Redaktionen læser

Mændene der plyndrede Europa

I årevis er store dele af Europa blevet udplyndret for milliarder og atter milliarder af skattekroner af et netværk af internationale finansfolk fra London og Frankfurt, et netværk, der også omfatter nogle af verdens største banker. Ingen kender det samlede tab i Europa, men alene i 5 lande kan det have kostet statskasserne 410 milliarder kroner. I Danmark lød tabet på 12,7 milliarder danske kroner. Se hvordan finansfolk plyndrede Europas statskasse
DR
Nyhedsbloggen
I årevis er store dele af Europa blevet udplyndret for milliarder og atter milliarder af skattekroner af et netværk af internationale finansfolk fra London og Frankfurt, et netværk, der også omfatter nogle af verdens største banker. Ingen kender det samlede tab i Europa, men alene i 5 lande kan det have kostet statskasserne 410 milliarder kroner. I Danmark lød tabet på 12,7 milliarder danske kroner. Nu står en insider fra toppen af Europas finansverden frem og fortæller for første gang insiderhistorien om verdenshistoriens måske største kup

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Krister Meyersahm

Så lovgiver på udbytteskat på samme måde som al anden indkomst så ville ingen kunne få pålignet skat retur. Boede i selv Sverige nogle år men havde indkomst i DK - og betalte skat heraf i DK. Lovgiver har alene egen dumhed at takke.

Krister Meyersahm

Så lovgiver på udbytteskat på samme måde som al anden indkomst så ville ingen kunne få pålignet skat retur. Boede i selv Sverige nogle år men havde indkomst i DK - og betalte skat heraf i DK. Lovgiver har alene egen dumhed at takke.

Eller - det danske aktieselskab oplyser de danske skattemyndigheder til hvem de har udbetalt udbytte.

Jørgen Wentzlau

Har vi fængsler nok???
Det er de bedst uddannede der har fundet sammen – vi har selv udannet dem, stillet universitets uddannelse til deres rådighed, hvad, hvordan, hvornår er det gået galt. De implicerede har svigtet det øvrige samfunds tillid. Tilliden til at dem, der har evnerne også har pligten til at arbejde i fællesskabets interesse. Højrefløjen har udstillet sig selv, til skræk og advarsel, men ingen er stillet til ansvar for den sidste krise i USA. De er fortsat, og her er årsagen til at det det overvejende er Europæiske statskasser der er blevet tømt. Nogen i usa har vidst det, med den massive overvågning vi er udsat for - globaliseringens bagside. Ikke at vi skal opgive overvågningen, den er jo opfundet, men må kræve at den bliver gennemsigtig, den globale landsby. Alle ved alt om alle. True med oprør, pakke alle mobiler ind i aluminiumsfolie, rette et spejl mod alle overvågnings kameraer, hvis ikke al overvågning kommer til alles kendskab, og gjort demokratisk. Hvordan straffer man dem der stjæler af den fælles kasse?? har vi fængsler nok, eller er de så mange, at vi er nød til at tro på en højere retfærdighed fra en gud. Når ondskaben kommer fra Guds eget land.

Steffen Gliese, Oluf Husted og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Tillid er godt, men kontrol at endnu bedre, - det gælder stadig som en god leveregel.

De personer vi møder i udsendelsen er skruppelløse, ryggesløse, og helt udenfor samfundet, som de anser for en hæmsko for samfundet rigtige udvikling, - helt efter Ayn Rands ideologi - "de svage må gå til grunde, hvis de ikke kan klare sig selv"!

De glemmer dog at fortælle historien om, at Ayn Rand i sit livs efterår ikke var i stand til at forsørge og klare sig selv, og modtog offentlig statslig hjælp..

disse forbrydere ser sig selv som samfundsvelgørere, sådan som vi så i den danske udsendelse om rigmanden fra Schweitz, der forklarede at det velgørenhedsarbejde han deltog i var mere målrettet end de penge som de enkelte lande gav til fattige områder og projekter rundt om i verden.

Det var dog ikke hele sandheden omkring al den velgørenhed, for nårman sparer 50 mio. i skat, hvad bidrager så sølle 5 mio. ved et velgørenheds bal til i den 3. verden, når man samtidig kan putte de andre 45 mio. i lommen selv.

Nej formålet var at irammesætte debatten om godhed fra rigdommen, og selvfølgelig var de kulørte magasiner og deres reporterer og fotografer til at sprede deres budskab om deres omsorg for fattigdommen rundt omkring i verden, som de trods deres rigdom, også havde noget til over for, og gerne ville yde en indsats imod.

Billederne og teksterne i næste udgave af de kulørte blade var da også fulde af lovprisninger for denne ædelmodige indsats imod fattigdom i den 3. verden.

Det samme mønster genfinder vi i forbindelse med svindelsagen om 410 mia. fra store dele af Europa, - uden der skal tales om deres bedrageri og fortjenester.

Steffen Gliese

Sagen er, at disse mennesker ikke ville kunne klare sig selv, de ønsker i hvert fald ikke at lave noget, som ville have det formål. Derfor ønsker de at undertrykke andre, som de så kan tvinge til det, de ikke selv gider. Det er en mekanisme, der ses i mange udformninger historien igennem.
For tiden ses den på statsplan i de lande, hvor et etnisk og religiøst mindretal har sat sig på en diktatorisk magt som beskyttelse imod flertallets overgreb, selvom det vel efterhånden kun er Syrien og Israel, der er tilbage, hvad det angår.
Selv i demokratiske samfund ser man tit, at det er folk fra mindretal, der går ind i politik, fordi det er den mest ligefremme form for sikring imod forfølgelse fra flertallet.
Det er dog ikke en strategi, der altid virker, jf. den massive overrepræsentation af hvide mænd her og der og allevegne - også hvor man tænker, at det da må være mindretallene, der gør sig stærkest gældende (klassisk ballet, som et eksempel).

Hvis man skal se indad er denne katastrofale sag et beklageligt eksempel på vores komplicerede lovkompleks. Pengene skal naturligvis hjem igen med renter og straf. Beslaglæg værdier inklusiv Macquaries aktiver i Danmark.

Jørgen Tryggestad

Et centralt punkt i denne skattesvindelsag er "udlån af aktier" omkring udbetalingsdato for aktieudbytte.

To spørgsmål til skatteministeren:
Hvordan kan det være tilladt at man kan LÅNE en aktie?
I min lille verden så EJER man en aktie - eller man ejer IKKE aktien. Denne låne-aktie-trafik som åbenbart sker i stor udstrækning blandt store investorer, ligner mest af alt en skattesvindel-fidus.

Og: Hvad med at forbyde denslags finansielle cirkusnumre som har NUL realøkonomisk værdi for samfundet ???