Kravet om kvalitet præger overbevisende den nye teaterrapport. Og Det Kgl. Teater går ikke fri i et samlet billede af dansk scenekunst. Men al udvikling lægges over til Scenekunstudvalget, så det mest bliver et intellektuelt tankeeksperiment
Ja, hvis man har Jens Kløfts tæft for nørdefigurer og Rolf Heims forståelse for mandens overleverinstinkt - og sande komikere. Sådan som i stykket 'Ligkistemagasinet' på Edison
Hanne-Vibeke Holsts teaterstykke er bombastisk og uden flair for teater. Til gengæld fornærmer Peter Langdals iscenesættelse den tjetjenske præsident i en tumpet satire. Hvad er Betty Nansen egentlig ude på?
Dansk scenekunst i 00'erne ville allerhelst være realistisk teater. Også selv om performanceteatret og dukketeatret sammen med dansen og teaterkoncerten tilbød raffinerede stiliseringer. Teatret drømte om drømmen ...
Københavns Teater burde nedlægges, for hvis man fra deres side ønsker at bidrage til et alsidigt teaterlandskab - og ikke mindst nyskabelse inden for teatret - er det nødvendigt, at der også findes eksperimenterende nicheforestillinger. Og det leverer Københavns Teater ikke
Og Steffen Brandt er hendes diskrete og charmerende beundrer i den forrygende 'Baby Blue' på Betty Nansen, hvor teaterkoncerten genopfindes i endnu en spændstig version
Den elegante skuespiller Lily Weiding fik alle de roller, hun kunne ønske sig. Men det var ikke mindst hendes rolle som instruktør af Beckett og som sparringspartner for Morten Grunwald, der satte afgørende præg på den danske teaterhistorie
Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen har fået succes med at lave teater, der tager udgangspunkt i alle deres pinligste og grimmeste sider. De vil gerne være ligeglade med, hvad andre tænker, men skal de være helt ærlige, elsker de godt nok applausen efter tæppefald
På Teater Nordkraft i Aalborg har teaterchef Minna Johannesson iscenesat Georg Büchners ’Woyzeck’ i en højenergisk karnevalsudgave, der er mere fest end teater, men hvor melankolien hele tiden lurer under overfladen
Passage Løs og strittende selvmordskitse fra forfatteren til det uforglemmeligt voldsomme Jernbyrd. Teksten rummer både nyskabende og især formmæssigt provokerende idéer, men har fravalgt dialog og mangler samlende dramaturgi...
Elisa Kragerups ’En Skærsommernatsdrøm’ på Betty Nansen byder på fortryllende smuk scenografi og koreografi. Men gennem David Lynch-inspireret surrealisme er den også nem at fare vild i og affejer snarere end engagerer sig i moderne begær og virkeligheder
Tre dansksprogede hiphop-plader opererer i hver deres tid. En rammer durk i den aktuelle debat, en anden vader i nostalgisk brakvand og en tredje rapporterer fra et gadeplan, hvor jungleloven tilsyneladende hersker for tid og evighed
I Bosnien går rigtige generaler i teatret. Spøgelseshusene bliver stående. Kaffen skal drejes med koldt vand. Og alle kan regne ud, hvornår den næste krig kommer
