Menu
Log ind

Organisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE: Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik, længe før budgetloven krævede det

Der har længe været politisk og ideologisk kamp om budgetloven. Står den i vejen for investeringer i klima og velfærd, eller er den garant for, at vores økonomi er langtidsholdbar? Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at kravet om, at det offentlige underskud højst må udgøre en halv pct. af BNP, er unødvendigt og skader mere, end det gavner

Organisationer til regeringen: Spild ikke tiden med at lave nye grænser for fattigdom

Børneorganisationer kritiserer regeringen for ikke umiddelbart at ville anerkende Danmarks Statistiks definition af, hvornår man er fattig i Danmark
Jack Møller (grå hættetrøje) og Aksel Hansen (bagerst) er begge begyndt på den nye FGU på Lolland, der ligesom de andre forberende grunduddannelser skal hjælpe unge under 25 år i gang med uddannelse og sidenhen job.

»Det er rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på«

I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt
Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014

Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer

Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014
Det kan være udmærket at have fokus på, hvordan man blander folk fra forskellige kulturer – men polariseringsdebatten bør ikke fortabe sig i et ensidigt fokus på etnicitet. Her Vollsmose i Odense. Arkivfoto.

Sociale og økonomiske skel vokser, og problemet løses ikke med entydigt fokus på ghettoer

Samfundet bliver generelt mere og mere opdelt i områder med ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier. Politikerne risikerer at ignorere problemet ved alene at fokusere på parallelsamfund og ghettoer, skriver en konsulent og en analytiker ved AE i dette debatindlæg
Regeringen har afsat seks mia. kr. til mere sundhed, men på grund af de kommende års demografiske udvikling, hvor vi får flere børn og langt flere ældre, vil sundhedsvæsenet trods milliarderne blive forringet, hvis regeringen ikke finder flere penge, siger sundhedsøkonomer.

Økonomer: 6 mia. er ikke nok. Sundhedsvæsenet forringes, medmindre politikerne finder flere penge

Regeringen har med sin sundhedsreform langt fra fundet nok penge til at dække de kommende års pres på sundhedsvæsenet fra et stigende antal børn og ældre, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomer bakker op: Sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis ikke politikerne finder flere penge
Dansk Socialrådgiverforening er en af de organisationer, der frygter, at der som følge af den nye integrationsydelse vil komme flere eksempler på forældre, som ikke kan forsørge deres børn på ordentlig vis .

Organisationer advarer: Den nye integrationsydelse forhindrer forældre i at varetage barnets tarv

Den nye lovgivning om integrationsydelsen risikerer at sende børn ud i mistrivsel og vanskeliggør den sociale indsats over for børnene, lyder det fra organisationer, der arbejder med familier på integrationsydelse. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser kritikken. Den bedste måde at sikre barnets tarv på er ved at få forældre i beskæftigelse, siger hun
Er de lave ledighedstal er et tegn på, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft? Økonomerne er uenige – også om løsningen. Tænketanken Cepos mener, at der skal skæres ned på dagpenge og skat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at virksomhederne skal tage flere lærlinge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet

Økonomerne er uenige: Er der reelt mangel på arbejdskraft?

Er de lave ledighedstal er et tegn på, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft? Økonomerne er uenige – også om løsningen. Tænketanken Cepos mener, at der skal skæres ned på dagpenge og skat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at virksomhederne skal tage flere lærlinge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet
I facebookgruppen ’Nepalese living in Denmark’ bliver der dagligt slået job- og boligtilbud op. De opslåede stillinger er typisk som opvasker eller køkkenassistent, hvor arbejdstiden skal lægges aftener og nat til en timeløn på mellem 60 og 110 danske kroner. Her et billede af restauranten The Fat Pike, som ikke har noget med kritikken at gøre.

Nepalesiske studerende pukler til lav løn for at finansiere studier i Danmark

For at kunne betale de høje danske studieafgifter må nepalesiske studerende arbejde mange aften- og nattetimer på underbetalte job i hotel- og restaurationsbranchen. Flere fortæller, at de overtræder reglerne om højst at arbejde 20 timer om ugen, og det går ud over deres studier, siger professor
Det er blevet vanskeligere at komme op ad den sociale rangstige for udsatte – som her ved godsbaneområdet i Aarhus. Det viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

Der er blevet længere mellem trinene på den sociale rangstige – det er dårligt nyt for de svageste i samfundet

Uligheden i Danmark stiger, mens den sociale mobilitet bliver mindre. Det hænger formentlig sammen med et globaliseret arbejdsmarked og en teknologisk udvikling, som efterlader de svageste på perronen. Hvis ikke udviklingen skal fortsætte, handler det om at få de sidste med

Sider

Mest læste

  1. Klassesamfundet lever i bedste velgående
    Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  2. Arbejdsudbuddet skal hæves, så lønnen kan presses
    Det er for længst slået fast, at arbejdsudbuddet vil stige snarere end falde frem mod 2020. Når Dansk Arbejdsgiverforening, de borgerlige og regeringen alligevel fortsætter kampen for øget arbejdsudbud, handler det ikke længere om beskæftigelsen, men om at styre lønudviklingen
  3. Antallet af fattige i Danmark er fordoblet siden 2002
    44.141 danskere lever under fattigdomsgrænsen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De seneste reformer af kontanthjælpen vil formentlig få antallet til at stige endnu mere i de kommende år
  4. Uddannelse styrker lighed og vækst
    Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  5. Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer
    Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014
  6. Sådan går det med fattigdommen i Danmark
    Fattigdommen og den økonomiske ulighed stiger i Danmark og har gjort det længe. Flere har svært ved at få pengene til at slå til, mens de rigeste i samfundet har fået langt flere penge mellem hænderne
  7. Der er blevet længere mellem trinene på den sociale rangstige – det er dårligt nyt for de svageste i samfundet
    Uligheden i Danmark stiger, mens den sociale mobilitet bliver mindre. Det hænger formentlig sammen med et globaliseret arbejdsmarked og en teknologisk udvikling, som efterlader de svageste på perronen. Hvis ikke udviklingen skal fortsætte, handler det om at få de sidste med
  8. Økonomer: 6 mia. er ikke nok. Sundhedsvæsenet forringes, medmindre politikerne finder flere penge
    Regeringen har med sin sundhedsreform langt fra fundet nok penge til at dække de kommende års pres på sundhedsvæsenet fra et stigende antal børn og ældre, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomer bakker op: Sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis ikke politikerne finder flere penge