Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

»12-tals piger«

Når vi taler om 12-talspiger, siger vi i virkeligheden, at det er farligt for piger at præstere, mener institutleder Claus Holm. Det er udtryk for en diskriminerende fordom, mener han, og konsekvensen kan være, at færre kvinder tør være ambitiøse
Når vi taler om 12-talspiger, siger vi i virkeligheden, at det er farligt for piger at præstere, mener institutleder Claus Holm. Det er udtryk for en diskriminerende fordom, mener han, og konsekvensen kan være, at færre kvinder tør være ambitiøse

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Maria Jensen
Flemming Berger og Maria Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

12talspiger er vel bare et begreb, som dækker over en hel gruppe af individer, som vi reelt ikke ved så meget om, andet end at de er præstationsorienterede, at de sandsynligvis har et bagland som tillader dem ro og støtte til at præstere, og at de er af hunkøn.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, David Joelsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Måske er det inhabilt for mig at udtale om dette, da jeg selv i folkeskolen og gymnasiet var 12-tals pigen.

Men jeg må sige, at jeg har ALRIG oplevet, at det udtryk har været brugt, som om det var farligt for mig at være ambitiøs. Det har hovedsageligt været af 3 grunde.
- ros!
- Ganske almindelig bekymring for mit ve og vel!
- Overfladisk misundelse (hvor de individer ikke gad at indse, at der lå et stort arbejde bag min præstation)

Jeg synes tit, at man glemmer i særdeleshed i debatter som disse omkring ordenes brug, at vi faktisk glemmer intentionen bag, hvorfor folk bruger ordet.
Et godt eksempel på dette er f.eks. ordet mankind, som er begyndt at blive tabuseret i SJW miljøer, fordi ordet indeholder "man". De fleste personer ville aldrig anse "mankind" som at omhandle mænd, men at det omhandler selve menneskeheden.
Ord er kun et medie, hvor vi skal selv igennem vores interaktioner imellem hinande og os selv give indhold til ordene.

Og jeg tror i denne sammenhæng, at der er sket en misforståelse mellem, hvorvidt individerne har været bekymret for vedkommendes helbred eller har ment det undertrykkende.
Er der faktisk ikke grund til at være bekymret for 12-tals piger for deres ve og vel? 12-tals pigerne har tendens til at have problemer med:
- sit eget psykiske helbred (i form af mangel på jeg-tid, ikke en afstemt frygt i forhold til at få mindre end 12 osv)
- det sociale liv (pga manglende tid)
- Og højere stressniveau.

Som et godt ordsprog lyder, som passer til de fleste studerende:
Du har 3 valgmuligheder som studerende, Søvn, fritid/sociale liv eller gode karakterer. Men du har kun ordentligt tid til 2 af dem, hvad vælger du?

Og ja lad os nu sige, at en person bruger ordet "12-tals pige", som forfatteren til denne artikel siger.... Og hvad så? Ord er bare ord, sålænge du, som person, ikke giver ordet magt, så har det ingen indflydelse... Hvilket er noget, som forældre VIRKELIGT burde lære deres børn, og især når det ikke er sagt fra en af sine helt nærmeste personer i livet.

Ordet er et problem i den forstand at det dækker over den fordom, at en pige, der får topkarakterer i alting sikkert må have et meget lavt selvværd som hun forsøger at kompensere for, og at hun har kørt sig selv meget hårdt og nok er i fare for stress og spiseforstyrrelser osv. Det bliver jo aldrig brugt i betydningen "En superintelligent pige, der har let ved at lære nye ting, og interesserer sig for alt lige fra kernefysik til doriske søjler og synes at det er helt vildt sjovt at gå i gymnasiet".

Og nej, det er ikke usundt for en pige at klare sig godt i skolen. Det er ikke tegn på sygdom eller svaghed. Det er bare flot.

Det negativt ladede udtryk "12-tals piger" stammer fra den typisk danske leflen for middelmådighed, som også danner baggrund for janteloven.

Det er karakteristisk dansk at mene, at mennesker, der er ihærdige, talentfulde og har succes enten er nogle dumme svin eller lider under et hav af psykiske problemer, som de forsøger at skjule.

Niels Duus Nielsen

De 12-tals piger, som jeg har kendt, havde ingen problemer med hverken deres kvindelighed eller deres selvtillid, og de var lige så meget til fester og fredagsbar som os andre. At de blev sure og kede af det, hvis ikke de fik 13 (som det hed dengang), kunne vi kun grine ad, og efter at have ærgret sig lidt med meget kvindelige tårer i øjnene, kunne de også grine ad det selv.

Det var en fornøjelse at studere med et par smukke unge piger, som totalt gav mig baghjul på det, som jeg er bedst til. De fik mig virkelig til at holde mig selv til ilden, for selv om jeg altid kun ville være nummer tre i selskab med dem, var de en stor inspiration.

Jens Thaarup Nyberg

" ... Det er udtryk for en diskriminerende fordom, mener han, og konsekvensen kan være, at færre kvinder tør være ambitiøse"
Der er noget suspekt ved stræben efter højderne - men ikke kønsspecifikt.

@Jens Thaarup Nyberg, det ville da være rart, om vi danskere på et tidspunkt kunne komme videre end den der slatne, middelmådige, provinsielle holdning om "ved jorden at blive, det tjener os bedst".

Jens Christensen

Selvfølgelig er jantelov ubehagelig, og Ingen bør på nogen måde kritiseres for at være flittige, pligtopfyldende og ambitiøse. Det gælder både piger såvel som drenge. Men jeg synes, artiklen forbigår et par af elementerne bag de diskussioner om emnet, der har været. En stræben efter perfektion har altid virket meningsløs og i visse tilfælde måske direkte destruktiv. Dertil kommer uddannelsessystemets måske naturlige belønning af selve pligtopfyldelsen og de konforme værdier, den skaber. Og dermed ærlig talt også ofte en form for mangel på originalitet i præstationen. Hvordan et uddannelsessystem kan modvirke den implicitte ensretning, ved jeg ikke. Måske ved i højere grad at opprioritere forskellige kreative elementer?

@Jens Christensen, jeg kan ikke se andet, end at du netop (på trods af dine indledende sætninger) gentager de traditionelle fordomme, janteloven osv.!

"Stræben efter perfektion har altid været meningsløs .. og .. destruktiv". Øh, hvordan det - og hvorfor? Hvis noget er værd at gøre, er det vel også værd at gøre godt?

Uddannelsessystemet skaber ikke konforme værdier! Det er muligt, at uddannelsessystemet belønner pligtopfyldenhed, men det er så fordi det belønner resultater. Og resultater kommer ikke uden disciplineret og hårdt arbejde. Uddannelsessystemet belønner i høj grad originalitet og selvstændig tænkning.

Opprioriteringen af "forskellige kreative elementer" er typisk udtryk for nedprioritering af faglighed, som på den anden side faktisk er forudsætningen for udfoldelse af originalitet og kreativitet. Kreativitet uden faglighed er værdiløs og fører ikke frem til nyskabelser.

Jens Christensen

@Jens Winther: Mon ikke det afhænger en hel del af selve uddannelsesniveauet? Man tænker måske ikke så meget på f.eks. folkeskole- og gymnasie-niveauerne, når man taler om mere originale og selvstændige præstationer. Hvorom alting er, så vil jeg da stadig mene, at artiklen forbigår de pågældende elementer i det, den kalder 12tals-diskussionen. Angående det med perfektionen, så er den for det første meget ofte en illusion, noget fiktivt og nærmest ikke-eksisterende (måske afhængigt af faget). At stræbe efter en er ikke nødvendigvis en god måde at være ambitiøs på. For det andet er "fejl" i mange sammenhænge ofte ligeså spændende i en indlæringskontekst som det skolebogs-korrekte. Kreativitet og faglighed er ikke hinandens modsætninger, heller ikke fsva prioriteringer. Der er iøvrigt ærlig talt ikke nogen jantelov eller gentagelse af "traditionelle fordomme" i det her overhovedet.