Nyhedsbloggen Historier du skal læse - bare ikke her

Nyhedsmediers Facebook-debatter ulmer af had

Hver syvende kommentar i debatsporene på DR- og TV2 Nyhedernes Facebook-profiler er fuld af had, mener Institut for Menneskerettigheder
Hver syvende kommentar i debatsporene på DR- og TV2 Nyhedernes Facebook-profiler er fuld af had, mener Institut for Menneskerettigheder

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen

Moderation af debatspor er fyldt med dilemmaer.

Stjernfelt har en pointe: "Risikoen er, at der er synspunkter, der ikke kommer til orde. Der kan betyde, at folk vil flygte fra deres internet-platforme, fordi de ikke gider være i en så stærkt modereret debat."

Det nu hedengangne Modkraft faldt i den grøft ved ikke at bringe en kommentar, før den var læst og godkendt af en moderator. Hvilket betød, at der aldrig var nogen kommentarer.

Men det omvendte gælder også: Mange, inkl. mig selv, gider ikke Nationen, netop fordi vi ikke gider være i en så stærkt umodereret debat. Så heller ikke der kommer alle synspunkter til udtryk.

Her på Information er der tradition for en ret lemfældig moderation, der fortrinsvis fjerner indlæg, som truer med at udvikle sig til en flame war. Det er i hvert fald mit indtryk.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en direkte hadefuld bemærkning her på stedet. Men der er rigtig mange indlæg, der er præget af ressentiment, og som derfor kan virke stødende på dem, det går ud over, men så længe vi får lov at svare på disse stødende indlæg, ser jeg ikke noget problem.

Ytringsfrihed kan gradbøjes og det bliver den - at moderere betyder ifølge ordbogen at "holde inden for det rimelige", og da vi alle er mennesker med forskellige grænser for hvad der er rimeligt, vil det nødvendigvis være moderators personlige opfattelse, der gør udslaget. Lemfældigheden er nok ikke noget, der kan undgås.

Så igen tro jeg, at Information viser sig som den mindst ringe.

PS: Det lille trick med profylaktisk moderation ved at fjerne muligheden for at gøre kommentarfeltet større, så man kan overskue hele sit indlæg, før man sender det, virker ikke på os gamle trolls, men er blot et irritationsmoment, som risikerer at afføde hadsk tale rettet mod webdesigneren. Og det ville da være synd, da det nye layout faktisk er ret godt, efter min ringe mening.

Henrik Wagner, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Da jeg ikke kommenterer på de undersøgte medier, og stort set kun på information.dk (stadig den mindst ringe), begrænser denne kommentar sig hertil.

Så vidt jeg kan bedømme, kommer der færre kommentarer på information.dk end tidligere. Dette ud fra, at har jeg selv skrevet en kommentar, så kan den ende med at stå ganske længe på forsiden, hvilket vel må betyde, at jeg ikke er blevet skubbet ud i glemslen af andre indlæg. Den anden mulighed er, at en masse indlæg er modereret 100% væk. Det sidste, tror jeg dog ikke, kan være tilfældet.

De idelige ændringer - også den information.dk gennemgår nu - er formentlig nødvendige. Blot burde debatredaktionen eller chefredaktøren i hovedtræk give nogle "forbrugeroplysninger". Både i papir- og i netudgaven.

Hvad indebærer ændringerne for dem, som efterlader kommentarer, og hvad vil Information opnå med de igangværende ændringer?

For der er vel et formål med eksercitsen.?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Der er for megen 'støj' på DR og Tv2s facebooksider til at jeg har lyst til at bruge dem.
Alt for mange som hellere vil kommentere på de andre kommentatorer og alt for mange som egentlig - ser det ud til - skal finde nogen at give skylden for deres egen frygt.
Dårligt humør skal man ikke opsøge. Det kan sagtens indtræde helt af sig selv.

Brugerbillede for Peter Tagesen

Debatspor? Jeg kalder det brækspor. For skyttegravskrigene, som der oftest er i de omtalte debatspor, har ikke meget med debat, at gøre.

Iøvrigt. WEB2.0 (husker I den?), hvor ens digitale brugermasse skulle inkluderes på en hjemmeside bl.a. via debat, var en interessant tanke.
Desværre er den dumpet med et brag. Folk er kun blevet dummere. Samfundet er kun blevet mere polariseret af det pga. alt det had had HAD, der sprøjtes ud via de kanaler. Men lortet giver jo kliks. for ellers ville især JP og Berlingeren jo ikke have de bloggere, de har nu.

Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Frederik Stjernfelt har ret, for hvad er det, man vil moderere? Er det sproget eller holdningerne? Institut for Menneskerettigheder taler om had, men had er jo en følelse, der kan komme til udtryk på flere måder, både groft, i form af skældsord, og mere urbant og indirekte. Hvis moderatorerne skal til at sidde og lede efter symptomer på "forbudte" følelser og holdninger mellem linierne, kan det blive et ret omfattende arbejde og en sært kuperet debat.

Brugerbillede for Henrik Wagner

Det er da et problem, at store dele af befolkningen ikke optræder så dannede og perfide som mange af hadprædikanterne på folketingets talerstol. Nu ligger det måske heller ikke til vores kanoniserede kultur, men nogle gange kan det faktisk virke at vente, tømme hjernen, trække vejret og først trykke på ENTER, når man man virkelig har prøvet at forstå modpartens synspunkt.