Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Et nyt 68-oprør er ikke på vej - De unge har for travlt med at skabe det perfekte liv

Den nye generation gør ikke oprør, fordi vi lever i en tid, hvor den herskende fortælling er, at alle muligheder er åbne. Der er ganske enkelt ikke tid til at gøre oprør i dag, skriver dagens kronikør i Berlingske
Den nye generation gør ikke oprør, fordi vi lever i en tid, hvor den herskende fortælling er, at alle muligheder er åbne. Der er ganske enkelt ikke tid til at gøre oprør i dag, skriver dagens kronikør i Berlingske

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
Jens Carstensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

Jeg voksede op i 80`erne, og var en pæn ung mand - meget konform! Jeg hadede BZ`erne som pesten - måske fordi jeg boede på Nørrebro selv. Jeg kunne ikke forstå, at de dog ikke bar kunne opføre sig ordentligt, sådan som vi andre gjorde.
Men, meget har ændret sig siden dengang i samfundet - jeg har også ændret mig, selvfølgelig. Som far til to store teenagere er jeg engageret i "de unges" liv, og deres plads i samfundet. Og jeg synes ikke at samfundet behandler de unge så godt! Samfundsudviklingen har efter min mening til fulde legitimeret "oprør" Når man siger til de unge, at de sgu ikke skal " finde sig i det", så ser de helt tomme ud i øjnene! Den passivitet op apati er dog ikke kun begrænset til de unge - alle er bange i dag. Bange for at blive ham der sidder uden foran Netto med" Hus forbi"

Trond Meiring, Tove Lodal, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Brian W. Andersen, Ann Thomsen, peter juhl petersen, Andreas Lykke Jensen, Steffen Gliese, Henning Kjær, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis jeg et øjeblik skal spille djævelens advokat, John S. Hansen, så var BZ'erne måske med til at skræmme folk som dig væk fra kampen for at sikre det eneste, det drejer sig om: magtbalancen mellem de besiddende og besiddede.

John S. Hansen

@Steffen
Du skyder nok ikke helt ved siden af i din analyse Jeg så dem ikke ligefrem som socialismens "menneskelige ansigt"

Brian W. Andersen

@ John S. Hansen
Vi har vist også haft nogle slemme kommunikationskløfter dengang. Jeg var også en af "de pæne unge mænd", men var allerede dengang involveret i socialt arbejde, så jeg mødte en del af dem og de havde nu et meget menneskeligt ansigt, når man kom lidt tættere på. Jeg var bl.a. omkring Sorte Hest, da det kørte i højeste gear der og var også en tur i Aarhus og møde de jyske BZ'ere. Generelt rare unge mennesker, der var gået helt i hårknude af frustrationer, hvoraf mange virkeligt var berettigede. Senere hen har jeg ikke kunnet lade være med at tænke at hvis mit liv var gået bare lidt anderledes, så kunne jeg selv have været en af dem.

Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Steffen Gliese, John S. Hansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Tja. Et billede er begyndt at dannes for mig. Jeg var selv som ung vestjyde fanget midt imellem, men som jeg ser nutidens unge sidder man på en tikkende bombe. De bedst stillede har travlt med at "komme med på vognen" før det er forsent, og mange hutler sig igennem i et system som ikke har andre interesser end at tvinge dem i et eller ander ligegyldigt arbejde. Og som altid er der en stor midtergruppe som bare flyder med. Men oprøret skal nok komme. Bare vent.
Givet udviklingen og politikernes uforstand kommer det så sikkert som amen i kirken. Men det er ikke sikkert det bliver som ønsket.
Læs evt. http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1855 En vidende meddebattør fortæller hvordan vi alle føre økonomisk bag lyset. Og Mark Blyth kan fortælle hvordan det økonomiske bedrag fører til højrepopulisme: https://www.youtube.com/watch?v=BsqGITb0W4A

Trond Meiring, Torben K L Jensen, Viggo Okholm og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

Det er også mere konstruktivt at forsøge at bygge det liv op, man ønsker sig, end som 68'erne at være evigt utilfreds og rive alting ned, uden at have noget bedre at komme med.

John S. Hansen

@Maria

Ja, det er da muligvis en god måde at anskue det på hvis man er konservativ - og er begunstiget af strukturen. Nogle gange skal der rives ned før der kan bygges op !

Trond Meiring, Tove Lodal, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Torben Skov og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Bortset fra at det er helt forfejlet at forestille sig 68-oprøret i dets indhold, form og kontekst gentaget - hvilken forskel ville noget tilsvarende mon så betyde? Et oprør som dét i 68 udvirkede jo ikke blivende, progressive forandringer i udviklingen af det danske demokrati eller i uddannelsessektoren? Forbrugerismen og utilitarismen løb lynhurtigt med 68-potentialet, og opgøret med autoriteterne førte til spidsborgerlig selvbevidsthed og opportunisme. Så længe at et oprør ikke flytter på de basale samfundsstrukturer og skaber nogle holdebare sigtelinjer, vil det korrumpere og partikulere, for siden at blive fortæret af sin samtids metadynamikker.

Knud Chr. Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

@ John: Hvis konsensus er, at alt skal rives ned, er det konservativt at rive ned. Og ja, nogle gange skal der rives ned, før der kan bygges op, men det har 68'erne så også gjort noget så eftertrykkeligt. De har revet ned og revet ned, uden tanke for, at det, de rev ned, havde en funktion. Nu står vores generation så med ansvaret for at finde ud af, hvad vi så skal gøre. Pattebørnene har hærget i deres anfald af trods, nu skal der ryddes op.

Den individualisme, der smadrer samfundsinstitutioner og familier og alt sammenhold generelt, er en direkte følge af 68'ernes behov for at fjerne det tabu, der var omkring egoisme. Siden 68 har det været accepteret at sætte sine egne behov foran fællesskabets, og så er der ikke langt til liberalismen.

'Vi ejer ikke hinanden', hed det sig. Den enkelte havde ret til at realisere sig selv, uanset omkostningerne for andre. Enhver blev sig selv nærmest. Så hvorfor skal jeg betale skat til dig, for du er ok og jeg er ok, og vi skylder ikke hinanden noget.

Al den frihed har en konsekvens. Nu skal vi finde ud af, om det virkelig er, hvad vi ønsker. I 68 blev ægte solidaritet med de mennesker, der er lige ved siden af dig, skiftet ud med abstrakte begreber og solidaritet med mennesker, der befinder sig så langt væk fra din hverdag, at det ikke koster noget. Var det en god ting?

Carsten Hansen

At leve et priviligeret liv har langt fra altid noget at gøre med at man er mere energisk, arbejdsom eller klogere end andre.
Det har i mange tilfælde kun at gøre med at man har fået det hele foræret ved fødslen af forældre og af et system der belønner folk der har i forvejen.

Et sådant system kan man da overveje om er værd at bibeholde .

Tove Lodal, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Egon Stich anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Maria
Ja, jeg erkender da at det er ikke er et sort/hvidt billede der tegner sig, når vi taler om ungdomsoprøret. Dog er det vanskeligt at forestille en verden hvor det ikke havde fundet sted. Jeg vil nok ikke give ungdomsoprøret for meget af skylden for den liberalismens udbredelse!

Steffen Gliese

Vi lever jo ikke i et samfund, der er konsekvensen af '68, vi lever i et samfund, der er konsekvensen af det revanchistiske opgør med '68, som indtraf internationalt efter '80 og i Skandinavien i tiden omkring '92. Det var således ikke Heinesens skolereform, men Haarders, der drev folkeskolen imod en mere middelmådign og upersonlig virkemåde. Ligersom det var Haarders først supermarkeds- og senere discountsupermarkedsgymnasium, der har hængt fagligt indhold i indbyrdes sammenhæng til tørre, så der ikke længere er sammenhæng mellem fagrækken i gymnasiet og universitetets behov for en grad af beredthed.

Trond Meiring, morten rosendahl larsen, Tove Lodal og Torben Skov anbefalede denne kommentar