Menu
Log ind

Organisation

Charlie Hebdo

Humanismen skal bruges mod mørkemændene – ikke mod deres kritikere

Progressive politikere og oplyste befolkninger må nu tage kampen op og forsøge at redde det, der er tilbage af klodens liv, og samtidig prioritere humanistisk dannelse over religiøse og etniske griller af enhver art. Religionerne og især islam, den yngste og vildeste af dem, må lære at stikke piben ind, lade sig civilisere, lære sig verdenshistorie og sprog, slippe kvinderne løs og åbne sig tolerant for klodens menneskelige forskelligheder, skriver Per Aage Brandt i et svar til Carsten Jensen

Nu har Charlie Hebdo levet tre år i en konservesdåse. Hvor længe skal det blive ved?

Charlie Hebdo produceres i dag bag pansrede døre fra dybet af en bunker. Tegnere og skribenter lever under daglig politibeskyttelse. Satiremagasinet er bannerfører for ytringsfrihed, men vilkår og rammer for satiren er den permanente trussels massive ufrihed. For dødstruslerne er ikke stilnet af

Tavshed fremmer sjældent forståelsen

Jo større mangfoldigheden er i et samfund, desto videre bør grænserne for ytringsfriheden være, hvis der skal være plads til alle. Timothy Garton Ashs ’Free Speech: Ten Principles for a Connected World’ er indsigtsfuld og vidtfavnende
Med brødrene Kouachis blodige angreb på Charlie Hebdo ramte den fanatiske jihadisme menneskerettighedernes Frankrig i hjertekulen. To år og en række nye attentater senere, befinder landet sig i en svær balance mellem kravet om sikkerhed, kritik af undtagelsestilstanden og polemik om den franske efterretningstjenestes personrettede missioner

Fra to døde terroristbrødre til hemmelige henrettelser af franske terrorister

Med brødrene Kouachis blodige angreb på Charlie Hebdo ramte den fanatiske jihadisme menneskerettighedernes Frankrig i hjertekulen. To år og en række nye attentater senere, befinder landet sig i en svær balance mellem kravet om sikkerhed, kritik af undtagelsestilstanden og polemik om den franske efterretningstjenestes personrettede missioner

Bogfolk

Bogfolk fra dagens avis

Det gynger, men det synker ikke

Når uskyldige mennesker dræbes i brutale terrorangreb, så påvirker det naturligvis et land og dets borgere. Og når terroren rammer igen og igen, spørger et samfund sig selv, hvad det dog kan stille op. Her har Frankrigs svar været en efterhånden permanent undtagelsestilstand.
I dagene efter angrebet på Bataclan i Paris passerede tusinder af parisere forbi og blev stående en tid i frygt og sorg. I dag et år efter er hverdagen vendt tilbage, men folks indre beredskab er øget.

Et år efter: Terrorangreb har gjort Frankrig mere delt

Det første store terrorangreb i Frankrig sidste år skabte sammenhold. Men de følgende angreb har forstærket skellene i befolkningen
’Pansergeneralen’ giver et godt indtryk af Jørgen Ejbøl som et utrætteligt menneske med et naturtalent for bladdrift. Men man bliver også lidt træt. For hvor hans sejre er udtryk for hans unikke talent og utrættelige arbejde, er hans nederlag og problemer udtryk for tidernes ugunst eller de andre idioters uduelighed

’Bølle’ uden selvransagelse

Jørgen Ejbøl har tromlet hen over al modstand i den danske dagbladsverden. I en ny bog af journalist og forfatter Kirsten Jacobsen ser han triumferende ud over slagmarken. Hvis der lugter brændt, må det være nogen andre idioters skyld
Charb alias Stephane Charbonnier, forhenværende chefredaktør på Charlie Hebdo, nåede at blive færdig med sin lille bog om bl.a. islamofobi, to dage før han blev myrdet i januar sidste år. Den er nu udgivet på dansk. Arkiv

Et lidenskabeligt forsvar for blasfemien

Manifestet fra Charlie Hebdos chef, kendt som Charb, henvender sig især til venstrefløjen, som ikke kan skelne mellem ideologikritik på den ene side og racisme og diskrimination på den anden. Opmuntrende nok har netop Informations Forlag påtaget sig udgivelsen

Hvis du mener, religionskritik er racisme

To dage, før den franske tegner og chefredaktør for satirebladet Charlie Hebdo Charb blev skudt ned sammen med syv af sine kolleger, havde han færdiggjort et manifest. Dette er manifestets dedikation og et uddrag af første kapitel

Sider

Mest læste

  1. Ytringsfrihed er ikke ytringspligt
    Sloganet ’Jeg er Charlie’, som nu universelt, er blevet et symbol på reaktionen på rædslerne i Paris, fylder mig med tvivl. Jeg tvivler på, at det er mediernes opgave at gøre det til deres eget
  2. Vi er alle Charlie Hebdo
    Gerningsmændene og alt, hvad de måtte være forbundet med, har allerede tiltvunget sig en magt, de ikke har nogen ret til. De har efterladt 12 familier med savn og sorg. De har efterladt et Frankrig grebet af frygt. Og de har frataget Charlie Hebdo – og alle andre – troen på, at man med humor og satire kan gå alle trusler i møde. Det er derfor, at Charlie Hebdos ret til ytringsfrihed er en kamp, vi alle må kæmpe.
  3. ’Venstrefløjens islam-forsvarere er også racister’
    Chefredaktør Stéphane Charbonnier havde netop færdiggjort sit manifest for ytringsfriheden, da han blev dræbt i terrorangrebet mod Charlie Hebdo. Manifestet, som nu for første gang udgives på dansk, er en flammende kritik af den selvgode venstrefløj, medierne og islamisterne, som i deres tåbelige religionsforsvar går racismens og terrorens ærinde
  4. Symbolet Aylan
    Tror man på, at den politiske satire er en kvalificering af den offentlige debat, er det netop i det ekstraordinære, at der er brug for den
  5. I et lige samfund er ingen fredet på forhånd
    Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
  6. Støjberg har Muhammedtegning som baggrundsskærm på sin iPad
    Udlændingeministeren mener, at danskerne bør være stolte over de omstridte Muhammed-tegninger
  7. I ❤ Mujahideen
    Terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris har betydet en skærpelse af kursen over for ytringer på internettet. Der er ikke meget praksis på området, og de få domme, der er faldet, er ret specielle. En appelsag og to nye sager afprøver, om man direkte skal opfordre til terror for at blive straffet. Kan billigelse være nok?
  8. Et år efter: Terrorangreb har gjort Frankrig mere delt
    Det første store terrorangreb i Frankrig sidste år skabte sammenhold. Men de følgende angreb har forstærket skellene i befolkningen