Menu
Log ind

Organisation

Danmarks Lærerforening

Efter Lærernes Pension undersøgte medlemmernes interesser, valgte pensionsselskabet at ændre kurs. Det viste sig, at medlemmerne havde »en klar forventning om, at vi havde en grønnere dagsorden i langt højere grad, end vi havde på daværende tidspunkt. Så det flyttede nogle ting«, lyder det fra investeringsdirektør Morten Malle.

Lærernes Pension undersøgte medlemmernes holdninger – og ændrede radikalt klimakurs

Lærernes Pension skiftede kurs, efter at en undersøgelse viste, at deres medlemmer havde tårnhøje forventninger til pensionsselskabet på klimaområdet. En række tjæresand- og kulvirksomheder blev sortlistet, da pensionsselskabet ikke vil stille kapital til rådighed for selskaber, som medlemmerne ikke kan stå inde for, forklarer investeringsdirektør
En kandidatuddannelse vil selv kunne udforme sine fagprofessionelle rammer og dermed give lærerarbejdet den autoritet, der er brug for, skriver Steen Simonsen, tillidsrepræsentant fra læreruddannelsen i Aarhus, Charlotte Ipsen, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening og Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Gør læreruddannelsen femårig, så vi sikrer dygtige lærere nu og i fremtiden

Mange uddannede lærere forlader folkeskolen i takt med, at kravene til lærerne stiger, mens tilliden til dem daler. Der er behov for at udvikle lærerprofessionen, og en kandidatuddannelse kan sikre et kvalitetsløft, skriver Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg

Flere fagtimer og kortere skoledag har intet med sort skole at gøre

Det er forkert at tro, at den korte skoledag vil resultere i en 'sortere skole'. Tværtimod vil den give mere luft i hverdagen, som både lærere og elever efterspørger

Regeringens skoleudspil vil udgrænse inklusionsbørnene

Med justeringen af skolereformen bevæger folkeskolen sig i retning af en mere traditionel, faglig skole, stik imod ambitionerne bag reformen, der skulle gøre skolen til en skole for alle børn. Forslaget splitter, og inklusionen aflyses
»Hvor vil det være velgørende, hvis Per B. Christensen kan være med til at lægge grunden for en overenskomst i 2021, som både lærerne og KL kan acceptere.« skriver Anton Geist. 

Hvis nogen kan forene lærerne og KL, er Per B. Christensen et godt bud

Lærerne har peget på den læreruddannede forvaltningschef Per B. Christensen som formand for ny kommission om lærernes arbejdstid, fordi de mener, han vil dem det godt. KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt. Det ligner et godt kompromis

Hvad sker der, hvis lærerne stemmer nej til overenskomstaftalen?

Det er usikkert, om lærerne vil stemme for eller imod den aftale, der fredag blev indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er selv splittet i spørgsmålet. En arbejdsmarkedsforsker vil ikke udelukke, at en eventuel konflikt vil kunne gavne lærerne
Ifølge kilder på både lønmodtager og arbejdsgiverside skulle lærernes arbejdstid være den »isolerede sidste knast«. Det er det, lærerne frygter: At stå isoleret alene tilbage – og blive hængt ud som ledelsesresistente medarbejdere, der ikke vil acceptere en skolelederenes ret til at lede og fordele arbejdet.

Er lærerne ved at tabe kampen om sympatien i OK18’s spinkrig?

Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen
Anders Bondo Christensen havde overvejelsen om at at stoppe som lærerformand efter konflikten for tre år siden. Men i al beskedenhed, det ville have været svært for andre at tage over dengang, siger han i dag.

Et portræt af en mand, der på godt og ondt har et stærkt følelsesmæssigt forhold til folkeskolen

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening i over 15 år, befinder sig midt i forhandlingerne om overenskomst 2018. De kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke bare for lærerne, men for samtlige offentligt ansatte
Lærere demonstrerer på slotspladsen foran Christiansborg under konflikten i 2013.

Forskere: Det er gift for den danske model, hvis lærerlockout var aftalt spil

Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
Danmark har i væsentlig grad reageret og indrettet skolesystemet efter PISA-resultaterne. Hver gang de har vist sig dårligere, end man havde håbet, har man forsøgt at indrette sig, så testene kunne klares bedre næste gang. Men spørgsmålet er, om det er den rigtige vej at gå. Hvor meget vil vi lade internationale sammenligninger styre vores skolesystem?

PISA-resultaterne skal ikke diktere fremtidens folkeskole

Danmarks midterplacering i PISA-test har siden begyndelsen af årtusindskiftet medvirket til voldsomme omlægninger i folkeskolen. Men der er så mange usikkerheder i testresultaterne, at de ikke bør ophøjes til rettesnor for folkeskolens udvikling

Sider

Mest læste

  1. Forskere: Det er gift for den danske model, hvis lærerlockout var aftalt spil
    Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
  2. Erfaring fra coronaskolen: »Udeskolen har virkelig givet lærere og elever gnisten tilbage«
    Efter genåbningen af skolen oplever både lærere og skoleledere, at hverdagen trods hygiejneregler er blevet langt mindre konfliktfyldt og undervisningen mere varieret. Information har spurgt forskere, lærere og skoleledere om, hvad vi kan lære af coronaskoletiden
  3. Ny aftale om lærernes arbejdstid: Forberedelse skal ikke længere blive spist af småopgaver
    Efter syv lange år ser det ud til, at lærerne igen får en aftale om deres arbejdstid. Aftalen lægger op til at skærme forberedelsestiden bedre, og at lærerne skal have mere medbestemmelse. Men i sidste ende er det stadig ledelsen, der bestemmer
  4. »Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«
    Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere
  5. Gør læreruddannelsen femårig, så vi sikrer dygtige lærere nu og i fremtiden
    Mange uddannede lærere forlader folkeskolen i takt med, at kravene til lærerne stiger, mens tilliden til dem daler. Der er behov for at udvikle lærerprofessionen, og en kandidatuddannelse kan sikre et kvalitetsløft, skriver Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
  6. Lærere er hverken terapeuter eller dataindsamlere. Deres opgave er pædagogisk
    Folkeskolen er blevet overtaget af politikere, embedsmænd og techgiganter, der har glemt, at lærerne først og fremmest udøver en pædagogisk praksis. Lærernes nye arbejdstidsaftale bør afspejle, at folkeskolen først og fremmest er en pædagogisk institution, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
  7. Hvis lærerne vil, kan den nye aftale blive banebrydende for at skabe en bedre folkeskole
    Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten. Men med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde om alt det vigtige, skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  8. Konflikten stopper efter fire uger
    »Vi har fået et lovindgreb, der i uhørt grad tilgodeser KL's ønsker,« siger Anders Bondo