Organisation

Black Lives Matter

Politichef: »Magtanvendelsen mod George Floyd var på ingen måde berettiget«

Politimesteren i Minneapolis vidnede mandag imod den drabstiltalte eksbetjent Derek Chauvin og fastslog, at den voldsomme anholdelse ikke var nødvendig og forløb i klar modstrid med retningslinjerne for ordentligt politiarbejde

Mindfulness og selvudvikling står ikke i modsætning til politisk engagement – tværtimod

Selvudvikling, meditation og mindfulness kritiseres ofte for at være narcissistisk og navlepillende. Men faktisk er det udbredt i bevægelser som Occupy Wall Street og Black Lives Matter og behøver ikke stå i modsætning til kollektiv handling – tværtimod, skriver sociolog Erik Mygind du Plessis i denne kronik

Alle brokker sig over woke-kulturen. Men antiwoke-bevægelsen er langt stærkere

Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme

Claudia Rankine har skrevet et teaterstykke, der lader den hvide svinehund komme til orde

I et vaskeægte kammerspil i New Yorks kulturelite går bølgerne højt i diskussionerne om antiracistisk kunst, men temaet er egentlig hvidhed. Claudia Rankines ’Det hvide kort’ er en fænomenal undersøgelse af den måde, racisme sætter sig i sproget og i synet som tavshed og bevidst blinde vinkler

Tidsånden er ’woke’. Det er både en demokratisk sejr og et kæmpe problem

Vilde krav om, at hvide ikke må oversætte bøger af sorte, skaber i sig selv en debat, som gør samfundet bedre. Men hvis kravene rent faktisk skulle efterleves, ville det ende i vanvid. Det er aktivismens paradoks, skriver journalist Christian Bennike i denne klumme

Hvis man bare kalder det ’hvid vrede’, forstår man ikke, hvad der ligger nedenunder

Kampen for frihed i USA handler for den amerikanske digter Claudia Rankine ikke om voldsomme udvekslinger af ideer og begreber i offentligheden. Den handler om at udholde misforståelser og mistænksomhed i de daglige møder med fremmede. Hun forklarer i dette interview, hvordan man kan genopbygge den amerikanske samtale nedefra

Musikstreaming er blevet en moralsk, politisk, ja, endda aktivistisk handling

Afsløringen af Marilyn Manson som en overgrebsmand og sagen om countrystjernen Morgan Wallens racistiske skældsord har accentueret spørgsmålet om, hvem og hvad man lytter til. For i vor tid er musiklytning en offentligt målbar handling, og det kan betyde, at den kan være en moralsk, politisk, ja, endda aktivistisk handling. Men den kan også være udtryk for en fuldt berettiget granskning af en ny lytteposition – og af menneskets mørke sider

Kapitalismen har givet Informations anmelder skyklapper på. Vi skal forestille os det umulige

Informations anmelder kræver konkrete økonomiske planer fra en tysk filosof, der skriver om protestbevægelser og potentialet for et opgør med kapitalismen. Men det er forkert at tro, at vi skal have alle svarene for at forestille os et bedre samfund, skriver højskolelærer i dette debatindlæg

Sorte aktivister: Vi er nødt til at diskriminere for at komme diskrimination til livs

USA’s præsident Joe Biden vandt i høj grad på sorte vælgere. Nu har han varslet »en helt ny tilgang« til raceulighed, som indebærer at »prioritere« minoriteter politisk. Nogle kritiserer Biden for at ville forskelsbehandle borgere på baggrund af hudfarve. Andre mener, at liberale principper må vige, når årtiers formel lighed ikke har ført til lighed i praksis

Der er flere journalister, der skriver om identitetspolitik, end der er identitetspolitiske aktivister

Identitetspolitik er idioti, der er ved at vælte civilisationen, hører man ofte. Alt, vi har kært, er åbenbart så skrøbeligt og ubeskyttet, at tre studerende i en Butler-læsekreds kan omstyrte ytringsfrihed, demokrati, retsstat, videnskab etcetera. Endnu en bog om identitetspolitik siger det samme som alle de andre

Sider

Mest læste

  1. Politimesteren i Minneapolis vidnede mandag imod den drabstiltalte eksbetjent Derek Chauvin og fastslog, at den voldsomme anholdelse ikke var nødvendig og forløb i klar modstrid med retningslinjerne for ordentligt politiarbejde
  2. Rapperen Tessas nytårstale er blevet beskyldt for ikke at kere sig nok om racisme og profitere på sort kultur. Men den »intersektionelle« feminismes forsøg på at udskamme og ekskludere kvinder som Tessa ender med at modarbejde sin egen ligestillingskamp, skriver socialrådgiverstuderende Bushra Bashir i dette debatindlæg
  3. Efter at have arbejdet i over 70 lande er jeg nået frem til en konklusion: I alle lande er 70 procent af befolkningen sympatiske, ti procent utiltalende og de sidste et sted midtimellem. Derfor må minoriteter forvente at opleve racisme – også i Danmark, skriver Wolfgang Mostert i dette debatindlæg
  4. I 1996 døde rapperen Tupac Shakur efter et drive-by-skyderi. Mordet er aldrig blevet opklaret, men siden da har han været et af hiphoppens største ikoner. 20 år efter sin død er han nu aktuel i Hollywood-filmen ’All Eyez On Me’
  5. Den sociale bevægelse Black Lives Matter Denmark har siden mordet på George Floyd fået momentum og har samlet tusindvis af mennesker i fælles front mod racisme og politivold. Men den danske afdeling er kommet i modvind. Særligt på grund af talsperson Bwalya Sørensens retorik. Information tegner et portræt af bevægelsen
  6. Selvudvikling, meditation og mindfulness kritiseres ofte for at være narcissistisk og navlepillende. Men faktisk er det udbredt i bevægelser som Occupy Wall Street og Black Lives Matter og behøver ikke stå i modsætning til kollektiv handling – tværtimod, skriver sociolog Erik Mygind du Plessis i denne kronik
  7. Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
  8. Racismedebatten ruller, men hvordan kommer racisme til udtryk herhjemme? Det undersøger Information i en ny serie, hvor vi taler med folk om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination. Men vi begynder med at spørge forskerne om de store linjer