Redaktionen læser

Den ene promille

85 personer er ifølge Oxfam lige så ’rige’ som halvdelen af jordens befolkning
The Guardian
Nyhedsbloggen
85 personer er ifølge Oxfam lige så ’rige’ som halvdelen af jordens befolkning

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Sådanne opgørelser kaster rundt med tal og begreber, så det er svært at få hovede og hale på. Efter artiklens graf er stigningen i ulighed voldsomst i USA, men jeg har umiddelbart svært ved at se hvorfor Norge og Sverige begge ligger op mod ti gange højere end Danmark på denne skala - og med Singapore kun en anelse over Danmark. Tilsvarende beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortæller, at også den økonomiske ulighed i Danmark stiger konstant, og formuerne koncentreres på meget få personer. De ti procent i toppen ejede i 2001 godt 60 procent af af den samlede formuemasse, og i 2007 var deres andel vokset til næsten 64 procent.

Henrik Bjerre

Det er ikke saa vigtigt hvor meget de rigeste ejer - det er langt vigtigere hvor meget de forbruger. Hvis luksusforbruget gaar i vejret ... oedelaegger det forbrugsmuligehederne for de daarligt stillede .... det er urimeligt og farligt.

Brøndum:
Problemet er netop, at de ikke forbruger. Gjorde de det, ville pengene gå i omløb og give andre muligheder også.

Hvor mange bukser, sko, køkkener, biler, rejser osv. kan du forbruge? Der er kun 24 timer i døgnet, og 85 mennesker kan simpelthen ikke i nærheden af forbruge, hvad 3,5 milliard kan.

Henrik Bjerre

@Dennis Berg

Helt uenig ... men det ender blot i en lang nationaloekonomisk tovtraekning. Men maaske er du enig i at man paa globalt plan ikke kan "spare op" ?

Toke Andersen

Ja, det er diffuse tal, og virkeligheden er naturligvis væsentlig mere kompleks, men der kan næppe være tvivl om at rapporten, på de store linjer, beskriver en realitet i den globale økonomi.
Det forekommer ligeledes selvevident at en sådan koncentration af penge og derved ekstrademokratisk magt på en ekstremt begrænset elite, udgør et væsentlig problem for enhver tanke om demokrati eller rimelig fordeling af resurser, både lokalt og globalt.
At dette altid har været, en ligeledes åbenlys og uundgåelig konsekvens af den kapitalistiske markedsliberalisme, skal ikke stoppe et håb herfra om en mulig civil vækkelse til problemets reelle omfang.

>>Oxfam also argues that this is no accident either, saying growing inequality has been driven by a "power grab" by wealthy elites, who have co-opted the political process to rig the rules of the economic system in their favour.<<

Det er dog svært at se at folkets magt længere skulle udgøre andet end en hyggelig fortælling i en nøje konstrueret illusion om demokrati.

Brøndum:
Jeg ved ikke hvad du mener med "på globalt plan". Mener du de rige? De fattige? Alle?

De rige har åbenlyst formuer, så de må jo være i stand til at spare op, eller hvordan definerer du spare op? Hvis du definerer hus og land som produktionsmidler og dermed investeringer, så kan jeg godt se at man ikke kan spare op, hvis det kun defineres som kontanter. Ikke med de renter der betales på nuværende tidspunkt.

Toke Andersen:
Folkets magt kan ikke kanaliseres igennem de "gamle" institutioner, og lige nu er der ikke mange kanaler, som den udøves via. Men det betyder ikke, at den ikke er der.

Folket skal bare først vågne op til virkeligheden og indse, at de bliver ignoreret, og derpå kæmpe for at få magten tilbage. Men når dét sker, vil du se en magt, som er ustoppelig, og de rige vil fortryde, at de fortsatte og fortsatte, indtil de vækkede folket til dåd.

Brøndum:
Besiddelser er opsparing i min bog. Også aktier, selvom disse er usikre -hvilket kontanter iøvrigt også er, de er kun valide så længe det økonomiske system består - men derudover i fast ejendom, faste værdier som ædelmetaller, smykker, malerier osv.

Det er faktisk ligegyldigt hvordan du definerer værdierne, bare det, at de hele tiden koncentreres på færre og færre hænder vil have samme effekt som en opsparing for dem de koncentreres hos.

Henrik Bjerre

@Dennis Berg

Der er jo kun den samme maengde guld paa kloden.

Det er ikke mængden af guld, der er afgørende for dens værdi, men istedet efterspørgslen på den.

Kalle Nielsen

"Opsparing" er egentlig ikke så nemt lige at få begreb om, se fx Wikipedias udmærkede indgang.

Jeg tror alle personer, netværk og organisationer burde klistre vægge og pc-baggrunde til med opdaterede lighedsdiagrammer for så mange relevante grupper og områder som muligt. Økonomisk lighed får os simpelthen til at tænke anderledes - på den anden, fremfor på mere personlig rigdom.

Der er efterhånden mange beskrevne metoder til at vælte diktatorer - vi mangler åbne metodekasser til hvordan vi konkret og dagligt hver især kan medvirke til at mindske uligheden. Vi ved hvor de som mener de skal tjene og eje mere end gennemsnittet - vi skal bare blive langt bedre til at pille indtjening og formue fra dem, så de finder ud af, at deres liv er fint på en gennemsnitsløn.

Lige nu skræller de rige og asociale dele af folketinget mange af de unge kontanthjælpsmodtagere - det diskvalificerer efter min mening enhver politiker at tænke og stemme for så asociale forandringer. Det er fuldstændigt umuligt at tilgive at disse politikere sikrer sig selv og andre offentligt højtlønnede, samtidig med, at de fjerner levegrundlaget for unge der i forvejen er i klemme - de kan end ikke fremvise casebudgetter, der viser hvordan disse unge mennesker skal klare sig. Mange vil ende på gaden - det er så asocial en politik at det er svært at finde ord for.

Enhver der tjener over median- eller middelindkomsten bør overveje hvordan vedkommende kan gå ned i indtjening og dermed mindske uligheden og frigøre ressourcer til at flere kan ansættes eller flere lavtlønnede kan nærme sig gennemsnittet.

Vi mangler i den grad en fagforening, der sikrer højtuddannede og ledere en legitim vej til blive ansat på en dansk gennemsnitsindkomst og en ukompliceret overenskomst, hvor fx genetillæg etc aldrig er økonomiske men kvalitative. Vi trænger til at have muligheden for at arbejde på en solidarisk overenskomst uden at tvinges ind i Ny løn og økonomisk incitamentslogik.

De formuer vi her taler om har intet med forbrug at gøre. Det er naturligvis investeringskapital som konstant skal være i bevægelse for at underbygge den akkumulation der er nødvendig for at inflationssikre formuerne. Eksempelvis tjenes der enorme formuer ved gennem eksport at fortrænge - dumpe - lokal fødevareproduktion i ulandene for derefter at opkøbe falleret landbrugsjord til spotpris med henblik på at dyrke biofuel. Pengene trækkes ud af de fattige områder for at blive investeret med henblik på salg til os i de rige områder. Akkumulering er en markedsfejl som kun kan modvirkes ved spredning af ejendomsretten.

Afklaring: De formuer vi her taler om har intet med EJERNES forbrug at gøre.....

Kalle, jeg har tænkt over problemet - som du peger på - at etablering af et arbejderaristokrati er gift for solidariteten i arbejderbevægelsen. Mener du at ligeløn på arbejdspladserne - håndens som åndens - er en mulighed. Der vil være modstand hos de højt uddannede og arbejdsgiverne vil miste et del og hersk redskab. Lige løn til alle er et socialistisk mål som næppe kan transformeres til det kapitalistiske samfundssystem.