Nyhedsbloggen Historier du skal læse - bare ikke her

Hvad går tabt, når vi ikke længere skriver i hånden?

Kristeligt Dagblad undersøger håndskriftens hemmeligheder i en håndskreven historie.
Kristeligt Dagblad undersøger håndskriftens hemmeligheder i en håndskreven historie.

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ulf Tophøj
    Ulf Tophøj
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
Ulf Tophøj og Tue Romanow anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Sus johnsen

Helt for håndskrift.... nogle er så uøvede at det hæmmer dem fra at skrive en note( hvis andre nu skulle se deres skrift)
En lille besked i madkassen, en lille note i klassen, et brev. Ting som kan gemmes og giver genklang i vores følelseshistorie.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Et nyttigt redskab til at meddele sig går tabt, ikke meget andet, og da det i næsten alle sammenhænge kan erstattes af noget digitalt udstyr, er der ikke tabt noget.
Håndskriftens udseende spiller ikke den store rolle for budskabets indhold, skulle jeg mene.
Skråskriften har den fordel, at man ikke skal slippe pennens berøring med papiret fra ordets start til slut (undtagen ved i-prik og bolle-å,) Det giver en hurtigere og sammenhængende skrift. Nogle udvikler dog det samme i formskriften, så vidt jeg ved.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ikke helt enig. Personligheden slår også igennem i måden folk skriver på, selv om det foregår via en maskine.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

De fleste slipper nu kontakten mellem papir og pen med nogle bogstavers mellemrum. Hvis man ser nøje efter, kan man ikke undgå at få øje på det. Og sådan skal det helst være. Jeg husker ikke, hvad det andet er tegn på.

At overvære Donald Trump undertegne dekreter med sit navn, kan dog ligne, at han skriver sit navn ud i et, og slet ikke løfter pennen fra papiret.

En skrift skal også helst have ændret sig fra den skønskrift, man lærte i skolen. Som det også siges i artiklen, er det tegn på, at man har udviklet sig.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror ikke man slipper kontakten, med mindre man er i tvivl om, hvad der nu skal ske, Så løfter man pennen og blikket, og overvejer næste skridt, Hvis man er i færd med at undertegne dekreter og hedder Trump til efternavn, så løfter man nok ikke pennen og viser ingen tegn på usikkerhed.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Michael - prøv at kigge på nogle håndskrifter, evt. din egen, så vil du givetvis få øje på disse afbrud mellem bogstaverne. De kommer helt naturligt uden nogen videre tankevirksomhed.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det har du nok ret i.
Et andet emne er de fantastiske skriverkarle (m/k), der håndskrev tingbøger og retsbøger mv., som i dag findes i rigsarkivet. Man kan få udskrifter af det, men det er ikke til at forstå. Men kan rekvirere "oversættelser" af det, men det koster kassen, Man kan også bare nyde skrivernes skråskrift. "Skriver I karle" som Holberg skrev.

Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin E. Haastrup
Martin E. Haastrup

På Steiner-Seminariet lærte vi, at barnet i de tidlige skoleår har brug for håndskriften/håndarbejdet for at kunne udvikle finmotorikken. Fingerlegene i børnehaven er det første stadium i denne såkaldte inkarnations-proces, in-carno = i kødet. Det lille barn er ifølge Steiner-pædagogikken et åndeligt/besjælet væsen, som er blevet født ind i fysisk krop, som det nu skal bruge år på, at lære at kende og blive fortrolig med, finde sig til rette i, som sin nye bolig i den fysiske verden. Et sandt sanseredskab. Det lille barn har brug for omgivelsernes hjælp og vejledning til at komme ordentligt ind i kroppen. Det har brug for en række oplevelser, som kan danne basis for livet.

Sagt på almindeligt dansk : Det har betydning for livet hvordan vi bliver opdraget - Om vi tvinges af en vredladen gnavpotte af en lærer, til at skrive sirlige sorte blæk-bogstaver på rad og række i timevis, under trusler om straf, hvis koncentrationen svigter et øjeblik!

Eller - På den anden side, kan en tålmodig og pædagogisk indstillet holdning udrette mirakler for den nervøse hånd - og ånd - Hos feks udviklings-hæmmede, som skal lære kunsten af få de genstridige spastiske fingre til at lystre med at holde på pennen og styre bevægelserne på papiret.

Det styrker evnen til at koncentrere sig, at skulle anstrenge sig for at forme de genstridige bogstaver korrekt, for senere hen at kunne skrive let og ubesværet resten af livet og dermed er der også belæg for at konstatere, at skrivningen de fakto påvirker udviklingen af hjernens/kroppens finmotoriske sanse-fornemmelser plus koncentrations-evnen og sikkert en masse andre ting også. - Hos børnene såvel som de udviklings-hæmmede - Men også hos os andre.

Det giver altid en anderledes ro at skrive i hånden, med ånden...De mere malede bogstaver frem for de mekaniske... maniske...?

Hvilken læring kan evt erstatte denne/disse proces (-ser), når børnene allerede som helt små, inden skole-alderen 'opdrages' (frihed?) til at bruge såkaldt IT-tablet som, foretrukkent skrive/arbejds-redskab? Mister børnene ikke denne finmotoriske læring og hvilke konsekvenser har det? Kan det konstateres at børn bliver mere 'klodsede' af dette tab? At de har/får sværere ved at koncentrere sig? At ting, som kræver finmotoriske anlæg i det hele taget, fravælges i højere grad nu og senere i livet, fordi barnet, som vokser op uden tilstrækkeligt med disse læreprocesser, på en måde, fra et vist synspunkt, måske (kommer til at) oplever sig selv som en slags finmotorisk sansemæssigt 'handicappet'?

Sløjd er et andet praktisk fag, som piger og drenge kan bruge til at (gen-)udvikle disse evner. Syning, madlavning - alt kunstnerisk modellerings-og tegne-arbejde oma er hos Steiner-folkene blevet bevaret i sin oprindelige form, med det helt bevidste sigte, at styrke disse finere motoriske sanse-fornemmelser og evner og dermed styrke og befæste inkarnations-processen ind i kroppen. - Altså den måde man er og bliver forbundet med sin egen krop på - Om man har en tryghed i den, om man føler sig, rent ud sagt, som hånd-i-handske med sin krop og ikke er bange for at slå søm i, eller skrive digte, eller sy en knap i bukserne selv. - Eller om man er bange/fobisk for at fatte pennen og skrive, ikke kan koncentrere sig om at læse en bog selv, ikke tør det ene og det andet, fordi der manglede noget i 'opdragelsen'...? = Hjælpeløshed/afmagt.

Er der noget som indikerer, at man måske kan risikere, at blive lidt 'udviklings-hæmmet' på den her konto? Hvis der ikke bruges tilstrækkeligt med tid, på at lære at skrive eller/og andre lignende 'inkarnations-øvelser'?

Uanset hvad man kan mene, om Steiner-filosofien/Antroposofien/Åndsvidenskaben og IT-udviklingen, de er her begge to og er begge også nok kommet for at blive - Tror jeg personligt, som modent såkaldt moderne menneske, billedkunstner og keramiker, at for meget IT ligesom trækker os for meget ud ad kroppen og op i hovedet, så vi ligesom bliver 'åndeligt svimle'. =>

Jeg mener, jeg oplever helt konkret, at vi/folk mister jordforbindelsen, bliver småirriterede over baggateller, hidser os lettere op, bliver mindre tolerante, overreagerer, mister proportions-sans, bliver lettere forvirrede osv - Over IT-misbruget. Alle er på i døgndrift. Utålmodigheden florerer som aldrig før. Alt skal kunne klares med tryk på en knap. Ventetid tolereres ikke!

Det kan i min optik ikke være udtryk for noget sundt. Slet ikke. En slags nervøs besættelse, sådan oplever jeg det personligt, virkelighedsflugt, IT-narkomani, mani i det hele taget. Ophidsende selvforstærkende besættelse...

Vidner rygterne om Facebook-brugerne og alle mulige andre såkaldte sociale 'on-line-portaler' ikke om disse ting i rigt mål?

Jeg tror vi har til gode endnu, at erkende årsagerne til disse ting - hysteriet, populismen, galskaben et al - og at det også hænger sammen med mit ovenfor antydede.

At vi jo tilsyneladende risikerer at blive systematisk frastjålet vitale levende lærings-processer, som befordrede sammenhængs-kraften ('inkarnations-følelsen') med vores kroppe, hinanden og den fysiske besværlige verden, med alle dens krav om mere eller mindre finmotorisk fysisk krævende virksomhed?

Istedet for at tjene os dominerer maskinerne os? Istedet for at gøre os rigere i hånden og i ånden, risikerer vi at blive fattigere og gjort hjælpeløst afhængige af dem! Istedet for at sætte os fri - Fanges vi som slaver? -

Enhver må se sin egen skrift på væggen i øjnene og gøre op med sig selv i dette bange spørgsmål før det er forsent. Før skriften er udvisket til uigenkendelighed...

Peter Jensen, Flemming Berger, Christina Stougaard Hansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

It og teknisk udvikling er fint i mange forbindelser, men det ikke godt, hvis vi mister funktioner - såvel manuelle som mentale - fordi vi overlader alt til it.

Det er så praktisk at kunne skrive uden et tastatur, gange og dele tal uden regnemaskine, formidle uden at skulle læse op fra en skærm - ja, bibeholde de funktioner, vi har lært med kroppen og hjernen.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Hvad går tabt, når vi ikke længere skriver i hånden?

Grafologernes specialviden og indtjening på et skrumpende marked for deres tjenesteydelser.
(Elementært dear Watson)

Brugerbillede for Anne Eriksen

Ophold mellem bogstaver tyder på modenhed, hvor et ord eller navn i et, især med skarpe kanter som Trumps er tegn på det modsatte.
Et spændende håndværk, grafologi - forhåbentlig bliver der ved med at være skrift - selvfølgelig gør der det. Hvis strømmen går...:)

Brugerbillede for Niels Nielsen

"Hvis strømmen går..." - så kan vi ikke længere udtrykke os skriftligt, hvis ikke vi kan skrive i hånden.

Jeg husker for nogle år siden, at min banks edb-system gik ned, og jeg fik så mine penge udbetalt på tro og love ved at skrive under på en formular, som bankdamen havde udfyldt i hånden. Hvis hun og jeg ikke havde kunnet skrive i hånden, havde jeg og de andre kunder ikke fået vores penge, og så var der for alvor blevet ballade i filialen.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Det er trist, hvis grafologer skal ende med kun at beskæftige sig med håndskrift i forbindelse med forfalskninger.

Men mon ikke det går som med vinylen (pladerne), der siges at være på vej tilbage?

I øvrigt læser jeg på det sidste i Politiken, at salg og udlån af e-bøger er for nedadgående. I USA og her. Det kan så ikke skyldes mig, for jeg låner meget gerne e-bøger.

Brugerbillede for Ole Arne Sejersen
Ole Arne Sejersen

Hvad der går tabt? Jo, bla. muligheden for at nedgøre Trump, ved at indkalde et hold grafologer, der på bestilling kan læse et bredt sortiment af negative egenskaber ind i præsidenten.

Brugerbillede for Trond Meiring

Hukommelse, koncentration, tolmod, fornuft, etik, moral, post, faktualitet og skriveredskaber går tabt, når vi ikke længere kan skrive i hånden.

Brugerbillede for Tue Romanow

Til gengæld kan det blive en go' lille forretning for nogenlunde dygtige "håndskrivere". For bare 10 år siden var det nærmest umuligt at få folk til at betale for kalligraferede sager. Det har ændret sig ret drastisk, tør jeg godt sige...