Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Danmarks Lærerforening

Efter Lærernes Pension undersøgte medlemmernes interesser, valgte pensionsselskabet at ændre kurs. Det viste sig, at medlemmerne havde »en klar forventning om, at vi havde en grønnere dagsorden i langt højere grad, end vi havde på daværende tidspunkt. Så det flyttede nogle ting«, lyder det fra investeringsdirektør Morten Malle.

Lærernes Pension undersøgte medlemmernes holdninger – og ændrede radikalt klimakurs

Lærernes Pension skiftede kurs, efter at en undersøgelse viste, at deres medlemmer havde tårnhøje forventninger til pensionsselskabet på klimaområdet. En række tjæresand- og kulvirksomheder blev sortlistet, da pensionsselskabet ikke vil stille kapital til rådighed for selskaber, som medlemmerne ikke kan stå inde for, forklarer investeringsdirektør
En kandidatuddannelse vil selv kunne udforme sine fagprofessionelle rammer og dermed give lærerarbejdet den autoritet, der er brug for, skriver Steen Simonsen, tillidsrepræsentant fra læreruddannelsen i Aarhus, Charlotte Ipsen, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening og Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Gør læreruddannelsen femårig, så vi sikrer dygtige lærere nu og i fremtiden

Mange uddannede lærere forlader folkeskolen i takt med, at kravene til lærerne stiger, mens tilliden til dem daler. Der er behov for at udvikle lærerprofessionen, og en kandidatuddannelse kan sikre et kvalitetsløft, skriver Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg

Flere fagtimer og kortere skoledag har intet med sort skole at gøre

Det er forkert at tro, at den korte skoledag vil resultere i en 'sortere skole'. Tværtimod vil den give mere luft i hverdagen, som både lærere og elever efterspørger

Regeringens skoleudspil vil udgrænse inklusionsbørnene

Med justeringen af skolereformen bevæger folkeskolen sig i retning af en mere traditionel, faglig skole, stik imod ambitionerne bag reformen, der skulle gøre skolen til en skole for alle børn. Forslaget splitter, og inklusionen aflyses
»Hvor vil det være velgørende, hvis Per B. Christensen kan være med til at lægge grunden for en overenskomst i 2021, som både lærerne og KL kan acceptere.« skriver Anton Geist. 

Hvis nogen kan forene lærerne og KL, er Per B. Christensen et godt bud

Lærerne har peget på den læreruddannede forvaltningschef Per B. Christensen som formand for ny kommission om lærernes arbejdstid, fordi de mener, han vil dem det godt. KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt. Det ligner et godt kompromis

Hvad sker der, hvis lærerne stemmer nej til overenskomstaftalen?

Det er usikkert, om lærerne vil stemme for eller imod den aftale, der fredag blev indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er selv splittet i spørgsmålet. En arbejdsmarkedsforsker vil ikke udelukke, at en eventuel konflikt vil kunne gavne lærerne
Ifølge kilder på både lønmodtager og arbejdsgiverside skulle lærernes arbejdstid være den »isolerede sidste knast«. Det er det, lærerne frygter: At stå isoleret alene tilbage – og blive hængt ud som ledelsesresistente medarbejdere, der ikke vil acceptere en skolelederenes ret til at lede og fordele arbejdet.

Er lærerne ved at tabe kampen om sympatien i OK18’s spinkrig?

Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen
Anders Bondo Christensen havde overvejelsen om at at stoppe som lærerformand efter konflikten for tre år siden. Men i al beskedenhed, det ville have været svært for andre at tage over dengang, siger han i dag.

Et portræt af en mand, der på godt og ondt har et stærkt følelsesmæssigt forhold til folkeskolen

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening i over 15 år, befinder sig midt i forhandlingerne om overenskomst 2018. De kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke bare for lærerne, men for samtlige offentligt ansatte
Lærere demonstrerer på slotspladsen foran Christiansborg under konflikten i 2013.

Forskere: Det er gift for den danske model, hvis lærerlockout var aftalt spil

Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
Danmark har i væsentlig grad reageret og indrettet skolesystemet efter PISA-resultaterne. Hver gang de har vist sig dårligere, end man havde håbet, har man forsøgt at indrette sig, så testene kunne klares bedre næste gang. Men spørgsmålet er, om det er den rigtige vej at gå. Hvor meget vil vi lade internationale sammenligninger styre vores skolesystem?

PISA-resultaterne skal ikke diktere fremtidens folkeskole

Danmarks midterplacering i PISA-test har siden begyndelsen af årtusindskiftet medvirket til voldsomme omlægninger i folkeskolen. Men der er så mange usikkerheder i testresultaterne, at de ikke bør ophøjes til rettesnor for folkeskolens udvikling

Sider

Mest læste

  1. Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene
    Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
  2. Konflikten stopper efter fire uger
    »Vi har fået et lovindgreb, der i uhørt grad tilgodeser KL's ønsker,« siger Anders Bondo
  3. »Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«
    Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere
  4. Coronaskolen har fokus på det vigtigste. Det kan skolen lære af, når det igen bliver hverdag
    Coronaskolen har givet lærere og elever mere tid, ro og luft, og det skal vi lære af, også når det bliver hverdag igen i reformskolen
  5. Fagbevægelsen gør de unge til tabere
    Fagforeningerne taler meget og bekymret om ungdomsarbejdsløsheden. Men deres konkrete forslag går stik imod de unges interesser. De er ved at skabe et arbejdsmarked, hvor den ældre generation har god løn og rettigheder, mens den yngre underbetales og holdes ude
  6. Skoleleder: Arbejdstids-aftalen har altid været rigid
    Da statsministeren tidligere på året indledte snakken om en kommende folkeskolereform, bad Information skolelederen på en københavnsk skole om at lave en ønskeliste til den. I går blev et udspil til reformen fremlagt, og det blev positivt modtaget hos skolelederen
  7. De Radikale vil rette op på fejlslagen folkeskolereform
    De Radikale vil have folkeskolens interessenter til at komme med forslag til forbedringer af reform.
  8. Hvis lærerne vil, kan den nye aftale blive banebrydende for at skabe en bedre folkeskole
    Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten. Men med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde om alt det vigtige, skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg