Berøringsangst og en generel arrogance har hæmmet fremadsigtende løsninger på nogle af de kultursammenstød, som er symptomatiske for en integrationspolitik, hvor et ønske om dialog fremstilles som knæfald for fundamentalismen. Alt imens skabes en ond spiral af nye ømtålelige situationer og kortsigtede tiltag, der langtfra rammer kernen af problemet