Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Er det overhovedet demokratisk at stemme?

”Det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme”

... skriver Søren Mau i bogen ‘Hæv stemmen!’, hvor han spørger, hvad et demokratisk samfund er, om det overhovedet er demokratisk at stemme og hvis ikke; hvad er så en demokratisk handling?

Læs fire bud på at udforske Søren Maus spørgsmål - og hans svar til sine kritikere - hos Tidsskriftet Slagmark

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man kan selvklart ikke kvalificere sig til at repræsentere befolkningen, derfor er demokratisk udpegning af nødvendige repræsentanter lodtrækning.

georg christensen

Hvad er "demokrati tankegangen" overhovedet bygget på. Et spørgsmål med uoverskuelige facetter, især, hvis forskellene til det modsatte ikke vil eller kan forstås.

Demokrati i dag er langt fra , hvad meningen med demokrati tankegangen byggede på. I dag , vel nok også i går virker demokratiet som en forskel overfor diktatur (enevælde). I dag forvandlet til muligheden til at stemme og 1 stemmes flertal , med eller uden guldklump i røven deffinerer demokratiet sig selv som et "ideal", uden vilje til at deffinere sig selv, og i bund og grund kun virker som et moderne diktatur.

Grethe Preisler

Er det overhovedet demokratisk at stemme?
Er det mere demokratisk at lade være?
(Man blir rørt, når man blir spørt
men man blir ked, når det blir ved)

Kan der snart koges mere suppe på den mus fra filosofisk læreanstalt i Aarhus?

r

Søren Kristensen

Demokrati kommer af demos = folket. Altså kan spørgsmålet oversættes: er det overhovedet folkeligt at spørge folket? Til det kan man næsten kun svare med et modspørgsmål: Er det folkeligt ikke at spørge folket? Svaret på det sidste er selvfølgelig nej og så bliver det første automatisk sådan lidt ja-agtigt.

Desværre er der ikke nogen garanti for folket altid vælger rigtigt. Det hænder jo at publikum tager fejl i Hvem vil være millionær og da Hitler blev udnævnt til kansler i 1933 var det også på baggrund af et demokratisk valg.

Spørgsmålet vil derfor altid stå åbent: Har vi noget der er bedre end demokratiet? Og det kan man igen kun besvare hvis man udvider spørgsmålet med: til hvad? Demokrati er jo godt til dagligt, når det gælder om sørge for at befolkningen føler sig inkluderet. Men når der krise og det er nødvendigt at træffe hurtige og måske kontroversielle beslutninger, så ved vi alle at det kan være en fordel med en "stærk mand" ved roret.

Det bedste man kan gøre er nok at forberede sig på kriser, ved at have kompetente ledere på de afgørende poster og det kan man sagtens ordne i fredstid på demokratisk vis. På den måde undgår man måske at en og anden Hitler popper ud fra dybet og begynder at lave rav i den.

Altså er demokratiet ikke forsikring, men snarere en nødvendighed og en moralsk fordring. På den måde kan vi også bedre håndtere det når det går galt, som det fx. gjorde i Tyskland, for så er vi alle sammen ude om det. Det er jo til syvende og sidst menneskeligt at fejle.