Menu
Log ind

Organisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014

Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer

Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014
Det kan være udmærket at have fokus på, hvordan man blander folk fra forskellige kulturer – men polariseringsdebatten bør ikke fortabe sig i et ensidigt fokus på etnicitet. Her Vollsmose i Odense. Arkivfoto.

Sociale og økonomiske skel vokser, og problemet løses ikke med entydigt fokus på ghettoer

Samfundet bliver generelt mere og mere opdelt i områder med ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier. Politikerne risikerer at ignorere problemet ved alene at fokusere på parallelsamfund og ghettoer, skriver en konsulent og en analytiker ved AE i dette debatindlæg
Regeringen har afsat seks mia. kr. til mere sundhed, men på grund af de kommende års demografiske udvikling, hvor vi får flere børn og langt flere ældre, vil sundhedsvæsenet trods milliarderne blive forringet, hvis regeringen ikke finder flere penge, siger sundhedsøkonomer.

Økonomer: 6 mia. er ikke nok. Sundhedsvæsenet forringes, medmindre politikerne finder flere penge

Regeringen har med sin sundhedsreform langt fra fundet nok penge til at dække de kommende års pres på sundhedsvæsenet fra et stigende antal børn og ældre, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomer bakker op: Sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis ikke politikerne finder flere penge
Dansk Socialrådgiverforening er en af de organisationer, der frygter, at der som følge af den nye integrationsydelse vil komme flere eksempler på forældre, som ikke kan forsørge deres børn på ordentlig vis .

Organisationer advarer: Den nye integrationsydelse forhindrer forældre i at varetage barnets tarv

Den nye lovgivning om integrationsydelsen risikerer at sende børn ud i mistrivsel og vanskeliggør den sociale indsats over for børnene, lyder det fra organisationer, der arbejder med familier på integrationsydelse. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser kritikken. Den bedste måde at sikre barnets tarv på er ved at få forældre i beskæftigelse, siger hun
Er de lave ledighedstal er et tegn på, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft? Økonomerne er uenige – også om løsningen. Tænketanken Cepos mener, at der skal skæres ned på dagpenge og skat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at virksomhederne skal tage flere lærlinge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet

Økonomerne er uenige: Er der reelt mangel på arbejdskraft?

Er de lave ledighedstal er et tegn på, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft? Økonomerne er uenige – også om løsningen. Tænketanken Cepos mener, at der skal skæres ned på dagpenge og skat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at virksomhederne skal tage flere lærlinge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet
I facebookgruppen ’Nepalese living in Denmark’ bliver der dagligt slået job- og boligtilbud op. De opslåede stillinger er typisk som opvasker eller køkkenassistent, hvor arbejdstiden skal lægges aftener og nat til en timeløn på mellem 60 og 110 danske kroner. Her et billede af restauranten The Fat Pike, som ikke har noget med kritikken at gøre.

Nepalesiske studerende pukler til lav løn for at finansiere studier i Danmark

For at kunne betale de høje danske studieafgifter må nepalesiske studerende arbejde mange aften- og nattetimer på underbetalte job i hotel- og restaurationsbranchen. Flere fortæller, at de overtræder reglerne om højst at arbejde 20 timer om ugen, og det går ud over deres studier, siger professor
Det er blevet vanskeligere at komme op ad den sociale rangstige for udsatte – som her ved godsbaneområdet i Aarhus. Det viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

Der er blevet længere mellem trinene på den sociale rangstige – det er dårligt nyt for de svageste i samfundet

Uligheden i Danmark stiger, mens den sociale mobilitet bliver mindre. Det hænger formentlig sammen med et globaliseret arbejdsmarked og en teknologisk udvikling, som efterlader de svageste på perronen. Hvis ikke udviklingen skal fortsætte, handler det om at få de sidste med
En stor del af dem, som arbejder under 15 timer om ugen, har mere end et job. Det gælder for eksempel 70 procent af dem, som har under 15 timer inden for rengørings-, hotel og restaurationsbranchen. 

Stor stigning i antallet af deltidsbeskæftigede på det danske arbejdsmarked

Af de 150.000 nye job, som er blevet skabt siden 2012, er de 66.000 på mindre end 20 timer om ugen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og deltidsjobbene varetages især af kvinder, indvandrere og ufaglærte. Det danske arbejdsmarked følger den internationale udvikling, vurderer ekspert
Det er ikke nogen stor hemmelighed, at den reform af børnechecken, som regeringen ønsker, især er rettet mod storfamilier med anden etnisk baggrund. Men det er i højere grad etnisk danske familier, som bliver ramt.

Regeringen vil skære i børnechecken til indvandrere – men rammer flest etniske danskere

Tre ud af fire af de børnefamilier, der berøres af regeringens forslag om at skære i børnechecken, er etniske danskere. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Både Venstre og Dansk Folkeparti påpeger, at indvandrerfamilierne stadig er overrepræsenterede
Først sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at HK’eren får relativt mest ud af de foreslåede skattelettelser i forhold til direktøren. Siden kritiserede flere økonomer Finansministeriets beregninger, og det fik torsdag ministeriet til at komme med nye tal, der viser, at direktøren både i kroner og procent får mest ud af skattelettelserne

AE: De rigeste får 40 gange så stor gevinst som de fattigste i skatteudspil

12.000 kroner får den rigeste tiendedel af befolkningen i skattelettelse, hvis regeringens skatteudspil vedtages, mens den fattigste del kun får 300 kroner. Det viser en ny analyse fra AE-rådet, der har set på skatteudspillets fordeling af gevinster til forskellige indkomstgrupper

Sider

Mest læste

  1. Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer
    Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014
  2. Klassesamfundet lever i bedste velgående
    Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  3. Antallet af fattige i Danmark er fordoblet siden 2002
    44.141 danskere lever under fattigdomsgrænsen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De seneste reformer af kontanthjælpen vil formentlig få antallet til at stige endnu mere i de kommende år
  4. Der er blevet længere mellem trinene på den sociale rangstige – det er dårligt nyt for de svageste i samfundet
    Uligheden i Danmark stiger, mens den sociale mobilitet bliver mindre. Det hænger formentlig sammen med et globaliseret arbejdsmarked og en teknologisk udvikling, som efterlader de svageste på perronen. Hvis ikke udviklingen skal fortsætte, handler det om at få de sidste med
  5. Tre grunde til, at kontanthjælpsloftet er en stor fejltagelse
    Mens de store menneskelige omkostninger ved regeringens kontanthjælpsloft, som Folketinget vedtager i dag, nærmest springer i øjnene, skal man bruge lup for at få øje på de beskæftigelsesmæssige gevinster
  6. Uddannelse styrker lighed og vækst
    Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  7. Stor stigning i antallet af deltidsbeskæftigede på det danske arbejdsmarked
    Af de 150.000 nye job, som er blevet skabt siden 2012, er de 66.000 på mindre end 20 timer om ugen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og deltidsjobbene varetages især af kvinder, indvandrere og ufaglærte. Det danske arbejdsmarked følger den internationale udvikling, vurderer ekspert
  8. ’Krisen er ikke slut, når vi ser på de nyuddannedes ledighed’
    Dimittendledigheden er langt højere i dag, end den var før krisen, særligt for de kortere uddannelser, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Virksomhederne er langt mindre villige til at ansætte nyuddannede, vurderer arbejdsmarkedsforsker