Redaktionen læser

Kamæleonen fra Thyregod

Glem muselmændene, halenegerne og cirkus-sigøjnerne et øjeblik. Den overrumplende og stabile succes for Dansk Folkeparti udstiller, at partiet er båret af meget mere og andet end udlændingepolitik. Dansk Folkeparti griber dybt ned i tre skelsættende forandringsfortællinger, der kløver tidens politiske debatlandskab, skriver Lars Trier Mogensen
Kommunikationsforum
Nyhedsbloggen
Glem muselmændene, halenegerne og cirkus-sigøjnerne et øjeblik. Den overrumplende og stabile succes for Dansk Folkeparti udstiller, at partiet er båret af meget mere og andet end udlændingepolitik. Dansk Folkeparti griber dybt ned i tre skelsættende forandringsfortællinger, der kløver tidens politiske debatlandskab, skriver Lars Trier Mogensen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Børge Rahbech Jensen

Det burde Lars Trier Mogensen vide noget om. Han hører selv til det politiske debatlandskab. Som jeg ser det, er Dansk Folkepartis 'overrumblende og stabile' succes nu primært båret af en lagkage, som Dansk Folkeparti delte med pressens medarbejdere på Christiansborg efter en aftale om grænsekontrol i foråret 2011. Det mest stabile er den hyppighed, hvormed partiet refereres el. omtales i de elektroniske nyhedsmedier. Det er nok rigtigt, partiet griber dybt ned i skelsættende forandringsfortællinger, men det er jo fortællinger, som hører til nyhedsmediernes arbejdsområde, men hvor nyhedsmedierne åbenbart ikke fandt perspektivering og opfølgning væsentligt nok.

Lidt svært at glemme cirkussigøjnerne ved læsning af et resume af en artikel skrevet af en cirkussigøjner.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg er ikke vild med forfatteren - hvis signatur: ltm - heldigvis ikke mere præger Politikens ledere.

Her kom jeg blot til denne indledende, indskudte sætning:
"Succesen tyder på – modsat den forældede tænkning hos ’Frikadelle-Helle’ i Statsministeriet "

og så stod jeg af og henviste ham til Henrik Dahl-papirkurven. Idet denne heller ikke kunne komme sig over sin kvindeforskrækkelse efter bruddet med Antorini - hvilket gav anledning til lignende henstrøede bemærkninger.

Synd, for engang havde ltm et talent for klarhedens sprog.

Kristian Rikard

Jeg er helt uenig. Jeg har altid synes at LTM var et fæhoved. Medens Henrik Dahl faktisk fagligt var dygtig og langt fremme i skoene.

Flemming Scheel Andersen

En glimrende artikel, der kan give lidt stof til eftertanke, hvis man gider læse den.

Curt Sørensen

LTM får henledt opmærksomheden på nogle utvivlsomt vigtige faktorer bag DF' succes. Det man imidlertid savner i både LTM's, Meier Carlsens og Rune Lykkebergs analyser er en opmærksomhed om DF som case af en langt videre europæisk bølge af højrepopulisme og neo-fascisme. Fra British Independence Party i vest til Jobbik bevægelsen i øst, fra De sande Finner i nord til Crysi Acti i syd hetzes der endnu en gang i Europas historie mod de anderledes tænkende og de anderledes værende, Under Italiens himmel rejses udstrakte arme igen i 'romersk hilsen', I Tyskland har NPD, der agiterer for en revisionistik politik og som har genopvakt fortidens symbolik og retorik, haft en foruroligende fremgang ved en række lokalvalg, og endnu længere til højre operer neo-nazistsike Kameradschaften med overfald og mord på 'de fremmede'. I Østrig står højrepopulismen enormt stærkt. I Frankrig mobiliserer Marine le Pen's Front Nationale et stærkt voksende antal vælgere på hadske udfald mod 'de fremmede'. Det er samme er tilfældet i Belgien og Holland..

Man har i nutiden glemt hvor sent ankommen og skrøbeligt det politiske demokrati i Europa i grunden er og at store dele af Europa i mellemkrigsårene og under 2. verdenskrig var fascistisk eller højreautoritær.. Det kan ske igen, men naturligvis under andre former og med en anden symbolik og retorik. Højreradikalismen fremtræder i dag ofte med en demokratisk maske og retorik.

Partierne og bevægelserne er også indbyrdes ret forskellige, men det var mellemkrigsårens fascisme også. Det afgørende er den truende retning i den samfundsmæssige og politiske bevægelse.Det er lige præcist den dimension og det perspektiv der er fraværende i de gængse analyser.

Per Eskildsen

Det største og mest triste narrativ er nok, at de fattige og uuddannede i Kalundborg, Slagelse og alle andre steder i verden, må være eller føler de må være kamæleoner for at overleve arbejdsmæssige, socialt og kulturelt, så det er det, de spejler sig i og stemmer på, indtil farven skifter igen…

Flemming Scheel Andersen

Curt

Jeg har lidt svært ved at se DFs vælgere som fascister.
Jeg ser et populistisk parti, der ved meget stram topstyring, udpeger de "ømme" punkter i de "ansvarlige" partiers politik. Deres efterladenskaber kunne man sige.
Da disse punkter er så ømme , berører så mange og de andre partier er så berøringsangste, så er DFs succes sikret.
Hvis utrygheden fortsat er et politisk mål for de etablerede partier, til at få befolkningen til at handle som ønsket, så stiller sagen sig straks anderledes og langt mere faretruende og set i det lys kan du sagtens have ert i dine betragtninger.

Curt Sørensen

Til Flemming Scheel Andersen,

Nej, DF er ikke et som det fremtræder i dag et fascistisk parti, det har du ret i. , men det er en del af en videre og efterhånden omfattende europæisk bølge af højrepopulisme, højreradikalisme og neo-fascisme. Der er forskellige varianter her og glidende overgange mellem positionerne. Faren liger i den generelt truende retning i agitationen og mobiliseringen, Når man i årevis hetzer uhæmmet løs mod 'de andre' og 'de anderledes tænkende' og igen og igen fremmaner billedet af den 'rene rensede nation' og 'folkefællesskabet' så kan det få ganske alvorlige konsekvenser på længere sigt. Det er Europas historie et langt vidnesbyrd om.

DF er ikke i dagens Danmark et fascistisk parti, men rummer, ligesom tilsvarende partier rundt omkring i Europa et potentiel for herfor.Hvorledes disse partiers og i det hele taget den europæiske udvikling videre forløber afhænger af den økonomiske og politiske krises videre udvikling, de politiske og økonomiske eliters håndtering af denne og herunder etablerede højrepartiers fristelse til at alliere sig med mere ekstreme højreradikale kræfter ( : som realiseret i Østrig, Italien og Ungarn og måske på vej i Grækenland) .

Det drejer sig ikke bare om at vi har nogle partier der samler en ofte berettiget social utilfredshed og frygt op og profiterer på dette i i øvrigt toptyrede og manipulerende forløb ( her har de iøvrigt kunnet tage ved lære af de gamle etablerede partier!), men om en generel udvikling i det europæiske landskab som er meget mere alvorlig og truende.

Henrik Jensen

At DF kan få så mange stemmer, er ikke overraskende for mig.

Cafe Latte-segmentets totale moralske derroute blev klart for mig i september 2009, hvor der blev demonstreret mod udvisningen af en iraker, der

1) Var blevet dømt for voldtægt
2) Mod et barn.

Når man er kommet derud, hvor man forsvarer sådan en skid, skal man ikke blive overrasket over, at DF får flere og flere vælgere.

Flemming Scheel Andersen

Curt Sørensen

Uanset hvor dygtige DF er til agitation imod "de andre" og "de anderledes tænkende" har de aldrig haft nøglen til deres succes.

Den har resten af folketingets partier givet dem, fordi man ikke har erkendt at den førte politik har skadevirkninger over for egne vælgere og at disse vælgere ikke opfatter sig som deltagere i disse projekter eller har ønsket dem.
Det gælder om det er EU eller multietniske samfund, eller hvad ved jeg, så er det elitens påfund for at tækkes firmaernes fortjeneste og lønomkostninger, men det er ikke de til enhver tid værende indbyggere interesse.
Derfor bærer de øvrige partier til stadighed ved til bålet, ikke DF

Holger Madsen

Og hvem spreder så al denne snæversyn.?
Se dokumentaren - "Frihedens skygge", der blev sendt på DR2 i går aftes.
http://www.dr.dk/tv/se/frihedens-skygge/frihedens-skygge

En udmærket analyse.

Kamelæoner er der sandelig mange af på borgen. Men nu jeg tænker efter - kamelæoner går jo samtidig i et med tapetet og deres lille nummer sker mere ubemærket.
Dygtige propagandister og en artig presse. Jeg tror f.eks. ikke Enhedslisten kunne have lavet samme stunts uden at blive flænset i pressen.

Henning Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kan hænde at regeringspartierne skulle prøve at tage vælgernes problemer alvorligt og forsøge at løse dem.... Det kunne måske give lyst og vilje for vælgerne til at returnere i folden...!