Menu
Log ind

Organisation

AKP

Recep Tayyip Erdogans politiske projekt er en tilbagerulning af Atatürks sekulære stat, som i hans optik er en vestlig anomali, fjendtlig overfor religionen og fremmed for tyrkisk historie og kultur. Han plejer et image som lederen, der ikke søger magten for magtens skyld, men i en højere sags tjeneste

I Erdogans Tyrkiet genvælger majoriteten den stærke leder, der har aflæst vælgernes fordomme og angstneuroser

Recep Tayyip Erdogans politiske projekt er en tilbagerulning af Atatürks sekulære stat, som i hans optik er en vestlig anomali, fjendtlig overfor religionen og fremmed for tyrkisk historie og kultur. Han plejer et image som lederen, der ikke søger magten for magtens skyld, men i en højere sags tjeneste
Tyrkiske statsborgere bosat i Danmark har i årevis været kendetegnet ved, at de stemmer konservativt. Da der sidste år var folkeafstemning om den forfatningsændring, der skulle ændre Tyrkiet fra en parlamentarisk til en præsidentiel republik, var Danmark det sted i Norden, hvor flest stemte ja – hele 60 procent. Det samme mønster var tydeligt ved søndagens valg.

Danmark og Europa er blevet Erdogans fremskudte kampplads

Den tyrkiske præsident Erdogan er populær langt ud over landets grænser. I Danmark har over halvdelen af tyrkerne stemt på ham. Præsidenten har gjort meget for at få og fastholde støtter gennem de seneste år. Det har han bl.a. gjort gennem direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som de danske moskeer hører under, og som har en forbindelse til en organisation i Danmark
I vælgernes bevidsthed er alternativet til Erdogan et uberegneligt kaos. Frygt for, at han ved et nederlag ville sende loyale stormtropper ud i gaderne – som ved Gezi Park-uroen i 2013 og kupforsøget i 2016 – er reel, om end ingen tør tale højt om den, skriver Lasse Ellegaard.

Erdogan vandt sin niende sejr siden 2002 på frygt og fordom

Den tyrkiske præsident vandt sin niende sejr siden 2002 – ikke som dengang på håb og forventning, men på frygt og fordom. Med det ultranationalistiske parti som makker, kan det kun blive værre
Erdogan ved selv, at medvinden er løjet af. Efter at folkeafstemningen om 18 forfatningsændringer blev vundet knebent og – tyder indicier på – kun med stemmefusk, indledte han en ny udrensning, denne gang i partiet.

Erdogans nemesis lurer i Tyrkiets mest beskidte valgkamp

Erdogan er rimelig sikker på genvalg, men hans flertal er i risiko, og hans politiske projekt har delt nationen i en uforsonlighed hinsides politisk debat, og hvor uenighed med Erdogan udlægges som sympati med terror
Oppositionen frygter, at Erdogan vil forsøge at skabe utryghed i de kurdiske områder forud for valget søndag. Det kan få kurdere til at afholde sig fra at møde op ved valgstederne for at stemme. Her ældre kvinder i byen Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkisk opposition: »Det regerende parti kan ikke bare fuske sig til magten«

Den tyrkiske opposition har iværksat en kampagne for at dæmme op for valgfusk ved valget på søndag. Men selv om Erdogan har magt til at manipulere valghandlingen, er den største trussel, at folk får en opfattelse af, at deres stemme ikke tæller, så de bliver hjemme, siger kampagneleder for oppositionsparti
Tyrkiets præsident Recep Tayyib Erdoğan.

Tyrkiet er en smuldrende sekulær republik

Præsident Erdoğan er kun ét valg fra at transformere den tyrkiske republik til et enmandsstyre. Fra den sekulære højborg Izmir kæmper det store oppositionsparti for at komme tilbage til magten – eller for i det mindste at overbevise tyrkerne om, at der stadig findes et alternativ til Erdoğan
Ved en demostration i Izmir i Tyrkiet, hvor det sekulære styre har mange tilhængere. Her er der en mere afslappet holdning til islam som blandt andet ses i påklædningen blandt kvinderne.

Tyrkisk feminist: I Tyrkiet går udviklingen baglæns og tager kvinders rettigheder med sig

I Tyrkiet er kvinders rettigheder på tilbagetog, og det udgør en af de største udfordringer for demokratiet, lyder det fra Elif Shafak, landets mest læste kvindelige forfatter. Hun mener, at ligestillingen er truet af AKP-regeringens autoritære linje og den stigende religiøse fanatisme i landet
Det er i dag et år siden, at et kupforsøg sendte Tyrkiet ud i et døgns kaos. Efter kupmagerne var nedkæmpet gik tusindvis af tyrkere gik på gaden – her Bosporusbroen – for at fejre det.

I dag fejres det fortsat uopklarede kupforsøg i Tyrkiet

Trods mere end 50.000 fængslede i tyrkisk histories mest omfattende politiske udrensning er det fortsat et ubesvaret spørgsmål, hvem der planlagde kupforsøget 15. juli sidste år, der førte til en afgørende ændring af Tyrkiets politiske landskab
Præsident Erdogan under en mindehøjtidelighed for de faldne under sidste års kupforsøg. Erdogan har benyttet lejligheden til at skaffe sig af med mange modstandere, ikke mindst medlemmer af Hizmet-bevægelsen. Men bevægelsens tilhængere har også gjort det nemt for den tyrkiske leder med en række dårlige beslutninger, erkender en tilhænger. 

Prominent Gülen-tilhænger: Ja, vi ligger, som vi har redt

Den brede tyrkiske offentlighed har vendt Gülen-netværket ryggen og betragter det som medskyldige i tyrkisk politiks demokratiske nedtur. Selv en tidligere prominent redaktør i Gülen-netværket mener, at Hizmet-medlemmer var involveret i kupforsøget mod Erdogan – men uden Fethullah Gülens viden
Mens weekendens folkeafstemning var tæt på dødt løb i Tyrkiet, forholdt det sig ganske anderledes blandt europæiske tyrkere. I Danmark stemte 60 procent af de 11.000 dansk-tyrkere, der deltog i valget, for forfatningsændringen.

Tyrkere i eksil stemmer konservativt

Det handler om identitet og national stolthed, når et stort flertal af tyrkerne i Europa støtter den tyrkiske præsident Erdogan og hans parti, siger flere iagttagere. Ved forfatningsafstemningen søndag stemte 60 procent af dansk-tyrkerne ja

Sider

Mest læste

  1. I Erdogans Tyrkiet genvælger majoriteten den stærke leder, der har aflæst vælgernes fordomme og angstneuroser
    Recep Tayyip Erdogans politiske projekt er en tilbagerulning af Atatürks sekulære stat, som i hans optik er en vestlig anomali, fjendtlig overfor religionen og fremmed for tyrkisk historie og kultur. Han plejer et image som lederen, der ikke søger magten for magtens skyld, men i en højere sags tjeneste
  2. Tyrkisk feminist: I Tyrkiet går udviklingen baglæns og tager kvinders rettigheder med sig
    I Tyrkiet er kvinders rettigheder på tilbagetog, og det udgør en af de største udfordringer for demokratiet, lyder det fra Elif Shafak, landets mest læste kvindelige forfatter. Hun mener, at ligestillingen er truet af AKP-regeringens autoritære linje og den stigende religiøse fanatisme i landet
  3. Erdogan overlever kupforsøg
    Den tyrkiske præsident beskylder sine modstandere i den islamiske Güllen-bevægelse for at stå bag militærenheders mytteri – men holder det?
  4. Tyrkiet er en smuldrende sekulær republik
    Præsident Erdoğan er kun ét valg fra at transformere den tyrkiske republik til et enmandsstyre. Fra den sekulære højborg Izmir kæmper det store oppositionsparti for at komme tilbage til magten – eller for i det mindste at overbevise tyrkerne om, at der stadig findes et alternativ til Erdoğan
  5. Danmark og Europa er blevet Erdogans fremskudte kampplads
    Den tyrkiske præsident Erdogan er populær langt ud over landets grænser. I Danmark har over halvdelen af tyrkerne stemt på ham. Præsidenten har gjort meget for at få og fastholde støtter gennem de seneste år. Det har han bl.a. gjort gennem direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som de danske moskeer hører under, og som har en forbindelse til en organisation i Danmark
  6. Prominent Gülen-tilhænger: Ja, vi ligger, som vi har redt
    Den brede tyrkiske offentlighed har vendt Gülen-netværket ryggen og betragter det som medskyldige i tyrkisk politiks demokratiske nedtur. Selv en tidligere prominent redaktør i Gülen-netværket mener, at Hizmet-medlemmer var involveret i kupforsøget mod Erdogan – men uden Fethullah Gülens viden
  7. Erdogans kulturrevolution starter i skolen
    Fyringen af tusindvis af lærere i Tyrkiet er kulminationen på 14 års aggressiv uddannelsespolitik under Erdogan. Skolen har været omdrejningspunkt for alle politiske bevægelser i landet, først som de sekulæres bolværk mod religion, nu som Erdogans redskab til målrettet islamisering af folket
  8. Tyrkerne tør ikke længere stole på hinanden
    Uanset om Erdogan vinder eller taber den kommende folkeafstemning i Tyrkiet, går landet en dyster fremtid i møde. Erdogan har bevidst ført en splittelsens politik, som gør Tyrkiet mere end vanskeligt at holde sammen på