Redaktionen læser

Holder Bernie Sanders’ økonomiske politik?

Fair nok at drømme om en bedre, Bernie Sanders-dirigeret verden. Men helt ærligt, har han en realistisk økonomisk politik?
The New Yorker
Nyhedsbloggen
Fair nok at drømme om en bedre, Bernie Sanders-dirigeret verden. Men helt ærligt, har han en realistisk økonomisk politik?

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Torben R. Jensen

John Cassidy er en engelsk/amerikansk økonom og journalist, der tidligere har beskrevet dot.com boblen og boligboblen / finanskrisen. Han er fortaler for regulering af finanssektoren og en aktiv finanspolitik og, som det fremgår af artiklen, tilhænger af Bernie Sanders.

Videoen herunder er fra 2009 og giver et godt indtryk af manden og hans tanker. Han fortæller i første halvdel bl.a., at liberalismens fader, Adam Smith advarede imod liberalisering af bankvæsen og bruger klimaforandringer og sundhedsforsikringer som eksempler på fejl ved et liberalt marked.

http://www.c-span.org/video/?290952-1/book-discussion-markets-fail

Lau Dam Mortensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peder J. Pedersen

Europa har endnu mere brug for en stimuluspakke, som den Cassidy beskriver, end USA. Hvis Sanders ikke bliver præsident i USA, skulle vi måske bede ham om at stille op til et topjob i EU. Han kan regne med min stemme.

Peder J. Pedersen

23 millioner EU-borgere er arbejdsløse lige nu - Uændret
Den gennemsnitlige ledighed i både eurozonen og alle 28 EU-lande er uændret i august i forhold til måneden før
30. september 2015. Ritzau/Information
Den gennemsnitlige ledighed i de 19 eurolande ligger i august uændret på 11 procent, mens den for alle 28 EU-lande ligeledes er uændret på 9,5 procent og dermed fortsat et pænt stykke lavere end i eurozonen alene. Ifølge Eurostats opgørelse betyder det, at 23 millioner EU-borgere lige nu er arbejdsløse, heraf er de 17 millioner ramt af ledighed i eurozonen. Ledigheden er langsomt krøbet nedad, viser tallene. For et år siden lå den gennemsnitlige ledighed i alle EU-lande på 10,1 procent, mens den for eurozonen alene lå på 11,5 procent. Tyskland har med 4,5 procent den laveste ledighed i EU fulgt af Tjekkiet med 5,0 procent og Malta med 5,1 procent. I den anden ende af skalaen topper de kriseramte middelhavslande Grækenland og Spanien ledighedstabellen med 25,2 og 22,2 procent arbejdsløse. Set over det seneste år er arbejdsløsheden faldet i 23 af de 28 EU-lande, den har været uændret i Rumænien og er steget i fire EU-lande. Arbejdsløsheden er over det seneste år faldet mest i Estland, hvor kurven er knækket fra 8,0 procent for et år siden til 5,7 procent i august. Den største stigning i arbejdsløsheden finder Eurostat til gengæld i Finland, hvor ledigheden for et år siden var på 8,8 procent, mens den i august nu er oppe på 9,7 procent. I øjeblikket er 4,6 millioner unge under 25 år ramt af arbejdsløshed i EU, heraf går 3,1 millioner rundt og er ramt af ledighed i eurozonen. Det svarer til en ledighedsprocent for de unge på 20,4 procent i hele EU, mens ungdomsarbejdsløsheden er på 22,3 procent, hvis man alene kigger på eurozonen. For et år siden var ungdomsarbejdsløsheden i hele EU på 21,9 procent, mens den var 23,6 procent i eurozonen, så også for de unge er ledigheden krøbet nedad.

Steffen Gliese

Man skal være opmærksom på, at TTIP med enten Sanders eller Trump i førersædet ikke vil blive gennemført.

Steffen Gliese

Men, Peder J. Pedersen, arbejdsløshed er jo kun et problem, fordi det sociale sikkerhedsnet er blevet revet væk under folk.

Peder J. Pedersen

Steffen Gliese
Det er rigtigt, at en arbejdsløshedsunderstøttelse af en størrelse, så ledige kunne opretholde deres normale forbrug, ville løse deres problemer. Og den ville også virke som en stabilisator i økonomien, fordi den ville mindske faldet i efterspørgselen ved negative konjunkturudsving. Men samfundets samlede velstand hænger sammen med, hvor meget der bliver produceret, så jo flere der laver noget, jo mere velstand. For bruttonationalproduktet (BNP), som er den gængse måde at måle velstand på, er det ligegyldigt, hvad er produceres, men hvis velstand skal kombineres med velfærd, skal den ubenyttede arbejdskraft naturligvis bruges til noget samfundsnyttigt og bæredygtigt.