Ole Vind

  • Kronik
    8. maj 2013

    Kierkegaard og kampen om kirken

    Kierkegaard er blevet en uomgængelig teologisk autoritet, der stadig dominerer dansk teologi, mens Grundtvig nærmest blot er en kulturel og national ikon. Det på trods af, at Kierkegaards teologi fastholder kirken i sine dogmer, hvorimod Grundtvig gav muligheden for fornyelse
    Både Kierkegaard og new-age-spiritualiteten er udtryk for det 19. og 20. århundredes stedse mere individualiserede tidsånd, der også er baggrunden for Kierkegaards voksende berømmelse gennem det 20. århundrede.
  • Kommentar
    11. januar 2012

    Marxisme letter ikke presset på ressourcerne

    Hvis Marx er ’moderne’, så lever vi i en naiv modernitet, der fortsat tror på, at maskiner og teknologi kan sikre væksten på globalt plan, indtil vi kan gå fra ’nødvendighedens rige’ til ’frihedens rige’. Vi bør indse, at både Marx og kapitalismen kommer til kort, fordi miljø, ressourcer og klima sætter grænser for vækst
  • Kronik
    5. marts 2010

    Den skæve grundtvigianer

    Fantasien fra 1968 er i dag så påkrævet som nogensinde. Med globaliseringen af markedsøkonomien fejrer materialismen uhørte triumfer. Den fri konkurrences vildtløbende mølle maler had mellem mennesker og folk - men en dag må det stivnede og fantasiforladte i politik og religion gå i opbrud. Da vil man finde, at Ebbe Kløvedal Reich holdt vandene åbne i en kold tid
    Mangt og meget i ungdomsop-røret kan i historiens lys med rette kritiseres som naivt og urealistisk, letbenet og latterligt, og det gælder også Ebbe Reichs forvaltning af oprøret. Dog skinner noget af det bedste fra ånden fra 68 igennem i hans værker, skriver dagens kronikør.
  • Kronik
    6. september 2008

    Grundtvig og sammenhængskraften

    Grundtvigs egen naivt-mytiske teologi er lige så død som hans national-kristelige historiefilosofi. Men en endnu levende kerne i hans syn er det, han selv kaldte det historisk-poetiske, og som vi i dag vil kalde hermeneutisk tolkning af historien
    I dag er piedestalen væltet og Grundtvig bragt i øjenhøjde med tiden: Han kritiseres således ikke mindst for en fremmedfjendsk nationalisme.
  • 23. maj 2006

    Tidehverv og venstrefløj

    Hvor og hvad er venstrefløjens modsvar til Tidehvervs påstand om kristendommen som grundforudsætning for sekulariseringens adskillelse af religion og politik og dermed det vestlige demokrati? - spørger Thue Kjærhus den 19...
  1. Kronik
    8. maj 2013

    Kierkegaard og kampen om kirken

    Kierkegaard er blevet en uomgængelig teologisk autoritet, der stadig dominerer dansk teologi, mens Grundtvig nærmest blot er en kulturel og national ikon. Det på trods af, at Kierkegaards teologi fastholder kirken i sine dogmer, hvorimod Grundtvig gav muligheden for fornyelse
    Både Kierkegaard og new-age-spiritualiteten er udtryk for det 19. og 20. århundredes stedse mere individualiserede tidsånd, der også er baggrunden for Kierkegaards voksende berømmelse gennem det 20. århundrede.
  2. 23. maj 2006

    Tidehverv og venstrefløj

    Hvor og hvad er venstrefløjens modsvar til Tidehvervs påstand om kristendommen som grundforudsætning for sekulariseringens adskillelse af religion og politik og dermed det vestlige demokrati? - spørger Thue Kjærhus den 19...
  3. Kronik
    5. marts 2010

    Den skæve grundtvigianer

    Fantasien fra 1968 er i dag så påkrævet som nogensinde. Med globaliseringen af markedsøkonomien fejrer materialismen uhørte triumfer. Den fri konkurrences vildtløbende mølle maler had mellem mennesker og folk - men en dag må det stivnede og fantasiforladte i politik og religion gå i opbrud. Da vil man finde, at Ebbe Kløvedal Reich holdt vandene åbne i en kold tid
    Mangt og meget i ungdomsop-røret kan i historiens lys med rette kritiseres som naivt og urealistisk, letbenet og latterligt, og det gælder også Ebbe Reichs forvaltning af oprøret. Dog skinner noget af det bedste fra ånden fra 68 igennem i hans værker, skriver dagens kronikør.
  4. Kommentar
    11. januar 2012

    Marxisme letter ikke presset på ressourcerne

    Hvis Marx er ’moderne’, så lever vi i en naiv modernitet, der fortsat tror på, at maskiner og teknologi kan sikre væksten på globalt plan, indtil vi kan gå fra ’nødvendighedens rige’ til ’frihedens rige’. Vi bør indse, at både Marx og kapitalismen kommer til kort, fordi miljø, ressourcer og klima sætter grænser for vækst