Organisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Det er rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på«

I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt

Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer

Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014

Sociale og økonomiske skel vokser, og problemet løses ikke med entydigt fokus på ghettoer

Samfundet bliver generelt mere og mere opdelt i områder med ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier. Politikerne risikerer at ignorere problemet ved alene at fokusere på parallelsamfund og ghettoer, skriver en konsulent og en analytiker ved AE i dette debatindlæg

Økonomer: 6 mia. er ikke nok. Sundhedsvæsenet forringes, medmindre politikerne finder flere penge

Regeringen har med sin sundhedsreform langt fra fundet nok penge til at dække de kommende års pres på sundhedsvæsenet fra et stigende antal børn og ældre, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomer bakker op: Sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis ikke politikerne finder flere penge

Organisationer advarer: Den nye integrationsydelse forhindrer forældre i at varetage barnets tarv

Den nye lovgivning om integrationsydelsen risikerer at sende børn ud i mistrivsel og vanskeliggør den sociale indsats over for børnene, lyder det fra organisationer, der arbejder med familier på integrationsydelse. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser kritikken. Den bedste måde at sikre barnets tarv på er ved at få forældre i beskæftigelse, siger hun

Økonomerne er uenige: Er der reelt mangel på arbejdskraft?

Er de lave ledighedstal er et tegn på, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft? Økonomerne er uenige – også om løsningen. Tænketanken Cepos mener, at der skal skæres ned på dagpenge og skat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at virksomhederne skal tage flere lærlinge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet

Nepalesiske studerende pukler til lav løn for at finansiere studier i Danmark

For at kunne betale de høje danske studieafgifter må nepalesiske studerende arbejde mange aften- og nattetimer på underbetalte job i hotel- og restaurationsbranchen. Flere fortæller, at de overtræder reglerne om højst at arbejde 20 timer om ugen, og det går ud over deres studier, siger professor

Der er blevet længere mellem trinene på den sociale rangstige – det er dårligt nyt for de svageste i samfundet

Uligheden i Danmark stiger, mens den sociale mobilitet bliver mindre. Det hænger formentlig sammen med et globaliseret arbejdsmarked og en teknologisk udvikling, som efterlader de svageste på perronen. Hvis ikke udviklingen skal fortsætte, handler det om at få de sidste med

Stor stigning i antallet af deltidsbeskæftigede på det danske arbejdsmarked

Af de 150.000 nye job, som er blevet skabt siden 2012, er de 66.000 på mindre end 20 timer om ugen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og deltidsjobbene varetages især af kvinder, indvandrere og ufaglærte. Det danske arbejdsmarked følger den internationale udvikling, vurderer ekspert

Regeringen vil skære i børnechecken til indvandrere – men rammer flest etniske danskere

Tre ud af fire af de børnefamilier, der berøres af regeringens forslag om at skære i børnechecken, er etniske danskere. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Både Venstre og Dansk Folkeparti påpeger, at indvandrerfamilierne stadig er overrepræsenterede

Sider

Mest læste

  1. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  2. I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt
  3. Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014
  4. 44.141 danskere lever under fattigdomsgrænsen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De seneste reformer af kontanthjælpen vil formentlig få antallet til at stige endnu mere i de kommende år
  5. Mens de store menneskelige omkostninger ved regeringens kontanthjælpsloft, som Folketinget vedtager i dag, nærmest springer i øjnene, skal man bruge lup for at få øje på de beskæftigelsesmæssige gevinster
  6. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  7. Det er for længst slået fast, at arbejdsudbuddet vil stige snarere end falde frem mod 2020. Når Dansk Arbejdsgiverforening, de borgerlige og regeringen alligevel fortsætter kampen for øget arbejdsudbud, handler det ikke længere om beskæftigelsen, men om at styre lønudviklingen
  8. Tre ud af fire af de børnefamilier, der berøres af regeringens forslag om at skære i børnechecken, er etniske danskere. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Både Venstre og Dansk Folkeparti påpeger, at indvandrerfamilierne stadig er overrepræsenterede