Aqua

Bubber og Mygind er eksempler på en kultur, hvor voksne mennesker køber samtalekøkken til 175.000 og udekøkken til 50.000 og alligevel lørdag aften fejrer tilværelsen med Matador Mix foran skærmen. Kvalitet er modstand, og danskerne nyder livet uden modstand: Der skal være den kortest mulige vej mellem behov og tilfredsstillelse, mellem lyst og selvforkælelse. Selv sprutten skal smage af chokoladeskildpadde, vingummi eller bolsjer. En oprindeligt kritisk anti-autoritær indstilling har allieret sig med forbrugersamfundets laveste fællesnævner og selvforkælelsen som eksistentielt princip: Behovene skal tilfredsstilles. Slik foran skærmen og babysprog som beroligende kode. Her kommer ikke noget ind i hovedet, som ikke er derinde i forvejen. For der er ikke nogen, der skal komme her og sige, at slik er tarveligt, og at Anders Lund Madsen i sparkedragt i julekalenderen ikke er ligeså sjov som Hans Scherfig. Og hvem kan være imod Aqua, når de har solgt flere plader end CV Jørgensen med en sang om en Barbiedukke i en legetøjsverden, der indimellem kan virke som den samtidsroman, der aldrig kom?

Aqua d'or, Kildevæld og Evian har forvandlet vand til guld og fået verdens borgere til at bruge 600 milliarder kroner på flaskevand hvert år. 'De skovler penge ind', siger vandekspert, der kalder det et eksempel på, at man kan bilde folk hvad som helst ind