Redaktionen læser

’Trickle down economics’ ... not so much

’Trickle down economics’, ideen om at man ved at lave skattelettelser for de rige, faktisk også gør de fattige rigere, har fået et skud for boven i et stort studie fra London School of Economics. Det omfatter 18 lande over en periode på 50 år og konklusionen er klar: Det er så som så med ’tricke down’ effekten. En økonomisk politik som gavner de rige, gør lige præcis dét og ikke så meget andet
CBS News
Nyhedsbloggen
’Trickle down economics’, ideen om at man ved at lave skattelettelser for de rige, faktisk også gør de fattige rigere, har fået et skud for boven i et stort studie fra London School of Economics. Det omfatter 18 lande over en periode på 50 år og konklusionen er klar: Det er så som så med ’tricke down’ effekten. En økonomisk politik som gavner de rige, gør lige præcis dét og ikke så meget andet

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Der er ikke længere nogen som helst grund til at holde skatten nede for de rige. Når regningen for corona kommer skal den udskrives til de aller-rigeste. "Dette er ikke kun en farbar vej, men også en fair mulighed, fordi nogle af de rigeste har nydt godt af pandemien - for eksempel store selskaber som Amazon og deres aktionærer".

Danmark skal i gang med at genopbygge lav- og arbejderklasse familiernes økonomi efter coronakrisen, hæve skatterne for de rige, bankerne og de største virksomheder. Pengene skal hjem fra skattely. Alt dette vil give milliarder til at hjælpe i den økonomiske genopretning og formindske uligheden. Men først skal fattigdommen fjernes.

Hvorfor vente halvtreds år med at lytte til hvad borgerne fortæller? Vi andre har råbt op i årtier; jo større andel arbejdsgiverne får, desto mindre får arbejderne, jo flere penge kan og vil erhvervslivet bruge på at købe det politiske landskab, enten direkte eller også mere diskret gennem medie-dominans. Det bedste eksempel på det sidste er minksagen hvor de rige fik hele befolkningen til at skrige i kor: Regeringen skal falde, rigsret nu. Døgnet rundt, dag for dag, i ugevis blev vi bombarderet. Staten måtte punge ud med 19 mia. kr. til 1000 virksomhedsejere der således blev millionærer. Det siger sig selv at politikerne derfor er nødt til at skabe yderligere fattigdom for at kompensere.

I firserne dumpede Reagans politik dele af middelklassen ned til underklassen og pengene gik i stedet til de rigeste få promiller af toppen. Trumps skattelettelser har løftet de ultrariges formuer endnu mere. "For første gang i et århundrede betaler de 400 rigeste amerikanske familier lavere skat i 2018 end folk i middelklassen". Flere rige og flere fattige, det er to sider af samme mønt. Pengene fjernes fra bunden af samfundet, sociale indsatser skal undgås. USA er det perfekte eksempel på den neoliberale politik, hvor stigende ulighed medfører flere milliardærer. Arbejderne må derimod tage 2-3 jobs for at få mad og tag over hovedet.

Det er milliardærerne som har den reelle politiske magt, fordi de gamle magtpartier er svage. Politikerne som skulle repræsentere befolkningen, danser med omkring de riges guldkalv, de skovler selv penge ind. Sammen med politikerne har virksomhederne skabt et gennem korrupt miljø, i hvilket pengene og lovgivningen udelukket arbejder i virksomhedernes interesse. Den afgørende drivende faktorer bag den stigende ulighed i samfundet, har været de kæmpemæssige skattelettelser af flere omgange til dem, der har de højeste indkomster.

Denne fattigdomsskabende politik er ikke ukendt og ingen som har læst historien kan sige at de er overraskede. Men i den danske presse har de rige fået ubegrænset spalteplads til deres propaganda om Trickle down economics. Mon ikke at det mere har handlet om at der er flere i mediernes top der har draget fordel af fattigdomsskabelsen. Skattelettelser og sociale nedskæringer hænger nøje sammen; erhvervslivets magt stiger, råddenskaben i det politiske landskab vokser og demokratiet forfalder. Det kan siges ganske enkelt med et ord: Neoliberalisme. Hvad skete der egentligt med denne ulighedsskabende politik? Jo, den fortsætter i en ny og stærkere form:

Den største revolution verden nogensinde har set er den som foregår lige nu; på et år har erhvervslivet verden over skaffet sig 73.000 milliarder kroner fra staterne/unionerne ved de såkaldte hjælpepakker. Det er den største enkeltstående høst i verdenshistorien. Hvad går pengene til, til at skabe jobs? Den gastronomiske pulje går til gambling i hvad aktierne kommer til at stå i i morgen, det handler om de såkaldte Derivativs.

jens christian jacobsen, Bodil K Jensen, Anders Graae, Henrik Mortensen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Alvin Jensen, Anne-Marie Paul, Inge Lehmann, Kai Birk Nielsen, Peter Wulff, Klaus Schwab, Thomas Barfod, Hanne Utoft, David Zennaro, John Poulsen, David Adam, Søren Dahl og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Søg på følgende, hvis den ikke vil acceptere links: visualcapitalist dot com all-of-the-worlds-money-and-markets-in-one-visualization-2020

Lobbyisternes kamp for at forøge fattigdommen i Danmark har kostet landet dyrt. Liberal Alliance og lobbyfirmaet Cepos har tæppebombet medierne med argumenter for at forøge uligheden i Danmark. Omdannelsen af landet blev massivt finansieret af overklassen, finanssektoren og virksomhederne. Der er tale om et omfattende netværk af rige virksomhedsejere, akademikere fra øvre middelklasse og sympatiserende journalister. De danske neoliberalister investerede massivt i tænketanke, lobbyfirmaer og liberale medier. De neoliberale har indsat deres egne chefer i kommunerne og i socialvæsenet, for at skabe sociale nedskæringer.

De fede tider hvor erhvervslivet får penge fra det offentlige hører fortiden til. Det er på tide at erhvervslivet gør deres del og tager pengene hjem fra skattely og skaber jobs, herhjemme vel at mærke. Det er på tide at trimme fedtet fra. De milliard beløb som hvert år pumpes ud i erhvervslivet er vanvittigt. Erhvervslivet på kontanthjælp har aldrig været meningen, specielt da disse penge er taget fra dem som virkeligt har brug for dem - dem i bunden som ikke har andre muligheder.

Nye tal bekræfter tesen om, at kontanthjælpen til virksomhederne fylder mere og mere i statens budget. Den ene ordning efter den anden er skabt for at u-lønsomme virksomheder kan holde hovedet over vandet. Denne tendens er særdeles synlig inden for landbruget. Virksomheder på overførselsindkomster og med gratis og statsbetalte ansatte er rådden ideologi. Gratis arbejdskraft, virksomhedspraktik og løndumping til velstående virksomheder betyder omfordelingen fra de fattige til de rige.

Kommunerne leverer gratis arbejdskraft til virksomhederne som hverken skal betale løn eller forsikringer. Arbejdsløshedssystemets praksis med at fodre virksomhederne med praktikanter, medvirker omvendt til at fuldtidsansatte holdes ude af jobs. Desuden ser vi udpræget brug af "human farming", dvs. ansættelse af yngre medarbejdere, en billigere polak eller nu flygtninge. Virksomhederne udnytter enhver mulighed for at presse lønningerne ned, virksomhederne har brugt kriserne til at downsize de 55 % af befolkningens sociale rettigheder uden skrupler.

Bodil K Jensen, Anders Graae, Henrik Mortensen, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Peter Wulff, Steen K Petersen, Klaus Schwab, Hanne Utoft, Mads Troest, bent nielsen, John Poulsen, David Adam, Ebbe Overbye, Søren Dahl, Egon Stich og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Denne artikel løfter sløret for de uoverensstemmelser der er mellem hvad politikerne siger og hvad de stemmer for i Folketingssalen. Samtidigt ser vi hvor meget af erhvervslivets lobbyisme vi bliver fyldt med gennem medierne, gennem årtier. Efter finanskrisen blev vi udsat for 12 års sociale nedskæringer pga. Kejserinde Angela Merkels Austerity.

Den sidste mantra politikerne fylder medierne med hedder: "Vi står sammen". Men pengene må ikke gå til de fattige, de går til erhvervslivet - regeringen står kun sammen med erhvervslivet. Nu har erhvervslivet og finansvæsenet fået det største beløb nogensinde, men erhvervslivet har fem gange så mange penge stående i bankerne og i skattely som hjælpepakkerne. Ved hver ny Finanslov får vi denne løgn: "Der er ingen penge, og derfor skal der sociale nedskæringer til": Gennem Kommunernes Landsforening skal kommunerne spare på bla. handicapområdet.

Eller hvad med dette velkendte bullshit: "Løntilbageholdenhed for samfundets skyld". Kig jer omkring; aktierne boomer. "Vi skal øge arbejdsudbuddet": Løntrykkeri og en masse gratis arbejdskraft til virksomhederne. "Det skal kunne betale sig at arbejde": Hvem tror stadigvæk på deres propaganda og hjernevask? Det var Lundborg som fik 100 millioner fra finansloven for at producere den løgn. Sidst vi så ham herhjemme var i Debatten hvor har udtalte sig om, at det ikke kunne betale sig at gøre noget ved klimaproblemerne, løsningerne blev forsinket i årtier pga. klimafornægterne.

Erhvervslivet har ædt sig ind i kernen af regeringsmagten. Vi så hvordan erhvervslivet ragede magten til sig ved den forrige regering, idet de sad i råd og udvalg på Christiansborg, og udvidede deres egen magt; erhvervslivet sad med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper. "I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene, eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter. I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre NGO’er. Erhvervslivet dominerer i udvalg og råd".

"Det er de fremmedes skyld": Fantastisk, nu går Folketinget igen amok over deres eget selvskabte problem; udlændinge - for meningsmålingernes skyld. Tag jer nu sammen derinde. Der er vigtigere sager som skal løses; uligheden, fattigdommen, klimaforandringerne. Det ender med at borgerne danner deres eget Folketing i stedet for denne symbolpolitik. Vågn op derude, borgerne sover under den mest anti-sociale revolution der diskret er foregået, uden at borgerne opdager det, fordi milliarder er uforståelige størrelser, skjulte og abstrakte.

Bodil K Jensen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Peter Wulff, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Mads Troest, bent nielsen, John Poulsen og David Adam anbefalede denne kommentar

Der er i 2020 udkommet en dokumentar i fire dele, "The Reagans" på Showtime af Matt Tyrnauer

Den viser bl.a. hvordan der i forhold til racepolitik blev udviklet et kodet sprog som går under betegnelsen "dog-whistle racism".Sproglige finurligheder som Reagan ifølge dokumentaren benyttede sig af

Uddrag fra The Reagans - hvor også Reagans søn bliver interviewet

"The question of whether my father was racist is a troubling one for me. There was a concerted effort to undermine the civil rights movement. A new language developed to trigger unacceptable social hatreds."

F.eks. når han sagde “Our city streets are jungle paths.” - så vidste folk udemærket hvem han talte om i den nedladende tone, men man kunne ikke direkte anklage ham for racisme, - men det havde samme effekt og blev forstået af det segment de var henvendt til . Eller i taler hvor han brugte udtryk som The jungle is closing in on us

Han var mester i at tale til sine tilhængere mellem linierne - at bruge dog-whistle sprog.

Også han havde ved valget i 1980 sloganet “Make America Great Again”

Også han ignorerede en epidemi - AIDS. I dokumentaren optræder Dr. Anthony Fauci:
“I was very frustrated with seeing an emerging catastrophe, and he wanted nothing to do with it,”

Der er således en del lighedspunkter men hvor Trump havde en provokerende adfærd og tydelige narsisistiske træk så fremstod Reagan som et Holywood idol og så også som en venlig landsfader. Men det var han så ikke.

Men ifølge dokumentaren så var han en vaskeægte fantast med en fast opfattelse af verden og USA. Måske ikke den skarpeste kniv i skuffen men velegnet til formålet.

Kommer der en Trumpo ver. 2.0 bliver det nok i en Holywoodudgave. Forklædt som altfavnende landsfader men med spaltet tunge og måske langt farligere end klovnen.

Filmen hedder "The Reagans" og det er selvfølgelig fordi Nancy spillede en kæmpe rolle. Uden hendes flair for PR m.m. var han aldrig blevet præcident. Hun spiller rollen som kvinden der støtter og ser op til sin mand - de tilbedende hundeøjne når de optræder offentligt - familieidylen osv. Konservative dyder der også taler sit tydelige sprog.. Men hun havde kæmpe indflydelse og det var også hende Roy Cohn ringede til når han ville have forbindelse med det Hvide Hus. Roy Cohn var i øvrigt mentor for den unge Trump. En person der også skulle have haft indflydelse er Nancys personlige astrolog.Joan Ceciel Quigley.

Matt Tyrnauer har også lavet dokumentaren "Where's My Roy Cohn?". Og så har et barnebarn, Ivy Meeropol, efterkommer af Julius og Ethel Rosenberg også lavet en dokumentar om manden som sendte hendes besteforældre i den elektriske stol. "Bully. Coward. Victim. The Story of Roy Cohn". En interessant figur i amerikansk politik. Cohn portrætteres også i fiktions serien "Angels In America" som handler om AIDS epidemien

Men tilbage til Reagan Det var jo ham der for alvor satte gang i "Trickle Down" politiken og slap tyren løs. Den har hærget lige siden.

Torben K L Jensen, Jan August, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Søren Dahl og John Poulsen anbefalede denne kommentar

Blot som kommentar til Per Olsens synspunkter:

"Der var 10 personer, som holdt af at gå ud og spise sammen år efter år på restaurant ”Danmark”. Ikke alle havde lige mange penge, men dem, som havde mest, betalte en forholdsmæssig stor del af regningen, og dem, som slet ikke havde nogen penge, spiste med uden at betale.

Camilla var den, som havde flest penge, men hun havde det egentlig fint med, at hun betalte lidt over halvdelen af regningen på 2.200 kr., for hun havde jo pengene og vidste, at der blev sat pris på, at alle 10 kunne sidde omkring bordet. Og Peter og hans tre venner kunne også være med til bords og betalte hver især 250 kr. Bengt og hans fire venner havde derimod ikke en krone, men de spiste med alligevel. Alle nød hinandens selskab, og det var i det hele taget rigtig hyggeligt. Troligt mødte alle op, og uge efter uge, måned efter måned, år efter år var fordelingen:

1.200 kr. betalte Camilla, og hun betalte dermed ca. 1.000 kr. til fælleskassen. 250 kr. betalte Peter og hans tre venner, og de betalte hver især lidt over 50 kr. til fælleskassen. 0 kr. betalte Bengt og hans fire venner.

En dag kommer tjeneren hen til bordet og giver dem et tilbud. Ved I hvad venner, nu har I spist her igennem så mange år, at jeg fremover vil give jer 500 kr. i rabat på regningen. Alle omkring bordet var henrykte: 500 kr. i rabat, det var vel nok flot. Samme aften kom regningen ind på bordet. I stedet for de sædvanlige 2.200 kr., lød den faste regning nu på 1.700 kr. Men så skete der noget. Peter stiller et åbent spørgsmål: Hvordan skal vi fordele rabatten? Camilla foreslog, at hun skulle have en forholdsmæssig rabat, sådan så rabatten blev fordelt nøjagtig, som man betalte. Eftersom Camilla havde betalt lidt over 50 % af den samlede regning, skulle hun altså have halvdelen af rabatten, svarende til ca. 300 kr., og Peter og hans tre venner skulle have hver ca. 50 kr. i nedslag. På den måde blev de 500 kr. fordelt på en fair måde. Det forårsagede et skænderi: Hvorfor skulle Camilla have den største del af rabatten, når nu hun havde mest? Dette blev efterfulgt af slagord som ”Camilla, dit rige svin!” og ”Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så kan du jo bare gå!” Der var en, som fik talt de andre ned, og som foreslog, at eftersom Camilla nu havde været så gavmild i de sidste mange år, skulle hun have en eller anden rabat, mens Peter argumenterede med, at hun slet ikke skulle have noget af rabatten, for hun havde jo rigeligt, og i stedet skal Bengt og hans fire venner have 300 kr., og de sidste 200 kr. kunne Peter og hans tre venner dele. Da de ikke kunne blive enige, stemte de da bare om det – det måtte være fair, hvis flertallet fik ret.

Løsningen blev, som Bengt, Peter og deres venner ønskede og fik 300 kr. til deling, Peter og hans tre venner fik et nedslag på deres del af regningen fra 250 kr. til 200 kr., og Camilla betalte fortsat de 1.200 kr.
Dagen efter var der som altid dækket op til dem alle 10, men der var en plads, som var tom. Camilla manglede. De ni andre blev utålmodige og bestilte mad til bordet, som de plejede, og efter et dejligt måltid mad kom regningen. Den lød på de 1.700 kr., men så opstod der et problem. Peter og hans tre venner var de eneste, som kunne betale, men det var langtfra nok, da der manglede 700 kr., selv hvis de betalte det, de plejede, ligesom Bengt og hans fire venner også havde en forventning om at få de 50 kr.

Camilla dukkede aldrig op."

I en verden, hvor indkomst, virksomhed og formue bliver tiltagende mobil, er det måske værd at overveje at holde en balance mellem push og pull?

Sorry ... PETER Olsen

Søren Kristensen

Nu har den vestlige verdne gennem de sidste fyrre år levet i forventning om en tricke down-effekt - og så kommer den ikke! Det er mildest talt ærgerligt.

Sven Elming, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Søren Dahl, Nille Torsen, Hanne Utoft, David Zennaro, Pia Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Selv Reagan opdagede jo at han tog fejl, da de måtte rulle skattelettelser tilbage i flere stater, som var ved at gå rabundus grundet "trickle down".
Og senere Greenspan....ja han viste også besked og fortrød den politik der blev ført mens hav var ved pinden

Steffen Gliese, Alvin Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nu hedder det neo liberalisme. I gamle dage hed det slaveri.

John Kierans

"I en verden, hvor indkomst, virksomhed og formue bliver tiltagende mobil, er det måske værd at overveje at holde en balance mellem push og pull?"

Ja det kan du true med fordi der ingen reguleringer er af finansmarkedet. Nu kan Camilla jo have tjent pengene som almindelig arbejdsindkomst - men hun kan jo også have tjent dem uden at røre en finger, uden at lave noget produktivt hvilket desværre bliver stadig mere sandsynligt for dem som har. For hvad skal de dog bruge alle deres penge til. Det melder historien jo ikke noget om.
Men hvis hun har sat pengene til at spekulere på bolig og aktiemarkedet, hvor kommer hendes udbytte så fra - og hvem betaler? Og når det så går galt på finansmarkederne - boblerne brister - der er nemlig ikke skabt nogle værdier - hvem betaler så. Regningen sendes videre til skatteyderne - Bengt og Peter og de andre.. Det hedder trickle -up effekten og er forbundet med den igangværende moral hazard økonomi. Der er endnu ikke sat en stopper herfor - bankerne og investeringsfirmaer kan stadig regne med at blive reddet når boblerne brister og tage hele samfund som gidsel i deres grådighed. Så hvem er det der betaler regningen. Måske er det slet ikke Camilla.

Noget tyder på at de rige bliver rigere og de arbejdsomme og produktive der skaber værdierne bliver taget i røven. Der var heller ikke noget der triclede down under godsejer vældet forud for indførelsen af kapitalismen. Rige menneskers almindelige forklaring på at de selv er rige og resten fattige er at de fattige er enten dovne eller dumme - du har så tilføjet grådige. Virkelig.
.
Din forklaring på at tricle down ikke virker eksemplifiseret med dit eksempel er langt ude. Det mest hårrejsende er imidlertid at du åbenbart ikke forstår hvad fattigdom er. Fattigdom indebærer netop at du ikke har nogert at give. Men måske hører du til de fedthase der bruger ovenstående som argument for selv at være nærrig. Bare en tanke.

Bodil K Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Inge Lehmann og Henrik Clausen anbefalede denne kommentar

Pia Nielsen,

Nu har jeg personligt ikke et hak tiltro til noget, der ligner den klassiske trickle down-teori, men jeg tror til gengæld ikke man skal være blind for den dualitet, der er mellem henholdsvis et kapitalistisk samfunds muligheder for at nogen bliver mere velhavende end andre, og så det samme samfunds kapacitet til innovation, udvikling og velfærdsstigning.

Så det, man skal søge, er nok snarere en noget mere delikat balance end den, som man ser i USA - hvilket vi så til gengæld kan prise os lykkelige for, at vi også i højere grad har i Danmark. Det er måske lidt voldsomt bare ukritisk at trække en parallel mellem de to lande uden lige at tage forskellene i betragtning, og den lille historie var såmænd blot en illustration af, at man også bliver nødt til at være realistisk i forhold til virkeligheden - også selv om man ifølge Peter Olsen bare futilt skal tage alle pengene fra de såkaldt rigeste.

Og så lige et hjertesuk: Du havde virkelig ikke behøvet den sidste bemærkning "Men måske hører du til de fedthase der bruger ovenstående som argument for selv at være nærrig. Bare en tanke." Med dette personangreb gik du fra at være en tilnærmelsesvis seriøs debattør til blot at være en sølle kommentator med staveudfordringer, tilsyneladende med så stor mangel på argumenter, at det skal gøres personligt.

@kierans

Jeg er enig med dig i, at personangreb ikke fremmer debatten og at den sidste bemærkning i Pia Nielsens indlæg var unødvendig.

Når det er så er sagt, så kunne du måske vinde gehør hos Liberal Alliances Ungdom med din lille fortælling, men du kan ikke forvente, at det bliver taget seriøst i en debat på et forhåbentlig lidt højere niveau.
Bl.a. af de grunde Nielsen nævner.

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Lasse Schmidt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Forskellen på privat eje og fællesskabs eje?

Oppe i Norge diskuterede man heftigt i starten af 70'erne om, hvorvidt de enorme oliefund i bl.a. Ekofisk feltet skulle håndteres af private koncerner eller den norske stat. Den norske stat fik som bekendt opgaven. Resultatet er i dag en norsk oliefond ejet af den norske stat og det norske folk med en værdi på langt over 10.000.000.000.000 kr.. Alene den årlige rente tilskrivning er på niveau med det danske statsbudget. Den økonomiske side af corona krisen i Norges er således ordnet ved at hente et "mindre" beløb ud af fonden på 360.000.000.000 kr.. Eller 1/3 del af rente tilskrivningen for 2020.

I Danmark har nordsø olien hovedsagelig finansieret familien Mærsk's bedrifter og dermed Operahuset.

Peter Wulff, John Poulsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Henrik Clausen, Søren Dahl og lars pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

...Heri ligger forskellen på privat eje og fællesskabs eje.

Peter Wulff, John Poulsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket. Personligt tror jeg også mere på "fordamningsmodellen". Send pengene ud i 'bunden' af samfundet. Der har de størst mulighed for at blive brugt. Forbrugte penge har en tendens til at klumpe sig sammen og ende hos de, der har mest initiativ og kan skabe de produkter/ydelser som brugerne ønsker, så deres salg øges og de går ikke sultne i seng alligevel.

Søren Kristensen

Det der rent faktisk sker er trickle up.

Jeppe Lindholm, Steffen Gliese, Ib Christensen, Alvin Jensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

Der er lige præcis INGEN som argumenterer for trickle down economics - INGEN!
Så når trickle down nævnes, er det altid - præcis som her - en stråmand for at pege fingre af borgerlige på bagrund af en fiktiv teori, som ingen støtter.
Reagan sænkede ikke skatterne på baggrund af trickle down, men for at øge friheden. At han regnede med at skattelettelserne ville være helt eller delvist selvfinansierende, er ikke trickle down.
Det er meningsløst at kritisere en fiktiv teori, som ingen støtter, og derfor er al kritik af trickle down tåbelig.

Steffen Gliese

I det hele taget er liberalisme kendetegnet ved at vende alle indlysende strukturer i samfundet på hovedet - ved at hævde pengenes værdi over produktion og tjenester. På den måde bliver det besiddelse, der kan hævde magten i samfundet, fremfor den nødvendige indsats for løbende at holde ved lige og forbedre de givne vilkår, ikke blot materielt.
Kapitalismen udnytter parasitisk nogle af de fineste egenskaber og behov, mennesker har, men muligvis er tilbøjeligheden for stor til for alvor at lade sig vedvarende korrumpere: alle vil godt yde noget for andre, der giver mening og i heldigste tilfælde ovenikøbet værdsættes. Det vil kapitalisten også, der må opfinde en historie om sin godgørenhed ved at tilbyde arbejde til dem, der skal tjene til livets opretholdelse.

Thomas Østergaard

Jeg er ikke økonom, men har en antagelse om at trickle-down økonomi rent faktisk var en ting inden globaliseringen af virksomheder og aktier med frihandelsaftaler osv. Jeg mener, der er jo grænser for hvor få hænder aktier og penge kan samles på nationalt, før afsætning, arbejdsløshed og den generelle købekraft befolkningen begynder at blive et større problem for forsat vækst i formuerne.

Dertil kommer naturligvis automatisering og overflødiggørelsen af den absolutte nødvendighed af menneskelige hænder i produktion af materielle goder..

Så Ronald Reagan havde - ud fra sit erfaringsgrundlag - formodentlig ret, men var nok ret dårlig til at forudse udviklingen.

Ib Christensen

Thomas Østergaard

På dansk hedder det når det regner på præsten, drypper det på degnen, så ja tanken er ikke ny.
Men en anden ting i det er også at korruption også er dækket ind under det samme begreb.

Jeppe Lindholm

Ronald Reagan var skuespiller med Hollywood som sin scene, og en marionetdukke for karteller som Lehman Brothers og Goldman & Sachs, som dikterede den økonomiske politik Reagan førte.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Erik Bresler, Steffen Gliese og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jo, man kan da være økonomisk rig. Men man kan ikke undslippe døden. Heller ikke i en Rolls Royce.

Og det gør det jo lidt ligegyldigt.

Steen K Petersen, Alvin Jensen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

"Trickle down er det ikke der med, at når de rige pissser, så bliver de fattige våde og begynder at lugte".

Steen K Petersen, Alvin Jensen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Præcis, Arne Albatros Olsen. På Handelshøjskolerne lærer de godtnok en version med et lidt andet ordvalg, men når det kommer til stykket, er det det, det drejer sig om.