Organisation

Alternativet

Alternativet er et dansk politisk parti, stiftet af tidligere kulturminister Uffe Elbæk i 2013. Alternativet bekender sig ikke til en bestemt politisk ideologi, men har især klima, bæredygtighed og en »ny politisk kultur« blandt sine mærkesager. Nuværende partileder er Uffe Elbæk.

Hvad f***** er kapitalisme?

Og socialisme? Den skandinaviske velfærdsøkonomi? Og Alternativet? – Krigskorrespondance fra webbens ’ædle kappestrid’ mellem Enhedslisten og Uffe Elbæks partidannelse

Johanne og Uffe: Den kapitalistiske vækstøkonomis tid er ved at være forbi

Enhedslisten og Alternativet vil begge et opgør med den traditionelle vækstøkonomi. Den leverer ikke længere varen, og den undergraver miljøet og skader mennesker. Skillelinjen går ved, om omstillingen forudsætter socialisme eller ej

Er Alternativet overhovedet et alternativ ...

... til Enhedslisten? Eller: ’Gå ikke glip af denne chance for at svinge træbenet i muntert lag, før det er uigenkaldeligt for sent’ – med bl.a. en web-debat på foreløbig 286 bidrag

EL versus Alternativet

Hin ædle kappestrid med mere

Alternativet tiltrækker nye politisk aktive

Partiet Alternativet har undersøgt, hvem deres medlemmer er – og hvor de kommer fra. Uffe Elbæk er tilfreds med, at de fleste aldrig tidligere har været medlem af et parti

Uffe Elbæk: Masseovervågning underminerer demokratiet

De digitale frihedsrettigheder bliver en af de vigtigste politiske diskussioner i fremtiden. Det mener partistifteren Uffe Elbæk, der kritiserer sine kolleger på Christiansborg for deres passivitet overfor Edward Snowdens afsløringer af NSA

Enhedslisten/Alternativet

Nu er den ædle kappestrid omsider indledt. Mere omvæltende end selv en ’revolution’

Vi er et frisk pust i dansk politik

Politikerne er i lommen på økonomerne, embedsmændene og erhvervslederne og har opgivet at føre en selvstændig politik

Elbæks projekt begynder nedefra

Haves: et parti. Søges: en politik. Uffe Elbæks nye parti, Alternativet, går alternativt til værks i forsøget på at finde svarene på, hvordan centrum-venstre skal komme videre

Sider

Mest læste

  1. Hvilket parti skal du stemme på til folketingsvalget? Denne valgtest er baseret på, hvordan politikerne har stemt og ikke på, hvordan de siger, de vil stemme
  2. Hvis vi skal ændre vores vaner i retning af en grønnere hverdag, må vi sikre overskud i familierne. Uden overskud i hverdagen får familierne aldrig mulighed for at blive grønnere. Derfor vil Alternativet have familieministeriet tilbage, skriver Nanna Høyrup og Mira Issa Bloch fra Alternativet i dette debatindlæg
  3. På tværs af Folketingets partier er klimapolitikken overraskende slap og overfladisk. Det siger Sebastian H. Mernild, der er professor i klimaforandringer i Norge. Han er fagdommer i Informations panel, der i denne serie vurderer partierne indenfor forskellige områder, først klimapolitikken. Mernild efterlyser ikke kun højere ambitioner, men konkrete strategier og handlingsplaner
  4. I 70’erne undergravede venstrefløjen sig selv ved at splitte sig op i et hav af fraktioner, der kunne bekrige hinanden, og som alle var under spærregrænsen. Nu ser vi samme tendens med det ene grønne fraktionsparti efter det andet. Der er brug for samling i klimakampen, skriver grøn vælger Jens Frydendal i dette debatindlæg
  5. Vores sprog er fyldt med kønsstereotypiske formuleringer og metaforer. Det er gammeldags, men det betyder ikke, at vi opnår ligestilling ved at oprette et kønspolitisk sprogpoliti
  6. »Kloden er under gevaldigt pres. Planeten lider,« har Alternativets Niko Grünfeld flere gange sagt. Det klinger hult, når han samtidig vælger at bruge titusindvis af kroner på nyproducerede møbler til sit eget kontor
  7. Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, forsøgte at kigge fremad på partiets landsmøde i weekenden. Fortiden fortrænges. Men fremtiden tegner ikke lys – ej heller for de andre grønne partier, som kæmper indbyrdes om de samme stemmer
  8. Etablering af nye partier er blevet et modefænomen. I bedste fald bobler og spirer folkestyret fra neden med nye, overrumplende ideer. I værste fald er politik ved at blive et realityshow, hvor nye partier bruges som platform for personlig promovering