Menu
Log ind

Organisation

Alternative für Deutschland

I forgangne uge blev Thomas Kemmerich fra det liberale parti FDP valgt til ministerpræsident med stemmer fra det højrepopulistiske Alternative für Deutschland og CDU. Medierne var ude af sig selv, og efter blot et døgn var ministerpræsidenten tvunget til at træde tilbage.

AfD-triumf i Thüringen: Populismens offerlogik er for alvor ankommet i Tyskland

Det politiske kaos i den østtyske delstat Thüringen har kun en rigtig vinder: Alternative für Deutschland, som profiterer på udgrænsningen
Enkelte gange er der fløjet højreradikale begreber fra det nazistiske vokabularium ud af munden på Tino Chupalla, der indgår som ny formandsduo for AfD, og ses på billedet. Men generelt er hans retorik næsten lige så poleret som den genvalgte formand, Jörg Meuthens. 

Alternative für Deutschland gør stuerent og kommer et skridt tættere på magten

Med to glatte formænd med sjældne højreradikale smuttere er Alternative für Deutschland blevet en kende mere stuerent. Udadtil
Egentlig blev spørgsmålet om magten i CDU afklaret i december 2018, da CDU’s partiforkvinde, Annegret Kramp-Karrenbauer, slog Merz ved partiets kongres i Hamborg. Men i ugerne op til partiets 32. partidag i Leipzig fra torsdag aften til lørdag har magtspørgsmålet atter rejst sig i partiet.

Før CDU’s partidag: Merkel er savet ned. Hvem kan samle magten op?

CDU prøver at holde fokus på indhold og lægge magtkampe og valgnederlag bag sig ved sin partidag fredag og lørdag. Det kommer næppe til åbent mytteri, men posten som kanslerkandidat er atter pivåben
AfD’s vælgere er ikke ofre for en fremadstormende globalisering, men mangler tilsyneladende grundlæggende erfaringer med globaliseringen og har derfor ikke samme selvfølgelighed omkring de internationale perspektiver som i Vesttyskland. De er ikke hægtet af økonomisk, men kulturelt, skriver Moritz Schramm. På billedet ses en af AfD's partiledere Alexander Gauland.

Det er kulturelt armod, ikke økonomisk armod, der har radikaliseret østtyskerne

Man hører ofte, at den ekstreme højrefløjs succes i det tidligere Østtyskland skyldes økonomisk ulighed. Studier peger dog på, at økonomien ingen væsentlig rolle spiller. Det handler om kultur og værdier, skriver tysklektor Moritz Schramm i dette debatindlæg
Matthias Platzeck, der er tidligere ministerpræsident i Brandenburg og kendt som ’østtyskernes stemme’, er kritisk over for den genforeningskontrakt, der blev indgået efter Murens fald. Han mener, at den »dårlige stemning« i Østtyskland i dag er en af følgerne.

’Østtyskernes stemme’: »Efter Berlinmurens fald holdt jeg op med at tro på, at noget varer evigt«

Da miraklet skete i Berlin for 30 år siden, stod han i begivenhedernes centrum, og politikeren Matthias Platzeck har stået der siden. Som ’østtyskernes stemme’ og leder af genforeningsjubilæet kritiserer han fortsat resultatet af genforeningen, men han får julelys i øjnene af at tænke på Berlinmurens fald
Da Bodo Ramelow ministrerpræsident i Thüringen, blev han den første Die Linke-ministerpræsident i Tyskland. Thüringen er en påmindelse om, at den tyske genforening er anledning til selvransagelse snarere end jubel. 

Så meget for genforeningen: I østtyske Thüringen sætter flest kryds ved yderfløjene

Hvis nogen i årene omkring Berlinmurens fald havde forudsagt, at flertallet af østtyskerne her 30 år senere ville stemme på en venstrerevolutionær DDR-arvtager og en højreradikal nationalist, ville det have virket som en ond dystopi. Men det er virkeligheden i Thüringen
AfD-leder Alexander Gauland skyndte sig at tolke søndagens valgresultat som et tegn på, at »AfD snart vil deltage i en regering« – og at der internt i CDU i Sachsen vil opstå et krav om at gå i regering med AfD. Fra venstre ses AfD’s spidskandidat i Sachsen, Joerg Urban, AfD-kandidat i Brandenburg, Andreas Kalbitz, AfD-leder, Alexander Gauland og Joerg Meuthen.

Den massive vælgerflugt til AfD er stadig ikke argument nok til et oprør fra højre i CDU

Efter stærke tab i de østtyske delstatsvalg vejrer højrefløjen i CDU morgenluft. Men der foregår endnu ikke et åbent opgør med Kramp-Karrenbauer og slet ikke med afvisningen af at danne regering med AfD
Alternative für Deutschland har netop opnået flotte valgresultater ved delstatsvalgene i Østtyskland. Her ses Andreas Kalbitz, som var spidskandidat for AfD i delstatsvalget i Brandenburg, og som Information tidligere har skrevet om.

Østtysk avantgarde: AfD får historisk stærke resultater, men holdes heldigvis fra magten

AfD opnår uhyre stærke resultater i Østtyskland og cementerer den »europæiske normalisering« af det engang så politisk stabile Tyskland
Ministerpræsidenten i østtyske Sachsen, Michael Kretschmer, bruger i valgkampen alle tricks for at komme i snak med borgerne og overbevise dem om, at de skal stemme CDU i stedet for Alternative für Deutschland. Her griller han pølser i provinsbyen Arnsdorf. Men hans forehavende ser kun ud til at få middelmådig succes i det ene af søndagens to skæbnevalg i Østtyskland, som vil undergrave magten og autoriteten yderligere i Merkels parti og regering.

Skæbnevalg i Østtyskland: AfD står til at give den tyske regering to blå øjne – men næppe knockout

Alternative für Deutschland står til solid fremgang ved søndagens østtyske delstatsvalg i Sachsen og Brandenburg, mens de tyske regeringspartier CDU og SPD kan slippe med grimme prygl. Situationen er et tilspidset udtryk for fragmenteringen i tysk politik
Her ses demonstranter fra den højreradikale bevægelse Pro Chemnitz på selve årsdagen for mordet på den 35-årige tysk-cubaner Daniel H. med et banner med teksten: »Vi er folket!«.

Blev 24-årig syrer dømt for Chemnitz-mord for at undgå optøjer fra højreradikale?

For et år siden kogte Chemnitz over i højreradikale optøjer efter et mord, som har udløst ti års fængsel til en 24-årig syrer. Tyske medier ser dommen som en politisk motiveret skamplet på retsvæsenet, mens ny rapport antyder, at optøjerne havde vold mod udlændinge som mål

Sider

Mest læste

  1. AfD-triumf i Thüringen: Populismens offerlogik er for alvor ankommet i Tyskland
    Det politiske kaos i den østtyske delstat Thüringen har kun en rigtig vinder: Alternative für Deutschland, som profiterer på udgrænsningen
  2. »Der er al mulig grund til at være bange for Alternative für Deutschland«
    For præcis et år siden tordnede Alternative für Deutschland ind i den tyske forbundsdag, og siden er det i takt med den tyske regerings kriser vokset til Tysklands næststørste parti i ny meningsmåling. Men AfD befinder sig i en dybt bekymrende radikalisering, mener den afhoppede partisoldat Franziska Schreiber, som med sin nye bog ’Inside AfD’ har rystet den tyske regering
  3. Hvor ekstremt er Alternative für Deutschland?
    Selv om partiet Alternative für Deutschland, der overgik CDU ved delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern, forsøger at virke moderat, har det en stærk racistisk kerne, der i sidste ende er med til at anspore den politiske vold, lyder advarslen fra politikforsker Hajo Funke, som netop har skrevet en bog om de voldelige netværk omkring det populære højreparti
  4. Tyskernes selvforståelse vakler
    Hitler og nazismen var blot en »fuglelort« i 1000 års stolt tysk historie, hævder partiet Alternative für Deutschlands formand, der ønsker en ny positiv, national selvforståelse. Bag sidste uges regeringskrise i Tyskland ulmer en ny strid om nationens demonstrative opgør med de nazistiske forbrydelser
  5. Så meget for genforeningen: I østtyske Thüringen sætter flest kryds ved yderfløjene
    Hvis nogen i årene omkring Berlinmurens fald havde forudsagt, at flertallet af østtyskerne her 30 år senere ville stemme på en venstrerevolutionær DDR-arvtager og en højreradikal nationalist, ville det have virket som en ond dystopi. Men det er virkeligheden i Thüringen
  6. Højreekstremister og jihadister deler kvindesyn
    Muslimske mænd bliver på den yderste højrefløj sat i scene som vestlige kvinders fjende nummer ét. Men i virkeligheden deler ekstreme højrenationalister i Vesten grundlæggende kvindesyn med fundamentalistiske grupper som jihadister, mener den hollandske sociolog og psykoanalytiker Abram de Swaan
  7. 30 år og 15.000 mia. kroner har ikke været nok til at rette op på 40 års planøkonomi i DDR
    Som et symbol på den lange afsked med det 20. århundrede og DDR er brunkul stadig det, der leverer nogle af de bedst betalte arbejdspladser i Østtyskland. Imens fortsætter afvandringen til Vesttyskland og debatten om omstillingstabere. Vi savner ikke DDR, men vi savner sammenholdet, lyder det 30 år efter genforeningen
  8. ’Østtyskernes stemme’: »Efter Berlinmurens fald holdt jeg op med at tro på, at noget varer evigt«
    Da miraklet skete i Berlin for 30 år siden, stod han i begivenhedernes centrum, og politikeren Matthias Platzeck har stået der siden. Som ’østtyskernes stemme’ og leder af genforeningsjubilæet kritiserer han fortsat resultatet af genforeningen, men han får julelys i øjnene af at tænke på Berlinmurens fald