Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Aarhus Universitet

De fejlbehæftede og usammenlignelige tal i rapporten peger i en klar retning: imod en nuancering af oksekøds status som klimasynder. En nuancering, som rapportens bagmænd formentlig er godt tilfredse med, men som der ikke er belæg for.

Oksekødsrapport fra Aarhus Universitet er en skamplet på klimaforskningen

Vi ved ikke, hvor stor indflydelse Kvægafgiftsfonden og Landbrug & Fødevarer har haft på rapporten fra Aarhus Universitet, som gjorde slik, alkohol og kaffe til en større klimasynder end oksekød. Men vi kan udefra konstatere, at Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren, og at rapporten er fejlfuld på en måde, som stiller oksekøds klimapåvirkning i et bedre lys end fortjent
Den primære ingrediens i drikkevarer som sodavand, vin og øl er sukker. Og sukker kræver meget lidt energi at producere, hvorfor klimabelastningen ikke er specielt høj. Her høstes sukkerroer ved Steensgård på Lolland.

Eksperter i kor: Oksekødsrapport er så fuld af fejl, at man ikke kan bruge den til noget

Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Ikke bare undervurderer den oksekøds klimabelastning. Den overdriver også klimabelastningen fra slik, kaffe og alkohol, lyder det fra eksperter, der kalder rapporten og dens metode ukritisk og ubrugelig
Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.

Landbruget betalte for rapport, som gjorde øl, kaffe og slik til større klimasyndere end oksekød

På baggrund af en rapport fra Aarhus Universitet og DTU skrev flere medier i sidste uge, at alkohol, kaffe og slik er mere klimabelastende end det ellers så udskældte oksekød. Men det er interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der har skaffet pengene til forskningen. Og rapporten har en lang række metodiske problemer, mener eksperter
Antallet af insekter falder. Derfor fortæller entomologer, biologer og entusiaster i løbet af sommeren om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen. Yoko Luise Dupont er seniorforsker i plante- og insektøkologi, og hendes yndlingsinsekt er moshumle

»Jeg ved ikke, hvorfor det lige blev bier, for sommerfugle er meget mere farvestrålende«

Antallet af insekter falder. Derfor fortæller entomologer, biologer og entusiaster i løbet af sommeren om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen. Yoko Luise Dupont er seniorforsker i plante- og insektøkologi, og hendes yndlingsinsekt er moshumle
I Informations videnskabspodcastserie fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med.

Podcast: Er forskningsfriheden til salg?

I sjette og sidste afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor emeritus Heine Andersen om de potentielle udfordringer for forskningsfriheden, når stadigt mere videnskab bliver finansieret eksternt af myndigheder og fonde
Det var en forsker, der forsynede Cambridge Analytica med de store mængder data, der førte til skandalen af samme navn.

Podcast: Skal forskerne have adgang til vores persondata fra Facebook og Google?

I tredje afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller medieprofessor Anja Bechmann om sin akademiske afhængighed af de massive mængder personlige data, som Facebook og andre sociale medier opsamler om os, men som techgiganterne ikke nødvendigvis er interesserede i at dele med forskere
Det var inflation og korruption, der bragte folk til pladsen. Vesten har siden lagt en demokratimatrice ned over det, men det var kun nogle af studenterne, der talte om demokrati, siger Clemens Stubbe Østergaard.

Demokrati-bevægelsen på Den Himmelske Freds Plads er i høj grad en vestlig fortælling

Frygten for Kina er ubegrundet og drevet af USA’s frygt for at blive overhalet økonomisk. Det mener Clemens Stubbe Østergaard, sinolog og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han var i Kina for 30 år siden, da militæret i juni 1989 blev sat ind mod demonstranter i Beijing
Over halvdelen af de ph.d.-studerende på Københavns Universitet er kvinder, men det hver fjerde professor. Og billedet er det samme, hvis man kigger bredt på universiteterne.

Mænd ansætter stadig mænd på de danske universiteter

Det går trægt med at ansætte flere kvinder i topstillinger på de danske universiteter – så trægt, at Danmark halter efter både de øvrige nordiske lande og EU-gennemsnittet. En rektor og en prodekan er enige om diagnosen: Der er en »ubevidst bias« i forskningsmiljøet, der favoriserer mænd. Men de er ikke helt enige om kuren
Den stramme forstmæssige drift kvæler skolens liv, fordi død vedmasse ikke får lov at blive liggende. Urørt skov er løsningen, men den skaber politisk splid

Der er gået kuk i danske skove – på den kedelige måde

Den stramme forstmæssige drift kvæler skolens liv, fordi død vedmasse ikke får lov at blive liggende. Urørt skov er løsningen, men den skaber politisk splid
På Godsbanen i Aarhus bliver en fiktiv jobsamtale gennemført. Robotten fungerer som medium for ansøgeren, så ansætteren ikke kan se vedkommendes race, køn, osv. En del af de borgere, der var inviteret til at møde robotten, fandt den skræmmende – især på grund af dens menneskelignende mimik.

Der er behov for at få mennesket med i robotforskningen

Kan robotter være med til at afhjælpe problemer med diskrimination på arbejdsmarkedet? Det spørgsmål stillede forskere på Aarhus Universitet forskellige grupper af borgere på et debatmøde. Forskernes robot gav anledning til både ubehag og livlig debat om robotteknologiens udvikling blandt deltagerne

Sider

Mest læste

  1. Danskerne går ind for et mindre kødforbrug, men deres madvaner er ikke fulgt med
    Selv om danskerne i højere grad end tidligere har fået øjnene op for klimavenlig mad, spiser vi stadig meget store mængder kød. Det er ikke nok med kostråd og vejledning. Der er brug for politiske tiltag for at skabe den nødvendige udvikling, skriver Morten Wendler Jørgensen, Mikael Bellers Madsen og Clara Berg-Jensen i denne kronik
  2. Mystisk ændring af WHO's definition af en pandemi
    WHO har pludselig ændret definitionen på en pandemi på sin hjemmeside. Nu kan stort alle influenzaer kaldes for pandemier, mener kritikere. Dermed vil medicinalindustrien også fremover kunne tjene milliarder på vaccine til relativt ufarlige sygdomme
  3. Et kritisk forsvar for det væsentlige
    I dag udkommer den tysk-amerikanske politiske tænker Hannah Arendts 'Menneskets vilkår' fra 1958. En række Arendt-kendere vurderer hendes aktualitet i dag, hvor offentligheden smuldrer, og de teknologiske muligheder i menneskelivet er anderledes, end da Arendt skrev sin bog Hannah Arendts ærinde i hovedværket Menneskets vilkår, der udkommer på dansk i dag, er at genindsætte politikken som det vigtigste område for menneskelig handling...
  4. Da landbrugslobbyen ville ændre oksekøds image: Sådan gik det galt på Aarhus Universitet
    Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten
  5. Var Karen og August elendig eller genial markedsføring?
    En uskyldig hjemmevideo på YouTube viste sig at være en reklamefilm, som skulle lokke turister til Danmark. VisitDenmark, som stod bag filmen, har nu fjernet reklamefilmen igen. Den var elendig, vurderer professor. Andre kalder dog filmen et smart træk
  6. »Når studielivet forsvinder, så forsvinder min motivation også«
    De første par uger var onlineundervisningen ikke noget problem, men så satte manglen på koncentration og motivation for alvor ind, forklarer to universitetsstuderende. Det sociale fællesskab på universitetet er en vigtig del af uddannelsen, mener de
  7. ’Jeg har ikke lyst til at åbne den mands kranium. Men jeg gør det, fordi jeg skal’
    Retsmedicinere, politifolk og kriminalteknikere møder grusomhed med grundighed. Information har som det første danske medie været med til en drabsobduktion
  8. Intern undersøgelse på Aarhus Universitet finder fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter
    Skandalen om centret bag oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet tager til i omfang. Universitetets egen interne undersøgelse afslører nu fejl og mangler i mere end halvdelen af centrets rapporter med ekstern finansiering. Rystende og voldsomt, siger eksperter