Organisation

Betty Nansen teatret

Trommeblikket

Nikolaj Lie Kaas sejrer i rollen som drengen i ’Bliktrommen’. Med et bedrevidende oldingeblik og trommearme, der dunker af smerte

Mirakelvand til Mozart

Nikolaj Cederholm har fundet en pipeline til Mozarts genialitet. Og mens inspirationen fosser i denne overbevisende videreudvikling af teaterkoncerten, synger Mark Linn, så verden forsvinder i lys

Dansk pendant

I 2006 satte Betty Nansen Teatret stykket 'Tørklædemonologerne op'

Behagelige spark over benet

Teaterinstruktøren Peter Langdal svarer igen på aviskritik med stykket 'Rød', der handler om at blive åndet i nakken af næste generation. Op og ned går det, og se nu bare til Morten Olsen ...

Smuk, smukkere, smukkest

Sjældent har en Anna Karenina set mere rigtig ud end i Stine Stengades fængende fortolkning. Alligevel har Betty Nansen Teatrets forestilling om Tolstojs skæbnekvinde svært ved at bevæge sin tilskuer, så det gør rigtig ondt

Langdals drøm om Betty

Måske er det ikke så skidt, at Peter Langdals direktørstilling udløber til sommer. Hans iscenesættelse af Livet er en drøm er i hvert fald en poesiforladt forestilling

Magiske mascarastriber og blå mærker på knæene

Du har sat dig på tværs, du talentfulde og hypermusikalske instruktør Elisa Kragerup. For du gør min indre kvinde så smuk og dejlig ...

Barnemordere får da ikke asyl

'Medealand' på Betty Nansen Teatret er en rystende brutaloplevelse med Mille Dinesen som en kvinde, der elsker alt for meget - og som bliver smidt ud af landet lige om lidt

Verdenshistoriens ondeste skilsmisse

Hvem er Medea i dag? Ifølge forfatter Sara Stridsberg, der har genskrevet det klassiske stykke, er Medea blevet historien om en kvinde, for hvem kærligheden er så stor, at den ikke brydes uden at udslette både ægtefæller og børn. Og samtidig er det historien om et menneske, der ikke har nogen plads i verden. Stykket Medealand har dansk premiere på fredag på Betty Nansen Teatret

Nogen skulle have sendt en engel

'Voices' af den spanske instruktør Calixto Bieito lanceres som Betty Nansen Teatrets trumf denne sæson. Men forestillingen er blevet et halvpinligt collagesuk

Sider

Mest læste

  1. Elisa Kragerups ’En Skærsommernatsdrøm’ på Betty Nansen byder på fortryllende smuk scenografi og koreografi. Men gennem David Lynch-inspireret surrealisme er den også nem at fare vild i og affejer snarere end engagerer sig i moderne begær og virkeligheder
  2. Lars Brygmann ligner Michel Houellebecq og er god til at være lidenskabsløs au naturel, men Anja Behrens’ skarpt skårne teaterstykke over den franske forfatters omtalte roman ’Underkastelse’ overbetoner kontroversen og underbetoner kompleksiteten i portrættet af tidens machomelankoliker
  3. Hun skal revolutionere scenekunsten på Betty Nansen Teatret. Han skal sælge 100.000 flere billetter på Det Kongelige Teater. Nogenlunde sådan lyder forventningerne til de to nye bosser i dansk teaterliv, Elisa Kragerup og Kasper Holten, der vil genindføre stoltheden og selvværdet i en branche, der efter flere års sparerunder og rituel brok har tabt lidt af troen på sig selv
  4. Passage Løs og strittende selvmordskitse fra forfatteren til det uforglemmeligt voldsomme Jernbyrd. Teksten rummer både nyskabende og især formmæssigt provokerende idéer, men har fravalgt dialog og mangler samlende dramaturgi...
  5. Søndag eftermiddag blev 100 vidnesbyrd om seksuelle krænkelser i den danske teater- og filmbranche læst op fra scenen på Edison Teatret på Frederiksberg. Det kom bag på publikum, hvor massivt problemet er. Ikke mindst på uddannelsesinstitutionerne
  6. I Bosnien går rigtige generaler i teatret. Spøgelseshusene bliver stående. Kaffen skal drejes med koldt vand. Og alle kan regne ud, hvornår den næste krig kommer
  7. Sort Samvittigheds tredje forestilling taler med mange tunger om den magi, der både opstår og foregår i parforholdet. Men måske er kærlighedens bittersøde væsen for lille en pointe til at løfte teaterkollektivets magi
  8. Lyseslukkerfilosoffen Schopenhauers saliggørende sortsynede livsvisdom fungerer fornemt som feel-good-feel-bad-teater på Betty Nansen Teatrets Edison-scene