Nyhedsbrev

Meloni er kvinde, mor, italiener og kristen. Og nu skal hun træffe et afgørende valg

Kære europæer!

Støvlelandet Italien tog søndag et syvmileskridt til højre. Italienerne står til at få den mest højreorienterede regering siden fascisten Mussolini, og EU-klubben er dermed blevet en superteknokrat fattigere og en potentiel spielverderber rigere.

Derfor var der ikke noget at sige til, at både Viktor Orbán, Marine Le Pen og resten af Europas hårde højrepolitikere istemte et glædesbrøl, da resultatet stod klart. Italien – Europas tredjestørste økonomi – skal nu formentlig ledes fra det yderste højre af Giorgia Meloni, en italiensk kvinde, som nok er mor og kristen, men frem for alt højreorienteret ind til benet. Orbán og resten af hans slæng, håber, hun bliver en ny kontinental leder, som kan lede an i en nedbrydning af de bestående magtforhold i europæisk politik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her