Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Radio24syv var sin egen værste fjende

Lige så god som Radio24syv har været til at puste liv i taleradioen, lige så dårlig har stationen været til at passe politisk på sig selv. Den har gennem årene gjort alt, hvad den kunne, for at skubbe potentielle politiske venner fra sig ved igen og igen at opføre sig umodent og uprofessionelt, skriver Benny Damsgaard i denne kommentar
Lige så god som Radio24syv har været til at puste liv i taleradioen, lige så dårlig har stationen været til at passe politisk på sig selv. Den har gennem årene gjort alt, hvad den kunne for at skubbe potentielle politiske venner fra sig ved igen og igen at opføre sig umodent og uprofessionelt, skriver Benny Damsgaard i denne kommentar

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Olsen

"Man har for det første været så optaget af at provokere for enhver pris, at man i perioder har tilsidesat normal journalistisk etik og praksis.
For det andet har man opført sig dybt uprofessionelt i en lang række situationer, hvor højtstående politikere har følt sig decideret dårligt og uretfærdigt behandlet." skriver Damsgaard.

Ja, at lave practical jokes med Kim Christiansen fra DF kan måske gå an, men tilmed at lave satire om Sass-Larsen er det rene selvmord. Det må 24syv da kunne forstå!

Bjørn Pedersen, Jens Erik Starup, Ib Jensen, Ib Christensen, Lillian Larsen, Bjarne Andersen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Benny Damsgaards analyse er uden tvivl rigtig, men den implicitte konklusion bør måske mane til eftertanke. Det kan ikke være et journalistisk funderet medies opgave at gå politikernes ærinde. Tværtimod-. Og det kan slet ikke være et journalistisk funderets medie opgave at dyrke politiske venskaber bag den redaktionelle facade for på den måde overhovedet at få taletid.

Det er et vildspor, der i sin konsekvens efterlader medierne som underdanige, dikkende lammehaler - fidele tjenere for magtens interesser. Det har ikke en skid med journalistik at gøre. Det er propaganda!

Bjarne Andersen, Bjørn Pedersen, Jens Erik Starup, Jakob Krogsager, Ib Jensen, Ib Christensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg er træt af denne evindelige optagethed af at kritisere på den mest banale måde - hvis journalister skal løfte magtkritikken, må det være indsigtsfuldt, rammende og med et udviklingsperspektiv.
I gamle dage præsterede man at fremlægge gennemregnede konsekvenser af lovforslag, så de kunne debatteres på et oplyst grundlag.
Vi har adgang til viden hurtigere end nogensinde før, men alligevel er pressen ofte fuld af rygter og fantasiløse forudsigelser på et grundlag, der allerede er forladt, når journalisten bræger det ud.
Gammeldags journalistik hører en tid til, hvor oplysninger og analyser var svære at få fat på og ofte krævede eksklusiv adgang. Den verden lever vi ikke i længere, der er åbent ind til de hellige haller, folk er ikke i samme grad underlagt andres forgodtbefindende - og tak for det, for det har vist sig på en masse områder, hvor hemmelighedsfuldheden tidligere herskede, at det er langt mere givende, at ting kommer frem i lyset - også uden fortolker.

Vores samfund har forelsket sig i form fremfor indhold - det er vel digitaliseringens værste konsekvens! Hvor formen skulle tjene indholdet, ser vi overalt: i administration, medier, kultur, videnskab, politik - en afstand til materien, der i stedet forsøges fastlagt gennem mere og mere rigide regler, fremfor grundige analyser af materien, der kan danne baggrund for den tilhøre regulering.
Hvorfor hænger journalister fast i politikeres ændrede standpunkter i stedet for at afsøge formålet? Jeg er ligeglad med, hvad nogen har sagt for 2, 10 eller 30 år siden, hvor forholdene og dermed opgaven var anderledes.

Henrik Brøndum

Men der er vel en redaktørs opgave, at sørge for, at umodne provokationer, som jeg f.eks. skriver her i blandt amatørkommentatorerne, netop holdes der, og at de professionelle får redigeret deres "du er dum" ude af det stof der bringes?

Jeg tænker en del på det: vore medier er sunket ned til at være journalistiske fremfor at være almentdannende. Det er tragisk, at alting hæmningsløst handler om at problematisere beslutninger og forhold i virkeligheden, mens viden og udvikling forsømmes. Der er for lidt om levet liv og for meget om arbejdsmarked og økonomi.

Det gør ikke noget at kigge på budbringeren. I dette tilfælde er forfatteren - jeg vidste det, inden jeg slog op - DJØFer.
SELVFØLGELIG har han et andet forhold til pressefrihed og kritisk journalistik end de 99 % af alle danskere, der ikke er blevet ensrettet.

Ib Christoffersen

I min optik var den eneste berettigelse de havde, deres morgenradio. Ikke fordi den var specielt god, men konkurrenten var øh-manden (jeg ikke kan huske navnet på) og hende der altid gik efter skandalen (som jeg heller ikke kan huske navnet på). Nu har jeg på det lokale loppemarked købt en stabel lydbbøger på CD, så ingen brug af hverken Radio24/7 eller DR fremver når jeg kører bil.

Nette Skov, Helle Walther, jørgen djørup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar