Menu
Log ind

Organisation

AKP

Et russisk fragtfly lastet med S-400-elementer til det antiballistiske våbensystem S-400 landede torsdag i en lufthavn vest for Ankara. Hermed er der ingen vej tilbage i den politiske krise mellem Tyrkiet og USA, medmindre den tyrkiske præsident Erdogan mod forventning skulle sende flyet med indhold retur til Rusland.

Tyrkiets køb af russiske missiler markerer lavpunkt i forholdet til USA

Det tyrkisk-russiske militære samarbejde om S-400-våbensystemet er resultatet af næsten to årtiers nedadgående spiral i Ankaras relationer til Washington, som kan ende med, at Tyrkiet udtræder af NATO
Indenrigspolitisk belastes Erdogan af en økonomi, der efter en årrække med vækst nu står i stampe, og som især er forværret efter det mislykkede kupforsøg i juli 2016, skriver Lasse Ellegaard.

Tyrkiets Erdogan trues af oprør indefra

De første tegn på afskalning i Erdogans islamistiske parti, AKP, har vist sig med den tidligere populære finansminister Ali Babacans udmeldelse og erklæring om stiftelse af et nyt islamistisk parti med vægtige støtter fra tidligere AKP-spidser
Til forskel fra Erdogan førte Ekrem Imamoglu (der ses på billedet) valgkamp med en inkluderende politisk attitude, krydret med Koran-citater. Det vandt han på – og i søndags overbevisende.

Ommeren i Istanbul er lovende for det tyrkiske demokrati

Vælgerne i megabyen reagerede på indgrebet mod deres værdsatte stemmeret
Frygten for fremtiden kunne spores i valgresultaterne ved det tyrkiske lokalvalg – og det var ikke til Erdogans fordel.

Fortællingen om den uovervindelige Erdogan er udfordret efter lokalvalg

Ved søndagens lokalvalg i Tyrkiet led præsident Erdogan et stort nederlag ved at tabe hovedstaden Ankara og formentlig også Istanbul til oppositionen
Udsigten til tilbagegang for præsident Erdogans islamiske AKP skaber bekymring hos mange vælgere for en voldelig udgang på søndagens lokalvalg i Tyrkiets 81 provinser

Frygt for krise efter tyrkiske lokalvalg

Udsigten til tilbagegang for præsident Erdogans islamiske AKP skaber bekymring hos mange vælgere for en voldelig udgang på søndagens lokalvalg i Tyrkiets 81 provinser
Recep Tayyip Erdogans politiske projekt er en tilbagerulning af Atatürks sekulære stat, som i hans optik er en vestlig anomali, fjendtlig overfor religionen og fremmed for tyrkisk historie og kultur. Han plejer et image som lederen, der ikke søger magten for magtens skyld, men i en højere sags tjeneste

I Erdogans Tyrkiet genvælger majoriteten den stærke leder, der har aflæst vælgernes fordomme og angstneuroser

Recep Tayyip Erdogans politiske projekt er en tilbagerulning af Atatürks sekulære stat, som i hans optik er en vestlig anomali, fjendtlig overfor religionen og fremmed for tyrkisk historie og kultur. Han plejer et image som lederen, der ikke søger magten for magtens skyld, men i en højere sags tjeneste
Tyrkiske statsborgere bosat i Danmark har i årevis været kendetegnet ved, at de stemmer konservativt. Da der sidste år var folkeafstemning om den forfatningsændring, der skulle ændre Tyrkiet fra en parlamentarisk til en præsidentiel republik, var Danmark det sted i Norden, hvor flest stemte ja – hele 60 procent. Det samme mønster var tydeligt ved søndagens valg.

Danmark og Europa er blevet Erdogans fremskudte kampplads

Den tyrkiske præsident Erdogan er populær langt ud over landets grænser. I Danmark har over halvdelen af tyrkerne stemt på ham. Præsidenten har gjort meget for at få og fastholde støtter gennem de seneste år. Det har han bl.a. gjort gennem direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som de danske moskeer hører under, og som har en forbindelse til en organisation i Danmark
I vælgernes bevidsthed er alternativet til Erdogan et uberegneligt kaos. Frygt for, at han ved et nederlag ville sende loyale stormtropper ud i gaderne – som ved Gezi Park-uroen i 2013 og kupforsøget i 2016 – er reel, om end ingen tør tale højt om den, skriver Lasse Ellegaard.

Erdogan vandt sin niende sejr siden 2002 på frygt og fordom

Den tyrkiske præsident vandt sin niende sejr siden 2002 – ikke som dengang på håb og forventning, men på frygt og fordom. Med det ultranationalistiske parti som makker, kan det kun blive værre
Erdogan ved selv, at medvinden er løjet af. Efter at folkeafstemningen om 18 forfatningsændringer blev vundet knebent og – tyder indicier på – kun med stemmefusk, indledte han en ny udrensning, denne gang i partiet.

Erdogans nemesis lurer i Tyrkiets mest beskidte valgkamp

Erdogan er rimelig sikker på genvalg, men hans flertal er i risiko, og hans politiske projekt har delt nationen i en uforsonlighed hinsides politisk debat, og hvor uenighed med Erdogan udlægges som sympati med terror
Oppositionen frygter, at Erdogan vil forsøge at skabe utryghed i de kurdiske områder forud for valget søndag. Det kan få kurdere til at afholde sig fra at møde op ved valgstederne for at stemme. Her ældre kvinder i byen Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkisk opposition: »Det regerende parti kan ikke bare fuske sig til magten«

Den tyrkiske opposition har iværksat en kampagne for at dæmme op for valgfusk ved valget på søndag. Men selv om Erdogan har magt til at manipulere valghandlingen, er den største trussel, at folk får en opfattelse af, at deres stemme ikke tæller, så de bliver hjemme, siger kampagneleder for oppositionsparti

Sider

Mest læste

  1. Tyrkisk feminist: I Tyrkiet går udviklingen baglæns og tager kvinders rettigheder med sig
    I Tyrkiet er kvinders rettigheder på tilbagetog, og det udgør en af de største udfordringer for demokratiet, lyder det fra Elif Shafak, landets mest læste kvindelige forfatter. Hun mener, at ligestillingen er truet af AKP-regeringens autoritære linje og den stigende religiøse fanatisme i landet
  2. Tyrkiet er en smuldrende sekulær republik
    Præsident Erdoğan er kun ét valg fra at transformere den tyrkiske republik til et enmandsstyre. Fra den sekulære højborg Izmir kæmper det store oppositionsparti for at komme tilbage til magten – eller for i det mindste at overbevise tyrkerne om, at der stadig findes et alternativ til Erdoğan
  3. Tyrkiets sidste sekulære skanse er faldet
    Præsident Erdogan har med en blanding af tålmodighed og brutalitet omdannet Tyrkiet fra sekulær stat til islamisk præget samfund. I dag står han på toppen af en politisk karriere, der har gjort ham til folkevalgt sultan
  4. Erdogan overlever kupforsøg
    Den tyrkiske præsident beskylder sine modstandere i den islamiske Güllen-bevægelse for at stå bag militærenheders mytteri – men holder det?
  5. I Erdogans Tyrkiet genvælger majoriteten den stærke leder, der har aflæst vælgernes fordomme og angstneuroser
    Recep Tayyip Erdogans politiske projekt er en tilbagerulning af Atatürks sekulære stat, som i hans optik er en vestlig anomali, fjendtlig overfor religionen og fremmed for tyrkisk historie og kultur. Han plejer et image som lederen, der ikke søger magten for magtens skyld, men i en højere sags tjeneste
  6. Danmark og Europa er blevet Erdogans fremskudte kampplads
    Den tyrkiske præsident Erdogan er populær langt ud over landets grænser. I Danmark har over halvdelen af tyrkerne stemt på ham. Præsidenten har gjort meget for at få og fastholde støtter gennem de seneste år. Det har han bl.a. gjort gennem direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som de danske moskeer hører under, og som har en forbindelse til en organisation i Danmark
  7. Tyrkere i eksil stemmer konservativt
    Det handler om identitet og national stolthed, når et stort flertal af tyrkerne i Europa støtter den tyrkiske præsident Erdogan og hans parti, siger flere iagttagere. Ved forfatningsafstemningen søndag stemte 60 procent af dansk-tyrkerne ja
  8. Erdogans kulturrevolution starter i skolen
    Fyringen af tusindvis af lærere i Tyrkiet er kulminationen på 14 års aggressiv uddannelsespolitik under Erdogan. Skolen har været omdrejningspunkt for alle politiske bevægelser i landet, først som de sekulæres bolværk mod religion, nu som Erdogans redskab til målrettet islamisering af folket