Menu
Log ind

Organisation

Aarhus Teater

Med så enkelt et udgangspunkt som tre skuespillere, en musiker og Aarhus Teaters mindste scene, formår Oshana og holdet bag forestillingen at skabe noget virkelig smukt og originalt ud fra Goethes forlæg.

Aarhus Teaters version af den originale emodreng Werther er en forestilling til alle urolige hjerter

’denungewertherslidelser’ på Aarhus Teater er en nygotisk fortolkning af Goethes klasssiker, som har blik for alle de forskellige former for kærlighed og sorg, der findes i originalen. For Werther som afvigernes fortaler, der både længes og væmmes ved normerne
Det blev vildt og varmblodet i Sort/Hvids opsætning af ’Don Juan’, både sangere og skuespillere flirtede heftigt med publikum, der blev sært opstemte.

Årets scenekunst: »Var det der egentlig den kreative klasses bud på købesex?«

Et dansk operamesterværk, et gennembrud på tåspidser og uempatisk totalteater om empati. Scenekunsten bød på mange slags både mindeværdige og overvældende oplevelser i 2019. Vores scenekunstkritikere kigger tilbage på året og kårer de små detaljer, store præstationer og bedste og værste grænseoverskridelser, der gjorde året mindeværdigt
'Se dagens lys' forstærkes af Julian Juhlins smukke scenografi i effektfuldt samspil med Svend Åge Madsens fortælling. 

Svend Åge Madsens alternative fremtid bærer slikfarvede kostumer

Rune David Grues iscenesættelse af Svend Åge Madsens roman ’Se dagens lys’ fra 1980 bliver i Julie Petrine Glargaards dramatisering mere aktuel end nogensinde. Og så er forestillingen pakket utroligt lækkert ind i Julian Juhlins visuelt betagende scenografi
Anmeldelse
Det er især de overbevisende skuespilpræstationer, der gør ’Manifest for skrøbelige autoriteter’ til en fascinerende forestilling

Mads & Monopolet-generationen lukker op for sluserne på Aarhus Teater

Nanna Cecilie Bang debuterer som huskunstner på Aarhus Teater med forestillingen ’Manifest for skrøbelige autoriteter’, der gennem monologer henvendt direkte til publikum vil gøre plads til de skrøbelige mennesker. Vistnok. For det hele er både fascinerende og noget forvirrende
Alt virker gennemtænkt i Heinrich Christensens iscenesættelse, der er en klar hyldest til Bowie som forbillede for seksuelle minoriteter og opløsningen af grænserne mellem køn.

David Bowies musical Lazarus er et farvestrålende sansebombardement fuld af vellyd

Heinrich Christensens farvestrålende, skæve og ikke mindst velklingende iscenesættelse af David Bowie og Enda Walshs musical ’Lazarus’ er en stærk åbning af Aarhus Festuge 2019 – og en understregning af Aarhus Teaters evne til at sammensætte et kunstnerisk hold i særklasse
Mark Kenly Domino Tans kostumedesign er på samme tid enkelt og ganske overdådigt med de tusindvis af glitrende pailletter, der understreger og reflekterer Ulrik Gads effektfulde lysdesign.

Der er elektronisk musik og glitrende pailletter nok til at blænde en svagtseende i Aarhus Teaters opsætning af ’Orestien’

Aischylos’ tragedietrilogi ’Orestien’ får nyt og ganske anderledes liv i Runar Hodnes iscenesættelse på Aarhus Teater, hvor især samspillet mellem Mark Kenly Domino Tans opmærksomhedskrævende kostumer og Ulrik Gads effektfulde, visuelle design er i fokus
De mange metalag ændrer ikke på, at såvel Sargun Oshana som Anders Baggesen er overbevisende som ubehagelige instruktører i ’Audition’ på Aarhus Teater.

Både den virkelige og den fiktive instruktør i ’Audition’ på Aarhus Teater opfører sig som dumme svin

Sargun Oshanas sidste forestilling som husinstruktør på Aarhus Teater er et interessant, men ubehageligt formeksperiment, hvor grænser udviskes og overskrides – og hvor publikum spiller en aktiv rolle
Den største oplevelse ved Aarhus Teaters ’Parasitterne’ er scenografien

Fuld smæk på farverne i ny opsætning af Soyas ’Parasitterne’

Soyas satire, der var knivskarp, da den blev skrevet i 1926, får en noget blødere klang anno 2019. Alligevel formår instruktør Sargun Oshana – ikke mindst i samspillet med David Gehrts fantasifulde scenografi – at skabe en ret underholdende forestilling om mennesker, der ligner nogen, vi også kender i dag
Den pulserende technomusik får nyt og anderledes liv, når danseren Nastia Ivanova giver den fysisk form. En performance, der bliver stærkere af den korte introduktion, som gik forud.

»Untz – Untz – Untz!«: Nærværende performance om technomusikkens oprindelse og betydning

Nogle ’teaterforestillinger’ skal opleves med andre sanser end synet. De skal mærkes. Sådan en performance er nyeste skud på stammen af Aarhus Teaters Studio-eksperimenter. ’Untz – Untz – Untz’ tager publikum med på en historisk og sansemættet rejse ind i technomusikken
Aarhus Teaters Mette Døssing leverer en kraftpræstation i Sarah Kanes monolog ’4:48 Psychosis’.

4:48 er det klokkeslæt, hvor klarheden kommer på besøg, og psykosen holder pause

Aarhus Teater demonstrerer med ’4:48 Psychosis’, at de med ganske få virkemidler kan skabe en unik teateroplevelse, der med sit intimiderende nærvær og en kraftpræstation fra skuespiller Mette Døssing fylder et helt lokale med intensitet

Sider

Mest læste

  1. Dødsteaterkoncert
    Simon Kvamm har remixet den danske sangskat til en forunderlig og smertefuld teaterkoncert på Aarhus Teater. Med skøn blåmejse, desperat havmand og døden lige i hælene
  2. Aarhus Teaters version af den originale emodreng Werther er en forestilling til alle urolige hjerter
    ’denungewertherslidelser’ på Aarhus Teater er en nygotisk fortolkning af Goethes klasssiker, som har blik for alle de forskellige former for kærlighed og sorg, der findes i originalen. For Werther som afvigernes fortaler, der både længes og væmmes ved normerne
  3. Provokatøren Lollike har vadet i succes. Nu møder han modstand
    Han laver teater om terrorister, flygtninge, selvmordere og voldtægtsforbrydere. Ifølge hans kritikere er han unødigt provokerende, men anmelderne elsker ham. Det plejer de i hvert fald at gøre, men hans aktuelle ’Aladdin’-opsætning mødte en sjældent enig mur af sure kritikere. Hvem er han egentlig, denne Christian Lollike, og har han sejret sig selv ihjel?
  4. Årets scenekunst: »Var det der egentlig den kreative klasses bud på købesex?«
    Et dansk operamesterværk, et gennembrud på tåspidser og uempatisk totalteater om empati. Scenekunsten bød på mange slags både mindeværdige og overvældende oplevelser i 2019. Vores scenekunstkritikere kigger tilbage på året og kårer de små detaljer, store præstationer og bedste og værste grænseoverskridelser, der gjorde året mindeværdigt
  5. Fuld smæk på farverne i ny opsætning af Soyas ’Parasitterne’
    Soyas satire, der var knivskarp, da den blev skrevet i 1926, får en noget blødere klang anno 2019. Alligevel formår instruktør Sargun Oshana – ikke mindst i samspillet med David Gehrts fantasifulde scenografi – at skabe en ret underholdende forestilling om mennesker, der ligner nogen, vi også kender i dag
  6. Svend Åge Madsens alternative fremtid bærer slikfarvede kostumer
    Rune David Grues iscenesættelse af Svend Åge Madsens roman ’Se dagens lys’ fra 1980 bliver i Julie Petrine Glargaards dramatisering mere aktuel end nogensinde. Og så er forestillingen pakket utroligt lækkert ind i Julian Juhlins visuelt betagende scenografi
  7. Kan kongelige være freelancere?
    I virkeligheden er den ændrede ensemblestrategi et signal om, at Det Kongelige Teater følger med tiden. Et udtryk for at nationalscenen satser mere på repertoiret end på enkeltkunstnere – stjerner eller ej
  8. Kærlighedens smerte
    'Det er bare skønt at være sammen med nogen, der ved, hvad de vil,' siger Søren Pilmark om Nils Malmros, der på tredje år er i gang med optagelserne til sin nye film, 'Kærestesorger', hvori skuespilleren har en lille, men vigtig rolle