræk : Er det i virkeligheden ikke akademikere, pædagoger og velsituerede studerende der er blevet venstrefløjens og "arbejderpartiernes" egentlige Gøgeunger ?

Jesper Frimann Ljungberg og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Henrik Stæhr

Indlæggene her i debatten der er akademikerkritiske er faktisk udover at være lige lovlig generaliserende, også ganske relevante, imo.
"Arbejderismen" var nemlig en intellektuel abstraktion, et akademisk tankespin(d). En ufunderet konstruktion uden forbindelse med virkeligheden på arbejdsmarkdet.
Man skulle nå "Skurvogn og leverpostej segmentet" ved at sætte et skel mellem "dem i arbejde", og "dem uden arbejde" (som iøvrigt også skal betale for skattelettelser og krisen generelt).
Hvad de højresnoede akademikere (Tesfaye, Møger, Krag, Petersen og Søvndal) glemte, var at tage pågældende "arbejder" segment med på råd.
Benny i skurvognen er da nok lidt glad for de sølle 150 kr ekstra i lønningsposen Møgers skattereform skaffede ham om måneden, men hans bedste ven, Johnny står til at gå fra hus, hjem og famile fordi han ryger ud af dagpenge systemet, og Benny er klar over, at som 52 årig med slidte knæ, når han selv sandsynligvis snart bliver fyret, så går 2 korte år lynhurtigt i den værste krise siden 1930, og når de to korte år er gået, hvad så ?
Ja, SF har jo kun et lakonisk og uempatisk "Sådan er det jo" tilovers for Bennys bekymring.
Benny er ikke solidarisk med de arbejdsløse og de der ikke kan arbejde, fordi han har lyst til at være barmhjertig, godhjertet eller har ambitioner om at komme i himlen når han dør.
Nej, han ønsker velfærden (som SF aktivt har bekæmpet siden de kom i regering) fordi han ved af erfaring, at på et kapitalistisk arbejdsmarked kan han selv meget snildt blive den næste der står udenfor.
Benny ved derfor også at han har langt mere til fælles med de tidligere kollega' er der ryger ud af dagpenge systemet og på kontanthjælp, end han har med cand scient pol og levebrøds politiker Thor Møger der lover "skattelettelser" kun bankdirektøren kan mærke.
Og der tog akademikeren Møger grundlæggende fejl, der er intet ideologisk eller socialt skel mellem de lavtlønnede (ofte i fyringstruede jobs) og dem på dagpenge/sygedagpenge/kontanthjælp.
Tværtimod, som jeg har beskrevet, de kommer jo fra samme sted.
Og det forstod/forstår akademiker Møger ikke, for han har aldrig SELV været på en arbejdsplads, med akkorder, kollega' er og arbejdskammerater.
SF ligger sgu som de har redt på 3.4 %, for de lod akademikerne, levebrødspolitikerne og opportunisterne lægge den politiske linie.

Steffen Gliese

De arbejdende fattige?! Der er ingen i Danmark, der har et lønarbejde, der kan betragtes som fattige - medmindre de har ekstremt få timer.

Steffen Gliese

Der er ikke tale om at vende tilbage til et arbejderklasse-sf, sf har altid været et parti for den oplyste del af lønmodtagerne og endog for den almindelige lille selvstændige.
Sf er et demokratisk parti, der ønsker ordentlige forhold for alle, fornuftig omgang med ressourcerne, grøn energi, sikring af en indkomst for alle, der er anstændig i forhold til landets velstand i øvrigt. Og på de indre linjer: en flad struktur med udbredt politikudvikling blandt medlemmerne i basisgrupper og partiforeninger.
Det er alt det, der blev kastet over bord med en alt begejstret tro på, at der er brug for ledere; men selve partiet sf hviler på den tanke, at et basisdemokrati er at foretrække. Ledelse er den mest overvurderede aktivitet i vor tid.

Kylle Zimmermann

SF gik til valg på at bevare efterlønnen og forlænge dagpengeperioden! En hel del "Bennyer" og "Johnnyer" må ha´ været lige glad med det!
I øvrigt kan jeg ikke se, at det at sænke skatten på arbejde sætter sociale skel!
Akademikere er åbenbart blevet fælles betegnelsen for dem, man ikke kan li´! Undertiden skælder man ud over dem, der ikke er færdige med en uddannelse, fordi de altså så ikke er rigtige akademikere!
Levebrødspolitikere! Mon nogen har tænk, at indmeldelse i SFU var den direkte vej til personlig vinding? Og mon ikke de fleste havde sikret sig en stabilere levevej ved at bruge deres gode hoveder på andet end SF?
Og var Ekstra Bladets "Møgungen" ikke mere en leflen for den lille misundelse? end det var udtryk for den sande arbejderbevidsthed?

Kylle Zimmermann

"Arbejdende fattige" refererer til arbejdsmarkedet i andre europæiske lande! Tyskland fx!
Tesfaye: "Vi er ikke dyr, men vi er tyskere" 2010

Henrik Stæhr

Kylle: Valget I september 2011:
Soc Dem 44 mandater, SF 16 mandater, EL: 12 mandater
DF 22 mandater. ialt 94 mandater, dvs flertal.

HVIS SF virkelig havde ønsket at tilbagerulle dagpenge forringelserne havde de jo bare bedt Helle om at ringe til Pia eller Thuelsen-Dahl, så kunne Villy havde ringet til Johanne,og vi havde ikke haft de tusindvis der falder ud af dagpengesystemet i år.
MEN SF (og Helle) turde ikke arbejde (lave forlig med DF) for det deres vælgere (inkl Benny og Johnny) havde hørt dem love højt og helligt at de ville arbejde for.
Ja, Margrete Vestager ville nok være blevet lidt mopset, men hendes lille parti HAVDE kun 17 mandater efter valget.
Slet ikke de 91 og dermed det absolutte flertal som SF og Social Demokraterne har forsøgt at bilde vælgere og medier ind, for at skjule at de ikke VILLE eller turde arbejde for deres vælgere og valgløfter.

Kylle Zimmermann

Sept 2011 havde DF ikke forlængelse af dagpengeperioden på programmet!
En mindretalsregering med DF som parlamentarisk grundlag ville der i øvrigt nok være råbt løftebrud efter!