Menu
Log ind

Organisation

Aarhus Universitet

Historien om hvordan store dele af dansk pædagogisk forskning blev usynliggjort og stækket, da Aarhus Universitets enevældige ledelse tog magten over (det tidligere?) DPU

Skal standardiseret stordrift styre dansk forskning?

Historien om hvordan store dele af dansk pædagogisk forskning blev usynliggjort og stækket, da Aarhus Universitets enevældige ledelse tog magten over (det tidligere?) DPU

Omstruktureringer gav universitetsansatte stress

Arbejdet på Aarhus Universitet giver knap hver femte medarbejder ’stærke stress-symptomer’, viser ny undersøgelse af arbejdsmiljøet. Rektor erkender, at de ansatte ikke har fået støtte nok under de store forandringer, universitetet har været igennem
Rune Stubager. Født 1975. MA i political behaviour fra University of Essex og cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, hvor han er ansat som lektor. Han forsker i vælgeradfærd og holdningsdannelse og er leder af Det Danske Valgprojekt, der har gennemført videnskabelige vælgerundersøgelser efter hvert folketingsvalg siden 1971.

Læserne spørger: Rune Stubager

»Vi må forvente at se værdipolitikken komme til at spille en større rolle i den politiske debat i fremtiden ...«
Hvad der sker med arbejdspladserne, hænger snævert sammen med, hvad der sker med økonomien. Men flertallet af økonomer mener ikke, økonomer kan sige noget særlig meningsfuldt om, hvordan økonomien udvikler sig på lidt længere sigt. Der er alt for mange usikre faktorer, og især spiller det en rolle, hvilke mål politikerne sætter, og om de holder fast i og lever op til disse mål.

Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
Sara Olsvig.

SF: Skoleledere skal have hals- og håndsret over lærerne

SF vil give skolelederne større magt over lærerne og klæde dem bedre på til at gennemføre skolereformens faglige forandringer. Men der er ikke brug for flere lederkurser, der er brug for en kulturændring, siger forskere og skoleledere
Kampvilje. I Ernst Jüngers version af vitalismen gør kampviljen mennesket fuldkomment. Når det kræves, opløses individer til fordel for staten og smelter sammen ’til én stor begejsret organisme’, som det hedder i ’I stålstormen’.

Krigslitteratur: De nøgterne fascister

I modtagelsen af nye oversættelser af Jüngers ’I stålstormen’ og Malapartes ’Kaput’ har anmelderne og oversætterne nedtonet bøgernes fascistoide træk. Det er et misforstået forsøg på at glatte ud, mener forsker

Ny universitetsavis får kritik fra sin fødsel

Aarhus Universitet kommer ansatte og studerende i møde med en ny uafhængig avis, der skal lave kritisk og dybdegående journalistik. Men den nye avis har højst fået et halvt frihedsbrev, for den er stadig underlagt kommunikationsafdelingen, lyder kritikken
Sygeplejersker og andre velfærdsarbejdere skal i dag formidle statens mål og værdier i højere grad end tidligere. Arkiv

Velfærdsfag er under opbrud

Læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren er blevet mere professionelle, men den øgede viden har ikke givet dem mere at skulle have sagt, viser ny forskning i professionshøjskolernes velfærdsuddannelser

’Glem ikke det forskningsbaserede’

Det skal kunne mærkes, at det er en forsker, der underviser, mener Rasmus Markussen, der læser idehistorie
Dybt ambitiøse studerende risikerer at isolere sig. Det kan ramme dem hårdt socialt og går ud over indlæringsevnen.

Uddannelser kæmper med overambitiøse studerende

De overambitiøse studerende er et voksende problem på mange uddannelser. Konkurrencen om at klare sig allerbedst betyder nemlig ofte, at de studerende isolerer sig socialt – og det forringer indlæringen

Sider

Mest læste

  1. Mystisk ændring af WHO's definition af en pandemi
    WHO har pludselig ændret definitionen på en pandemi på sin hjemmeside. Nu kan stort alle influenzaer kaldes for pandemier, mener kritikere. Dermed vil medicinalindustrien også fremover kunne tjene milliarder på vaccine til relativt ufarlige sygdomme
  2. Arbejdsløs humanist: Universitetet uddanner os til professionelle fortidslevn
    Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
  3. ’Jeg har ikke lyst til at åbne den mands kranium. Men jeg gør det, fordi jeg skal’
    Retsmedicinere, politifolk og kriminalteknikere møder grusomhed med grundighed. Information har som det første danske medie været med til en drabsobduktion
  4. Studerende bag åbent brev til rektorer: Sexchikane er et nationalt problem
    Kvindelige studerende oplever sexchikane på danske universiteter. Sådan lyder det fra 48 anonyme kvindelige studerende, der på tværs af universiteter har skrevet et åbent brev til deres rektorer. Flere universiteter planlægger allerede tiltag, der skal hjælpe krænkede studerende
  5. Mennesker uden filosofi
    Den multikulturelle verden er også en kamp om retten til historien: Hvem var her først? Men hvorfor påstod så Derrida, at filosofi kun er europæisk?
  6. Da landbrugslobbyen ville ændre oksekøds image: Sådan gik det galt på Aarhus Universitet
    Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten
  7. Podcast: Skal forskerne have adgang til vores persondata fra Facebook og Google?
    I tredje afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller medieprofessor Anja Bechmann om sin akademiske afhængighed af de massive mængder personlige data, som Facebook og andre sociale medier opsamler om os, men som techgiganterne ikke nødvendigvis er interesserede i at dele med forskere
  8. Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker
    Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt