Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De løbende teknologiske forandringer, den grønne omstilling og coronakrisen gør efteruddannelse vigtigere end nogensinde, skriver dagens kronikører – for ellers ender vi med et arbejdsmarked, der er polariseret og i ubalance.

Hvordan skal mekanikeren kunne reparere fremtidens elbiler uden efteruddannelse?

Med de teknologiske forandringer og den grønne omstilling har virksomhederne brug for uddannede medarbejdere med de rette kompetencer. Coronakrisen er en gylden mulighed for at ruste Danmark til fremtiden, skriver Mie Dalskov Pihl og Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dette debatindlæg
I Norge har de haft held til med mentorordninger at fastholde elever på erhvervsuddannelserne, men forskningen viser også, at fællesskabet med andre unge er vigtigt for at fastholde eleverne. Arkivfoto.

Ny analyse: Hjælp til udsatte unge på erhvervsskolerne er god samfundsøkonomi

Det vil give store gevinster for samfundet at mindske frafaldet blandt udsatte unge på erhvervsuddannelserne, viser ny analyse. Økonom og uddannelsesforskere bakker op, men det kræver mere viden om, hvilke indsatser der virker

AE-rådet: Vi står i et dybt hul – det er nu, regeringen bør pumpe penge i grønne projekter

De nye ledighedstal understreger behovet for at sætte yderligere skub i den økonomiske genopretning. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra AE-rådet, der anbefaler at øge de grønne investeringer samt udbetale de sidste to uger af borgernes feriepenge. Tidligere overvismand mener, at man skal vente og se tiden an
Der er ikke bare plads til, men også brug for at stimulere økonomi og købelyst oven på coronakrisen, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Hvis man lader være med at pumpe penge ud, så risikerer man, at vi får en strukturel skade på økonomien, ved at mange mennesker fanges i langtidsledighed eller ryger ud over kanten af arbejdsmarkedet,« siger cheføkonom Erik Bjørsted.

AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Helt tilfældigt er en ny ferielov trådt i kraft midt under og fuldstændig uafhængigt af coronakrisen. Pludselig optjenes ferie på en anden måde. Det betyder, at 100 milliarder kroner før skat af borgernes feriepenge er ’i overskud‘.

De indefrosne feriepenge er en meget heldig tilfældighed, der vil falde på et tørt sted

Det løser ikke alle økonomiske problemer med et trylleslag at udbetale borgernes indefrosne feriepenge allerede nu. Til gengæld er der ingen gode argumenter for ikke at gøre det

Borgerløn er en dyr, dårlig løsning, som ville gøre ydelsesniveauet markant lavere end i dag

Pikettys forslag om borgerløn er et dårligt alternativ til den danske flexicuritymodel. For selv om modellen er blevet udhulet de seneste år, sikrer den de ledige en højere ydelse og højere løn til lavtlønnede, skriver senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jon Nielsen i dette debatindlæg
Der er behov for en gentænkning af kontanthjælpssystemet, så alle får en ret til et eksistensminimum via en borgerløn, og oven på dette nye borgerlønssystem vil der være plads til en socialpolitik, der kan tilgodese grupper med specielle behov. Samtidig kan der som en overbygning indrettes et nyt a-kassesystem, der giver en højere og mere sikker kompensation ved arbejdsløshed, argumenterer Erik Christensen i sit debatindlæg.

Pikettys forslag om borgerløn er en god idé – også i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder Pikettys forslag om borgerløn »primitivt«. Det er besynderligt, at rådet ikke kan se, at den danske flexicuritymodel trænger til et borgerlønselement, fordi det vil øge trygheden og mindske bureaukratiet, skriver tidligere samfundsforsker Erik Christensen i dette debatindlæg
Ledigheden for unge under 30 år er steget med 30 procent den seneste måneds tid, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Tænketank: Flere studerende kan afbøde coronaledighed

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foreslår optag to gange årligt på uddannelser for at mindske ledigheden efter coronanedlukningen. Uddannelserne er positivt stemt, men uddannelsesministeren mener, der er rigeligt med ledige uddannelsespladser

AE: Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik, længe før budgetloven krævede det

Der har længe været politisk og ideologisk kamp om budgetloven. Står den i vejen for investeringer i klima og velfærd, eller er den garant for, at vores økonomi er langtidsholdbar? Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at kravet om, at det offentlige underskud højst må udgøre en halv pct. af BNP, er unødvendigt og skader mere, end det gavner

Organisationer til regeringen: Spild ikke tiden med at lave nye grænser for fattigdom

Børneorganisationer kritiserer regeringen for ikke umiddelbart at ville anerkende Danmarks Statistiks definition af, hvornår man er fattig i Danmark

Sider

Mest læste

  1. Klassesamfundet lever i bedste velgående
    Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  2. Antallet af fattige i Danmark er fordoblet siden 2002
    44.141 danskere lever under fattigdomsgrænsen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De seneste reformer af kontanthjælpen vil formentlig få antallet til at stige endnu mere i de kommende år
  3. Arbejdsudbuddet skal hæves, så lønnen kan presses
    Det er for længst slået fast, at arbejdsudbuddet vil stige snarere end falde frem mod 2020. Når Dansk Arbejdsgiverforening, de borgerlige og regeringen alligevel fortsætter kampen for øget arbejdsudbud, handler det ikke længere om beskæftigelsen, men om at styre lønudviklingen
  4. Flere unge vælger STX i stedet for erhvervsuddannelser
    Sidste år fortsatte STX med at stige i popularitet, mens erhvervsuddannelserne blev mindre populære.
  5. Uddannelse styrker lighed og vækst
    Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  6. Pikettys forslag om borgerløn er en god idé – også i Danmark
    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder Pikettys forslag om borgerløn »primitivt«. Det er besynderligt, at rådet ikke kan se, at den danske flexicuritymodel trænger til et borgerlønselement, fordi det vil øge trygheden og mindske bureaukratiet, skriver tidligere samfundsforsker Erik Christensen i dette debatindlæg
  7. Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer
    Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014
  8. De indefrosne feriepenge er en meget heldig tilfældighed, der vil falde på et tørt sted
    Det løser ikke alle økonomiske problemer med et trylleslag at udbetale borgernes indefrosne feriepenge allerede nu. Til gengæld er der ingen gode argumenter for ikke at gøre det