Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Facebook smider den alternative netavis 24nyt på porten

Det højreorienterede protestmedie 24nyt er blevet ekskluderet fra Facebook. Mediet, som er blevet stærkt kritiseret for at bringe misvisende overskrifter og fordrejede fakta, er det første danske medie, som er blevet smidt af Facebook
Det højreorienterede protestmedie 24nyt er blevet ekskluderet fra Facebook. Mediet, som er blevet stærkt kritiseret for at bringe misvisende overskrifter og fordrejede fakta, er det første danske medie, som er blevet smidt af Facebook

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Steffen Gliese
Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Opløftende af FACEBOOK tager et opgør med FAKE NEWS pressen.

Der er blevet lidt for megen plads til at slynge en hvilken som helst påstand og fordom ud uden at det har nogen som helst konsekvenser.

Kategorien højrøstede medier, som bevidst spiller på at splitte samfundet og borgerne ad til atomer skal ikke have frit spil til at bedrive deres ensidige propaganda.

Jo mere disse medier fakta checkes og deres løgnehistorier udstilles jo mere vaccineres befolkningen mod at tro på deres overtro og løgne.

Sandheden kan udlægges og forstås på forskellige måder, men den har det med at være kompliceret og mere sammensat end løsrevne påstande om muslimer og andre minoritetsgruppers ansvar for DIT OG DAT.

Alvin Jensen, Mads Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er et skråplan.

Først kom de efter de højreorienterede, men jeg protesterede ikke, for jeg var jo ikke højreorienteret.........

christian christensen, Hanne Koplev, Flemming Berger, René Arestrup, Christian Mondrup, Hans Larsen, Gustav Alexander og Henrik Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Hansen

Problemet er bare at msm der konstant fordrejer sandheden eller undlader at fortælle befolkningen om små detaljer. For eksempel at den netop vedtaget eu artikel 11 og 13 (link tax) blev vedtaget fordi det opstod forviring, da man byttede rundt på afstemnings rækkefølgen, Men ikke en enste mainstream nyheds organation mente det var vigtigt at informere borgerne om. De "digter" også den verden de nu synes vi fortjener. Det er ikke det eneste eksempel, den netop overstået "skandale" om at Russerne havde hacket det amarikanske valg, kunne ikke holde vand, men msm fylder os stadig med sludder og frygt for Russisk indblanding. Endnu et redskab til at kontrollere hvad der at sand og falsk.

Og derfor at det forkasteligt at der fortiden bakker op omkring censur, for at komme falske nyheder til livs. Hvor nogle af disse nyhede/synspunkter måske kan være relevante, men de er en trussel til det etablerede system. Jeg støtter ikke 24nyt, men alternativet er for mig meget mere skræmmende. Og det kan jo undre at Facebook overhovedet ikke behøver at begrunder deres censur.

Grundloven er vel så sat ud af kraft
§ 77
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres."

Hvem skal så bestemme hvad der er sand/falsk eller hvad man overhovedet må mene/tænke? Dem vi giver denne magt vil på et eller andet tidspunkt komme efter dig og din mening!

For mig er den eneste mulige vej oplysning og uddannelse/opdragelse til selv at undersøge hvad der rigtigt/forkert.

https://www.techdirt.com/articles/20190326/15193241877/enough-meps-say-t...

christian christensen, Lars Løfgren, Søren Hjernøe og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Henrik Hansen.
Facebook er et privat firma, de bestemmer hvad der skrives på deres platform.

Facebook er ligeglad med den danske Grundlov, de behøver ikke at være demokratiske. Facebook er et multinationalt firma, der stiller deres sider til "fri" afbenyttelse med visse vilkår.

Hvis de mener, at 24nyt ikke er bør være på deres platforme, så fjerner de 24nyt.

Et hvilken som helst firma eller nyhedsformidlende firma mm. kan selv udforme en hjemmeside og benytte et webhotel til det samme. Det koster dog penge.

Alvin Jensen, Peter Andersen, Mads Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Henrik Hansen.
Det står også dig frit for at stifte dit eget nyhedsformidlende organ på Internettet, hvor du kan kritisere Main Stream Media, MSM og den lovgivning som du mener forhindrer dig i at udtrykke akkurat dine meninger.

USA har anklaget 25 russere for at prøve at have haft indflydelse på det amerikanske præsidentvalg. Det har de næppe lavet for sjov.

Jeg tror også, at vi vil opleve russere i danske medier op til folketingsvalget og EU valget.

Alvin Jensen, Mads Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Runa Lystlund: "Facebook er et privat firma, de bestemmer hvad der skrives på deres platform."

Det kommer faktisk an på lovgivningen. Min el-leverandør er blevet privatiseret, men kan alligevel ikke bare slukke for strømmen, selv om de ikke kan lide mine politiske holdninger.

I USA diskuter man i oplyste kredse, om ikke Fakebook er at sammenligne med et "town square", altså et offentligt rum, hvor enhver har ret til at stille sig op på en ølkasse og lufte sine konspirationsteorier og dommedagsprofetier, så længe man ikke er til gene for den offentlige orden.

Så lige her og nu har du ret: Fakebook er et privat firma, som suverænt bestemmer over indholdet på deres sider. Men firmaet er kun et enkelt stykke lovgivning væk fra at blive behandlet på lige fod med mit elektricitetsselskab.

Der er således faldet en dom i en sag, hvor Trump blokerede en kritiker på Twitter. Præsidenten blev dømt til at afblokere kritikeren, da twitter er blevet en for demokratiet nødvendig platform (sic!), hvis man ønsker at følge med i amerikansk politik. Om han så også har fulgt dommen, ved jeg ikke.

Problemet er, at lovgiverne i disse år opfører sig som paranoide høns, så selv om der blev stillet et borgerforslag om at gøre Fakebook til en offentlig platform, der ikke vilkårligt kan skalte og valte med indholdet på siderne, er det ikke sandsynligt, at politikerne vil godkende forslaget og gøre det til lov. De er nemlig godt tilfredse med den fordrejede nyhedsformidling, som Henrik Hansen kritiserer. Mens de ikke bryder sig om ubehagelige højre- eller venstreorienterede sandheder.

Nu er der ikke så mange højreorienterede sandheder, så det gør noget, og det er netop derfor det indledende angreb falder her; således var det den højreorienterede galning Alex Jones, som blev først ramt af den amerikanske privatiserede censur. Men der gik kun få dage, så blev mere end 800 Fakebooksider slettet, denne gang overvejende sider, som var kritiske over for politivold, som jo mere er er en venstreorienteret mærkesag.

" Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres" står der i Grundloven, så Fakebook er her ude på et skråplan. At udelukke et højreorienteret medie er kun begyndelsen, der skal danne præcedens for fremover at kunne udelukke alt, hvad politikerne ikke bryder sig om at høre.

Alvin Jensen, Lars Løfgren, Søren Hjernøe, Flemming Berger, René Arestrup, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Peter Langkjær Bojsen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Runa Lystlund,

Dit perspektiv slår mig mere som en konstatering af tingenes tilstand, end et forsvar af Facebooks agens i politisk regi. Vi kan vel alle blive enige om at det netop er dette Facebook gør, samt hvad dere egen legitimation er for det; men det gør ikke meget for at konfrontere den fremlagte kritik af Facebooks politiske gøren og laden.

Vi bør stille os selv nogle fundamentale spørgsmål, for det er ikke hugget i sten at private selskaber skal styre vores medieforbrug; det er en tendens, so vi kan modarbejde, hvis den synes at være problematisk.

Hvilken kompetence har et privatejet socialt medie til at dømme nyhedsmedier ude og inde? Hvornår går Facebooks censur fra at være et ærligt forsøg på kontrol med 'fake news' til at være et ideologisk anstød mod ideologiske fjender til højre og venstre? Kan vi forvente at en profitdrevet virksomhed vil drive politisk censur, der ikke blot tilgodeser dets egne materielle interesser?

Jeg fik først et - indrømmet lidt sarkastisk - positivt syn på Alex Jones, da han blev smidt af facebook. Vi har at gøre med en privat virksomhed, der søger at sikre egne profitmaksimerende interesser. Det gøres på følgende vis: Værdipolitisk skal det anti-nationale, pro-internationale sikres, da kapitalen ikke tåler kulturelle fordommes indsnævrende begrænsninger. Økonomisk skal det borgerligt-liberale centrum sikres, da det er Facebooks bedste garant for ukrænkeligheden af deres ejendomsret og uindskrænkede virke.

Nu er det 24nyt og Alex Jones men hvornår bliver det pludseligt Dagbladet Arbejderen og WSWS (World Socialist Website), der smides på porten for 'fake news' 'hate speech' eller andre svage undskyldninger for censur? Google har allerede gennem årene manipuleret med search rankings for WSWS, således at siden ikke skulle komme så prominent frem, hvis man søgte på relevante søgeord. Skal vi blot legitimere det ved "Det er sådan tingene er, fordi sådan er de og det skal de fortsætte med"?

Aldrig har jeg følt mig i noget nært et forbund med det yderste højre, men nu bliver vi jo snart alle forfulgt for ikke at konformere til den private ejendomsrets økonomiske og værdipolitiske imperativer.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Henrik Hansen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Censur er noget stater/offentlige myndigheder kan gøre eller ikke gøre, og censur har ikke noget som helst at gøre med privat ejede medier at gøre. Alle private ejede medier har fuld redaktionel frihed til at sortere i kommunikationen der sker via deres medier.
Staten tillader alle at oprette egne nyhedsider på www. Derfor er der ingen censur her.

Det er for mig, der ikke er på Facebook og aldrig har været det, stærkt besynderligt at folk forveksler Facebook med hele verden.
Det står nemlig enhver frit for at oprette et website, lave en youtube kanal - og hvad man ellers kan nu om dage.

Steffen Gliese, Henning Kjær, august grønstrøm og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

og - i stedet for at blive forarget, når Facebook censurerer nøgne bryster og fake news - så giv da for helvede endeligt Mark Zuckerberg og hans datasælgende forretningskoncept fingeren og drop det.

Niels Duus Nielsen

Henning Kjær, det er kun et spørgsmål om en definition, så er det, Fakebook bedriver, censur. Som jeg skrev: Forsyningsselskaber er ofte privat ejede, men alligevel må de ikke lukke for hverken strømmen eller vandet. Hvis ytringsfriheden er den vigtigste af de borgerlige friheder, kan man vel lovgive, så den også bliver en reel frihed.

Niels Duus Nielsen

Og Herdis Weins, jeg er personligt bedøvende ligeglad med Fakebook, men når så mange mennesker er dybt afhængige af lortet, er det da vigtigt, at det ikke bliver brugt til at hjernevaske folk med. Mere end de allerede bliver.

Selv er jeg ret afhængig af Google, selv om jeg ved, at de kuraterer de hits, jeg får. Derfor bruger jeg ofte andre søgemaskiner, men hvordan kan jeg vide, at de ikke også manipulerer mig med deres algoritmer?

Runa Lystlund

Niels Duus Nielsen.
Mit indlæg er skam ikke skrevet for at beskytte Facebook. Det er ualmindelig naivt at tro, at Facebook forholder sig til Grundloven.

24Nyt er et uvederhæftigt nyhedsmedie. Jeg har lige læst nogle af deres artikler og en vurdering af deres artikler. Det er det aller yderste højre, ekstremt fremmedfjendsk og uvederhæftigt.

Det interessante er, at 24Nyt blev lukket på grund af 18.000 købte likes og tilsyneladende ikke for usandheder. Det er tankevækkende.

Avisen har støttet DF og Nye Borgerlige og tilsyneladende med flere opbakkende anonyme medier, tilsyneladende uden at disse politiske partier er parter i sagen, siger de.

Jeg har utallige gange kaldt Facebook en folkedomstol og gadekær. Jeg er ikke på Facebook.

Da jeg læste "Henrik Hansens" artikel, så tænkte jeg, hvor er nogle mennesker naive vedrørende Facebook, og hvor ligner teksten Google translate og volapyk.

Jeg tror vi vil opleve flere og flere her på Information, som støtter DF, Nye Borgerlige og vi vil måske ligefrem se parter, der er interesseret i splitte Danmark til egen fordel.

Peter Andersen, Mads Berg, Steffen Gliese og Lars Sell-B anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Det står alle frit for at anvende Internettet. Facebook og Internettet er skabt for, at alle kan udtrykke sig. Det betyder dog ikke, at Facebook nødvendigvis er et demokratisk organ. Det inkluderer også almindelige mennesker og deres eksponeringsbehov, kriminelle, idioter, pædofile og et utal af andre og forskellige interessenter.

24Nyt er forsøgt åbnet, men blev lukket kort efter.

Runa Lystlund

Gustav Alexander.
Mine to første kommentarer er en hardcore konstatering af tingenes tilstand og ikke hvad jeg evt. måtte synes.

Runa Lystlund

Rettelse fra i går.

Et hvilket som helst firma eller nyhedsformidlende firma mm. kan selv udforme en hjemmeside og benytte et webhotel til det samme. Det koster dog penge.

Runa Lystlund

Henrik Hansen.
"For mig er den eneste mulige vej oplysning og uddannelse/opdragelse til selv at undersøge hvad der rigtigt/forkert."

Det er jeg enig i.

At russerne ikke skulle have været på Facebook vedrørende valget i USA tror jeg ikke du har ret i.

FBI har tiltalt 25 russere.

Henning Kjær

Niels Duus Nielsen.
Facebook er ikke et forsyningsselskab. Det er TDC og lignende, og de kan lovligt lukke for forbindelsen, når man ikke betaler regningerne, på samme måde kan du risikere at der bliver lukket for strømmen.
Ytringsfriheden er kun sikret hvis du selv betaler. Det er derfor alle inkl. tumber kan oprette egen hjemmeside til alle deres udgydelser, men du kan ikke kræve at andre stiller hjemmesider til rådighed for dine udgydelser.
24nyt kan bare lave deres egen hjemmeside lige som Den Korte Avis, i stedet for at nasse på Facebook.

Niels Duus Nielsen

Problemet med ytringsfrihed er jo, at man faktisk har friheden til også at lyve. Og da det efterhånden må være tydeligt for de fleste, at sandheden kan være endda meget svær at finde frem til, er det et skråplan at begynde at udelukke tvivlsomme udtalelser fra at blive ytret. For ikke alt, hvad det bedre borgerskab tror er sandt, er faktisk sandt, ligesom ikke alt, hvad det tror er løgn, faktisk er løgn.

Inden Snowdon befriede NSAs hemmelige dokumenter, blev man betragtet som en samfundsnedbrydende konspirationsteoretiker, hvis man påstod at Big Brother overvåger os alle, og der er stor sandsynlighed for at sådanne påstande ifølge de nuværende regler ville blive slettet af Fakebook, fordi de var "løgnagtige". Men så viste konspirationsteorierne sig sgu at være sande!

Jeg tror, at det var Voltaire, der sagde: "Jeg er uenig i alt, hvad du siger, men jeg vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det." Det må så også gælde for galninge som Alex Jones og 24Nyt.

Henrik Hansen

Rune:
Det virker en smule nedladende at kalde mit indslag for naivt og fra hvilket sprog skulle jeg i såfald have oversat min tekst fra, i google translate - esperanto?
Det en dyb bekrymring over den indskrænkning af vores ytringsfrihed på alle fronter og for mig består det naive i ikke at kunne se dette faktum.

Niels Duus Nielsen

Henning Kjær, du sidder fast im hvordan det er, og har tilsyneladende intet blik for, hvordan det kunne være. At det er, som det er, skyldes jo netop, at folk som dig bifalder tingenes skæve orden.

Der var engang, hvor man ikke behøvede at handle med mennesker, man ikke kunne lide, fx behøvede man ikke at servere for kvinder, hvis man af en eller anden grund ikke ville servere for kvinder. Sådan er det ikke mere, i dag findes der lovgivning, der sikrer, at hvis man driver en forretning, har alle adgang til at gøre handle i denne forretning, også kvinder. At der er tale om en privatejet virksomhed trumfes af den gældende lovgivning.

Så at ytringsfriheden kun er sikret, hvis man selv betaler, er kun en beskrivelse af, hvordan det er, og søger intet om, hvordan det kunne være. At vi ikke HAR ytringsfrihed er ikke et argument for, at vi ikke SKAL HAVE ytringsfrihed.

Søren Hjernøe

Information sletter kommentarer hele tiden. Redaktionen definerer virkeligheden og moderator sletter kommentarer, der findes 'usaglige' eller 'irrelevante' i forhold til denne virkelighed.

Hvis jeg fx skriver kritisk om 9/11; det være den tvivlsomme officielle efterforskning eller de beviser for kontrolleret nedrivning, som private foreninger af seriøse engagerede borgere har fundet - i en hvilken som helst tråd udover den ene hvor den slags er tilladt, vil kommentaren blive slettet inden for få timer, 'kommentar-funktionen' på min profil vil blive lukket og mange af mine tidligere kommentarer, om helt andre emner, vil blive slettet.
Dette vil ske selvom alt jeg skriver om denne moderne tids største og for vores civilisation mest omkalfatrende forbrydelse, er efter bedste overbevisning; ærligt, sobert og velbegrundet.

Denne kommentar vil sandsynligvis blive slettet, kommentar-funktionen på min profil lukket og de seneste kommentarer om helt andre emner slettet.

christian christensen

Hvor er det godt, at Facebook omsider tager et opgør med skrivefrækheden og dens skadelige indflydelse på læsepøblen...

Niels Duus Nielsen

christian christensen, hvordan definerer du "skrivefrækhed"? Husk på, at det skal være en definition, der angiver tydelige og skarpe grænser mellem hvad der er "skrivefrækt", oig hvad det er okay at skrive.

Og nu vi er i gang, hvordan vil du definere "læsepøbel"? Husk på, at en sådan definition helst skal udelukke mennesker som dig fra denne pøbel, eller vil den være kontraproduktiv for dine bestræbelser på at fremme "den gode tone" i debatten.

Søren Hjernøe

Jeg er her stadig og intet er endnu blevet slettet. Gad vide hvilken årsag?

Er det mon redaktionen på Information der endeligt har fundet et mindstemål af intellektuel integritet?
Virker emnet ikke så farligt længere - her små 18 år efter katastrofen.
Eller mon det bare er Hr. Fyhrie der er på påskeferie og det sædvanlige regime af vilkårlig sletning genopstår om nogle dage?
Uanset hvad, er jeg meget taknemmelig for stadig at være her.
God morgen!