Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

For mange mænd

I Kina og Indien er der 70 mio. flere mænd end kvinder. Og begge lande er i færd med at erkende konsekvenserne af den politik, som har ført til en generation af ’for mange mænd’
I Kina og Indien er der 70 mio. flere mænd end kvinder. Og begge lande er i færd med at erkende konsekvenserne af den politik, som har ført til en generation af ’for mange mænd’

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

God og tankevækkende artikel.
Det kan forklare det eskalerende fænomen af massevoldtægter i Indien de seneste ca 10 år.

/O

Claus Nielsen, Karsten Lundsby og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Olivier G
Men .. det er jo sindssygt. Man kan sgu da ikke først begære et objekt og derfor slå det i stykker og forklare sin destruktion med, at man jo ikke ku' få det..
Det er helt ude i hegnet.

olivier goulin

@Lise Lotte

Ja, det er netop det uudgrundelige mysterie ved begæret - og det illustrerer, at begær og vold er broderlaster. Det seksuelle begær er et komplekst fænomen, der samler en lang række af vore ubevidste skyggesider. Vold er ikke et fremmedelement i begæret - det er dets destillerede biprodukt.

/O

Lars Steffensen

Resultatet af den førte politik bliver mange ensomme og ulykkelige mænd, der kommer til at føre et liv uden nogen dybere mening. Dette er selvfølgelig et problemer. Men det er ikke noget samfundsproblem. Mænds problemer er kun den enkelte mands eget problemer.

Dette er ikke specielt for de demografiske problemer som kommunister og andre statslige magter har skabt. Det gælder en lang række problemer, som ville være enorme samfundsproblemer, hvis mænd på samme måde som kvinder havde mulighed for at gøre deres personlige problemer til et samfundsanliggende. Men dels er mænd i langt højere grad i konkurrence med hinanden og dels er interessen i at hjælpe mænd ofte båret af deres status, position og indflydelse. Som ofte forsvinder når de er i vanskeligheder.

Generelt tager vi ikke mænds problemer alvorligt. Der f.eks. er ikke nogen som tager det alvorligt at mænds levealder er kortere, at deres arbejde er farligere og mere sundhedsskadeligt eller at mænd i ekstrem grad udgør "bunden af samfundet", dvs. misbrugere, hjemløse og sociale tabere.

Det er også sådan at mænds problemer er "selvforskyldte" mens kvinders problemer skyldes samfundets fejl. Selv hvis mænds problemer faktisk skyldes "samfunds fejl", f.eks. ved høj ledighed, så kan man altid fokusere på at andre klarer samme situation bedre og at det derfor er mandens egen skyld at det er gået ham specielt dårligt.

De er et forslag fremme om at beskytte mænd mod omskæring, men man skal ikke føle sig sikker på at det som er en selvindlysende rettighed for kvinder kan blive en ret for mænd. Uanset hvilke klare paralleller der kan drages mellem omskæring af drengebørn og "female genital mutilation" så er situationen anderledes for mænd.

Det skyldes i høj grat at mænds problemer er impotente i forhold til at vække positiv opmærksomhed, omsorg, hjælp eller forståelse fra mennesker med ressourcer. Og det skyldes i høj grad at mænds problemer ofte (f.eks. ledighed, depression, akoholisme) har en sekundær virkning bestående i et markant drop i position, anseelse og status. Modsat kvinder som typisk har uændret status eller øget status. Blandt andet fordi det for kvinder ofte genererer positiv opmærksomhed at have store alvorlige problemer. Ingen kvinder bliver ignoreret fordi de har problemer.

Det markante drop i status og anseelse for mænd betyder at "det ikke giver noget" at hjælpe dem. Derfor er megen af den hjælp som gives til mænd hverken effektiv eller omsorgsfuld, men ofte en god forretning. F.eks. evig alkoholbehandling, evigt aktivering eller evige økonomiske bidrag til børn som manden ikke har ret til at se.

Mænd som er "åbne" omkring personlige problemer oplever hurtigt at de derved mister status,
pludselig er usynlige og betydningsløse og at der ikke gælder samme regler omkring deres lidelser, som for kvinders.

Der er derfor typisk ikke nogen, der har en stærk interesse i at gøre mænds problemer til en fælles sag. Mænds problemer er derfor som hovedregel "bare ærgerligt". Uanset hvor tragisk en situation en mand befinder sig i, så ved alle mænd, at det stort set kun er hans eget problem og at manglende indsats og manglende forståelse er et livsvilkår.

Bjarne Sinkjær, Dennis Jørgensen, Morten Østerlund Jørgensen, Inger Nilsson, Claus Nielsen, Jens Jensen, Kim Houmøller, Lars-bo Jensen, ulrik mortensen, Klaus Seistrup og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Lars Steffensens betragninger synes mig skævvredne.

Der findes også kvinder på samfundets bund, hvis situation i flere henseender er værre end de ensomme og ulykkelige mænds, - og også artiklen kommer lovlig nemt omkring denne problematik.
Det store overskud af mænd giver basis for handel med kvinder over landegrænserne, ikke blot med henblik på ægteskab, som beskrevet i artiklen, men også ifm. prostitution. Fattige familiers døtre er ofrene i denne trafik, hvor usynlige netværk lokker eller tvinger dem ud i en tilværelse på samfundets bund, som andre tjener tykt på.

Sådanne kvinder kan (i hvert fald i vores del af verden) få omfattende hjælp til at komme ud af elendigheden, men holdes ofte i et jerngreb af gæld, tvang og narkotika, som de ikke tør bryde ud af. Og forholdene er næppe bedre i Østasien - tværtimod.

Tilsvarende har vi faktisk også mange tilbud til mænd, som har ramt bunden. Men så længe man sidder fast i et belastet miljø, kan samfundet ikke udrette ret meget. Nogle anvender endog sådanne tilbud for at komme på fode, blot for at samle kræfter til begive sig endnu længere ud i det sociale hængedynd.

Og lad os da endelig slå fast, at mangelen på kvinder også gør sig gældende hos os, om end af andre grunde. I udkantsområderne er der stor overvægt af unge mænd, idet unge kvinder i højere grad søger mod storbyerne, mens unge mænd i højere grad gror sammen med hjemstavnen og passer arbejdet på maskinstationen.

I byerne slår de unge kvinder sig i høj grad sammen med det overskud af eksotiske mænd, som migrationsstrømmene har medført. Uligevægten forstærkes yderligere af det forhold, at mange indvandrere ikke tillader deres døtre samkvem med danske mænd, mens deres sønner gives frit spil. Alt i alt har mange danske mænd i de yngre generationer oplevet en markant undervægt af kvinder, hvilket for nogle har medført, at de er blevet hængende i grupperinger med stærk overvægt af mænd, som hashklubber, nørdede eller kriminelle netværk. Det har endvidere udløst en massiv tilgang af prostituerede fra fattige lande, samt en massiv trafik med henblik på ægteskab fra disse lande.

Set i større perspektiv bliver disse fattige lande i høj grad drænet for unge kvinder, hvorved de sociale problemer som følge af kønslig uligevægt bliver deres problem. De mange unge mænd, som ikke har udsigt til at finde en partner, tyr til narko, porno og prostituerede, samt i de mere ekstreme tilfælde til bortførelser og voldtægt. I gamle dage blev et overskud af mænd ofte rekrutteret som soldater - eller som munke!

Set i et endnu større perspektiv betaler kvindekønnet en endnu højere pris, idet millioner af kvinder, som har søgt inkarnation, men er blevet aborteret eller solgt som sexslaver, på ingen måde har kunnet ændre den hårde skæbne, som ventede dem.

Forhåbentlig tager menneskeheden ved lære heraf.

Lars Steffensen

@Sören

fra http://www.treege.dk/ :

Faggrupper
Medarbejderne:

Der er ansat medarbejdere med følgende faglige kompetencer:
Pædagoger
Socialrådgivere
Sosu—assistenter
Andre med relevant uddannelse eller erfaring.

Samtaler:
Der tilbydes individuelle og fælles samtaler med beboerne: ved indskrivning, som kontaktperson, om natten, i dagligstuen/på fællesarealer, den svære samtale.

Beboeren informeres om Tre Eges retningslinjer, hvilket giver samling og struktur på hverdagen.
Der opbygges relationer, der kan øge samarbejde, tillid og fortrolighed mellem beboeren og kontaktpersonen / de andre ansatte.
De ansattes synlighed kan være med til at afværge situationer, der kan føre til bortvisning af beboer.
De ansattes klare og præcise udmeldinger kan nedbringe konflikter og frustrationer undgås måske helt
Økonomi. Beboerens økonomi vurderes. Budget, logi, kost mv. vendes og Den Sociale Retshjælp kontaktes eventuelt.

Alt samme fra deres egne formulering og fra deres eget site. Og alt sammen herligt uspecifikt og uden nogen chance for at gøre nogen langsigtet forskel. Der er intet i målsætningerne som forholder sig til årsagerne til at deres klienter fungerer dårligt. Derfor bliver det opbevaring, ikke effektiv hjælp med en varig effekt.

Som Jomfru Maria sagde: "Kom igen"

Sören Tolsgaard

Lars Steffensen -

Tre Ege er ikke nogen universalløsning, men en mulighed for kost, logi, nærvær, samvær mellem beboere og ansatte, som muligvis kan hjælpe nogle. Der er i øvrigt også kvindelige beboere, om end de mandlige er i overtal.

Mere specifikke problemer må naturligvis løses i andre sammenhænge, som jeg ikke kan redegøre for i alle henseender. Der kan være behov for afvænning, behandling af sygdom og livsstil, undervisning, m.v. Der findes mange forskellige tilbud, både for mænd og kvinder, om end man givetvis kan påpege områder, hvor indsatsen kan forbedres.

Ift. socialt udsattes muligheder mange andre steder i verden, har vi et sikkerhedsnet, som yder en stor og delvis frivillig indsats. Uanset, hvor mange tilbud, der gives, må den enkelte dog også selv være motiveret, ellers følger et tilbagefald. Vi er desværre i høj grad indstillet på, at samfundet skal kunne hjælpe med et "hurtigt fix", uanset problemets art. Sådan er verden ikke indrettet og bliver det næppe nogen sinde. Uanset om man er rig eller fattig, mand eller kvinde, kræves en personlig indsats for at bryde dårlige vaner.

For så vidt problemets kerne angår "mangel på kvinder", gives heller ingen nem løsning. Spekulanter og velmenende borgere gør gældende, at statskontroleret prostitition kan afhjælpe ét og andet - men hvad er konsekvensen for kvinderne, som stort set kun kan rekrutteres fra fattige lande? Er det mon en sund og frivillig udvikling for dem? Og heller ikke porno eller sexlegetøj kan løse de dybere problemer.

Hvis de kvinder, som millioner af ensomme mænd skulle have delt tilværelsen med, er endt som aborter eller i kløerne på mennesekehandlere, kan begæret kun tilfredsstilles ved "at sende aben videre" til endnu ringere stillede. Måske er det nødvendigt, som i ældre tider, at nogle indstiller sig på et mere åndeligt liv, som munk eller socialarbejder - fx med prostituerede.

Den elendighed, som hærger, rammer både mænd og kvinder, og man kan vanskeligt måle eller sammenligne, hvem den rammer værst. Mænd er kun i ringe grad udsat for de ricisi, som kvinder oplever i form af sexhandel, hvor de fra barnsben kan være dømt til et liv i fangenskab. Mange ensomme mænd har derimod en høj grad af frihed, som dog ikke kan afhjælpe det grundliggende problem, at der er mangel på kvinder.

Det vil selv i bedste fald tage årtier at rette op på.

Jakob Venning

Det er ikke et stort problem!
For det første behøver hverken mænd eller kvinder indgå i traditionelle monogame forhold.
Både kvinder og mænd kan med betydelig fordel nyde en lang række seksueller og eksistentielle partner-relationer. En kvinde vil således kunne opfylde behovet for adskillige mænd og omvendt, hvis nødvendigt.
Mænd kan også med stor glæde være kærester med andre mænd. Dette vil selvfølgelig ikke være frugtbare partnerskaber, men det er også positivt i en verden plaget af massiv overbefolkning - nærmest win-win.
Man(b) behøver i øvrigt ikke være ensom eller ulykkelig uden kvinder. Faktisk vil det for mange mænd være frigørende som meget lidt andet og man kan jo betale sig fra det mest nødvendige. Smukke og sexede som kvinder er, følger der også ofte, helt ufattelige mængder besvær, irritation og økonomiske omkostninger med en sådan relation.

Sören Tolsgaard

Der gives i øvrigt en (menneskeskabt) parallel:

I dyreriget er alt så viseligt indrettet, at hanner og hunner normalt optræder i forholdet 1:1.

Gråanden optræder derimod som regel med stor overvægt af hanner, og en fagkyndig jæger har betroet mig hvorfor: Jægerne skyder helst hunner, de smager simpelthen bedre, som man også ser det hos andre dyr, især i brunsttiden. Resultatet er, at de fåtallige hunner ofte forfølges af flere hanner, hvilket kan medføre angreb og endda drab på de overanstrengte hunner.

Gråanden er i øvrigt promiskuiøs (til forskel fra dens slægtninge, gæs og svaner, som danner livslange forbindelser), og hannens familiære rolle er udspillet, når brunsttiden er forbi, og man ser da ofte hannerne leve fredeligt sammen i mindre grupper.

Men i brunsttiden eksploderer uligevægten, forårsaget af jægernes selektion, ofte med voldelige scener til følge.

olivier goulin

@Jakob Venning

Jeg tror du bevæger dig i nogle luftlag over den konkrete sociale virkelighed i Kina og Indien

/O

Lars Steffensen

@Sören

"Uanset, hvor mange tilbud, der gives, må den enkelte dog også selv være motiveret, ellers følger et tilbagefald. Vi er desværre i høj grad indstillet på, at samfundet skal kunne hjælpe med et "hurtigt fix", uanset problemets art. "

1) At forklare ringe behandlings-resultater eller ringe effekt af hjælp og støtte som udtryk for dårligt samarbejde eller ringe motivation er en gammel traver, som altid bruges som undskyldning for indsats af lav kvalitet. Det følges stort set aldrig op med mere detaljeret information om hvordan eller hvorfor motivationen mangler. Og de dårlige resultater forsvinder som regel når man finder bedre metoder, også selv om disse metoder ikke har noget at gøre med motivation.

2) Dårlig motivation forklarer ikke at indsatsen varetages af folk uden relevante kvalifikationer eller at et hjælpetilbud er billigt, uspecifikt og mangler konkrete målsætninger. Og den enkelte klients ringe motivation kan heller ikke forklare, hvorfor et tilbud generelt ikke har den ønskede effekt.

3) Det er derimod i høj grad muligt at forklare dårlig motivation som resultatet af en ringe, billig, uspecifik, ukvalificeret og uambitiøs indsats.

Sören Tolsgaard

Lars Steffensen -

Du har sikkert ret i, at der kan være tale om en ringe indsats, men helt at udelukke betydningen af motivation, er for mig at se at skyde over målet. Den sociale indsats kan forbedres her og der, men nogle personer er formentlig uden for pædagogisk rækkevidde, uanset den allerdyreste, den mest specifikke, kvalificerede og ambitiøse indsats. Nogle anser en nedadgående spiral for tillokkende og anvender udelukkende en aldrig så kvalificeret hjælp som et middel til yderligere destruktiv adfærd. Behøver jeg mon at nævne eksempler?

I nogle tilfælde skal linjen gås meget langt ud, bl.a. fordi den destruktive adfærd forherliges, gøres til et mål i sig selv, hvilket nogle ønsker at gøre dyrt købte erfaringer med.

Jakob Venning kommer i sin ovenstående kommentar lovlig let omkring problematikken, som på ingen måde skal forklejnes, men Vennings indlæg har for mig at se dog berettigelse derved, at det forsøger at se problematikken i et nyt perspektiv.

De traditionelle metoder, hvor overskuddet af mænd anvendes til krigsførelse og mere eller mindre velorganiseret kriminalitet, synes ikke langtidsholdbare i en verden, hvor jungleloven gerne skulle overtrumfes af civiliseret adfærd. Vi er derfor nødt til at kanalisere det instinktive driftsliv ad mere kreative baner, selv i livets pressede situationer, fremfor at give det frit løb i voldelige overgreb. En sådan udvikling kræver både en samfundsmæssig tilpasning, hvor normerne ændres, samt en personlig motivation, kald det for min skyld gerne moral, beroende på ærlighed og selvopofrelse fremfor brutalitet og magt - hvilket er lettere sagt end gjort.

Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

@Sören

"Den sociale indsats kan forbedres her og der, men nogle personer er formentlig uden for pædagogisk rækkevidde, uanset den allerdyreste, den mest specifikke, kvalificerede og ambitiøse indsats. Nogle anser en nedadgående spiral for tillokkende og anvender udelukkende en aldrig så kvalificeret hjælp som et middel til yderligere destruktiv adfærd. Behøver jeg mon at nævne eksempler?

I nogle tilfælde skal linjen gås meget langt ud, bl.a. fordi den destruktive adfærd forherliges, gøres til et mål i sig selv, hvilket nogle ønsker at gøre dyrt købte erfaringer med."

Ja - efter dårlig motivering - så er "selvdestruktive tendenser" en af de mest foretrukne forklaring på ineffektiv hjælp. Og som ved dårlig motivering, så er forklaringen mest baseret på en række fordomme, på løse antagelse og "urban myths", som forlængst er tilbagevist af de folk der ved noget om motivation og selvdestruktiv adfærd. F.eks. Baumeister, R. F., & Scher, S. J. (1988). Self-defeating behavior patterns among normal individuals: Review and analysis of common self-destructive tendencies.

http://psycnet.apa.org/record/1988-35696-001

Spoiler: "No clear evidence of primary self-destruction is found"

Ringe resultater er - ikke overraskende - mest et resultat af billig og ringe indsats. Men da det lyder dårligt, så er det en udbredt praksis at forklare det med at "hunden spiste mine hjemmeopgaver", "klienten er doven" eller "klienten ønsker ikke få det bedre". Virkeligheden er at man ofte får det man betaler for og at hjælp til mænd er nedprioriteret indsats.

Sören Tolsgaard

Lars Steffensen -

Det holder ligesom ikke at pille en one-liner ud af kontekst, så her er fortsættelsen af den tekst, du ovenfor citerer:

"Several tradeoff patterns have been shown: Typically, the individual favors short-term benefits despite long-term costs and risks, especially under the influence of aversive emotional states and high self-awareness. Counterproductive strategies have also been found, usually based on misjudging self or misjudging contingencies. It is concluded that normal people do harm themselves and defeat their projects by means of poor judgments, by maladaptive responses, through unforeseen consequences of nonoptimal methods, and by disregarding costs and risks in favor of immediate pleasure or relief; however, there is no clear evidence of intentional, deliberate self-destructiveness among normal (nonclinical) individuals."

M.a.o. på google-dansk: normale (non-clinical) personer skader ikke sig selv med intension herom, men gør det p.g.a. (over-) modige følelsesmæssige tilstande og høj selvbevidsthed, via ringe vurderinger og utilpassede reaktioner, gennem uforudsete konsekvenser af ikke-optimale metoder og ved at tilsidesætte omkostninger og risici til fordel for øjeblikkelig fornøjelse eller lindring.

Altsammen typisk for det liv i overhalingsbanen, som en del unge mennesker skal igennem, før der danner sig en mere realistisk opfattelse af egne evner og begrænsninger - hvis ikke døden har indhentet dem inden da. Samfundet kan ikke forhindre, at dumdristigheden udlever sig, højest inddæmme dens omfang og følgevirkninger.

Om d'herrer så med udgangspunkt i, at "no clear evidence of primary self-destruction is found" vil friholde de ovennævnte personer fuldstændig for eget ansvar, og i enhver henseende placere dette hos samfundet, fremgår ikke af artiklen.

Jeg tror dog næppe, at du får medhold ret mange steder i et synspunkt, som i enhver henseende friholder den selvbevidste, men samtidig destruktivt handlende for ansvar, uanset hvor uskyldig vedkommende var, da vedkommende lå i sin vugge.

Jesper Madsen

Lars Steffensen. Jeg synes at du har helt ret. Men årsagen skal nok snare findes i at der kun behøves en mand til at videreføre arten.. Hvilket man ikke kan sige om kvinder

Sören Tolsgaard

Jesper Madsen -

Det passer ikke helt, for én kvinde kan sagtens videreføre arten og få mange flere børn, end realiteterne giver mulighed for at vokse op.

Realiteterne handler ikke længere om en jomfruelig jord med plads til ubegrænset human ekspansion, men om en tæt befolket verden, som lider af stress pga. stadig voldsommere indbyrdes konklifter. Hankønnets ideele funktion i en sådan verden er at beskytte kvinden og afkommet, for uden denne beskyttelse er familierne ilde stedt.

Netop derfor har der i de tættest befolkede dele af verden (Sydøstasien) længe været tradition for, at en del nyfødte pigebørn blev skaffet af vejen, så fødselsraten ikke blev for høj, hvorved mændene kom i overtal og polyandri (flere mænd om én hustru) blev udbredt. Overskydende mænd blev anvendt til den fornødne produktion, til forsvar og til tider til ekspansion, som i Djengis Khan's imperium.

Nu afgøres fremtiden ikke længere af brutale nedslagtninger mand mod mand, men af de store kulturers indbyrdes magtkampe, til dels med avancerede våben, men i stigende grad gennem handelskrige - og heldigvis også gennem mere avanceret kulturudveksling.

Men især i Sydøstasien har der været behov for begrænsning af fødselsraten og behov for manuelle kræfter, som har ført til den skæve kønskvotering. På længere sigt er det næppe holdbart, idet de kønslige kvaliteter er urkræfter, som vil og må tendere mod balance, hvis det større fællesskab udvikle sig harmonisk i en begrænset verden.

Der gives dog næppe noget hurtigt fix, som kan afhjælpe den herskende ubalance. Det må nødvendigvis tage sin tid, før ligevægten er genoprettet.

Lars Steffensen

@Sören

"Om d’herrer så med udgangspunkt i, at "no clear evidence of primary self-destruction is found" vil friholde de ovennævnte personer fuldstændig for eget ansvar, og i enhver henseende placere dette hos samfundet, fremgår ikke af artiklen.

Jeg tror dog næppe, at du får medhold ret mange steder i et synspunkt, som i enhver henseende friholder den selvbevidste, men samtidig destruktivt handlende for ansvar, uanset hvor uskyldig vedkommende var, da vedkommende lå i sin vugge."

Pointer er ikke at folk generelt er "uskyldige" eller uden ansvar for deres situation. Pointen er at man ikke kan påstå at det er et resultat, som de er ude efter at opnå, eller at de er motiverede for at afvise hjælp, eller at de er selvdestruktive nok til, at de ikke kan hjælpes. Hvilken vist nogenlunde var det, som blev fremført som en grund til at indsatsen er så ineffektiv.

Allan Olsen

Flere mænd end kvinder ville i naturen betyde en kamp mellem hannerne om hunnerne....og feks "behandle" kvinder pænt, så man bliver mere attraktiv og kan føre ens gener videre......
Men hos mennesket betyder det bare mere vold mod kvinderne....