Menu
Log ind

Organisation

CDU

I 2018 meddelte kansler Angela Merkel, at hun ville stoppe som formand for det tyske konservative parti CDU. Den nye Merkel skal findes lørdag til et onlinevalg i partiet.

Den næste Merkel bliver en mand. En mand med en næsten umulig mission

CDU er i akut identitetskrise op til lørdagens valg af ny formand efter 16 år med kansler Merkel. Kandidatfeltet er så svagt, at vinderen risikerer blot at blive en brik i et andet magtspil om selve kanslerposten til Forbundsdagsvalget i september. Spørgsmålet er, om CDU’s magtmaskine og konservatismen har mistet sit tag i tyske vælgere
Som Der Spiegel rammende har formuleret det, har Angela Merkel »holdt sammen på den europæiske butik uden at glimre«. Men der er ingen grund til at helgenkåre kansleren. Under tysk EU-formandskab er der eksempelvis hverken blevet leveret på asylreformer eller på landbrugsreformer.

2021 bliver Angela Merkels finale. Men drop helgenkåringen, bitte

Efter et hæsblæsende 2020 med coronakrise, tysk EU-formandskab og Brexit troner kansler Merkel urørligt på toppen af EU. I 2021 er det endegyldigt slut, men helgenkåringen af Mutti kan vi roligt spare os
De populistiske ledere kan hedde Berlusconi, Orbán, Kaczynski, Salvini (foto) eller Trump. Men det er ikke så meget dem som folket selv, der er drivkraften i demonteringen af det repræsentative demokrati, skriver Richard Swartz.

Folkeviljen har sprængt folkepartierne

Forvitringen af de store statsbærende partier er en overset forfaldshistorie og måske den mest drastiske politiske forandring af Vestens demokratier siden 1945. Hvad har vi fået i stedet? Politisk fragmentering og løst sammenhængende populistpartier
Byggepladsen foran Berlins byslot den 25. august i år. Her skal mindesmærket for 30-året for genforeningen stå, en 50 meter lang og 18 meter bred konstruktion, der har fået tilnavnet ’vippen’, og som har delt vandene i Tyskland.

Tyskland 30 år: Historien om Berlins håbløse mindesmærke er historien om et land, der stadig er bange for sig selv

En banal vippe skal hylde den tyske genforening foran Berlins kitchede byslot. Vorherre bevares, tænkte jeg. Indtil to krigsbørn gav mig en opsang om Tyskland, der fylder 30 denne lørdag – og stadig er for bange for sig selv til at fejre det
Børnearbejde, elendig sikkerhed og direkte brud på menneskerettighederne behøver ikke at være en uomgængelig del af markedslogikken, viser tysk lov om leverandørkæder, som i disse dage sår splid i den tyske regering.

Vi outsourcer omkostningerne af vores forbrug. Selvfølgelig kan det stoppes ved lov

Vesten har et åbenlyst ansvar for forurening, udbytning og børnearbejde bag vores importprodukter. Men den bitre tyske kamp for en »lov om leverandørkæder« udstiller det svære opgør med Vestens outsourcing af omkostningerne for vores overforbrug
Flygtninge og migranter venter uden for ministeriet for sundhed og velfærd i Berlin i september 2015.

Geschafft: Tyskland klarede faktisk flygtningekrisen

I femåret for flygtningekrisen kan vi allerede konkludere: Undergangsprofeterne tog fejl. Tyskland fungerer – og har måske reddet Europas røv
Scholzomat som kansler? Siden 2005 har alle SPD-kandidater – Schröder, Steinmeier, Steinbrück og Schulz – fået valgprygl af Merkel. Nu tager finansminister Olaf Scholz kampen op mod CDU/CSU, men selv om det post Merkel er en helt ny partipolitisk kabale, virker splittelsen i SPD uovervindelig selv for så kompetent en kandidat som Scholz.

Kan den kompetente og kedelige SPD-krisemester Olaf Scholz overtage Merkels post? Næppe

Med kåringen af finansminister Olaf Scholz som SPD’s kanslerkandidat er den tyske valgkamp pludselig skudt i gang. Men med et tvungent venstresving kan den rutinerede og kriseprøvede Scholz næppe hive det tyske socialdemokrati ud af dets dybe nedtur
»Pludselig blev Merkel fejret i titusindvis af kommentarer – især for ikke at være Trump: en rolig, uforfængelig kvinde med en doktorgrad i fysik, ja tak. En skruppelløs businessmand med fortid som vært i et realityprogram, nej tak. Pludselig havde den ellers slagne Angie atter et strejf af leader of the free world,« skriver Mathias Sonne i denne leder.

Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
Både Angela Merkel og Ursula von der Leyen er meget bevidste om, at hvis Europa ikke reagerer meget skarpt meget snart, så vil kineserne tage på sommerudsalg i Europa og købe op af europæiske virksomheder, mener Lykke Friis.

»Europa er to tyske kvinder«

Onsdag overtager Tyskland EU-formandskabet. Dermed sidder to gamle kolleger og fortrolige konkurrenter – Angela Merkel og Ursula von der Leyen – i spidsen for det kriseplagede kontinent. Men de to tyske kvinders enorme ambitioner vil og kan kun udspille sig i parløb med Paris
Tysklands forbundskansler Angela Merkel har siddet på posten siden 2005.

Hvad er der sket inde i Angela Merkel?

På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation

Sider

Mest læste

  1. Den næste Merkel bliver en mand. En mand med en næsten umulig mission
    CDU er i akut identitetskrise op til lørdagens valg af ny formand efter 16 år med kansler Merkel. Kandidatfeltet er så svagt, at vinderen risikerer blot at blive en brik i et andet magtspil om selve kanslerposten til Forbundsdagsvalget i september. Spørgsmålet er, om CDU’s magtmaskine og konservatismen har mistet sit tag i tyske vælgere
  2. 2021 bliver Angela Merkels finale. Men drop helgenkåringen, bitte
    Efter et hæsblæsende 2020 med coronakrise, tysk EU-formandskab og Brexit troner kansler Merkel urørligt på toppen af EU. I 2021 er det endegyldigt slut, men helgenkåringen af Mutti kan vi roligt spare os
  3. Ny midtsøgende CDU-leder kan blive kansler efter Merkel
    Ved afstemning i CDU er Armin Laschet, ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, valgt som ny CDU-partileder.
  4. Helmut Kohl var genforeningskansleren med det blakkede eftermæle
    Helmut Kohl gjorde genforeningen af Tyskland til sit store politiske projekt, og det lykkedes ham at etablere et fredeligt, proeuropæisk Tyskland bundet ind i et reformeret EU. Men hans omdømme led uoprettelig skade af den skandale, som banede vej for Angela Merkel. Helmut Kohl døde fredag, 87 år
  5. Merkels efterfølger står med en kæmpeopgave – men hendes kritikere stirrer sig blinde på AfD
    De borgerlige Merkel-kritikere, der havde den genopstandne finansjurist Friedrich Merz som favorit, vil nu svælge i undergangsfantasier på CDU’s vegne, efter Merkels ønskekandidat Annegret Kramp-Karrenbauer fredag vandt gyservalget om formandsposten i CDU. Men de ignorerer, at tysk politik frem for alt udspiller sig i midten
  6. Efter Merkel ligger CDU udtømt tilbage. Partiet har brug for et helt nyt grundlag
    Ikke bare Merkels CDU, men hele den tyske konservatisme og politiske midte er i krise, mener historieprofessor og CDU-mand Andreas Rödder. Han håber på et hurtigt tysk nyvalg og en CDU-formand, der ligger klart til højre for Merkel – uden at gå på kompromis med AfD
  7. Tyskland lægger sag an mod USA
    Fra i dag kommer det nære tysk-amerikanske forhold på en alvorlig prøve: Tyskland anklager USA for brud på folkeretten efter to henrettelser sidste år BERLIN – Det gjorde ikke det mindste indtryk i USA, da Den Internationale Domstol i Haag 2...
  8. Er Tyskland klar til endnu en kvindelig kansler?
    Merkels afsked som CDU-chef har skabt positioneringskampe i hele det tyske politiske spektrum og internt i CDU, hvor ballet nu er åbnet mellem den kvindelige mini-Merkel og den mandlige anti-Merkel. Det handler om magtpolitik og demografi – og køn