Nyhedsbloggen
22. april 2014 kl. 14:21
En ateist forelsker sig i en buddistisk munk og tvinges til at reflektere over sit eget forhold til tro. En historie, der handler om at føle sig udenfor dele af hinandens liv og hvad det gør ved ens selvopfattelse. Is God Just Not That Into Me? er den seneste klumme i New York Times føljeton af moderne kærlighedshistorier, en føljeton de kalder Modern Love.
På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.
PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.
Artiklen beskriver min største frygt.
Hvad skal jeg gøre hvis jeg en dag blev forelsket i en religiøs person? Eller hvad skal jeg gøre hvis (guderne forbyde det)min søn blev religiøs ?
Religiøsitet er den absolut mest ynkelige, stupide og ødelæggende af alle menneskelige svagheder.
Ifht kærester er problemet ikke stort, de får sparket - det kan ikke være anderledes.
Men min søn som jeg elsker over alt, hvordan skal jeg kunne leve med at have sat en religiøs taber i verden ?
Hvis han vælger at pantsætte sin menneskelighed i nogle af historiens dummeste, mest perverse og løgnagtige historier og foragtelige menneskesyn. Hvordan skal han kunne leve med det ?
Toke: det er dit valg,ansvar og karma vis du fravælger en evt. kærlighed på grund af et andet menneskes evt, Gudstro. Her er det buddhisme der diskuteres og mit engelske er ikke godt nok til at forstå det hele, men husk Buddha er ingen Gud, men et menneske som var overbevist om altings sande natur, men den er et studie værdig og du har lov til at fortsætte.
Toke Andersen, prøv at læse din egen tekst og put ordet "min tro som ateist" ind et par steder, og du vil opdage at du taler PRÆCIST som de mest fundamentalistiske og ekstreme religiøse. Det er faktisk lidt skræmmende så ensidigt og fordømmende du taler.
@Viggo
Jeg har aldrig opfattet Buddhisme som en religion. Jeg ved godt at buddhisme mange steder, bl.a. i Danmark, har den position. Men det er for at få adgang til finansiering og rettigheder som eller er forbeholdt "rigtige" sekter.
Buddhismen har mange udtryk og jeg er ikke lige vild med dem alle, men jeg synes grundlæggende Buddha havde god humor og der er mange elementer ved buddhistiske filosofi som jeg har respekt for og lader mig inspirere af.
Jeg ville derfor sagtens kunne leve med en buddhistisk kæreste eller søn.
@Dan
Jeg er jo ateist så jeg benytter ikke tro på en måde der kan give den sætning mening.
Jeg ved godt at mange religiøse forestiller sig at tro på guder og nisser kan sammenlignes med afvisningen af tro på guder og nisser eller med troen på solskind i morgen, men fælles for denne gruppe mennesker er jo et ret tvivlsomt greb om virkeligheden.
En løsrevet, ubegrundet og uunderbygget påstand har ingen værdi. Afvisningen af denne påstand som netop løsrevet, ubegrundet og uunderbygget indeholder ikke samme elementer af tro. Ligeledes har forudsigelsen om solskind i morgen et godt empirisk fundament der kan efterprøves.
Jeg er et produkt af mine erfaringer. Og jeg har desværre tilgode at møde, opleve eller bare høre om religiøse mennesker, religiøst motiverede gerninger eller religiøst funderede tanker der ikke gør målrettet vold på alt hvad jeg elsker om livet, universet og andre mennesker.
Religion er cancer - det er det mest skadelige, foragtelige, idiotiske og perverse af alle menneskelige udtryk.