Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Danmarks Naturfredningsforening

Frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene kritiseres af de danske organisationer for at være ’lavet i en anden tid’, inden Parisaftalen fra 2015, og derfor ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til klimaet. Her er et arkivfoto af skovrydning i Brasilien.

15 danske organisationer til regeringen: Drop handelsaftale med Brasilien

I et åbent brev opfordrer en lang række danske organisationer regeringen til at droppe den planlagte handelsaftale med Brasilien på grund af overtrædelser af menneskerettigheder og skovrydning
Bare fordi den gamle losseplads ikke rummer globalt uerstattelig natur, kan den godt have en bevaringsværdi, siger biolog Hans Henrik Bruun.

Kampen om Amager Fælled er en borgerkrig ført med forstørrelsesglas og gummistøvler

På Amager Fælled kæmper borgere og aktivister for at forhindre et boligbyggeri på en tidligere losseplads. Balladen tegner til at blive årets tema i kommunalvalgkampen. Som femtegenerationsamagerkaner satte jeg mig for at undersøge, hvorfor stedet har fået så stor værdi for mange københavnere
Med et markant klimakrav presser SF og De Radikale nu regeringen forud for de længe ventede landbrugsforhandlinger. De to partiers ledere truer med at stille sig uden for en aftale og kritiserer regeringen for at sylte forløbet. Ministeren medgiver, at han »skal frem på banen« og lover forhandlinger efter påske

SF og R i fælles offensiv mod regeringen: Uambitiøs klimaaftale for landbrug bliver uden os

Med et markant klimakrav presser SF og De Radikale nu regeringen forud for de længe ventede landbrugsforhandlinger. De to partiers ledere truer med at stille sig uden for en aftale og kritiserer regeringen for at sylte forløbet. Ministeren medgiver, at han »skal frem på banen« og lover forhandlinger efter påske
Aktivister demonstrerer imod København Kommunes plan om at inddrage en del af Amager Fælled til byggeri af boliger. De frygter, det vil gå ud over fælledens biodiversitet.

Boliger eller biodiversitet på Amager Fælled? Vi har talt med en fra hver lejr

Der skal bygges boliger på Amager Fælled. Det har et flertal i Københavns Kommune vedtaget. Og det har – ligesom sidste gang, det var på tale at bygge på en del af det københavnske naturområde – skabt store protester. Information har talt med en tilhænger og en modstander af byggeriet
»Internationalt anerkendes den danske indsats, og vi kaldes ofte et foregangsland,« skriver Dan Jørgensen i et emailsvar til kritikken fra organisationerne.

14 ngo’er få dage før Klimarådets dom: Regeringen lever ikke op til klimaloven

Regeringens tilgang til klimapolitikken strider mod både danske og internationale forpligtelser, mener 14 ngo’er, der forud for Klimarådets officielle dom fredag har evalueret den samlede klimaindsats. Ngo’erne mener, at regeringen svigter klimaloven. Dan Jørgensen mener, at det er objektivt forkert
Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde som denne mark på Vestsjælland er et af de vigtigste redskaber i klimaomstillingen af landbruget. Stopper man dræning og dyrkning af disse lavtliggende landbrugsjorder, vil de vende tilbage til naturtilstanden og blive vandmættede eller oversvømmede, og det kan effektivt bremse CO2-udsivning

Vi løser ikke landbrugets mange udfordringer uden en jordreform

At udtage kulstofrige lavbundsjorde er et af de vigtigste elementer i de forestående forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Men de skal gøres til del af den samlede jordreform, regeringen har lovet, hvis det skal ende i ægte løsninger frem for konflikt, siger projektformand
Alle må i byen tilpasse sig de andre. Til gengæld skaber det mere plads til vild natur andre steder i landet, skriver dagens kronikør.

Mere by og mere natur er ikke hinandens modsætninger – tværtimod

Det er en udbredt antagelse, at mere by står i modsætning til mere natur. Men det forholder sig faktisk lige omvendt, da vi bor meget tættere i byerne end uden for byerne og dermed kan overlade mere plads til den vilde natur, skriver direktør i C40 Cities Simon Kjær Hansen
Når det handler om husdyrproduktionens størrelse, synes regeringens holdning foreløbig at være, at en ændret forbrugerefterspørgsel via nænsom anbefaling af de nye kostråd skal drive et gradvist skift.

Klimaet kalder på halvt så mange husdyr. Nu er det op til politikerne at svare

Fra alle sider lyder fagfolks budskab, at den nuværende produktion af køer og grise – globalt som herhjemme – belaster klimaet alt for meget og må ned. Hvis ikke venlige kostråd kan sikre det, hvad skal der så til? Regering og Folketinget forhandler om det netop nu
Den »fællesmængde« af klimatiltag, som Rasmus Prehn håber at identificere et bredt flertal bag, lyder lidt af ’mindste fællesnævner’, skriver Jørgen Steen Nielsen. Her ses en landmand på gården Gyrup i Thy. Arkivfoto.

Rasmus Prehns turboproces for landbrugets klimaindsats starter med en masse snak

Klimaministeren og regeringen vil sidde i baghånd, mens partier og interessenter taler videre om den gordiske knude: Hvordan kan landbruget leve op til klimalovens krav uden omkostninger for husdyrproduktionen, eksporten og arbejdspladserne?
»En udfasning er affaldsforbrænding er helt afgørende, hvis vi skal sætte skub i den cirkulære omstilling. Ifølge regeringen skal den cirkulære omstilling være Danmarks næste store grønne erhvervseventyr. Det bliver det ikke, hvis vi fastholder affaldsforbrænding, « siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

»Kæmpe fejlskud« at lade affaldsforbrænding fortsætte, siger ekspert

Også tre grønne organisationer advarer mod forslag fra affaldsselskab og Concito om at åbne klimaaftale for affaldssektor og lade afbrænding fortsætte

Sider

Mest læste

  1. Ny måling: Miljø og klima er vigtigere for vælgerne end flygtninge og udlændinge
    Tre meningsmålinger foretaget over de sidste tre måneder tegner ifølge valgforskere en klar tendens: »Vi har aldrig før set, at klima og miljø har været et så væsentligt tema«
  2. SF og R i fælles offensiv mod regeringen: Uambitiøs klimaaftale for landbrug bliver uden os
    Med et markant klimakrav presser SF og De Radikale nu regeringen forud for de længe ventede landbrugsforhandlinger. De to partiers ledere truer med at stille sig uden for en aftale og kritiserer regeringen for at sylte forløbet. Ministeren medgiver, at han »skal frem på banen« og lover forhandlinger efter påske
  3. Kampen om Amager Fælled er en borgerkrig ført med forstørrelsesglas og gummistøvler
    På Amager Fælled kæmper borgere og aktivister for at forhindre et boligbyggeri på en tidligere losseplads. Balladen tegner til at blive årets tema i kommunalvalgkampen. Som femtegenerationsamagerkaner satte jeg mig for at undersøge, hvorfor stedet har fået så stor værdi for mange københavnere
  4. 15 danske organisationer til regeringen: Drop handelsaftale med Brasilien
    I et åbent brev opfordrer en lang række danske organisationer regeringen til at droppe den planlagte handelsaftale med Brasilien på grund af overtrædelser af menneskerettigheder og skovrydning
  5. Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  6. S: Alle vinder med udspil fra landbrug og naturforening
    Mette Frederiksen roser udspil om omfordeling af landbrugsjord, men ved ikke, hvor pengene skal komme fra.
  7. Vi løser ikke landbrugets mange udfordringer uden en jordreform
    At udtage kulstofrige lavbundsjorde er et af de vigtigste elementer i de forestående forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Men de skal gøres til del af den samlede jordreform, regeringen har lovet, hvis det skal ende i ægte løsninger frem for konflikt, siger projektformand
  8. Lea Wermelin: I 2050 er fuglene vendt tilbage, og en hel masse børn går til spejder
    I 2050 er jeg blevet 64 år, men jeg husker stadig, at klimaudfordringerne inden valget i 2019 var enorme. År efter år steg vores forurening, og vi så færre fugle og insekter. Men vores unikke fællesskab viste vejen ud af en dyb klima- og naturkrise, skriver miljøminister Lea Wermelin i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud anno 2050