Organisation

CEPOS

Tankens gange

CEPOS’ principper kan nok få et gennemsnits-menneske ned med nakken i benovelse

Dengse og flittiglise på toppen

Danmark har fået en liberal tænketank til 15 millioner kroner. Dens første offentlige fanfare var, at skatten er for høj, hvis man tjener for meget – lignende tankegods har man i årevis kunnet få helt gratis ved at lytte til snakken over en hvilken som helst velanskreven villahæk

LÆSERBREVE

Så småfolk kan fatte det Information fortalte den 11. marts om nogle medlemmer af Over-Danmark, som i d’Angleterres Palmehave søsatte en tænketank, kaldet CEPOS, som skal hjælpe med at få vores skrantende land på fode...

LÆSERBREVE

Burch og Darfur Signaturen burch gør sig mange fornuftige overvejelser i Informations inderside-leder den 16. marts. F.eks. at FN’s Sikkerhedsråd må bære et ansvar for, at der ikke er blevet sat en stopper for drabene i Sudans Darfur-provins, når nu sudaneserne selv ikke kan finde ud af det hæmningsløst krigsgale, som de synes at være...

LÆSERBREVE

Kvinder og overgreb Ifølge analyseinstituttet Catinets undersøgelse mener hver 4. dansker og hver 3. indvandrer, at letpåklædte kvinder selv er ude om voldtægt. (Information den 14...

Oprøret fra D’Angleterre: mytteri eller hykleri?

Danmark har haft oprør mange steder fra. I middelalderen oprør fra Nordjyllands bønder, i 1970 oprør fra midten og nu altså oprør fra D’Angleterre. Det var fra det københavnske luksushotels palmehave, der i torsdags blev kaldt til revolte mod velfærdsstaten...

Oprør fra D’Angleterre

Ved åbnings-festlighederne for borgerlig tænketank lød harske udfald mod velfærdsstaten og EU

Tænketank: Skær i velfærden

Nyt notat fra skatteministeren, der sætter tal på gevinsten ved reduceret velfærd, får ros af ny tænketank. Afvikling af velfærdsstaten, advarer AE-Rådet

Den liberale tænketank CEPOS vil blande sig

Mere markedsøkonomi, mere privat og langt mindre stat. Den nye borgerlige tænketank CEPOS er i gang

FOLK

H. Thorning-Schmidt Af Mandag Morgens særlige ’ekspert’-panel bedømmes hun som en »markant bedre« formandskandidat. Er der socialdemokrater i panelet? Smørtenorer De herrer Klaus Bondam, Morten Helveg og Naser Khader får konkurrence...

Sider

Mest læste

  1. Hvordan sætter vi bedst gang i dansk økonomi igen? Ifølge Venstre er svaret massive offentlige investeringer i havvindmøller og infrastruktur. Men det vil ikke have særlig stor effekt, vurderer to økonomer. Overvismanden vil i stedet give penge direkte til borgere med høj forbrugstilbøjelighed, mens Cepos vil fremrykke skattelettelser
  2. For øjeblikket er kapitalismen på støtten; det har vist sig, at ikke engang de frie markedskræfter kan klare sig på markedets betingelser, når befolkningernes sundhed er truet. Så gælder alle kneb
  3. Færre arbejdsløse og en forkortet dagpengeperiode gør, at staten bruger 15 milliarder kroner mindre på dagpengesystemet i 2018 end i 1995. Samtidig er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Medlemmerne får langt mindre forsikring for pengene i dag, vurderer LO, der bakkes op af en ekspert. Ifølge CEPOS er de faldende udgifter til dagpenge en positiv udvikling
  4. Flere partier mener, at tidsbegrænsning på kontroversielle love vil være mere i overensstemmelse med Grundlovens ånd
  5. Rune Lykkeberg udvander begrebet ’liberal’, når han definerer frihed som friheden til at gøre og leve, som man gerne vil, inden for rammerne af en stærk stat. For frihed er ikke lighed – de to begreber er i praksis politisk modsatrettede
  6. Danskerne tror, at de fattige først fik noget at spise, da vi fik offentlige overførsler, at vi først fik lægehjælp, da politikerne udarbejdede en sundhedspolitik — ja, at velfærd først opstod med velfærdsstaten. Men faktisk lagde velfærdsstaten en dæmper på det private initiativ, som tidligere havde stået for danskernes velfærd
  7. De nye tænketanke tilfører ikke nødvendigvis samfundsdebatten ny viden, siger flere forskere. Tværtimod har de ofte en systembevarende funktion, lyder det
  8. Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem