Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Danmark er åndsfattigt

I mangel på kulturelt overskud er penge og økonomisk vækst blevet den eneste politiske målestok, og det er for fattigt, mener civiløkonom og forfatter, Lene Andersen.
I mangel på kulturelt overskud er penge og økonomisk vækst blevet den eneste politiske målestok, og det er for fattigt, mener civiløkonom og forfatter, Lene Andersen.

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Britta Hansen
  • Jesper Wendt
  • Klara Liske
  • Tue Romanow
Jette M. Abildgaard, Britta Hansen, Jesper Wendt, Klara Liske og Tue Romanow anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Heh.
Tænk nu hvis man startede en diskussion om, hvordan man kunne gøre det trælse arbejde mere attraktivt eller overskueligt,
istedet for at forsøge at piske nogen til at gøre det med økonomiske "incitamenter" og sanktioner?

Det ville kunne lægge CEPOS stille i op til flere medieudgivelsesdage.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, lars abildgaard, Tue Romanow og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Sådan går det når man skrotter musik-undervisningen - man sidder tilbage med to eller fire slag i takten, men ingen forstår hvor de er, og det meste er uforståelige støjsignaler - og farve og perspektiv er farven på lokums-døren og om døren hænger skævt -
Tiden er den tid man kan spare - og glæden er lønnen

PS

Paradokset er at man kan tabe sig selv i forståelsen, og ikke vide hvor, hvorfor, eller hvad, og bare sidde i en livsrus - det er præmien, og den er gratis

Jette M. Abildgaard og Flemming Madsen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Jeg tænkte i går på, hvad der gør; at det at slå et insekt ihjel, ikke påvirker de fleste. Det kan man måske laste kirken for. Altså - at vi føler os hævet over dyr, men hvad har givet os den idé? Som jo i bund og grund er perverteret. For i så fald, så har kirken kun bidraget til at splitte befolkningen. Det er den samme mekanisme der udspiller sig i eliten, og fravalget af 'de fattige'. Det sekundære aspekt er darwinismen, overlevelse og derved selektiv flokudvælgelse. Men at vende sine egne gener ryggen? det virker jo naturstridigt, og i så fald er det en mageløs tilpasningsevne.

Kristian Rikard

Jeg er lidt skuffet over Lene Andersen denne gang. Jeg synes normalt hun sætter barren fornuftigt højt, men her flyder det over med floskner.
At tærske langhalm på embedsværket nok engang forekommer en smule sølle. Faktisk var "værket" langt "værre" for blot 10-20 år siden, da det bestod næsten udelukkende af jurister og politter. Man kan diskutere om horisonten er blevet væsenligtu dvidet ved at der er kommet statskundskabere etc. til.
Men det er i mine øjne under alle omstændigheder for fattigt, kun at bruge hvad der står på et eksamensbevis som kriterie for at beskrive et menneske og dets tankegang!

Egon Maltzon

Typisk elitært DJØF-ØF.
Staten skal netop kun tænke på at skabe solide rammer for befolkningen, så skal vi nok selv fylde dem ud.
Hvis folk vil arbejde røven ud af bukserne for at få 8 samtaltekøkkener, feel free.
Hvis de er tilfredse med at på i to værelser og beholde det gamle køkken, så er det også fint med mig.
Problemet opstår når DJØFerne begynder at mene at de skal have holdninger til om jeg bør skifte mit køkken.
Det er der socialismen episk fejler.

odd bjertnes

Ang.: Jesper Wendt : 'Jeg tænkte i går på, hvad der gør; at det at slå et insekt ihjel, ikke påvirker de fleste. Det kan man måske laste kirken for. Altså - at vi føler os hævet over dyr, men hvad har givet os den idé? Som jo i bund og grund er perverteret'.

Både/Og. Hævelsen over dyrene har altid været i menneskets selvopfattelse, men man må formode at den ikke er anderledes end andre arters opfattelse af egen betydning i deres verden.
Det er eksempelvis katte der holder mennesker, ikke omvendt - hvis du spørger kattene.
'Kirken' er et historisk ret begrænset begreb der ikke er oprindelse til noget i den forbindelse, men 'oplysningstiden' er interessant i den forbindelse. Der sker nemlig umiddelbart en mekanisering af opfattelsen af hvad 'liv' er i den proces, som er mere gennemgribende end man lige kan forestille sig. Forsøgskaninen som fænomen er et eksempel herpå. Liberalismens varegørelse af alle menneskelige aspekter ligeså.
Men det er en fremtræden af banalt barbari som også fandtes før, bare under andre former.
Vi ER hævet over dyrene intellektmæssigt og på kreativitet på godt og ondt. Derfor er det rimeligt at se administrationen af livet på kloden generelt som en menneskets ansvar, som påpeget i øvrigt i den så legendariske bibelske skabelsesberetning. Faktisk kan man ikke rende fra det - selv hvis man kun ser på rationel artskollektiv egeninteresse.
Men bortset fra afstandtagen til ateistisk økonomi-mekanisk marxisme-opfattelse, som den sandt nok også et stykke hen ad vejen kom til udtryk i 'de virkeliggjorte ...' socialismer, nationale som internationale, blev det ikke til megen kirkelig modmarkering i 1800-tallet. Men der er ikke nogen nulevende at skyde på for det, og det er vanskeligt at sige om det var marxister eller kirkelige der ikke ville de andre, for de havde stort set samme høne at plukke med 'oplysningstiden's mekaniske verdensbillede : respekten for livet.

Steffen Gliese

Kirkens opfattelse bygger på en misforståelse af begrebet "at være skabt i Guds billede", der ses som en distancering fra det øvrige skaberværk, men i virkeligheden må ses at betyde, at mennesket hører til i verden ("billedet"). At opfatte det som Gud lig er en typisk misforståelse, som i hvert fald kristendommen netop må være imod. Jesus menneske, underforstået: var det ikke.
Jo mere biologerne undersøger dyrene, viser det sig da også, at feltet for det særligt menneskelige svinder ind.
Liberalismen er godt nok den gift, der er trængt ind i det menneskelige fællesskab og ikke alene varegørelsen, men nivelleringen af den faktiske værdi af menneskelig aktivitet, nedbryder systematisk alle de værdier, mennesker opfyldes af.

odd bjertnes

Ja, Peter Hansen, denne 'skabelse i Gud's billede' liver hurtigt yil det omvendte - lige fra afbildninger af Jehova som gammel knark (præ-oplysningstid' - eller nutidsnavlernes 'menneskeskabte gud' - som overser at det er i flertal at guder er menneskeskabte - inklusive treenigheden endda hvilket jo Jehovas Vidner synes er fior galt, ikke ? - men naturligvis ikke 'Gud'.
Samtidig er begrebet baggrund for den fantastiske ide at et menneske kan være en Gud. Og det er der fundet en løsning på i samme treenighedsmodel. Og deraf blev muligt overhovedet at tænke alt det vi kalder humanisme (i.e. menneske-individdets interesse er Guds interesse - til forskel fra fagets, kommunens, kolkhozens, kartellets, flertallets, overmagtens etc.), og socialvidenskaber. Det skete i den tankegangs kulturer - og meget langsomt alligevel. Men ikke i andre. Det er tungt at tage ind for visse 'fællesskabstænkninger' som har tillagt sig materialistisk horisont efter oplysningstidens artige opskrift.
Feltet for det særligt menneskelige kan fint ende med at svinde ind til at Guds Billede er det eneste der er tilbage. Men det er sørme da også noget :-D