Organisation

CEPOS

Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen

Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter

Vismændene ignorerer fortsat spørgsmålet om frivillig adfærds effekt på smittetallene

Der er masser af teori, der tyder på, at frivillig adfærd, som at holde afstand og blive hjemme, har større effekt end regeringens nedlukninger. Dette bør inkluderes i vismændenes rapport og generelle rådgivning om coronahåndteringen, skriver seniorkonsulent i Cepos Jonas Herby i dette debatindlæg

CEPOS’ kritik skyder ved siden af

Kritikken fra CEPOS’ Jonas Herby af vores nye rapport savner faglig valør. Man kan ikke videnskabeligt og fagøkonomisk konkludere, som Herby gør, ligesom det er for tidligt at konkludere noget endeligt om effekten af den førte coronastrategi, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kommentar

Er tvungen nedlukning bedre end folks frivillige holden afstand? Det mangler vi svar på

Forhandlingerne om en ny pandemilov er begyndt. Inden man giver regeringen nye permanente magtmidler, bør vi få svar på, om omkostningerne ved nedlukningen står mål med gevinsterne, og hvorvidt nedlukning overhovedet virker, skriver specialkonsulent i Cepos Jonas Herby i dette debatindlæg

Partier anklages for at tømme statskassen med pensionsforslag. Hullet kan lukkes, siger de

Regeringens støttepartier er under anklage for at slå et kæmpe hul i statskassen ved at sætte en stopper for, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen. Ifølge flere af partierne er hele beregningen dog baseret på helt urealistiske forudsætninger

Det er svært at forestille sig, at vi efter en vaccine bare kan tage fat, hvor vi slap

For øjeblikket er kapitalismen på støtten; det har vist sig, at ikke engang de frie markedskræfter kan klare sig på markedets betingelser, når befolkningernes sundhed er truet. Så gælder alle kneb

Overvismand: At bygge broer og veje er ikke det bedste kriseredskab. Vi bør i stedet give borgere penge

Hvordan sætter vi bedst gang i dansk økonomi igen? Ifølge Venstre er svaret massive offentlige investeringer i havvindmøller og infrastruktur. Men det vil ikke have særlig stor effekt, vurderer to økonomer. Overvismanden vil i stedet give penge direkte til borgere med høj forbrugstilbøjelighed, mens Cepos vil fremrykke skattelettelser

FOLK

FOLK fra dagens avis.

Cepos: Et års ’fattigdom’ er ikke et stort problem for børn

Et studie, der påviser skade af bare ét års fattigdom i barndommen, har fået mange politikere til at fokusere på de 64.500 ’fattige’ børn i Danmark. Men der er store huller i forskningen, og det fjerner fokus fra de reelt fattige, skriver specialkonsulent i Cepos Jonas Herby i dette debatindlæg

Københavns Kommune mangler evidens for deres velfærdstiltag

I Jesper Christensens (S) svar på min kritik af Københavns Kommunes manglende evidens for virkningen af velfærdstiltag udstiller han endnu en gang kommunens problemer med at retfærdiggøre de mange skattekroner, der bruges på velfærdsprojekter, skriver specialkonsulent i CEPOS Jonas Herby, i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter
  2. Skattereformen skal få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men ny undersøgelse afslører, at få vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned. Og historien viser, at vækst – og ikke skattelettelser – får os til at tage fat. Vestager afviser dog kritikken
  3. Danskerne tror, at de fattige først fik noget at spise, da vi fik offentlige overførsler, at vi først fik lægehjælp, da politikerne udarbejdede en sundhedspolitik — ja, at velfærd først opstod med velfærdsstaten. Men faktisk lagde velfærdsstaten en dæmper på det private initiativ, som tidligere havde stået for danskernes velfærd
  4. Færre arbejdsløse og en forkortet dagpengeperiode gør, at staten bruger 15 milliarder kroner mindre på dagpengesystemet i 2018 end i 1995. Samtidig er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Medlemmerne får langt mindre forsikring for pengene i dag, vurderer LO, der bakkes op af en ekspert. Ifølge CEPOS er de faldende udgifter til dagpenge en positiv udvikling
  5. Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem
  6. Hvordan sætter vi bedst gang i dansk økonomi igen? Ifølge Venstre er svaret massive offentlige investeringer i havvindmøller og infrastruktur. Men det vil ikke have særlig stor effekt, vurderer to økonomer. Overvismanden vil i stedet give penge direkte til borgere med høj forbrugstilbøjelighed, mens Cepos vil fremrykke skattelettelser
  7. Økonomer kritiserer nu statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at bruge et forkert tal i central del af sin valgkampagne. Venstre overtog ikke en dårlig økonomi ved regeringsskiftet i 2015, men prioriterede pengene til skattelettelser frem for offentligt forbrug, lyder det. Hokus pokus-logik, mener Claus Hjort Frederiksen
  8. Rune Lykkeberg udvander begrebet ’liberal’, når han definerer frihed som friheden til at gøre og leve, som man gerne vil, inden for rammerne af en stærk stat. For frihed er ikke lighed – de to begreber er i praksis politisk modsatrettede