Nyhedsbloggen Historier du skal læse – bare ikke her

Et forsvar for åben debat – eller ’vi kan bare ikke lide at blive sagt imod’

Harper udgav et åbent brev, hvor 150 intellektuelle og notabiliteter luftede deres bekymringer om ytringsfrihed, ’cancel culture’ og åben debat. I dette modsvar fra Mike Masnick, anklages forfatterne for hykleri. Ytringsfriheden er ikke truet, tværtimod, forfatterne opstiller en falsk offerposition baseret på at de ikke bryder sig at blive sagt imod
Harper udgav et åbent brev, hvor 150 intellektuelle og notabiliteter luftede deres bekymringer om ytringsfrihed, ’cancel culture’ og åben debat. I dette modsvar fra Mike Masnick, anklages forfatterne for hykleri. Ytringsfriheden er ikke truet, tværtimod, forfatterne opstiller en falsk offerposition baseret på at de ikke bryder sig at blive sagt imod

Om nyhedsbloggen

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Anbefalinger

  • Tue Juncker-Løndal
  • David Zennaro
Tue Juncker-Løndal og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Steffen Gliese

Det er en yderst interessant debat; men det er stort set umuligt at tilslutte sig nogen af siderne fuldt ud, synes jeg.

Nu handler det ikke om "at blive sagt imod", som Information gerne vil reducerer det til. Men om at ikke at ville argumentere, men blot ignorere andres holdninger og ideer. Harper-brevet er en opfordring til en åben debat, og ikke den infantile debat, som er fremvoksende.

Ole jakob Dueholm Bech, Therese Hagen, Bjørn Pedersen, Niels Johannesen, Anina Weber, Alf Bjørnar Luneborg, Morten Simonsen, Runa Bejstrup, Magnus Bravo, Nike Forsander Lorentsen, René Arestrup og søren ploug anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler faktisk om at blive sagt imod, og det handler om, at hele denne debat åbner for en for flere parter her ubehagelig diskussion, som kun kan være af filosofisk art, erkendelsesteori.
For hvordan ved en transperson, at det er det modsatte køn, han/hun føler sig som? Hvordan ved hhv. kvinder og mænd, at de deler andre egenskaber med kønsfæller end de elementært biologiske? Hvad konstituerer kønnet og gør det attråværdigt for én, der ikke i udgangspunktet er født med det? Hvad konstituerer kønnet og gør det naturligt for én, der i udgangspunktet er født med det - men jo har muligheden for at vælge om?
Måske er der langt større individuelle forskelle, end vi bryder os om at se i øjnene...

Gustav Alexander

En af de store problemer, man bemærker i de nye kønslige/identitære strømninger er ideen om, at fællesskabet har et ansvar for at understøtte individets selvopfattelse. At det slet og ret er en borgerpligt ikke blot a tolerere men at bekræfte i alle tilfælde.

Man kan jo tage transseksualitet; jeg ser selv køn som værende primært en biologisk størrelse og således defineres køn altså udfra fysisk-biologiske attributter. I et 'identitært' perspektiv udgør min og andres blotte vedholden i dette perspektiv en slags vold mod transpersoner. Det kan vel kun give mening udfra ideen om, at fællesskabet har ansvar for at understøtte individets selvforstålse, selv hvis den er delusionel eller i opposition til andre videnskabeligt set helt legitime perspektiver.

Det virker i høj grad til at være en debat om, hvorvidt man overhovedet må definere køn og seksualitet på måder, der divergerer fra de poststrukturalistiske dogmer. Moderne idéer om et performativt køn eller kønsidentitet behandles - lidt dobbeltmoralsk - som nye, normative sandheder, man slet ikke må diskutere, da det jo er en slags diskursiv 'vold' mod eks transpersoner, hvis man ikke tilslutter sig ,at deres teoretiske korpus transcenderer akademisk tvivl og kritik.

For mig at se må man se sig selv og sit køn præcis, som man har lyst til, men det står ikke for andres regning og det er ikke andre menneskers pligt, at understøtte disse perspektiver.

Jørgen Larsen, Therese Hagen, Jens Kofoed, Bjørn Pedersen, Hanne Utoft, Niels Johannesen, Anina Weber, Morten Simonsen, Runa Bejstrup, René Arestrup, Jesper Pedersen og Nikolaj Lykke Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tværtimod, Gustav Alexander, er det noget, folk helt selv må bestemme, og at mene, at der kan være en mere sand 'videnskabelig' forståelse, er en misforståelse af, hvad videnskab er.
Videnskaben kan ikke have en a priori forforståelse af fænomener, den ikke har undersøgt og ikke har begrebsliggjort adækvat. Himlen skal vide, at forsøgene på at bortforklare forekomsten af trans-identitet har været gjort siden oplysningstiden; men den er kommet til kort, som det altid vil forekomme, fordi videnskaben ikke er og ikke kan være handlingsanvisende - hvad vi her efter den for et øjeblik overståede fare fra en pandemi i det mindste her hos os har vidnesbyrd nok om.
Man kan bryde sig om eller ikke bryde sig om personer, man kan endog i sit eget stille sind mene, at de da tager fejl af sig selv, man kan undgå at omgås dem, men man kan ikke med nogen ret anfægte deres ret til selvdefinition eller deres ret til som fuldgyldig borger at få denne taget ad notam.

Thomas Østergaard

Lad os et øjeblik forestille os den modsatte situation af den nuværende - at humaniora og mainstreammedierne stort set udelukkende består af reaktionære kræfter, der anser ethvert forsøg på at argumentere i stil med at sortes overrepræsentation i voldstatistikkerne kan forklares med socioøkonomiske årsager, at transpersoner er andet end folk med mentale problemer, eller at køn kan anses for en social konstruktion for dybt etisk problematiske fyringsårsager i sig selv og at universiteterne har til opgave ikke at give sådanne underlødige og undergravende argumenter en 'prestigefyldt' platform,
I så fald ville Mike Masnick næppe argumentere som han gør.
Altså med at det er en helt fuldstændig normal situation, hvor folk skal stå til ansvar for deres ytringer, at internettet giver rige muligheder for at ytre sig, og private instititutioner bare gør deres bedste for ikke at blive associeret med folk med problematiske synspunkter, Han ville snarere finde hele situationen dybt uholdbar. Ligesom de fleste folk med et sundt forhold til ytringsfrihed og debat iøvrigt ville.
Og det forekommer mig at være en ret god indikator for hykleri omkring ytringsfrihed, at man ikke er parat til at acceptere at de samme principielle forhold man argumenterer for skal gøre sig gældende hvis det pludselig er ens egne ytringer der bliver begrænset.

Der er en god pointe i at de traditionelle bekymringer omkring ytringsfrihed stort set begrænser sig til at indskrænke statens og lovgivernes mulighed for at misbruge deres demokratisk givne monopol på voldsanvendelse og frihedsberøvelse, og at ytringsfrihed kun bør sikre at folk har mulighed for at ytre sig, ikke være en garanti mod at individer f.eks. udskammer en moralsk for ens synspunkter,.

Men grænsen bør gå præcist der - ved moralsk udskamning. Fyringer går helt klart over den grænse hvor ytringer mødes med ytringer, og i stedet mødes med særdeles reele og fysisk/økonomisk mærkbare konsekvenser..
Nordkorea behøver teknisk set ikke have et ytringsfrhedsmæssigt problematisk forbud mod at kritisere den kære leder. Det er nok at folk ved at der er forventelige konsekvenser ved at gøre det.

Ole jakob Dueholm Bech, Therese Hagen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Stephan Paul Schneeberger

Thomas Østergaard folk er for får under 20-30 år blevet fyret for at være bøsser, trans og det der være - og de skulle acceptere at det var resultat af ytringsfrihed. Er det bare ikke resultatet af et samfund af at vi lever i et samfund for dominant diskurs og magt hænger sammen. Det du argumenter der er demokratisk utopi som jeg også syns der brude findes, men findes ikke i kapitalismen eller hvert samfund hvor social status og materielle vilkår er lige med hvem man nu allierede til politisk snæver interessegrupper eller i breder holdningsmæssigt.

Thomas Østergaard

Stephan Paul Schneeberger:

Det er da ihvertfald udtryk for at humaniora på de amerikanske universiter er et samfund hvor dominant diskurs og magt hænger sammen.
Jeg lever ikke i et sådant samfund, og har heller ikke lyst til det.

Ole jakob Dueholm Bech, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Anina Weber og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Nils Bøjden:

Ja, særdeles irriterende hvis der allerede er andre svar i tråden til ikke længere eksisterende indlæg. Jeg går ud fra at det mest sker automatisk fordi tilstrækkeligt mange har trykket på "stødende kommentar", men det ville være klædeligt hvis kommentarer, der censureres uden at bryde lovgivningen om injurier, chikane eller trusler blot erstattedes af en "stødende kommentar" overskrift som interesserede så kunne klikke på for at se indholdet.

Men som privat institution har Information naturligvis ret til at slette, eller undlade at bringe, indhold de ikke bryder sig om.

Så der har Mike Masnick i den linkede artikel jo forsåvidt ret. Når universiterne er privat drevne institutioner - som tilfældet er i USA - må de også bedrive ideologisk drevet forskning, debat og personalepolitik efter de retningslinier de finder det for godt.

Problemet er nok at de stadig får en række tilskud og privilegier fra den amerikanske stat, og sikkert har tilsluttet sig nogle højtravende retningslinier om videnskabelig redelighed og objektivitet for at få lov at have status som universiteter.

Og alfa og omega er jo at have hvad Masnick kalder for en "prestigefyldt platform" at udtale sig fra, med forskerstatus og ret til at blive citeret som forsker i medierne.

Jeg finder denne optagelse et særdeles godt eksempel på den kultur vi taler om. De 3 universitetsansatte hykler virkelig meget om videnskabelig redelighed og deres status som "scholars" mens de fremviser alle de akademiske fejl og manglende objektivitet de beskylder deres modstandere for. Og helmer ikke et øjeblik da studentermedhjælperen begynder at græde over at blive beskyldt for at have skabt et forgiftet miljø for de studerende og være transfob, ved at vise sin klasse et 5-minutters videoklip af en debat hvor Jordan Petersen indgår, men stadig ikke har overgivet sig. Jeg forestiller mig at Tvind var nogenlunde det samme i dets storhedstid.

Jørgen Mathiasen

Die Zeit har et nyt bidrag i denne uge til denne tilsyneladende endeløse debat:
https://www.zeit.de/2020/31/gedankenfreiheit-liberalismus-demokratie-moral
under overskriften »Fjender af liberalismen«.

Vi oplever ikke for første gang sindelagskontrol i USA, som i mindre grad er et liberalt samfund og i langt højere grad et konservativt. Josef Joffe nævner i artiklen, at der er daglige fyringer på amerikanske avisredaktioner og i universitetsauditorier for "at mene det forkerte", og gør sig til talsmand for den liberale utopi, at man der og alle mulige andre steder bør diskutere uden skelen til interesser og værdier og uden forudgivne resultater. Det er og bliver ikke i USA og næppe et eneste andet sted i den virkelige verden.

Man bør indse, at ingen deltager i en debat eller redigerer en avis uden værdier og interesser. Der, hvor interesserne ikke kan undgå at gribe begrænsende ind i diskussioner, forskningsprocesser eller redaktionelle processer og ligefrem fører til fyringer, bør det liberale samfund i egen interesse sørge for, at der findes tilstrækkeligt med fora til at garantere en bredde i diskussionerne og ansættelsesmulighederne.
Der er rigeligt med historiske eksempler også i USA til at demonstrere, hvad det modsatte fører til nemlig mangel på tankefrihed.

Steffen Gliese, Pia Nielsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Espen Fyhrie

Vedrørende fjernede kommentarer til artikler på information.dk

Information moderer debatten af artiklerne af hensyn til læserne, og fjerner derfor også kommentarer, der er i konflikt med vore debatregler, som kan læses her. Dette sker altid efter en reel og personlig vurdering af de enkelte debatter. Der ligger ingen politiske eller økonomiske hensyn eller personlige præferencer til grund for moderationen.

Spørgsmål til moderationen skal rettes til redaktionen pr. mail og ikke i artikelkommentarer, hvor de er til gene for de andre brugere, der ønsker at debattere artiklernes indhold.

Debatvært
Espen Fyhrie