Organisation

Aarhus Universitetsforlag

Da mennesket blev myndigt

Videnskab. Nyt dansk oversigtsværk over oplysningstiden er stærkt tiltrængt i en tid, hvor det politiske flertal bæres af folk, for hvem oplysningsbegrebet er en pestilens

Meningen med kristendommen er Guds død

Den forhenværende ateist Richard Rorty mødes med den erklærede halvtroende Gianni Vattimo i en strålende bog

Forståelse for modparten

Var processerne mod Sokrates og Jesus nu så uretfærdige?

Forskerne vil gerne formidle

I en ny bog træder forskerne frem i debatten om forskningsformidling

Europas største intrgrationsproblem?

Mens vi diskuterer tørklæder og islamisk ekstremisme, lever Europas største etniske minoritet, romaerne, i isolation og elendighed. Vi overser kontinentets største integrationsproblem, skriver kronikørerne i anledning af Den Internationale Romadag i dag Med jævne mellemrum dukker overskrifter som disse op i danske aviser : 'Tiggere køres ind i busser', 'Organiseret tiggeri på strøget'...

Videnskaben på barrikaderne

Forskningen er mangfoldig og bør derfor ikke udelukkende (men også) være samfunds- og erhvervsnyttig. Fremkomsten af dansk forskningspolitik efter Anden Verdenskrig viser, at koblingen mellem samfundsnytte og forskningsfrihed ikke altid er uproblematisk. I dag ser vi et øget fokus på smal samfundsnytte forstået som industriel innovation og faktura-forskning

Videnssamfundets korttidshukommelse

Der hersker en historieløs begejstring for videnssamfundet i medier og blandt politikere, erhvervsfolk og forskere, og nyhedsretorikken overblænder ofte en saglig kritisk bevidsthed. I stedet er det nødvendigt at se på udviklingen fra 1800-tallet frem til i dag for at kunne forstå, hvad der er nyt i videnssamfundet

Som vinden blæser

Mens vindens retning alene bestemte, hvem der yderligere skulle rammes af udslippet fra Tjernobyl, sad Ulrich Beck i en idyl ved foden af Alperne og skrev på den skelsættende bog om risikosamfundet. Kronikkens forfattere har netop udgivet en bog om ham - og fortæller her om de tanker, der lå bag beskrivelsen af det klassiske industri-samfunds afløser

Den kødelige kærligheds og boglige dannelses fortrin

Det er Renæssance-år i år, og det fejres af kulturinstitutioner landet over. Kronikøren har netop skrevet en bog om dette kulturelle opbrud og nybrud

Den genfødte tid

Bred præsentation af renæssancens verden i mangesidig publikation

Sider

Mest læste

  1. Vrede og antændte mennesker sætter sig i bevægelse. Kroppe, sanser og følelser arter sig politisk. Lever vi i affekternes tid? Det har kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen skrevet en lærerig, men også ganske affektløs bog om
  2. Videnskab. Nyt dansk oversigtsværk over oplysningstiden er stærkt tiltrængt i en tid, hvor det politiske flertal bæres af folk, for hvem oplysningsbegrebet er en pestilens
  3. Ny bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til nobelprisen i litteratur - uden at få den. Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen hverken skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form
  4. Mens vindens retning alene bestemte, hvem der yderligere skulle rammes af udslippet fra Tjernobyl, sad Ulrich Beck i en idyl ved foden af Alperne og skrev på den skelsættende bog om risikosamfundet. Kronikkens forfattere har netop udgivet en bog om ham - og fortæller her om de tanker, der lå bag beskrivelsen af det klassiske industri-samfunds afløser
  5. I år er det 50 år siden, FN’s konvention om flygtninge trådte i kraft. Siden da har Danmark modtaget flygtninge fra så forskellige lande som Ungarn og Somalia. Ny bog fortæller om deres møde med Danmark
  6. Livlægen Struensee reformerede som diktator i Danmark det stillestående danske samfund fra øverst til nederst. Det kostede ham til sidst livet. Ulrik Langen føjer nyttigt nyt til et vigtigt kapitel i danmarkshistorien
  7. Jens Lei Wendel-Hansen har lavet en fin fremstilling af Grønlands sene historie fra amt til selvstyre
  8. Forskningen er mangfoldig og bør derfor ikke udelukkende (men også) være samfunds- og erhvervsnyttig. Fremkomsten af dansk forskningspolitik efter Anden Verdenskrig viser, at koblingen mellem samfundsnytte og forskningsfrihed ikke altid er uproblematisk. I dag ser vi et øget fokus på smal samfundsnytte forstået som industriel innovation og faktura-forskning