Menu
Log ind

Organisation

Danmarks Naturfredningsforening

I 2050 er jeg blevet 64 år, men jeg husker stadig, at klimaudfordringerne inden valget i 2019 var enorme. År efter år steg vores forurening, og vi så færre fugle og insekter. Men vores unikke fællesskab viste vejen ud af en dyb klima- og naturkrise, skriver miljøminister Lea Wermelin i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud anno 2050

Lea Wermelin: I 2050 er fuglene vendt tilbage, og en hel masse børn går til spejder

I 2050 er jeg blevet 64 år, men jeg husker stadig, at klimaudfordringerne inden valget i 2019 var enorme. År efter år steg vores forurening, og vi så færre fugle og insekter. Men vores unikke fællesskab viste vejen ud af en dyb klima- og naturkrise, skriver miljøminister Lea Wermelin i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud anno 2050
Landbruget står i dag for op mod 30 procent af Danmarks klimabelastning, arealanvendelse medregnet. Heraf kommer omkring 60 procent af udledningerne fra husdurproduktionen af eksempelvis køer og svin.

Landbruget skulle foreslå reduktioner i egen sektor. I stedet peger det på resten af samfundet

Klimapartnerskabet for fødevarer og landbrug har ikke til fulde løftet opgaven med at levere forslag til reelle reduktioner. Det mener tre grønne organisationer. De kritiserer, at sektoren forbigår den store husdyrproduktion, at staten skal betale for mange af tiltagene, og at sektoren henter flere af sine reduktioner andre steder i samfundet
»Det er smart, men virkeligheden er, at byggeprojektet selvfølgelig reducerer hovedstadens biodiversitet ved at umuliggøre eksistensen for en række arter,« skriver Frej Pries Schmedes og Elisabeth Friis.

Byggeri på Amager Fælled bliver aldrig grønt, selv om arkitekterne påstår det

Arkitektfirmaet Henning Larsen har travlt med at fortælle, hvor grøn deres kommende ’landsby’ på Amager Fælled bliver, men det er grønvaskning af et byggeri, der vil gøre skade på biodiversiteten, skriver Elisabeth Friis og Frej Pries Schmedes i dette debatindlæg
Biodiversiteten er under pres, og naturområder er dårligt bevaret, lyder det i rapport fra OECD. Her er vi i Tisvilde Hegn i Nordsjælland.

Ny OECD-rapport kritiserer dansk miljøpolitik: 68 pct. af naturområder er i »dårlig« tilstand

Natur og dyrearter er under pres i Danmark, og vores politik på området er for uambitiøs. Sådan lyder det i en ny rapport fra OECD, som miljøministeren fik overrakt torsdag. Hun lover at gøre noget ved problemerne i regeringens kommende naturpakke
Søren Møller, formand for et visionært Realdania-pilotprojekt om jordfordeling, mener at én milliard fra staten med stor sandsynlighed kan bane vej for yderligere to milliarder fra erhvervsliv og fonde til investering i det, han kalder den største danske jordreform i 200 år. Status er imidlertid, at regeringen ikke har afsat én ny krone i sit finanslovsforslag til realisering af jordreformen og den multifunktionelle jordfordeling.

Det handler om fordeling af jord og penge

Det giver ingen mening at lade udviklingen drive mod fremtidigt økologisk og økonomisk sammenbrud blot for at kunne opretholde statslig budgetdisciplin på kort sigt
»Vi har en uomgængelig dagsorden, der indebærer, at vi kommer til at tage omkring 15 procent ud af det danske landbrugsareal. Det skal vi gøre på den rigtige måde,« siger Søren Møller, formand for projektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’.

Det haster med pengene til den største jordreform i 200 år

Multifunktionel jordfordeling er det optimale redskab til at sikre landbrugets klimaindsats, skabe mere natur og bedre miljø, udvikle landdistrikterne og hjælpe trængte landmænd. Det må ske frivilligt, hvis modstand skal undgås, og det tager tid. Men der er ikke en krone til formålet i finanslovsforslaget – det frustrerer folkene bag projektet

Lav bindende mål for at bremse naturens tilbagegang

Mere end 99 procent af det danske areal er underlagt menneskelige nytteinteresser som landbrug, skovbrug og byområder, hvilket har presset mange arters overlevelse ud over kanten. Nu er spørgsmålet, om regeringen vil redde den hårdt trængte natur, skriver Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, i dette debatindlæg
Et tiltag, som kunne have gjort meget for den danske klimaindsats, er udtagning af landbrugsjord. I et fælles udspil fra februar anbefalede de to interesseorganisationer Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at omlægge 100.000 hektar såkaldte lavbundsjorde til skov og natur.

Regeringens ’grønne’ finanslovsforslag er ikke særligt grønt

Finanslovsforslaget er første skridt mod at indfri regeringens ambitiøse klimamål, hævder finansminister Nicolai Wammen. Men reelt er der ikke ret meget i forslaget, som reducerer Danmarks klimabelastning. Der er brug for mere handling, vurderer eksperter og grønne organisationer

Naturens gæster skal være sporløse, ydmyge og udvise respekt for alt levende

Vi ejer ikke naturen, vi kan kun komme på besøg. Og når vi er derude, skal vi ikke forbruge naturen, som vi lyster, ikke tonse derudaf, uden at ænse det, vi træder ned og jager bort, skriver naturterapeut David Camacho i dette debatindlæg
Serie: Klimavalget
SF og formand Pia Olsen Dyhr vil opføre mindst tre nye store havvindmølleparker i 2030 mere ud over de tre parker, som allerede er aftalt i energiaftalen fra 2018.

SF vil ommøblere transportsektoren, indføre afgifter på fly og fødevarer og kræve klimatiltag i bytte for landbrugsstøtte

»Virksomheder gør ikke altid det, der er samfundsmæssigt mest nødvendigt,« siger SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i ottende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget

Sider

Mest læste

  1. Ny måling: Miljø og klima er vigtigere for vælgerne end flygtninge og udlændinge
    Tre meningsmålinger foretaget over de sidste tre måneder tegner ifølge valgforskere en klar tendens: »Vi har aldrig før set, at klima og miljø har været et så væsentligt tema«
  2. Massakren ved Bamses hus
    Var det en lille brun spidssnudet frø, som væltede Christian Nissen af pinden som DR’s generaldirektør? Og fik en byggekoncern til at begå overlagt mord på padderne ved Bamses hus i Gyngemosen?
  3. Lea Wermelin: I 2050 er fuglene vendt tilbage, og en hel masse børn går til spejder
    I 2050 er jeg blevet 64 år, men jeg husker stadig, at klimaudfordringerne inden valget i 2019 var enorme. År efter år steg vores forurening, og vi så færre fugle og insekter. Men vores unikke fællesskab viste vejen ud af en dyb klima- og naturkrise, skriver miljøminister Lea Wermelin i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud anno 2050
  4. Det haster med pengene til den største jordreform i 200 år
    Multifunktionel jordfordeling er det optimale redskab til at sikre landbrugets klimaindsats, skabe mere natur og bedre miljø, udvikle landdistrikterne og hjælpe trængte landmænd. Det må ske frivilligt, hvis modstand skal undgås, og det tager tid. Men der er ikke en krone til formålet i finanslovsforslaget – det frustrerer folkene bag projektet
  5. Mænd der hader sæler
    Sælen er ikke nuttet. Den er en grådig, skarptandet dræbermaskiner, der fortjener at dø. Det mener fiskerne. Antallet af sæler er eksploderet i Danmark, og fiskerne vil skyde dem, drukne dem, forgifte dem og sende en flok grønlændere efter dem …
  6. Danmarks Naturfredningsforening vil hellere slå på landmændene end beskytte naturen
    DN’s formål er at passe på naturen. Det går ikke så godt, efter at man i 2006 skiftede kampen for den rige natur ud med kampen for økologisk landbrug og modstand mod konventionelt landbrug. En kamp, som – modsat, hvad mange tror – ikke har noget at gøre med at passe på naturen
  7. Byggeri på Amager Fælled bliver aldrig grønt, selv om arkitekterne påstår det
    Arkitektfirmaet Henning Larsen har travlt med at fortælle, hvor grøn deres kommende ’landsby’ på Amager Fælled bliver, men det er grønvaskning af et byggeri, der vil gøre skade på biodiversiteten, skriver Elisabeth Friis og Frej Pries Schmedes i dette debatindlæg
  8. SF vil ommøblere transportsektoren, indføre afgifter på fly og fødevarer og kræve klimatiltag i bytte for landbrugsstøtte
    »Virksomheder gør ikke altid det, der er samfundsmæssigt mest nødvendigt,« siger SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i ottende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget