Hvad er det egentlig de dogmefilm kan? Er dogme-betegnelsen blot en smart etikette, der hjælper til med sælge film, som alligevel ville kunne vinde bifald overalt? Eller er dogmeprincipperne en organisk del af disse films indhold og udtryk, en forudsætning for succesen?
Spørgsmålet er nærliggende, nu hvor aflagte fodboldklaphatte er blevet hentet frem fra gemmerne i anledning af Berlinfestivalens to priser til den tredie dogmefilm, Mifunes sidste sang...
