Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Pomp og pragt m/u arveafgift

Twitterbruger Heidi Nielsen har fundet denne perle på netavisen business.dk
Twitterbruger Heidi Nielsen har fundet denne perle på netavisen business.dk

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Næste bliver beskatning af ufødte.

Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer. Formue er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Formue er desuden beskyttet af Grundloven mod indgreb.

Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved ARV, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden - det skaber heller ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation - noget alle må kæmpe imod.

Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag. Men det er en anden og for de fleste ubegribelig eller ikke ønskværdig historie.

Henriette Møller

Krister Meyersahm: Der skal jo opkræves et skatteprovenu fra et eller andet sted. Du skriver at ved arv skabes der ingen ny indkomst. Skulle det være et argument imod arveafgift? Er det bedre at opkræve skat, hvor der rent faktisk skabes en indkomst? Dét er da både urimeligt og kontraproduktivt.
At skrive "Det er alene udtryk for magtudøvelse..." og "Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation - noget alle må kæmpe imod." virker bare polemisk. Al skatteopkrævning er vel en form for ekspropriation, men er selvfølgelig i mange tilfælde nødvendigt og fuldt rimeligt alligevel. Og så er det en anelse arrogant at antyde at tilhængere af arveafgift er netop dette fordi de ikke begriber de økonomiske mekanismer. Igen; hvis pengene skal komme et sted fra, er det da netop kontraproduktivt at beskatte, og dermed hæmme, de aktiviteter der genererer en indkomst.

Steen K Petersen, John Poulsen, Olaf Tehrani, Rolf Andersen, John S. Hansen, Jakob Venning og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Henriette Møller.

Alle skatters finansieringskilde er arbejds- eller kapitalindkomst - det er disse to typer indkomster der ene og alene kan defineres som nyskabte og derfor ikke tidligere er beskattede. Og - det er netop her vi kan beskatte uden at det gør beslag på formue, arv. o.l.

Man kan ikke kalde indkomstbeskatning kontraproduktiv, al den stund at mennesket må skaffe sig forsørgelse. Derimod er beskatning af drifts- og kapitalmidler kontraproduktiv, idet beskatning gør indgreb i kapaciteten hos virksomheder. Ps. Løn og udbytter der tages ud af ejerne skal og bliver beskattet.

Henning Kjær

"at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag."
Der er også de værdier der bare formøbles af uduelige arvinger.
Masser af arv yngler overhovedet ikke, men ender som udygtige arvingers forbrug.

Henriette Møller

KM:
Du skriver: "Alle skatters finansieringskilde er arbejds- eller kapitalindkomst - det er disse to typer indkomster der ene og alene kan defineres som nyskabte og derfor ikke tidligere er beskattede. Og - det er netop her vi kan beskatte uden at det gør beslag på formue, arv. o.l."

- Så er din pointe her at man kun skal beskatte indkomster, der ikke tidligere er beskattede? Det er i givet fald et holdningsspørgsmål. Jeg vil fastholde at det er mere rimeligt at beskatte en arving, ganske vist af penge der er betalt skat af én gang før, men af hans/hendes forældre, end at beskatte indkomst fra arbejde. For mig er det rimeligt med en eller anden proportionalitet mellem indsats og udbytte. Og det er der ikke hvis man ubeskattet(!) kan arve penge uden én eneste times indsats, mens man er tvunget til at betale halvdelen af sin løn efter at have arbejdet 37 timer om ugen i Netto. Det mest rimelige ville efter min mening være at hæve arveafgiften og bruge pengene til at sænke skatten på arbejde.

Du skriver også: "Man kan ikke kalde indkomstbeskatning kontraproduktiv, al den stund at mennesket må skaffe sig forsørgelse. Derimod er beskatning af drifts- og kapitalmidler kontraproduktiv, idet beskatning gør indgreb i kapaciteten hos virksomheder. Ps. Løn og udbytter der tages ud af ejerne skal og bliver beskattet."
Jo, man kan godt kalde indkomstbeskatning kontraproduktiv, for det er præcis dét, den er. Højere skat på arbejde mindsker arbejdsudbuddet. Det er ret veletableret. Det er af samme grund, at det økonomiske råd har peget på øget beskatning af ejendomme og samtidig lettelse af skatten på arbejde. https://www.dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/grundskyld-...
Ganske vist med grundskyld, men pointen er præcis den samme. Man kan mene hvad man vil om rimeligheden, men det økonomiske argument om at skat på arbejdsindkomst er uproduktivt, er det samme.

Der er altså to elementer i spil: Et rimelighedselement og et økonomisk element. Efter min mening peger de begge to i retning af at hæve arveafgiften. Og fsva. den økonomiske, så er det ikke kun en mening.

Grethe Preisler

Kammerherre, godsejer og familiefondbestyrer med mere Jørgen Mads Clausen fra Sønderborg på Als i civil.

En af de meget tunge drenge i toppen af dansk erhvervsliv. Ikke nem at komme uden om for aspiranterne til en plads i presselogen på Christiansborg, når han stiller op til fotografering for 'Se og Hor' med flere københavnske livsstilmagasiners ekponering af de festklædte deltagere i de kendte og kongeliges partyer som optakt til dansen mellem bordene på de bonede gulve på Amalieborg og andre lokale sidestykker til Eremitagemuseet i Sankt. Petersborg ... ;o)

Henrik Klausen

Det er ret morsomt. Men utroligt så meget højreorienterede går i brechen for de rigeste. Konservatisme er grundlæggende at forsvare og udbygge eksisterende privilegier og hierarkier, som Corey Robin skrev i The Reactionary Mind. De økonomiske argumenter er tilbagevist forlængst.

Steen K Petersen, Lone Grunwald, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Flemming Berger, Peter Andersen og Jakob Venning anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Henriette M.@

Er enig langt hen ad vejen.

Men, du skriver "Højere skat mindsker arbejdsudbuddet" (arbejdskraftsudbuddet!) Hvordan mener du at det fungerer - forklar gerne detaljeret. Og hvorfor - og for hvem - er det et problem med en mindskelse af arbejdsudbuddet (arbejdskraftsudbuddet!)?

Hans Ditlev Nissen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Højreorienterede er generelt latterlige - eller sørgelige, afhængig af temperament.
Højreorienterede kan deles i to grupper. De der kæmper for at fastholde egne eksklusive privilegier og muligheder(private eller nationale) - og de nyttige idioter der selv håber at få adgang hertil.
Jeg kan ikke på foreliggende grundlag vurdere hvilken gruppe Krister Meyersahm tilhører, men gætter på den sidste.
Det er utroligt hvad man skal høre, af afgrundsdybe tåbeligheder, fra den fløj - komik på højt plan.

Steen K Petersen, Torben Skov, Flemming Berger, Tino Rozzo og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Hvilket motiv! Det fallerede billede af magtens storhed og fald: Gammel mand i slidt gyngestol af død zebra flankeret af død løve med glasøjne. I baggrunden de evigt tabte jagtmarker. Hvor er det for fedt at skue magtens arrogance og etikkens fald så spot on.

John Poulsen, Torben Skov, Flemming Berger og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Henriette Møller

John S. Hansen:
Så vidt jeg ved arbejder økonomer med to forskellige, modsatrettede effekter: Hvis man hæver skatten, vil arbejdstageren på den ene side arbejde mere (udbyde mere arbejde), fordi man jo får flere kroner per time man arbejder. På den anden side vil man arbejde mindre, fordi man kan tjene "penge nok" til at betale sine udgifter ved et færre antal arbejdstimer. Disse to effekter arbejder i hver sin retning, men så vidt jeg ved er det ret veletableret, at den første effekt dominerer den sdiste, så arbejdsudbuddet altså mindskes ved at øge skatten. Det er selvfølgelig ikke nogen universel sandhed, at højere skat mindsker arbejdsudbuddet, men så vidt jeg ved er der ret bred konsensus om at det er tilfældet.

En mindskelse af arbejdsudbuddet er et problem i den forstand, at der vil kunne puttes færre timer ind i produktionsmaskinen - til "almindelig" produktion, velfærd, skoleundervisning etc. - hvilket er et problem i det omfang, at disse outputs fra produktionen er ønskværdige og efterspurgte - hvilket man i de fleste tilfælde må gå ud fra, de er. Ellers ville de jo ikke være efterspurgte, som markedets logik foreskriver. Selvgølgelig kan man med god ret argumentere imod denne logik i nogle tilfælde. For eksempel med forurening, hvor markedet ikke producerer den socialt optimale mængde. Men sammenhængen for min kommentar var, at KM kaldte arveafgift for kontraproduktiv. For mig virker det som en automatreaktion om at mere skat nødvendigvis er dårligt og hæmmer produktionen. Min pointe var så, at HVIS man skal opkræve en skat, og den samtidig skal hæmme produktionen så lidt som muligt, så gælder det netop om at beskatte dér, hvor aktiviteterne hæmmes så lidt som muligt - altså arv, bolig etc. Det er i øvrigt ikke min analyse, men de økonomiske vismænds.
Jeg siger ganske vist at skat på arbejde på én måde er skidt, men derfor er det ikke nødvendigvis skidt samlet set. Det er slet ikke min pointe. Der er masser af gode og legitime grunde til at opkræve skatter.

John S. Hansen

@Henriette

Jeg er med på, at hovedpointen i dit indlæg ikke var at slå et slag for udbudsøkonomi!
Det skete dog alligevel, i et vist omfang.
Der er intet som tyder på, at et øget udbud af mennesker, som ønsker beskæftigelse skulle give en øget efterspørgsel på dem. Først når de er desperate nok til at arbejde for en lavere løn, og under ringere forhold kan det tænkes at øge efterspørgslen. Men man ved det ikke. Og de som abonnerer på denne teori ved heller intet om hvor lang tid der gå,før de effekter som de drømmer om eventuelt skulle vise sig.

At en høj skat skulle have en negativ indflydelse på antallet af mennesker som ønsker beskæftigelse er vist også tvivlsomt. Vi har en høj skat i Danmark, og samtidig en af de højeste erhvervsfrekvenser i verden.

De økonomiske "vismænd" er i allerhøjeste grad udbudsøkonomer - lige som økonomerne i finansministeriet! Så deres analyser er ikke meget værd.

Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Alt det pjatteri på Twitter havde aldrig overlevet på Information.dk., hvor vi skriver langt, seriøst og holder os til emnet.

Men sådan kan man jo indirekte ændre på tingenes tilstand.

Torben Skov

Fotoet viser én af Danmarks oligarker. En latterlig klovn i al den pomp og pragt penge kan købe! En samfundssnylter som er blevet for fed.

Martin Clausen

Hvis jeg modtager x-tusinde kroner af en virksomhed (som jeg evt har udført et stykke arbejde for), så betaler jeg skat af min indkomst. Men hvis jeg arver X-mio af min far, så skal jeg fritages for skat, da min indkomst nu kaldes for "Arv". Er logikken at jeg slipper for skat, da jeg også slap for at yde noget for indtægten? :)

Henriette Møller

John S Hansen: Arbejdsudbuddet kan godt forøges uden antallet af mennesker, som ønsker beskæftigelse, forøges. Altså hvis de mennesker, der arbejder, ønsker at arbejde mere. Og det er veletableret, at det forholdet sig sådan.
Hvad ved du egentlig om, hvor meget de økonomiske vismænds eller udbudsøkonomers analyser er værd?

John S. Hansen

@Henriette Møller

Mig bekendt er der ikke nogen empiri som viser, at eksempelvis skattelettelser skulle få det såkaldte arbejdsudbud til at vokse. Og skulle man vælge at tro på dette er problemet det samme, hvis der ikke er arbejde nok at udføre. Forklar gerne detaljeret trin for trin hvordan du forestiller dig de dynamiske effekter skulle udfolde sig i praksis!

Både "vismændene" og andre som abonnerer på udbudsøkonomisk teori er i deres logik underlagt nogle forudsætninger, som de selv lægger ind. De dynamiske effekter som disse opererer med er ofte endog særdeles fantasifulde - ikke nødvendigvis kedelig læsning, men ikke brugbare og slet ikke videnskabelige. De gribes ofte af folk som dem vi kender i LA. og lignende folk, som så på manipulativ vis fremlægger "resultaterne i debatten for at opnå deres politiske mål. I dette tilfælde at skabe større økonomisk ulighed.

John S. Hansen

@Henriette

Som en service oplysning kan jeg da nævne, at EL. lige har udgivet en rapport, som viser at Vismændene og deres regnemodeller lader meget tilbage at ønske i relation til anvendelighed og troværdighed. Her vil du måske sige "jamen det er jo EL" Og ja, de er da ikke helt objektive, men det er Cepos Dansk Erhverv, DA og DI jo heller ikke.

Tænk lidt over hvorfor det mon er, at man insisterer på at anvende det misvisende udtryk "arbejdsudbud", om det som burde hedde "arbejdskraftsudbud" Det er udelukkende fordi man ikke ønsker at befolkningen/vælgerne skal kunne gennemskue sammenhængen. Og undersøgelser viser da også, at 3/4 af befolkningen ikke forstår hvad arbejdsudbud betyder. De tror at det betyder jobs! Selv de mest politisk/økonomisk tonedøve voksne mennesker er klar over, at det aldrig vil være i lønmodtagernes/arbejdernes interesse at øge antallet af mennesker som skal konkurrere om de samme jobs. Det vil altid give lavere løn og ringere vilkår.

Er du i tvivl om mekanismen, så kig til Tyskland hvor eftervirkningerne af hartz Vier har skabt rystende fattigdom(working poor) LA og Cepos`våde drøm!