Det er ikke omkostningsfrit at omlægge sine vaner i klimaets navn. Men derfor bør vi gøre det alligevel. Sådan lyder moralen i Erlend E. Mos ærlige CPH:DOX-aktuelle dokumentarfilm, ’Rejsen til Utopia’, hvor han – noget modvilligt – peger kameraet mod sig selv og sin families strabadser på vejen til og i det sydsjællandske bæredygtighedsfællesskab Permatopia. Her mødte Information for noget tid siden familien lige til grønkålshøsten