Redaktionen læser

En fejlslagen valuta

 
The New York Times
Nyhedsbloggen
Bitcoin blev af nogle set som en måde at demokratisere finansmarkedet, men er i stedet som en ren spekulationsvaluta, skriver Eswar Prasad, professor ved Cornell University

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Krister Meyersahm

Lovgiver er som følge af sin særlige ret til at bestemme, om både reelle og fiktive anliggender, den eneste institution vi skal anerkende som udsteder af fiktive penge. Privates og bankers egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta skal ikke godkendes som gangbar mønt men defineres som falskneri.

Ole Beckman, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Jørgen Munksgaard, Alvin Jensen og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
Jacob Johansen

Jeg er skuffet over, at der ikke er flere politikere som er kritiske overfor cryptovalutaer, blandt andet på grund af deres meget store CO2 udledning. Jeg forstår ikke hvordan man bare kan se igennem fingrene med det.
Den danske investeringsbank Saxobank som rigtig mange småsparere i Danmark benytter, har på youtube en lang reklamevideo hvor de direkte anbefalere alle småsparere, at investere en del af deres midler i cryptovalutaer. De siger de mener det er en god ide, fordi de mener der kommer inflation og, at (i hvertfald en eller nogle) cryptovalutaer vil være et godt sted at sætte noget af sin opsparring, fordi det ifølge dem skulle være mere inflations modstandsdygtigt..

Per Torbensen, Espen Bøgh, Kim Houmøller og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Selv i kryptokredse taler man om at betegnelsen currency-valuta er forkert, når det kommer til Bitcoin. I virkeligheden er der tale et "asset", dvs. et aktiv på lige fod med guld, obligationer eller fast ejendom og det forhold vil ikke ændre sig af to årsager. For det første har Bitcoin en transaktionshastighed på op mod 10 minutter og kommer derfor aldrig til at betale din kop kaffe i den nærmeste café.
Det andet og noget mere problematiske benspænd for Bitcoin er det enorme energiforbrug, der er forbundet med både minering og drift – et aspekt som først for nylig og noget modvilligt er blevet anerkendt i kryptomenigheden, efter Elon Musk så sig nødsaget til at aflyse forlovelsen mellem Tesla og Bitcoin pga. miljømæssige tømmermænd; en beslutning der sendte kursen på Bitcoin ned fra 60.000$ til næsten det halve.
Det fornyede fokus på Bitcoins miljømæssige udfordringer kom tydeligvis bag på garvede kryptomaner, som til stadighed forsvarer deres darling ved at henvise til hvordan andre spekulative aktiver som fx ædelmetaller, ejendomme og biler også er også energikrævende og langtfra altid miljøcertificeret. De glemmer dog, ligesom Elon Musk af helt uforståelige årsager gjorde i første omgang, at Bitcoin anses for at være et kig ind i en fremtid, der samtidig er én hvor kun tåber hævder at miljømæssige spørgsmål har en underordnet betydning.
Så umiddelbart ser det noget grumset ud for Bitcoin lige nu, i hvert fald hvis man ikke medregner forandringspotentialet. For hvad skal der til for at Bitcoin bliver fremtidens aktiv og alle valutaers hærsker, sådan som de unge forestiller sig, andet end at fremstillingen foregår på en miljømæssig forsvarlig måde? Måske ikke ret meget. I det spil har teknologien allerede en åbenbar fordel frem de fleste andre aktiver, idet produktionen Bitcoin er meget lidt afhængig af mandetimer og i princippet kan fremstilles hvor som helst og derfor også i øde egne, hvor der findes rene og uudnyttede energikilder. Altså kan succesen bare være et spørgsmål om tid, med mindre selvfølgelig mønten bliver overhalet af andre og mere attraktive udgaver. Det er bare svært at forestille sig af psykologiske årsager for man slår jo ikke bare en konge ihjel, især ikke hvis der allerede er investeret trillioner.

Tommy Gundestrup Schou

Som set andet sted på nettet er der også en anden måde at se på sådan noget som Bitcoins CO2 aftryk.

Det er stort. Det koster meget at mine Bitcoin. Men Bitcoin er mange penge værd og som investor i grøn energi kunne man jo spekulere i, at lave en Bitcoin farm ved siden af sin vindmølle. For nu at gøre eksemplet simpelt. Så når der er for meget strøm på nettet og den strøm vindmøllen producerer ikke kan aftages af elnettet så pumpes energien i stedet i Bitcoin farmen som så bruger den overskydende energi til at generere penge i stedet for at den blot går til spilde.

Mange påstår, at krypto valutaer blot er svindel. Men hvorfor er de egentlig det? Hvorfor er de mere svindel end f.eks. USD? Hvad giver USD sin værdi? USD får sin værdi på helt samme måde som Bitcoin får sin værdi. Nemlig fordi du/jeg og rigtig mange andre "synes det er noget værd". Der er ikke rigtig nogen forskel. Ud over måske at almindelig valuta kan trykkes efter forgodtbefindende. Det kan man ikke med Bitcoin.

Probpemet med "BItcoin" er der intetland er står bag og støtter denne såkaldte "valuta", på samme måde som de allerede kendte valutaer i verden, der fra dag til dag må anses, og bliver anset som værdifaste - i går , i dag og i morgen.

Det kan "Bitcoin" ikke leve op til; tænkt blot på at få udbetalt din løn, pension eller noget andet for en arbejdsindsats i " 5 Bitcoin" med en dags-værdi på kr. 6.000/stk.

Hvad dags-værdien for " 1 Bitcoin" så er i morgen ved ingen, - den kan være blevet kr. 60.000 pr stk. altså den helt stoe gevinst, eller det modsatte, den er faldet i værdi til kr. 1.500 pr. stk. hvilket alene skyldtes spekulation og ikke ret meget andet der kan påvirke kursen.

Det politiske aspekt i "Bitcoin" er at kan vi beholde vort demokrati efter de kendte regelsæt, eller vil "Bitcoin" samfundet kræve rettigheder som ligger over og helt udenfor demokratiet, og dermed ende som ejere af demokratiet på deres betingelser, - betingelser der først og fremmest skal tilgodese deres behov for yderligere rigdom - til hæmningsløs rigdom; "hvor hensigten helliger midlet".

Jacob Johansen, Jørgen Munksgaard, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet med bitcoin og andre lignende 'valutaer' er, at de gør penge til noget, penge aldrig kan være: en værdi i sig selv. Penge har kun værdi, fordi den materielle virkelighed accepterer dem som bytteenhed for reel ageren og behovstilfredsstillende aktivitet.
Det er længe siden, der var et reelt forhold mellem omkostningerne og prisen på en nærmest hvilken som helst vare. Nogle steder er den for lav, fordi de, der udfører arbejdet, simpelthen ikke kan leve rimeligt af den indkøbsmulighed, de tilstås til gengæld.
Ud af den kattepine kommer vi kun, når vi opgiver en noget-for-noget tankegang. Det virker bizart på os, men det vil i virkeligheden være langt mere i overensstemmelse med vores natur at nyde ved at yde vores bedste, men ikke nødvendigvis i de rå mængder, som kapitalismen aftvinger os.
En god vej til at aflære den kapitalistiske tænkemåde er H. C. Andersens radikale antimonetære forfatterskab. Læs i lyset af dette f.eks. 'Hvad Fatter Gør Er Altid Det Rigtige', der i dag ofte læses som historien om en lidt naragtig mand, men som reelt er et opgør med den tanke, at man skal rage til sig, fordi man kan, mens den hylder, at man skal efterstræbe det, man kan finde anvendelse for.

Søren Kristensen

Bitcoin og ånden I flasken
-et eventyr af Søren Kristensen

Kapitel 1. En masse penge
Der var engang en ung mand som hed Dum fordi det er en forkortelse for ”den unge mand” og ved et tilfælde faldt han over en stor pose penge. Hvordan det egentlig gik til får I måske at vide en anden gang, men nu til den interessante del af historien.
Dum var nemlig ikke af nogen fin herkomst og derfor heller ikke vant til at omgås en hel masse penge, så han sagde til sig selv: Hvad skal jeg dog gøre med alle de penge som bare bliver mindre og mindre værd år for år. Hvordan kan jeg mon bedst bruge dem i en fart?

Kapitel 2. At tage en risiko
Som i et andet eventyr stod der pludselig en ånd foran Dum. – Goddag unge mand, jeg er ånden Elon og jeg ved hvordan du kan bruge dine penge og tilmed ganske hurtigt! Faktisk så ejer jeg et firma der laver elektriske biler som slet ikke udleder noget CO2 og i øvrigt er de ganske pæne og tilmed meget populære, ja, dyre er de såmænd også, så hvad med at købe en af dem for alle dine penge?

Dum åbnede posen med penge: - Her er godt nok en ganske pæn sum, men jeg er ikke sikker på det er nok til at betale for en af dine fine dyre biler.

- Lad os tælle dine penge, sagde ånden.
Så talte de pengene og nåede til et beløb nogenlunde svarende til halvdelen af hvad det ville koste at købe en af åndens fine elektriske biler.

- Det skal du ikke være ked af, sagde Elon, mens han hjalp til med at stakke penge og komme dem tilbage i posen. – Jeg har nemlig en løsning, for hvis du køber aktier i mit firma vil du med stor sandsynlighed kunne købe en mine biler allerede snart. Tesla-aktien bare stiger og stiger. Så hvad med at ta´ en chance på aktiemarkedet?

- OK, sagde Dum. - I sidste uge var jeg fattig og nu er jeg rig, så hvorfor ikke tage en chance?
- Sådan skal det være, sagde ånden Elon.

Kapitel 3. Gevinst
Den næste morgen fulgte Dum kurserne på sin smartphone og ganske som ånden Elon havde sagt var aktierne på elektriske biler allerede oppe med 10%. Så behøver jeg vist ikke sige stemningen var god, da de to mødtes igen.
- Nå unge mand, sagde ånden Elon, har du set hvordan Tesla-aktien er gået op?
- Ih ja, jeg kan allerede forestille mig selv siddende i førersædet i en af dine biler, sagde Dum og smilede over hele femøren.
Ånden Elon, som var en temmelig stor fyr bøjede sig ned over Dum og sagde: - Mellem os to, så tror jeg aktiemarkedet er en smule overvurderet for tiden og det gælder også Tesla. Jeg har faktisk et endnu bedre forslag: - Ser du, der er noget der hedder Bitcoin og det er en slags computerpenge, som bliver fremstillet af unge fyre ligesom dig selv og de tror på computerteknologi. Tror du på computerteknologi?
- Det ved jeg sørme ikke, svarede Dum, noget overrumplet. – Men det gør jeg vel.
- Det tænkte jeg nok, sagde Elon. - Computerpenge er fremtiden og der er bare den forskel på Bitcoin og aktier at Bitcoins værdi stiger langt hurtigere.

Kapitel 4. Hvo intet vover intet vinder
Alt denne nye viden om aktier og Bitcoin var ved at blive en smule for meget for den unge Dum, så han kløede sig i nakken og sagde:
- Så du mener jeg skal sælge mine Tesla-aktier og købe Bitcoin i stedet for?
- Tja, sagde ånden Elon, - nu er jeg ikke finansiel rådgiver, men jeg har faktisk selv her til morgen købt Bitcoin for et pænt beløb og det siger vel noget, når jeg samtidig fortæller dig at jeg er verdens rigeste mand!
Dum kløede sig igen i nakken, med fare for at det kunne gå hen og blive en vane, især med alle de mange penge at skulle tage var på. – Er du sikker på at mine penge ikke bare forsvinder op i den blå luft hvis kursen på Bitcoin falder?
- Tja sagde Elon. – Der er altid en risiko, når man investerer i fremtiden. Men jeg kan sige dig så meget at hvis du ikke tager en chance så får du aldrig råd til at købe en af mine flotte biler - og det med garanti.
- Nå, men det vil jeg lige sove på, sagde Dum.

Ånden Elon havde allerede vist den unge mand hvordan man finder, køber og sælger cryptovaluta på sin smartphone og hvor nemt det var at se kursen på Bitcoin gå op og ned. Heldigvis for ånden Elons omdømme gik kursen for det meste op, så han forlod Dum med et stort smil og en kæk bemærkning: - Husk hvad jeg har sagt, Bitcoin er fremtiden!

Kapitel 5. Mistanken
Som I alle gode eventyr skete der noget uforudsigeligt. Allerede om aftenen havde Dum nemlig set i Deadline at fremstillingen af Bitcoin bruger en allerhelvedes masse energi, ja faktisk så meget strøm som et lille land bruger på et helt år og med en sådan ny viden stod det pludselig klart, at der var noget ved ånden Elons begejstring for både Bitcoin og CO2-frie elbiler der ikke helt stemte overens.

Så efter en søvnløs nat kunne Dum ikke gøre andet end at sælge sine aktier i Elons elbilfirma, for hvordan skulle Tesla-aktien kunne bevare sin værdi med en chef der så tydeligt var ude af trit med en tidsånd som tydeligvis er besat af ren energi.

Efter salget af Bitcoin var Dum igen rig på rede penge, men dog lidt fattigere end før, for der skulle jo også betales kurtage. Så du kan nok regne ud at han var endnu længere fra at kunne købe en af Elons fine elbiler.

Her kunne historien godt være endt med at Dum køber en brugt Audi i Den Blå Avis, men det gør den ikke, for så ville det jo ikke være et rigtigt eventyr. Næ, udover at være ret heldig var Dum også ret nysgerrig, så han besluttede sig for at se nærmere på alt det her med bæredygtighed og fremstilling af Bitcoin.

Dum fandt ud af to ting. For det første at Bitcoin rent faktisk bruger en allerhelvedes masse energi og for det andet at 70% af denne energi allerede kommer fra vedvarende energikilder, svarer nogenlunde til den mængde energi det kræver at drive alle verdens banker og så var ulemperne ved Bitcoin måske alligevel ikke helt så store som nogen vil gøre dem til? I hvert fald var han faktisk allerede så småt begyndte at ærgre sig over salget af de støt stigende Tesla-aktier, ikke mindst fordi ingen andre lod til at have solgt deres.

Kapitel 6. Nye overbevisninger.
Drevet af en ny dags friskhed, og nye overbevisning om at Bitcoins energiforbrug måske ikke er så stort et problem som det gøres til, beslutter Dum sig til at købe de støt stigende Tesla-aktier tilbage, men selvfølgelig til en højere kurs og ikke nok med det, han køber også lige for en sikkerheds skyld nogle af de Bitcoin som ånden Elon havde talt så passioneret om. Men selv om kursen på både Tesla og Bitcoin var for opadgående, var det ikke nok til at kompenser for det tab Dums tvivl havde koste og altså var han ikke helt så rig som da han først havde fundet posen med penge. Men hvad betyder lidt modgang, når man har kursen sat mod endnu større gevinster? Hvis bare kurserne nu fortsatte opad ville han snart have råd til sine drømmes røde Tesla.

Kapitel 7. Vendepunktet
Nu skulle man tro, at alt var i den skønneste orden med Dum´nye trendy portefølje, indeholdende både de lovende Tesla-aktier og den skinnende cryptovaluta, som kun syntes at bevæge sig en vej - opad. Desværre var det ikke hvad der skete. Allerede næste morgen erfarede den unge mand, at ånden Elon havde solgt en god portion af sin cryptovaluta, ligesom han havde sat en stopper for at man kunne købe hans el-biler for Bitcoin. Det var hvad det var. Men det værste var dog at både kursen på Tesla såvel som Bitcoin var vendt om og for nedadgående.
Behøver jeg sige at den unge mand så småt begyndte at ønske, at han aldrig havde mødt ånden Elon.

Claus Nielsen, Jacob Johansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar